Det er ikke kun tidsforbruget, der kan være kritisk for en virksomhed, hvis medarbejdere bruger facebook.

Jeg har tidligere blogget om hvad der kan gå galt, når man som ansat benytter de sociale medier, hvor oplysninger, udsagn og billeder flyder lidt vel rigelig hurtigt engang imellem.

For at komme lidt mere ned i materien har jeg spurgt advokat Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bender, von Haller  og Dragsted, om en uddybning af de områder, hvor ansatte kan komme til at konflikte med forskellige lovgivninger i deres færden på nettet.
BVHD oplever i stigende grad henvendelser fra virksomheder og myndigheder, der ønsker en vurdering af de juridiske forhold omkring ansattes brug af Facebook og andre Web 2.0 tjenester som fx Flickr, Linkedin m.v. 
BVHD har lavet vejledninger og retningslinjer for brug af netop Facebook og andre sociale tjenester.

Peter Lind Nielsen siger:

Ytringsfrihed, men…
- Man har selvfølgelig – også som ansat – ytringsfrihed, men det er naturligvis under ansvar for anden lovgivning.
Det betyder, at man ikke kan forbyde de ansatte at skrive på fx Facebook (slet ikke i fritiden) eller lægge billeder op, MEN at det skal ske under respekt af anden lovgivning og det vi jurister kalder ”almindelige retsgrundsætninger” .
 
- Umiddelbart skal man som ansat altså overholde straffeloven (vedr. fx injurier, ærekrænkelser m.v.), ligesom man skal overholde persondataloven. Det medfører for eksempel, at man skal have tilladelse til at lægge billeder af andre på nettet, og i princippet til at lægge personoplysninger om andre op på nettet.
 
Fotos uden tilladelse
- Men netop som ansat er der flere andre forhold, man skal være opmærksom på. Er det billeder, vi taler om, kan der være et fotoforbud.
Tager man billeder i private virksomheder af fx kollegaer, skal man både have tilladelse til at tage billedet af arbejdspladsen, men også af den ansatte, hvis man vil lægge billedet på fx Facebook eller Flickr.
Problemet med billeder på nettet opstår blandt andet, fordi mange mobiler har kamera: Det er nemt sidst på aftenen lige at knipse et par billeder af fulde kollegaer til en firmafest. men man må altså ikke lægge dem ud: Som ansat har man selvfølgelig ret til at slå sig løs til en firmafest, uden at der tages billeder, der havner på alle mulige sites, uden at man har givet tilladelse.
 
Erhvervshemmeligheder
- Et andet forhold, man som ansat skal være opmærksom på, er erhvervshemmeligheder og interne oplysninger, der ikke er beregnet til at blive spredt til personer uden for virksomheden. Det gælder for eksempel omsætningstal, oplysninger om kunder m.v.
- Som ansat må man naturligvis ikke sprede erhvervshemmeligheder eller for den sags skyld forretningsinterne oplysninger. Det følger af såvel markedsføringsloven som almindelige ansættelsesretlige grundregler.
 
Illoyalitet
- Et tredje forhold er den almindelige loyalitetspligt, man har som ansat jf. almindelige ansættelsesretlige grundregler. Optræder man illoyalt kan det få ansættelsesretlige følger lige fra bortvisning, opsigelse eller advarsel. Det kan fx være, at man skriver nedsættende om en kollega eller chef, eller virksomhedens produkter eller kunder. En statusopdatering fra en Coop-ansat på Facebook som fx ”Hold kæft min chef er et røvhul” eller ”Hvorfor er Kvickly’s kunder altid så pisse irriterende” kan betragtes som illoyalt.
Endelig kan man som ansat være skyld i at arbejdsgiveren får en markesdføringssag på halsen, fx hvis en medarbejder i Sportmaster opretter en ”Intersport Suck’s” gruppe.
 
Blogs , Linked In mm
- Ovennævnte er jo også relevant ved blogs og Linked In, men først med Facebook – som jo er blevet alles ”fattigmandsblog”  –  er problemet blevet meget aktuelt.
 
Overtrædelser kan undgåes
- Så kort fortalt gælder ALLE love også for Facebook og andre sociale medier. Problemet er, at det jo ofte ikke er en lille lukket kreds af personer, der ser det, man skriver (især ikke hvis man ikke ”lukker af” på Facebook).
Der var måske aldrig nogen, der fandt ud af, at man til en familiefest talte nedsættende om kollegaer, chefer og virksomhedens produkter, men nu er man lige pludselig på Facebook og ”venner” med kollegaer og chefer, som kan se det man skriver!

