Som det sidste i en stribe af indlæg om cyberbullying, cyberchikane eller chikane pånettet kommer her en liste over nyttige link:

Facebooks egen side:
Sådan anmelder du: https://www.facebook.com/help/?faq=243758932322379&in_context

Når det er svært at finde facebooks anmeldeformularer:
Kontaktformularer til facebook: http://www.datatilsynet.dk/borger/sociale-netvaerk/kontaktformularer-til-facebook/

Fjern noget fra google, både dit eget og andres:
http://support.google.com/webmasters/bin/answer.py?hl=da&answer=164734

Læs videre…

Problemet med mange af chikanerne er, at man ikke ved, at man er chikaneret – det opdages af andre, ved tilfældigheder.
En lille smule forebyggelse kan man imidlertid godt selv foretage:
• Google dig selv jævnligt og tjek mere end den første side med søgeresultater
• Luk din private profil maksimalt af på facebook
• Brug to profiler (også på twitter), en arbejdsprofil/side og en privat, så du ikke blander de to sfærer sammen
• Tænk over hvem du er venner med, er det private eller arbejdsmæssigt?
• Sæt overvågning på dit navn v.hj.af  google alert
• Tag ejerskab over dit navn ved at købe dit eget navn som domaine. Så er du i hvert fald sikret mod identitetstyveri.
• Tjek din arbejdsplads’ politik om beskyttelse af medarbejderen mod cybermobning og trusler.
• Tilkald mig – så skal jeg hjælpe jer med at udforme en god politik 

Læs også:
Cyberbullying 1:4 – Hvorfor går det galt?
Cyberbullying 2:4 – Når du er hængt ud på nettet:
Cyberbullying 3:4  – Personlig forebyggelse af cyberchikane
Cyberbullying 4:4  -Nyttige link i tilfælde af chikane på nettet

Her er nogle gode råd til dig, der opdager, at du er hængt ud på nettet som ansat:

• Sørg for at sikre beviset ved fx at tage et skærmprint
• Slet ikke noget i affekt, selv om det er ubehageligt at se på
• Kontakt ledelsen og den IT ansvarlige på arbejdspladsen for blandt andet at finde ud af, om chikanen kan spores til en bestemt IP-adresse
• Hent hjælp i arbejdspladsens retningslinjer (…)ja her er vi så ved et kildent punkt, for mange arbejdspladser har endnu ikke dette beredskab, der beskriver, hvad der skal gøres, når en medarbejder chikaneres i cyberspace. Så kontakt mig
• Inddrag tillids- og sikkerhedsrepræsentant
• Inddrag evt politi – der kan være tale om så grov en krænkelse, at det skal anmeldes.

Jeg vil gerne gentage: Lad være med at slette.

Det kan være utrolig ubehageligt at blive hængt ud på nettet, og finder man selv udsagn, billeder eller videoer, eller udsættes man selv for chikane-SMSser, kan man være tilbøjelig til at slette med det samme.
Gør ikke dette. Sørg for at sikre beviserne før du anmelder en hjemmeside eller en brugerprofil. Det er også vigtigt, at tingene bliver slettet eller anmeldt på den rette måde, for at de ikke spredes yderligere. ( se mit (senere) indlæg med link til, hvor du anmelder)

Læs videre…

Offentligt ansatte risikerer at blive hængt ud på nettet af vrede borgere, elever og studerende, forældre eller sågar kolleger.
Det er voldsomt at opleve for den enkelte, og svært at gøre noget ved.
I dag og de næste tre dage skriver jeg nogle indlæg, der handler om beskyttelse af medarbejdere på nettet.

Ytringer
Der har længe været et stort fokus på medarbejderes ret til at ytre sig på nettet – hvad enten de var kommunalt ansatte eller landsholdsspillere, men der er efter min mening ikke talt tilstrækkeligt meget om, hvordan virksomheder og arbejdspladser beskytter medarbejderne, når andre ytrer sig. Langt fra alle ved, præcis hvornår de overskrider en juridisk grænse for ytring, men de, der bevidst hænger nogen ud på hadegrupper o lign., er formentlig godt klar over, at de er på tynd is – og ind imellem overskrider straffelov og injurielov.

Billeder og video
Et af de områder, hvor der imidlertid ikke er så mange, der tænker så langt, er på foto- og videoområdet – vi kan meget nemt tage billeder med vores lommekameraer, eller foto og videoer med vores mobiltelefoner eller tablets, og vi kan med få klik lægge optagelserne op med det samme på Facebook, Twitter, Instagram, Pinterest, YouTube, og hvad de nu hedder alle sammen.
Nogle gange er det lovligt, men meget ofte er det rent faktisk ikke. For netop med billedmateriale kan vi meget nemt uforvarende komme til at bryde persondataloven. Og da ”alle” udveksler billeder i en lind strøm, er det ikke altid, man tænker over,  at man bryder persondataloven, og at det for nogle opleves lige så chikanerende at ligge på nettet med et foto, som det er at blive omtalt i tekst.

