I de forrige to indlæg har jeg skrevet om konkurrentovervågning og om hvad der taler for, at man siger Ja hhv Nej til en kontakt.

At skrive om konkurrentovervågning er åbenbart meget interessant, for jeg har fået flere opringninger i de sidste dage, senest for lidt siden, hvor en redaktør ønskede en artikel om både faldgruberne og de positive vindinger ved at se på konkurrenterne gennem Linked In.
Altså, egentlig er det jo bare det modsatte, der er fordelene: Du kan få indsigt i andres netværk og hente kommende kolleger ved at se, hvem de omgåes. du kan hente information om personkredse og mønstre, kort sagt lave lidt trendspotting. Du kan få sjove oplysninger om, hvad der sker hos andre, hvis de opdaterer deres status med informationer, der afslører dette. OSV osv.

Sagt lidt i punktform:

Ved at frygte synligheden går du glip af:

- Medarbejdernes eksterne fangarme, der kan opfange såvel kommende kolleger som vigtige informationer, de får gennem deres netværk
- Egentlig trendspotting ved at kunne iagttage gennem dine kontakter , hvad der bliver talt om inden for en særlig branche og hvem der er hot/not
- Hurtig hjælp – hvis du skjuler dine kontakter, kan du mistænkes for at ville putte dig og kun udnytte netværket, ikke give igen. Du betragtes ikke som et nyttigt knudepunkt, og andre vil være forbeholdne over for at hjælpe dig, og dermed vil du få vanskeligere ved at få hurtig hjælp.
- Synlighed i forhold til rekruttering. Netop fordi jeg ikke kan se, hvem du kender, vil du både selv være mindre oplagt at rekruttre, og dine kontakter vil være umulige at rekruttere – det er så muligt, at det netop var hensigten med at skjule dine kontakter jfr tidligere indlæg, men omvendt kan man sige, at du også forskertser dine egne muligheder og måske endog er med til at gøre din egen virksomhed mindre attraktiv at tilnærme sig.
- Åbenhed og fleksibilitet . Ved at signalere lukkethed og ved at lukke af for, at virksomhedens medarbejdere er i kontakt med andre åbenlyst, kan en virksomhed nemt komme til at virke forstokket og dinosaur-agtig. En sådan virksomhed kan også hurtigt blive overhalet af andre mere fleksible virksomheder, der ikke nødvendigvis er dygtigere, men bare mere åbne og fleksible.
- De digitalt indfødte. Ja, dem vil du helt sikkert gå glip af som medarbejdere, hvis din virksomhed lukker af for disse virtuelle kontakter. De er født med, at kontakt er åben, samtalen er normen, tilgængelighed er målet, og hvis din virksomhed har en politik, der modarbejder dette, får du ikke nogen fra de yngre digitale årgange ind – det er simpelthen for uproduktivt, synes de.

Hvis man som nævnt i mit forrige indlæg er bange for at blive kigget over skulderen af mulige konkurrenter, som man lukker ind i sit netværk på Linked In, kan man jo overveje at sige nej tak til en invitation.

For et nej taler:
At du har under 100 kontakter. Da vil personer i dit kontaktnet være meget synlige og muligvis afspejle en kundekreds og/eller mønstre i din måde at netværke, som giver en indsigt, som din konkurrent kan bruge.

For eksempel kan en dygtig it-medarbejder med en efterspurgt specialkompetence  komme til at vise andre potentielle kandidater til et job alene ved at vise, hvem hun er i netværk med. Måske er hun særlig god til at løse en bestemt form for problemer med et specifikt program, som der ikke er særlig mange, der mestrer. Der er stor sandsynlighed for, at hun er connected med andre med samme kompetence.  Derfor kan indsigt i hendes netværk betyde, at en headhunter får nemmere ved at finde andre gode it-folk, der kunne være interessante at lokke over i den konkurrerence virksomhed.

Et andet eksempel er en salgsmedarbejder. Salgspersonale er tit forbundet med deres kunder, og ved at eksponere dem, kan salgspersonen komme til at vise navne på kernekunder, som konkurrenterne ikke lige havde forbindelse til eller havde tænkt på som mulig kunde.

Et tredie eksempel er en journalist. Ved at se på journalistens netværk, kan man gætte sig frem til, hvem der har lækket en historie til journalisten.

