Tog du mad med til Norge i vinterferien?

Vinterferien slutter i dag for de fleste, der har skolesøgende børn. Mange har trods det hjemlige snevejr været nordpå for at stå på ski i Norge. (Der er selvfølgelig også flere skilifter og tossebakker end herhjemme).

Hvor mange af jer tog så egentlig maden med hjemmefra op til hytten på fjeldet?

Sikkert størsteparten, for det er jó hulens dyrt at købe mad i Norge, set med danske øjne. Da vi selv sidst var på ferie i Beitostølen for nogle år siden, havde vi da også bilen læsset med dansk mad og ikke mindst grøntsager, fordi det gjorde rigtig ondt at betale 25 kroner for en agurk i “Spar”-supermarkedet.
Rugbrød, leverpostej, æbler, som på billedet, men netop også agurk, tomat, salat og så et par flasker vin …

Men jævnfør mit tidligere indlæg om Kortreiste grøntsager, er det ikke velset.
Da jeg skrev det forrige indlæg, fik jeg en kommentar fra min norske kollega, som jeg netop spiste på dén restaurant, der havde kortreiste grøntsager og naturvin.

Hun skrev:
Har bare lyst til å knytte noen kommentarer til begrepet KORTREIST MAT, og hvordan det blir brukt i Norge. 
Norge er et laaangt land, og mye av det ,vi trenger for å leve, blir transportert milevis. I utgangspunktet ble kortreist mat benyttet som et begrep for å få folk til å bli bevisste om det å støtte lokalsamfunn og deres kjøpmenn, fiskere og bønder.  I stedet for å ta med seg mat fra Oslo, hvis du skulle til hytta i fjellet, skulle man handle hos den nærmeste butikken på reisens mål.  I tillegg var det viktig å støtte opp under de små bonde- og fiskesamfunnene og deres “gårdsmat” i stedet for bare å kjøpe fra de store kjedene og kooperativenes produkter.  Dermed ble maten “kortreist“.