5. april 2010.
Jeg har opdateret dette indlæg, da facebook ser anderledes ud nu. Her er linket til det nye indlæg. —
14. januar 2009: Dagens medier brøler løs, at Facebook nu overgår Google som danskernes foretrukne internetsted. Fint nok, men hvor ville jeg ønske, der var flere, der tog “Det lille kørekort” til facebook, inden de hovedløst kaster sig ud i at være på den platform.
Jeg iler med noget af det, der bør være første lektion i en sådan køreprøve:
I går og her til morgen har jeg af en eller anden syg grund fået tripple kopi af alle breve fra Facebook.
Og de har alle sammen været invitationer til grupper eller begivenheder af tidsspilde-karakter undtagen en enkelt.
Der er efterhånden langt mellem snapsene for mig på facebook, eller også er jeg venner med de forkerte (undskyld derude).
Jeg får stadig meget ud af det peepshow det er at se, hvad mine børn og venner foretager sig, for det holder mig orienteret på smalltalk planet, og en sjælden gang er der også interessante grupper, events og cases, der kan optage mig, men jeg kan mærke, at lysten til at deltage selv fader endnu hurtigere, end jeg havde forventet.
Jeg havde fødselsdag forleden. Det er ikke noget, jeg sådan går og fortæller til folk, og egentlig en relativ privat oplysning, men i kraft af disse mange onlinetiltag, man nu går og melder sig til, cirkulerer datoen forskllige steder og dukker op hos folk og i systemer.
Det betyder, at jeg ud over to dejlige håndskrevne postkort, tak, har fået en række elektroniske lykønskninger fra nær og fjern, fra mennesker jeg både er meget tæt på, og fra nogle jeg ikke har hørt fra i 17-18 år. Mennesker, som ikke nødvendigvis har min emailadresse, og som også synes, det ville være for meget at sende en email.
Men nu er det nemt og forholdsvis uforpligtende at sige tillykke.