Hvis man derimod har mere end 100 kontakter, begynder der er være så mange at vælge imellem, at billedet bliver noget mere sløret og ugennemskueligt.

For et ja taler:

At du har rigtig mange kontakter eller generelt er en åben netværker. For hvis du har en imødekommende attitude og ikke er bange for at dele, giver det ikke mening at sige nej til folk, du ellers betragter som okay.
Det er heller ikke hensigten med Linked In. Endelig kan man sige, at det måske også er lidt selvforherligende at tro, du selv er den eneste kilde ind til en virksomhed. Den, der vil aflæse noget på nettet om din virksomhed, har mange andre elektoniske muligheder.

For, at man siger ja til invitationer, taler også, at en konkurrent kan blive en kunde eller samarbejdspartner. Der vil være områder, I kan samarbejde på, og formentlig også områder, I ikke kan samarbejde på. Så hvorfor ikke vælge den positive vinkel og samarbejde på de områder, hvor det er muligt!?
At sige nej kan opfattes ekskluderende og uvenligt, og det skaber måske ikke den bedste karma, set på lang sigt.

Endelig må man spørge sig selv: Hvad med din egen karriere? Vil det være særlig fornuftigt at afskære sig mulighederne for at være forbundet med nogen, der måske en dag kan være indgangen til et nyt job ? Det er muligt, de er konkurrenter i dag, men hvem siger, at du ikke får lyst til at rejse over til dem en skønne dag ? Så er det jo lidt ærgerligt, hvis du ikke har forbindelserne i orden.

I 2007 gennemførte en medarbejder i firmaet  CSIS Security Group et forsøg med at oprette en fiktiv profil på Linked In for at se, om det kunne lykkes ham at skaffe en masse kontakter og gennem kontakterne få en indsigt i, hvad konkurrenterne lavede.
Han gjorde det også for at undersøge, hvor sårbare virksomheders medarbejdere gør deres virksomhed over for malware, som de får “tilbudt” via Linked In.

Han angav sig selv som tidligere medarbejder i et større, eksisterende firma og begyndte at invitere ”tidligere kolleger”. Han brugte så ti kontakter til at forbinde sig videre med deres hjælp, og de emails, han fik adgang til.
- I løbet af tre timer fik han den første accept på en invitation sendt ud til nogen, han ikke anede, hvem var.
- Efter tre dage fik han invitationer fra (komplet ubekendte) folk, som bare gerne ville have udvidet deres eget netværk.
- På mindre end to uger fik han bygget et netværk på 1300+ med emails navne og masser af virksomhedsinformation.

Forsøget er gjort i 2007, og kunne gentages i dag, for hovedpointerne går igen:
*Alt for mange forbinder sig med nogen, de ikke kender, alene for at få kontakter.
*Alt for mange siger ja tak til invitationer uden egentlig at vide, hvem de inviterer indenfor.
*Alt for mange klikker gladeligt på foreslåede links fra folk, de kender gennem Linked In og udsætter dermed deres virksomhed for at få malware ind i systemet.

Skyggesiderne ved netværk
Jeg er ikke sikkerhedskonsulent omkring malware og vira, men jeg synes eksperimentet viser meget godt, at der er skyggesider ved sociale og business onlinenetværk: Naturligvis kan de (mis)bruges for egen vindings skyld, naturligvis kan de bruges af fupmagere, og naturligvis skal man passe på.

Hvor er det så, man skal være opmærksom på netop Linked In?
Hvor er det hullerne ligger ?

- Medarbejdere kan medtage oplysninger om kunder mm, når de forlader virksomheden, idet man kan eksportere kontakterne. Flere og flere linker til kunder og samarbejdspartnere og synkroniserer med deres Outlook og får dermed adgang til kontakter, som er i firmaets kartotek.
- Konkurrenter kan snuse i dit netværk ved at se på din kontaktliste.
- Du kan uforvarende komme til at afsløre oplysninger om produkter og salgsmønstre.
- Du kan komme til at bryde forskellige love, for eksempel markedsføringsloven ved uoverlagte statusopdateringer.
- De samme statusopdateringer kan komme til at afsløre forretningshemmeligheder
- Hackere kan få adgang til dit netværk
- Man kan høste emails fra profilerne