Læg dog en facebookpolitik!
Så vidt Peter Lind Nielsen. Min konklusion er, at man skal sætte sig med sine medarbejdere og lave en politik for “medarbejdernes færden på internettet”.

Man har formentlig allerde en, da mange virksomheder har taget stilling til brug af e-mail og surfing i arbejdstiden ( men jeg har sjovt nok ikke set mange, der snakker om tidfordrivspil som Syvkabale, der stadig storttrives på mange virksomheder…).

Nu er tiden kommet til at sammensætte en ordentlig politik for netbrug i arbejdstiden.

Dagens medier brøler løs, at Facebook nu overgår Google som danskernes foretrukne internetsted.  Fint nok, men hvor ville jeg ønske, der var flere, der tog “Det lille kørekort” til facebook, inden de hovedløst kaster sig ud i at være på den platform. 

Jeg iler med noget af det, der bør være første lektion i en sådan køreprøve:

Opdeling af venner i facebook.

Mange er overhovedet ikke klar over, at man kan inddele sine venner i forskellige lister, således at man for eksempel kan skelne mellem dem, der er de rigtige, fysiske, gamle venner, og dem, der er mere forretningsmæssige venner, dem der kommer fra familie og skal have en type beskedder, og dem, der kommer fra fritidsintersser, som skal kunne se noget andet.

Husk, ikke alle venner skal kunne læse alle beskedder eller modtage alt det “crab”, man kan finde på at sende ud over facebook i kampens hede.

Del dine venner i lister!
 og:
Brug funktionen at tildele dem adgang til en “limited profile”,
altså begrænsede rettigheder til at læse dig over skuldren.

Meget nyttigt, når du for eksempel bliver forbundet med din chef på facebook, men ikke har lyst til at han/hun læser alt det, du skriver.

Sådan laver du vennelister:

Gå ind i menupunktet “Venner” , vælg Alle venner.

Her kan man se, at jeg har 7 vennegrupper pt.

Brug knappen “Lav ny liste” til at – lave en ny liste, ja.

Herefter kan du vælge, hvilke af dine kontakter, der skal være på den pågældende liste.

Skal de have begrænset adgang til det, du skriver, skal du gøre det ved hver enkelt ven . En person kan altså godt være både en “ven” og en med “limited profile”, ligesom en person også kan være med på flere andre lister på en gang, det vælger du selv.

Sæt venner, du allerede har, på en anden liste:
Vælg den ven, du vil flytte.
Ud for Besked|Vis venner|  er der en lille pil.Tryk på pilen, og du får en rullemenu ned med de lister, du har oprettet.

 I eksemplet kan I se, at min kontaktperson allerede ligger på min familieliste, og at jeg nu vil tildele vedkommende en “limited profile”.
Jeg vælger listen limited profile, og så er personen nu med i to af mine lister, Familie og Limited profile.

Vupit, så nemt er det.
Det tager lidt tid at gøre det , hvis du allerede har connected dig med mange, men det er besværet værd.
Især at bruge Limited Profile !

Naturligvis tjekker headhunterne eventuelle kandidater til jobs på nettet. Jo højere placering en person skal have, jo mere tjekkes de på nettet. (jfr. Samvirkes undersøgelse i foråret 2008)
Alligevel virker det overraskende for mange, at headhuntere også tjekker facebook og LinkedIn og ikke kun bruger en almindelig googlesøgning.

Det er åbenbart så overraskende for jobsøgende kandidater, at headhunterfirmaerne ligefrem bliver nødt til at fortælle, at de gør det.
 Headhunterfirmaet Totem skriver for eksempel på deres hjemmeside:

        Hvad tjekker Totem i forbindelse med ansøgere/kandidater til stillinger?

I forbindelse med din ansøgning via Totem spekulerer du måske på, hvad Totem tjekker omkring dig.I Første omgang bruger vi naturligvis dit c.v. og din ansøgning som basis for at vurdere, om du er relevant til en given stilling. Indkaldes du til samtale hos os, går vi lidt videre;

• Vi går på nettet og søger på dit navn blandt andet via Google
• Vi går ind på de websites, der repræsenterer de virksomheder, hvor du før har arbejdet
• Vi går ind på Facebook og Linkedin for at se om du er på disse sites og hvad du har skrevet om dig selv

Hvad gør vi ikke?