Læs videre…

Forleden mistede et nært familiemedlem sin mobiltelefon  i London. Ét er, at hun skulle ud at finde en ny og genskabe alle indstilinger, apps og ikke mindst kontaktinformationer (som ikke lige var backet up for nylig), et andet er, at “nogen”, oven i købet i England,  nu fik fat i hendes telefon. Jeg forestillede mig straks en tårnhøj telefonregning, men det var ikke så meget problemet, sagde familiemedlemmet,  fordi hun havde låst telefonen, så hver gang, den gik på pause, kunne den kun åbnes med et password.  Hendes problem var primært, at hun havde mistet alle data.

Jeg tænkte straks på min egen telefon, som ikke er låst på samme måde. Hvis jeg mistede den, ville tyven med største lethed kunne tilgå min: Der er ikke lås på, med mindre man slukker den helt og starter forfra med pinkoden. Det er stærkt betænkeligt, fordi jeg netop har fået iZettle-funktionen til min iPhone, så jeg kan tage imod kreditkortbetalinger.
Så nu jeg er moden til at sætte password på ved hver eneste opkald, selv om det virker helt urimelig besværligt i det daglige.

Kun halvdelen af ejerne blev kontaktet
Mens jeg går i disse overvejsler, kommere der en pressemeddelelse fra sikkerhedsfirmaet Symantec, som handler om identitetstyveri på smartphones. Interessant læsning:

“En dansk Symantec-undersøgelse fra starten af 2012 viser, at 46 procent af danskerne bruger deres arbejdssmartphone til sensitiv eller fortrolig information, men hele 66 procent har ikke fået nogen retningslinjer fra arbejdsgiveren om brugen af smartphones, og kun 19 procent af arbejdsgiverne har installeret sikkerhedssoftware eller sikkerhedsværktøjer på medarbejdernes smartphones “, skriver Symantec.

Læs videre…

Der er ledige pladser på mit korte kursus om bøger, forfatterskab og sociale medier:

Tirsdag den 8. maj kl 17-21 på La Oficina i København:

Workshop for forfattere: Gør-Det-Selv-onlinemarkedsføring af din bog og dit forfatterskab
Sådan styrker du din bogs niche og markedsfører den gennem
- blogging på din egen weblog
- mikroblogging på twitter
- videoklip på YouTube
- side på Facebook

På workshoppen vil du få inspiration til, hvordan du kan bruge de enkelte platforme konkret.
Du vil se eksempler og høre om fordele og ulemper.

Workshoppen vil sætte dig i stand til at beslutte, hvilken platform – eller hvilke – du vil prioritere at benytte og give dig et indblik i tidsforbruget og  krav til indholdsopdatering.

Læs videre…

Er du begyndt at vænne dig til facebooks nye timeline? Helt ærligt, jeg er ikke, mest fordi det generer mig at skulle læse i zig-zag på noget, jeg forventer, er straight, lineært, som ordet time-line indikerer.

Men jeg har konstateret, at det måske ikke så meget drejer sig om at følge udviklingen kronologisk, som snarere at kunne kaste et hurtigt blik på en persons timeline og sige; Okay, det er sådan dagligdagen udvikler sig for ham/hende, eller for et firmas timelines vedkommende: Okay, det er så de indlæg, de vil tilbyde som værdiskabende for mig i denne uge.

Derfor er det hurtige blik ned over en side/profil blevet dét, der skal adresseres i metodikken for indlæg. Og her er det billedmediet, der vinder.
Det er nemmere at afkode billeder hurtigt, konstatere, at “vennen” eller firmaet har det godt/skidt, baseret på et visuelt indtryk, og så gå videre.

Læs videre…

Nu har jeg igen fået en email med den lakoniske besked  “Jeg har skiftet emailadresse – frem over skal du bruge xxx@gmail.com” fra en bekendt, der har mig i sit adressekartotek.

Den slags beskedder er kun 50% nyttige – det er fint nok at vide, at vedkommende har fået en ny email, men som regel  har vedkommende afsendt beskeden fra sin nye adresse, og derfor ved jeg ikke nødvendigvis, hvad den gamle var. Det betyder, at jeg skal bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan vedkommende er registreret hos mig.  Det er ikke altid lige nemt: jeg har for eksempel en del bekendte, som hidtil har delt email med deres “bedre halvdel” og som nu  har fået deres egen individuelle, men fortsat er registreret som perogpia hos mig. Jeg har også personer, som hidtil har haft én firmaadresse, men nu skifter den til en anden, uden at deres personnavn er involveret, altså uden at jeg kan identificere den gamle afsender.

Med andre ord er der ret stor risiko for, at jeg ikke kan finde den pågældende ud fra de nye oplysninger, alene fordi vedkommende ikke har opgivet hvilken gammel adresse det er, der skal ændres.

Så her er et godt råd, når du skal meddele adresseændring:

Læs videre…

I år har jeg udvidet sommerskolerne til også at være for dem, der ikke er selvstændige, da emnerne for kurserne ikke nødvendigvis kun kan bruges af selvstændige.

I år har jeg arbejdet meget med bøger og udgivelser, særligt med bøger og internet. Derfor er to af mine kurser rettet til forfattere, der vil markedsføre deres bøger dels ved hjælp af blogs, twitter, og dels ved hjælp af youtube og facebook.

Læs videre…