Et eksponeret kontaktnet
Lad mig bare tage et af punkterne: Et eksponeret kontaktnet er kræs for folk, der vil have indsigt i virksomheders kundekartotek. Salgspersoner i en virksomhed er ofte de mest linkede personer, og en salgsperson kan uforvarende komme til at afsløre rigtig gode kontakter til firmaer, som en konkurrent gerne vil være i forbindelse med.
En anden kan altså få indsigt i, hvem der kender hvem. (Det er sådan set pointen med Linked In, men hvis man vil misbruge dette, kan man altså godt gøre det.)
For mig som journalist er det for eksempel værd at overveje, om mine kontakter skal være synlige for alle: En dag får jeg måske en god historie fra en virksomhed, og en anden kan med et enkelt blik på mit kontaktnet måske gennemskue, hvem af mine kontakter der kan være “deep throat” på denne virksomhed.

LinkedIn er pr. default sat op til, at dit kontaktnet automatisk vises – du skal ændre indstillingen selv, hvis du ikke ønsker at vise dem.
De fleste viser deres netværk , fordi det også netop er ideen med Linked In, men nogle nøglemedarbejdere skal måske overveje, om de vil eksponere kontaktnettet frem over.
I hvert fald bør virksomheden overveje, hvilken politik virksomheden skal have over for dette!
Og så er vi henne ved en af mine kæpheste – nemlig at virksomheder i meget højere grad bør indarbejde omgangen med de sociale medier i deres IT-og web- og mailpolitik.

Ingen paranoia , tak
Jeg vil gerne tage det forbehold, at dette indlæg er skrevet for at vise nogle af skyggesiderne ved LinkedIn.  Skam få den, der tænker ilde herom, fordi LinkedIn er jo ikke til for at blive misbrugt, og min principielle holdning er da også, at man bør gå efter åbenheden.
Mere om dette i de kommende indlæg.

En genvej til at have en professionel, troværdig og meget synlig tilstedeværelse på nettet er at oprette og vedligeholde en profil, nærmest et onlineCV, på businessnetværket LinkedIn.
En profil i dette netværk kommer højt op i søgningerne på ens navn, fordi LinkedIn som site er populært. En profil her bliver opfattet mere troværdig rent forretningsmæssigt end en facebook profil, som også kommer højt op i søgeresultatet, men som ikke opfattes som professionel.

Jeg har skrevet en artikel til Samdatas onlinemagasin.
Læs dér mere om, hvordan du kan trimme din profil, især hvis du er jobsøgende.

Det er vigtigt at dit aftryk er troværdigt og konsistent og en profil på linkedIn kan være med til at opveje nogle andre, måske lidt mindre seriøse, “fund” på nettet.

Se lige nærmere på dette skærmbillede, især på dét,  jeg har indrammet nederst:

En harmløs dialog på facebook mellem venner, der foretager sig helt almindelige ting og skriver helt almindeligt facebooksprog til hinanden. Og så, pludselig – NN giver en bedømmelse af profilindehaveren YY, og spørger
“Tror du at YY har taget heroin? Ja eller nej”

Konversationen fandt jeg for et stykke tid siden i en – dengang – fuldt åben profil, som alle kunne kigge med på.

Heroin er et ord, man stopper op ved. Bare tag dig, læser. Jeg er sikker på, at mere end halvdelen af dem, der læser dette indlæg, har valgt at læse det, fordi ordet i sig selv vækker nysgerrighed – hvad bliver det brug på nettet for?!
Antag nu, at du er arbejdsgiver, og du har fåt en ansøgning fra denne person YY.
Du står og vakler mellem at vælge YY eller en helt tredie person ZZ.  Ikke fordi det er en stor stilling, du skal have besat – det kan være den næste ekspedient i tøjbutikken, sågar blot en elevplads, men du tjekker, fordi du vil være helt sikker på, at vedkommende, som du har haft til samtale, er den rigtige for din virksomhed.