• Vi kontakter ikke personer, som du har angivet som referencer, uden at dette er aftalt med dig

Det kan virke en smule grænseoverskridende , at vi sådan tjekker nettet omkring din person, men da vi gerne vil være bedst muligt forberedt i forhold til dialogen med dig, er det naturligt også at anvende Google, Facebook og Linkedin. Vores kunder forventer desuden, at vi kan afdække hele personen/kandidaten til et job, og derfor vil vi gerne gøre vores arbejde professionelt og grundigt før du går videre.

Hvordan bruges oplysningerne?

Som alle andre oplysninger omkring din person, kan der være ting, som vi gerne vil diskutere med dig, såfremt du går videre til samtale med vores kunde. Men det er altså fuldt lovligt i Danmark at være medlem af et politisk parti eller at skrive læserbreve, så lad os være realistiske om anvendelsen af de oplysninger vi finder; de bruges til dialog med dig.

Det er fornuftigt, at Totem således understreger, at man bruger nettet i søgningen, men for mig er det overraskende, at folk stadig kan føle det grænseoverskridende, at de udsøges på nettet:

Hvis man går til en jobsamtale, forventer arbejdsgiveren, at man som minimum har tjekket firmaets hjemmeside som forberedelse.
Hvordan kan det så være grænseoverskridende, at firmaet på samme måde som forberedelse tjekker kandidatens “hjemmeside”, hvilket en profil på især Linked In opfattes som ?

Det kan kun føles grænseoverskridende, hvis man ikke har forstået, at internettet er grænseløst, og ikke har “klædt sig ordentligt” på til uventede virtuelle møder.

I går og her til morgen har jeg af en eller anden syg grund fået tripple kopi af alle breve  fra Facebook.
Og de har alle sammen været invitationer til grupper eller begivenheder af tidsspilde-karakter undtagen en enkelt.

Der er efterhånden langt mellem snapsene for mig på facebook, eller også er jeg venner med de forkerte (undskyld derude).

Jeg får stadig meget ud af det peepshow det er at se, hvad mine børn og venner foretager sig, for det holder mig orienteret på smalltalk planet, og en sjælden gang er der også interessante grupper,  events og cases, der kan optage mig, men jeg kan mærke, at lysten til at deltage selv fader endnu hurtigere, end jeg havde forventet.

Det gik for alvor op for mig, at jeg ikke er den eneste, der har denne oplevelse, da jeg i sidste uge deltog i  Internet research 9.0 konferencen på ITU. Dels var det gennemgående i oplæggene, der nævnte facebook, dels var det gennemgående i de samtaler jeg deltog i mellem sessionerne, at

Så længe facebook ikke for alvor byder på en uundværlig funktion, er det faktisk nemmere og hurtigere og mindre distraherende at maile eller tale sammen !

På IR9 var hovedoverskriften “Rethinking community, rethinking place” og meget rammende hed et af oplæggene simpelthen “Where do we meet next time” .

Da alle oplæg var centret om at mødes på internettet, var der selvfølgelig ingen tvivl om, at vi mødes derude i cyberspace, og det har længe været en sandhed, at det er sundest for et onlinecommunity at fastholde det fysiske møde også, men der var markant mange bemærkninger undervejs om, at man nærmest er ved at genopfinde det fysiske møde.

Denne afstandstagen til facebook underbygges af det stigende antal kritiske røster, der kommer om rettigheder og overraskende brug af facebook oplysninger. Vi danskere er vant til mere ordnede forhold hvad angår rettighed og datasikkerhed.

Det har været interessant at læse Kristian Levring Madsens artikel om datatilsynet og Facebook på K_forum og om de relavtivt vage formuleringer, persondataloven har at sige om sociale netværk.

Jeg vil nødig bidrage til en paranoia overfor facebook og andre onlinenetværk, alene fordi jeg synes, der er fordele, men ulemperne er ikke små.

Så hvad bliver det næste – hvor flytter vi  hen – hvor mødes vi næste gang ?
Hvis ikke lige rundt om hjørnet….

