DRTV bragte i torsdags i Pengemagasinet en udsendelse om, hvor meget en googlesøgning bliver brugt af arbejdsgiverne.
Her er udsendelsen (hvis linket altså ikke bliver flyttet senere)

Her bringes nye tal op, som DR har offentliggjort i samarbejde med Foreningen af danske personalechefer.
131 medlemmer har svaret på undersøgelsen. Jeg har desværre ikke adgang til yderligere baggrund bag tallene, men ifølge udsendelsen viser tallene, at

- 16 procent tjekker ALDRIG
- 13 procent tjekker SJÆLDENT
- 30 procent tjekker NOGLE GANGE
- 25 procent tjekker OFTE
- 16 procent tjekker ALTID
–
Hvad er det så, personalecheferne anvender til tjek:

86 procent tjekker via Google
81 procent tjekker Linked In
44 procent tjekker facebook
4 procent tjekker twitter
2 procent tjekker tjekker MySpace

Hvad vil de helst vide noget om:
84 procent tjekker erfaring
60 procent tjekker netværk
48 procent tjekker kommunikationsevner
40 procent tjekker opførsel
35 procent tjekker fritidsinteresser
14 procent tjekker udseendet

 ”Du ridser lidt i overfladen for at se, om du kan finde noget”, siger en af arbejdsgiverne i udsendelsen, ” men det kommer lidt an på, hvor stor stillingen er.”

DR opsummerer, at 8 ud af 10 tjekker på nettet.

Det er faktisk lidt flere, end Samvirke undersøgte sig frem til forrige år, hvor kun 6 ud af 8 10 danske rekrutteringsfolk brugte nettet til at tjekke kandidater.

Hvor længe skal virksomheder blive ved med at udskyde den konstruktive dialog med kunderne, som de kan have på nettet i de sociale medier?

Jeg har flere gange skrevet om hadegrupper på facebook, og om det vanskelige etiske dilemma, når medarbejdere går ind og blander sig i en hæftig debat på en hadegruppe i solidaritet med deres kritiserede virksomhed.

I Journalistforbundets blad for kommunikationsfolk har jeg skrevet en artikel om dette emne,  “Hovedet i busken”, hvor jeg blandt andet omtaler DONG, der har mindst 10 hadegrupper imod sig på facebook.
Pressechef Louise Münter fortæller, at DONG ikke foreløbig engagerer sig i specielt mange sociale medier på nettet ud over blogs, men monitorerer dem for at kunne slå ned på dét, der vil være væsentligt at reagere på.

- Efter at have monitoreret hadegrupperne så vi, at de bar præg af blot at være nogen, man melder sig til, mens selve aktiviteten i grupperne var begrænset.

- Vi opfatter de sociale medier som steder, man kan komme ud i alenlange forklaringer. Vores services er komplicerede og forskellige for den enkelte kunde, ligesom vores energiprodukter altid vil skabe debat. Vi kan ikke nuancere debatten eller gå i detaljer, hvis vi engagerer os i en dialogform som på facebook. Folk bliver ikke mindre trætte af store regninger, hvis vi diskuterer dem på facebook. Så hellere forklare en regning direkte i en mail til den enkelte kunde, siger pressechefen, der selvfølgelig selv er på facebook for at kunne følge med.

- Vi vurderer løbende, om det kan betale sig at gå mere aktivt ind i dialogen. Der er ikke stor forskel på den måde folk kommenterer på sociale medier, i forhold til, hvad vi plejer at få på mails. Indtil videre har vi vundet mere ved at kommunikere på andre måder. Kaster man sig ind i et sociale medie skal man holde det ved lige. Det har vi ikke ressourcer til, men det er ikke nødvendigvis den praksis, der følges fremover: De nye medier udvikler sig og vi følger med, siger Louise Münter i artiklen