Et hurtigt tjek på nettet giver et par hits på begge personer. Et af hitsne er facebook, hvor ZZ har lukket sin profil, mens YY tillader alle at se konversationerne.
Kender man ikke lige jargonen på denne platform eller ved, at denne “bedømmelse af en person”  kan være noget, der indgår i en applikation,  kan man nemt få nogle uhensigtsmæssige associationer og en lille mistanke om, at der måske er noget, der ikke er fortalt helt rent ud ved samtalen. 
Skal arbejdgiveren tage en hurtig beslutning, kan denne lille kommentar fra en “ven” på en profil, være med til at rejse en tvivl, som ikke kommer den jobsøgende til gode.

Med andre ord:  
Det kan have betydning for dig, hvad ANDRE har lagt ud på nettet om dig.

Selv om du omhyggeligt passer på og tager ansvar for, hvad du selv lægger ud, er det andres “udlæg”, der er med til at danne det elektroniske omrids af dig på nettet.

Grunden til, at jeg endnu en gang tager dette op, er Urbans forside  forleden: ” Vi er frygtløse og  naive på nettet”. Urbans Gallupundersøgelse viser, at kun 3 ud af 100 mener, at der ligger oplysninger på nettet om dem, som giver et dårligt indtryk.

Det er sikkert sandt for rigtig mange, måske lige frem for de fleste,
men det sete afhænger af øjet, der ser.

Så længe, der er så mange utrænede i at afkode, hvad der står, og hvilken sammenhæng ord og billeder skal ses i, og så længe, vi ikke har vænnet os til at afkode os som hele mennesker skabt af mange indtryk og informationer, der ligger på nettet, bør man være påpasselig.

Men hvor langt skal vi gå i paranoiaen?
Jeg synes, der er  sket en bevægelse mod en meget større forståelse af, hvad der bør være på nettet, og hvad der bør holdes i private rammer. Hvis du ser hvad de interviewede i Urban artiklen svarer, når de spørges, om de er særligt påpasselige på nettet, svarer de
- Jeg tænker meget over det. Alt hvad der går længre end det klassiske drukbillede, ville jeg aldrig lægge ud.
- Jeg tænker mere over, hvem jeg giver adgang på facebook
- Jeg prøver altid på min blog at se tingene fra en positiv synsvinkel
- Jeg er meget kontrolleret med, hvad jeg lægger ud på min blog og min hjemmeside

Dejligt. Men igen, det er hvad de selv lægger ud. Det er ikke, hvad de andre lægger ud om en. Og nogle gange handler konversation på nettet om at være hurtigst med et kvikt svar –  nogle gange lidt for overkvikt.

Jeg synes, det er dejligt, at så mange er frygtløse. Vi skal have lov til at slå et slag med halen engang imellem, og ikke alt kal foregå på arbejdsgivernes prlmisser, sådan som én af de interviewede også komenterer i Urbans artikel.
I bedste fald er det fordi der vitterlig ikke er noget at frygte, men i værste fald har folk svaret til Gallupundersøgelsen uden at have tjekket, hvad der ellers er lagt ud om dem derude.

Man kan selv være elitebilist, men det er idioten i overhalingsbanen, der er skyld i ulykken.

Mikrobusiness - samler info, bøger og tip til selvstændige, freelancere og mikrovirksomheder

Så er skiftet en realitet:

Bloggen og hjemmesiden “Børsen Mikro” hedder nu
Mikrobusiness.dk

Fra årsskiftet ændrede Børsens Forlag navn til L&R Business, og dermed skiftede Børsen Mikro serien, som jeg har været ekstern fagredaktør på i tre år, også navn og er blevet en del af L&R Business.

Bloggen videreføres under det nye navn, hvor jeg blogger om tip, værktøj og bøger og andet interessant til mikrovirksomheder, freelancere og selvstændige.

Bogsalget fortsætter også, og jeg vil supplere med omtaler af andre forlags bøger, der kan være relevante for målgruppen.

404-HJÆLP
Det har været lidt af et kunststykke at flytte sitet, og jeg vil gerne nævne, at Anders Saugstrup fra Saugstrup.org har været en glimrende “flyttemand”.

Endnu tilbagestår en del rettelser, blandt andet fordi alle tagsne var skrevet ind i et gammelt system, som ikke kunne videreføres, så jeg skal ind og håndrette over 400 indlægs tags ! Hjælp mig, hvis du finder 404-sider, tak!