Læs især kommentarerne til den artikel Erhvervsbladets Anette Sand skrev om facebook.

LinkedIn - kursus -sådan kommer du videre med LinkedIn

Jeg har taget konsekvensen af mange forespørgsler, og tilrettelægger nu forskellige kurser i LinkedIn og weblogs for selvstændige og freelancere, der er kommet i gang, men som gerne vil kunne noget mere.
Dels er der flere korte gå-hjemkurser for fx HK og Magistrene (allerede overtegnet), dels har jeg arrangeret to åbne kurser, som holdes i den Gamle Skole i Maglebrænde på Falster, hvor jeg tidligere har gennemført seks kurser i Dit virtuelle håndtryk.

BRUG en dag på at forbedre, hvad du allerede er godt i gang med på internettet:

LINKED IN OG WEBLOGS FOR SELVSTÆNDIGE
Formiddag:
Linked In på godt og ondt – “ Minimer dit tidsforbrug og maksimer dit udbytte
Mange har sagt ja tak til at komme med på business netværket Linked In, men ved egentlig ikke rigtig til hvad nytte.

Vælg mellem
Mandag den 13. oktober 2008 (i efterårsferien)
eller
Fredag den 24. oktober 2008

Varighed: 1 dag fra 9.00 – 16.00

Der cirkulerer i øjeblikket en video, som viser, hvad det egentlig er, du siger ja til, hvis du ukritisk siger ja til hvem som helst på facebook og glemmer at sætte dine “private settings” omhyggeligt. Tankevækkende.

Facebook omsat til real life

Hvad sker der, når Google møde YouTube og Amazon ved en fest, og når de så skal snakke med Digg, med Ask Jives, med PayPal og e-Bay.

Mød dem alle sammen på denne video og læg mærke til, hvad de ordret siger.

Slogans får helt nye betydninger….

Videoen er fundet på AlbinoBlackSheep

Væskt i sociale medier

Apropos kortet over fordelingen af sociale netværk i forrige indlæg, så er der lidt opdateringer på tallene:
Computerworld skriver, at Facebook nu har indtaget den gule førertrøje på verdensplan, men tallene er vidt forskellige kloden rundt. I Europa beregnes væksten til 303 procent, i Asien og Australien til 458 procent, i Mellemøsten 403 procent og i Sydamerika 1.055 procent.

Facebook ligger forrest med 132 millioner brugere i år ( mod “kun” 52 mio sidste år), MySpace ligger som nummer 2 med 117 millioner, men oplevede kun en vækst på 3 procent sidste år.

Oversigten i billedet giver flere informationer. Det har jeg hentet via SocialMedian, et sted, der samler folk, som netværker og viser hvad hinanden laver online. en slags livestream for mange på een gang.

Hvor vide grænser skal der være/ eksisterer der for genbrug/videreudnyttelse af MIT stof på andres fora?

Kommunikationsforum har åbnet et mødested, hvor man kan lægge både det ene og det andet op.

I ”det med småt”, står der:

Og videre, en passus, jeg synes, er noget voldsom:

Det betyder vel i princippet, at jeg ikke må bruge mine egne skriblerier, jeg selv har lagt ud på Kforum til andet – men at Kforum gerne må !?

Jeg er klar over, at jeg stadig har ophavsret til det hele.
Mine spørgsmål gælder – hvor langt kan man afgive sin brugsret, anvendelsen af dét der skrives ? Hvor meget er det rimeligt at afgive ?

Så kan vi, som Kim Elmose siger, få lov at kigge under kølerhjælmen på Wordpress på DANSK.
Dejligt:
Der er lavet en blog om dette – og et MeetUp, hvor man kan tilmelde sig
(benyt lige lejligheden til at tjekke MeetUp, som er et sjovt stykke software, der gør det nemt at mødes med andre med samme interesse. Jeg er for eksempel med i en gruppe for journalister i London, ikke fordi jeg bor dér, men fordi jeg kommer der så ofte, at det er rart at have nogen at mødes med efter konferencer etc, og som man er på bølgelængde med med det samme.
Der er også masser af grupper i København, særligt mange for expatriotiserede, hedder det vist -dem, der kommer fra andre lande og som gerne vil møde landsmænd i Danmark.)

Tak for initiativet, Rene.
Mødet finder sted hos Jubii på Holmen.
Tak for tippet, Karin Høgh.