Ikke vente meget længere
Denne afventende holdning har jeg personligt et lidt ambivalent forhold til.
Jeg kan godt forstå, at man ønsker at være sikker på at kunne håndtere kommunikationen, og at man derfor ikke nødvendigvis kaster sig ud på dybt vand og straks går i dialog, men omvendt synes jeg, der gang på gang kommer positive historier frem om virksomheder, der engagerer sig i dialog på nettet og vinder markedsandele og sympati/respekt/opbakning fra kunder.
Senest læste jeg i den netop udkomne bog Twitterbogen om et eksempel, hvor en kunde havde twittet negativt om Synoptiks prissætning og 33 minutter senere fik en henvendelse fra Synoptik, der tilbød rabat til den pågældende. hvilket kunden selvfølgelig også twittede om og indirekte gav Synoptik kredit for.

For mig at se kan den afventende holdning snart ikke holde længere. Det stigende krav til dialog mellem kunder og virksomhed MÅ føre til, at virksomhederne tilegner sig viden om, hvordan de sociale medier fungerer.

Det var nedslående, ( men måske mere oprigtigt sagt: beskæmmende )at læse Støvring+Woodwards undersøgelse , der viste, at de 2o største virksomheder i Danmark overhovedet ikke bruger de nye web 2.0 teknologier. Hvor længe kan det holde?

I morgen blogger jeg om, hvad en af stifterne bag en af DONGhadegrupperne tænker.

Twitter er også på alles læber, men hvad er det egentlig, og hvordan bruger du det i virksomheden?
Der kommer ganske snart en bog om dette , sjovt nok hedder den Twitterbogen! skrevet af Natascha og Jacob Friis Saxbjerg, Webcom.

Hvis du ikke kan vente til en dansk bog er udkommet, henviser Natascha blandt andet til at man kan læse denne engelske inspiration til, hvordan virksomheder bruger twitter.

Jeg vil gerne personligt bidrage med linket til en anden artikel om, hvordan især små virksomheder bruger twitter.

Og sidst, men ikke mindst, holder Rikke Moos fra Webskribenten en Twitterbootcamp den 10.november, så man kan få det ind i fingrene med en sidemandsoplæring.

Tidslinie over sociale netværk

Jason Clark, kreativ direktør hos VIA internet studio, skriver i iMedia Connection en glimrende artikel om, hvorfor Twitter ikke får den helt store gennemslagskraft  trods en massiv hype lige nu , men snarere langsomt vil finde en nicheplads blandt mange andre sociale netværk, og at den store opmærksomhed er ufortjent – kun 30% kommer tilbage anden gang efter at de har oprettet en profil, hvilket betyder at syv ud af 10 ikke vender tilbage.

Han taler primært om twitter som markedsføringskanal og svinger virkelig pisken over Twitters model (min oversættelse):

Twitter synes at være stolt af det faktum, at det ikke har nogen forretningsmodel. Jeg forestiller mig snarere, at selskabet ønsker at holde liv i den hastige vækst længe nok til at sælge selskabet for et par milliarder dollars. Det er fantastisk til at Twitte, men når platformen bliver forældet og går samme vej som Friendster, vil markedsføringsfolk, der er prædiker Twitter nu, hellere have et alternativ.

Også brugernes selvopfundne sprog får én på hatten:

Den begrænsede og obskure nomenklatur (RT, @ brugernavn, # osv.) vil forvirre masserne. Det enkle funktionalitet , som Twitter står for vil også føre til en overflod af konkurrencen inden for de næste par måneder, med virksomheder som efterligner mikroblogging.
Der er ikke nok i Twitter, til at det kan holde sig på toppen. At være først er ikke en garanti for, at du holder længst.

Jason Clark henviser til, at Google Wave snarere har et vigtigt og langtidsholdbart paradigmeskift i sig. Google Wave er en funktion, der endnu ikke er udviklet færdig endnu. Dens hovedformål kan være svær og meget kompleks at beskrive, men sådan som jeg har forstået det, prøver Google wave at samle alle de samtaler, der finder sted på nettet på forskellige platforme og gøre dem tilgængelige her og nu for andre, der vil følge med i hinandens mail, chat, dokumentskrivning mv.
Det er ikke helt klart endnu, hvordan det kommer til at virke, og Google har da også bedt udviklere verden over om at bidrage til udviklingen. Det er iøvrigt to danske brødre Lars og Jens Rasmussen, der er blandt hjernerne bag.