Og der er osse lidt med kategorierne…da jeg har samlet alle de selvstændige blogs fra tidligere bloggere til een blog.
Det vil sige, at du kan finde de gamle og gode blogindlæg fra blandt andre Ulla Lisa Thordén, Trine Kolding og Julie Lindegaard på sitet.

Hvis dit feed skulle gå i udu, må du gerne genopfriske feedet i din feedreader.
Her er feedet:

NYHEDSBREV:
En ny feature er, at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev. NB: Du skal ikke tilmelde dig det, hvis du allerede har skrevet dig op via mit gamle modul på Amedia. kan du ikke huske, om du har, så må du bare leve med, at du får to breve

VÆRKTØJ
Jeg vil gerne gør opmærksom på, at der er masser af glimrende værktøj på Mikrobusiness.
Jeg véd for eksempel , at rigtig  mange på denne blog , går efter Samarbejdsaftaler og skabeloner til samarbejdsaftaler.
her finder du også NDA, helikopterperspektiv over dine næste ti år som selvstændig,  med mange flere.

foto Jo Selsing

Her er den formelle tekst:
Forfatteren og journalisten Abelone Glahn fortæller, hvordan fødslen af et par enæggede drenge i sidste ende førte til, at hun blev specialist i onlinecommunities, forfatter til otte bøger og supernetværker!
At bruge sig selv og sine oplevelser i bøger kræver en delikat balancegang mellem det private og det personlige. På denne aften fortæller den 54-årige forfatter om, hvordan hun har brugt sine oplevelser i sit forfatterskab på en måde, så hendes bøger om såvel tvillinger som om det at drive selvstændig virksomhed og om at bruge internettet, er blevet så overordentlige populære. Som en læser skrev til hende efter udgivelsen af bogen ”Mikrovirksomheder med vokseværk”:
“Efter at have læst de første sider, tænkte jeg: “Hvordan kan hun vide, at det lige præcis er sådan her, jeg har det?”
Abelone Glahns seneste bog er ”50+ og nystartet – engang imellem er man nødt til at fyre sin arbejdsgiver”.

 Tid og sted: 12. januar kl 19.00
La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg C

For nylig ændrede Facebook måden, man kan sætte sine privatlivsindstillinger på. Deres nye politik har givet anledning til en hel masse diskussion, fordi ændringerne ikke nødvendigvis er til det bedre, skønt det umiddelbart kunne se sådan ud.

Jeg har fundet et par indlæg, der er interessante at læse i deres fulde omfang.
Først og fremmest en meget kritisk gennemgang (hvor det kan betale sig at læse kommentarerne også) af den nye politik, som direkte kaldes fiasko.
Det er Jason Kincaid på Techcrunch, der kritiserer, især for at facebook med sine muligheder for at dele wallposts, opslag mm med andre end sine venner, gør facebook til et mindre nært socialt netværk med dem man kender, og mere til et vidt åbent forum.
Det er især mulighederne for at dele med “everybody”,  eller “alle” som det hedder i den danske version, som anklages for at gøre opdateringer tilgængelige for almindelig googlesøgning, og altså ikke for ens private vennekreds alene.

Få Techcrunchs forklaring på originalindlægget ved at klikke på billedet

Det kan betyde, at man uforvarende kommer til at være åbenmundet over for langt flere, end man tror. Hvis man senere ønsker at stryge opdateringer som har været publiceret offentligt (til everyone/alle), kan facebook desværre også kun garantere for, at det bliver strøget i facebook selv, ikke hvis det ligger ude andre steder og evt er genbrugt. Du kan altså ikke holde mund med tilbagevirkende kraft.

Techcrunch er meget kritisk over for, om facebook er ved at slippe sin egenart af hænde for i stedet at opnå en funktion, der kan konkurrere med Twitter.

En mindre kritisk stemme kommer fra allfacebook, der til gengæld har lavet en anderledes video, som forklarer 10 punkter, enhver bør kende i privatlivsindstillingerne.

Jeg er personlig en lille smule træt af de små tutorials med hastigt udklippede papirstumper, der flyttes frem og tilbage på en tavle for at forklare funktionerne, og jeg synes, denne video gør sig umage med at forklare, hvordan man indstiller sine settings på en sjovere måde, mget nede på jorden for alle dummies. Dejligt med lidt videofornyelse.