Se her en timelang ! introduktion til fænomenet:

Jason Clark konkluderer om Twitters nytte i markedsføringsøjemed:

Der er et stærkt kontingent af mennesker, der har til hensigt at gøre marketing gennem online sociale mediertil en levedygtig industri.
Fint nok, så længe vi ikke bruger dette som en undskyldning for at surfe på nettet hele dagen, i forsøget på at finde måder at omtale vores produkter eller tjenesteydelser.
At deltage i det sociale web vil være nyttigt for en vellykket markedsføring  af virksomheder, men ikke afgørende. Online community er hyper-følsomme over for markedsføringstaktikker, og så snart et social media marketing værktøj bliver fyldt med spamagtige meddelelser, bliver det straks irrelevant.

Twitter kan i visse tilfælde bruges som redskab til en billigere rekruttering, da rigtig mange mennesker kan kontaktes på een gang. Men en britisk undersøgelse viser, at det helt uafviselige bevis på nytten af Twitter som rekrutteringsredskab stadig mangler.

 UK mobile netværksoperatør, O2, har for nylig publiceret resultaterne af en undersøgelse om Twitterbrug blandt små britiske virksomheder.  62 procent af de adspurgte 500 små virksomheder angav det  omkostningsbesparende som en af de største fordele ved tjenesten. Respondenterne angav markedsføring og rekrutteringsfunktioner  på sociale netværk som genvej til at reducere omkostningerne i disse tider.
16 procent hævdede at have sparet over £ 1000 som et resultat.
Men trods disse tal rejses der store spørgsmålstegn ved, om det er den direkte brug eller den afledte brug af Twitter, der virker.
Læs hele artiklen her.

Man kan sige, at Twitter først og fremmest er god til at skabe et community, som kan tiltrække potentielle kandidater, og som sådant er Twitter klart en god platform.

Endnu er Twitter ikke trængt godt nok igennem til danskerne, og endnu er der for megen skvalder på Twitter til at det for alvor er en seriøs mainstreamplatform.
Men brugt til at nå ud til netop de mennesker, der arbejder med for eksempel it og sociale medier og som ofte er på forkant med det, der sker på itfronten, tror jeg bestmt Twitter også i Danmark er en seriøs platform at inddrage i rekrutteringsøjemed.

Der er mange nye sociale netværk på nettet. Efter min mening er det vigtigt  at sikre, at ens navn ikke optages af andre på disse netværk, så man i det mindste tager ejerskab over det, der der kan følge en hele livet, ens fornavn og efternavn.

Mit råd til alle er derfor:

Tag ejerskab over dit navn på nettet allerede i dag!

Det gælder for eksempel:

www.ditnavn.dk (din egen hjemmeside, med div. emailadresser, som altid følger dig, frem for de gratis som tele.dk, mail.dk, hotmail mv.)

facebook.com/people/dit-navn (din facebook profil)

Linkedin.com/in/ditnavn (din LinkedIn profil – mange har oprettet en profil, men er ikke klar over, at de meget nemt kan editere den, så den ender på ens for og efternavn – det gør den mere søgbar også)

ditnavn.wordpress.com (din blog – for før eller siden får du en )

Twitter.com/ditnavn (mikroblogging, som spås at være det nsæte store i Danmark)

ditnavn@gmail.com (google udmærkede mailprogram)

Der er mildest talt et hav af tjenester. De ovennævnte er de vigtigste.
En genvej til at finde ud af, om dit navn er anvendt allerede – og at sikre sig det, hvis det ikke er brugt endnu, er at gå ind her på Check usernames.com
[korrektion den 21.04.09 - har ændret navn til Knowem.com]

Herfra kan du tjekke næsten alt muligt tilgængeligt lige nu.
Tak for dette sidste tip til Henrik Bruun fra Bruuns Bureau