De fleste råd vil man kende, eller nemt kunne tænke sig til, når man sætter sine nye privatlivsindstillinger, men der er et par tricks, som er gode at kende. Indstillingerne går i høj grad på en facebookbruger, der bruger facebook som privatperson, ikke en der bruger den til business.
Se videoen:

Endelig er der facebooks egen forklaring på de nye indstillinger:
De er såmænd simpelt nok forklaret, men det er fornuftigt at vende argumenterne om: For eksempel anbefaler facebook, at man lader sine basisoplysninger om familie og sig selv være åbne for alle, fordi alle så man finde ud af, om du er den person, de leder efter.
MEN, det er jo netop dine måske meget private oplysninger, der bliver åbne for alle – og har du egentlig lyst til det?
Her er, hvad facebook skriver – tænk det lige igennem den anden vej også.

Vi anbefaler, at Alle skal kunne se de oplysninger, der gør det lettere for venner at finde, identificere og finde ud af mere om dig. Dette inkluderer basisinformation som din Om mig-beskrivelse, Familie og Forhold, Arbejde og oplysninger om Uddannelse og Website, så vel som opslag, du opretter som f.eks. billedalbum og statusopdateringer.

Husk, at oplysninger, som er synlige for Alle kan ses af alle på internettet. De er synlige for alle, der ser din profil, og Facebook-forbedrede applikationer og websites, som du bruger, har adgang til dem. Derudover kan de være synlige i søgemaskiner eller via RSS feeds.

 

Der er et par dage tilbage af de flestes juleferie. Brug lige lidt tid på at sætte dig ind i, hvordan de nye indstillinger håndteres.

Brug tid på at inddele dine venner i grupper!!!
Et af de (gamle og gode) råd, der er allermest træls ( for dem, der har mange venner) er, at inddele sine venner i forskellige grupper. Det tager lang tid, men det er virkelig nyttigt. For eksempel i “familie”, “arbejde”, “sport” . Det tager ret megen tid at gennemgå hver af vennerne og tildele dem en gruppe, men det kan betale sig på længere sigt, fordi du kan bruge privatlivsindstilingerne til for eksempel at give dine venner og familie adgang til at se dine opdateringer eller fotos, men udelukke dem, du har kategoriseret som tilhørende “arbejde”, altså nogen, der ikke skal vide alt om dig.
Husk så også at bruge disse gruppetildelinger, når du siger ja til nye venner.
Hav nogle gode juledage – og glem ikke livet uden for computeren …….

I løbet af én dag (i Amerika) sendes der
- over 210 milliarder emails, hvilket er mere end et helt års breve i US-Mail, det amerikanske postsystem
- flere end 3 millioner billeder lægges ud på flickr – hvilket svarer til et fotoalbum med 375.000 fotos
- 43.339547 gigabytes bliver sendt via mobiltelefoner. Det er bytes nok til at fylde enten 1,7 million Blu ray CDer, eller 9,2 millioner DVDer eller – helt old school, men vi kan stadig godt huske dem, 63,9 trillioner 3,5” disketter.
- der bliver tjent 145 millioner dollars på indhold, der genereres via mobile tjenester, heraf er 13 millioner genereret af mobile spil alene
- facebook optager mere end 700.000 nye medlemmer om dagen, svarende til indbyggertallet i Guyana
- 45 millioner opdateringer sendes ud på facebook, mod “kun” 5 millioner tweets på Twitter
- og bloggere skriver 900.000 indlæg på een dag, tilstrækkeligt med postings til at fylde en New York Times udgave i 19 år i træk

Created by Online Education

Kilde er Online Education: Sitet publicerer  letfattelige og humoristiske grafikker over sværtfattelige statistikker. Det er en guldgrube af glimrende tankevækkende illustrationer over hvorfor amerikanere er fede, hvad flaskevand koster af investering og hvad det producerer af affald, etc etc.
Jeg står ikke inde for sandfærdigheden af tallene – det tilkommer ikke mig at vurdere tallenes konsistens, men det ser troværdigt nok ud for mig.

Desuden er bloggen et overflødighedshorn af særprægede oplysninger, som alle sammen er tilført et vist humoristisk tvist.

The online education net

Tak for tippet til Okay junkie