Det er ikke kun tidsforbruget, der kan være kritisk for en virksomhed, hvis medarbejdere bruger facebook.

Jeg har tidligere blogget om hvad der kan gå galt, når man som ansat benytter de sociale medier, hvor oplysninger, udsagn og billeder flyder lidt vel rigelig hurtigt engang imellem.

For at komme lidt mere ned i materien har jeg spurgt advokat Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bender, von Haller  og Dragsted, om en uddybning af de områder, hvor ansatte kan komme til at konflikte med forskellige lovgivninger i deres færden på nettet.
BVHD oplever i stigende grad henvendelser fra virksomheder og myndigheder, der ønsker en vurdering af de juridiske forhold omkring ansattes brug af Facebook og andre Web 2.0 tjenester som fx Flickr, Linkedin m.v. 
BVHD har lavet vejledninger og retningslinjer for brug af netop Facebook og andre sociale tjenester.

Peter Lind Nielsen siger:

Ytringsfrihed, men…
- Man har selvfølgelig – også som ansat – ytringsfrihed, men det er naturligvis under ansvar for anden lovgivning.
Det betyder, at man ikke kan forbyde de ansatte at skrive på fx Facebook (slet ikke i fritiden) eller lægge billeder op, MEN at det skal ske under respekt af anden lovgivning og det vi jurister kalder ”almindelige retsgrundsætninger” .
 
- Umiddelbart skal man som ansat altså overholde straffeloven (vedr. fx injurier, ærekrænkelser m.v.), ligesom man skal overholde persondataloven. Det medfører for eksempel, at man skal have tilladelse til at lægge billeder af andre på nettet, og i princippet til at lægge personoplysninger om andre op på nettet.
 
Fotos uden tilladelse
- Men netop som ansat er der flere andre forhold, man skal være opmærksom på. Er det billeder, vi taler om, kan der være et fotoforbud.
Tager man billeder i private virksomheder af fx kollegaer, skal man både have tilladelse til at tage billedet af arbejdspladsen, men også af den ansatte, hvis man vil lægge billedet på fx Facebook eller Flickr.
Problemet med billeder på nettet opstår blandt andet, fordi mange mobiler har kamera: Det er nemt sidst på aftenen lige at knipse et par billeder af fulde kollegaer til en firmafest. men man må altså ikke lægge dem ud: Som ansat har man selvfølgelig ret til at slå sig løs til en firmafest, uden at der tages billeder, der havner på alle mulige sites, uden at man har givet tilladelse.
 
Erhvervshemmeligheder
- Et andet forhold, man som ansat skal være opmærksom på, er erhvervshemmeligheder og interne oplysninger, der ikke er beregnet til at blive spredt til personer uden for virksomheden. Det gælder for eksempel omsætningstal, oplysninger om kunder m.v.
- Som ansat må man naturligvis ikke sprede erhvervshemmeligheder eller for den sags skyld forretningsinterne oplysninger. Det følger af såvel markedsføringsloven som almindelige ansættelsesretlige grundregler.
 
Illoyalitet
- Et tredje forhold er den almindelige loyalitetspligt, man har som ansat jf. almindelige ansættelsesretlige grundregler. Optræder man illoyalt kan det få ansættelsesretlige følger lige fra bortvisning, opsigelse eller advarsel. Det kan fx være, at man skriver nedsættende om en kollega eller chef, eller virksomhedens produkter eller kunder. En statusopdatering fra en Coop-ansat på Facebook som fx ”Hold kæft min chef er et røvhul” eller ”Hvorfor er Kvickly’s kunder altid så pisse irriterende” kan betragtes som illoyalt.
Endelig kan man som ansat være skyld i at arbejdsgiveren får en markesdføringssag på halsen, fx hvis en medarbejder i Sportmaster opretter en ”Intersport Suck’s” gruppe.
 
Blogs , Linked In mm
- Ovennævnte er jo også relevant ved blogs og Linked In, men først med Facebook – som jo er blevet alles ”fattigmandsblog”  –  er problemet blevet meget aktuelt.
 
Overtrædelser kan undgåes
- Så kort fortalt gælder ALLE love også for Facebook og andre sociale medier. Problemet er, at det jo ofte ikke er en lille lukket kreds af personer, der ser det, man skriver (især ikke hvis man ikke ”lukker af” på Facebook).
Der var måske aldrig nogen, der fandt ud af, at man til en familiefest talte nedsættende om kollegaer, chefer og virksomhedens produkter, men nu er man lige pludselig på Facebook og ”venner” med kollegaer og chefer, som kan se det man skriver!

Læg dog en facebookpolitik!
Så vidt Peter Lind Nielsen. Min konklusion er, at man skal sætte sig med sine medarbejdere og lave en politik for “medarbejdernes færden på internettet”.

Man har formentlig allerde en, da mange virksomheder har taget stilling til brug af e-mail og surfing i arbejdstiden ( men jeg har sjovt nok ikke set mange, der snakker om tidfordrivspil som Syvkabale, der stadig storttrives på mange virksomheder…).

Nu er tiden kommet til at sammensætte en ordentlig politik for netbrug i arbejdstiden.

Et konkollegaskab er et professionelt samarbejde mellem to mennesker, der kan betragtes som konkurrenter, men som vælger at betragte sig mere som kolleger uden at glemme konkurrenceincitamentet.

Begrebet er “opfundet” af min nærmeste konkollega juristen Margrete Bak og vinder mere og mere indpas som begreb, der dækker samarbejdspartnere med hvem man indgår et mere eller mindre forpligtende netværks-samarbejde med.

Margrete Bak og jeg, Abelone Glahn er nærmeste konkolleger. Det er Margrete, der har "opfundet ordet"

Jeg vil gerne folde dette begreb lidt mere konkret ud og har fundet er godt sted at gøre det i, nemlig i det dejlige netværkssted, La Oficina, som jeg tidligere har blogget om.

De åbner dørene for deres medlemmer, og jeg har fået mulighed også for at invitere.
Kom til et gratis arrangement om konkolleger

i det spændende nye hus, hvor konkolleger mødes,
La Oficina på Frederiksberg
Onsdag 26. november kl. 17.00-18.30, i Salen
Suomisvej 4, (en sidevej til Vodroffsvej ned mod Søerne)

Sådan samarbejder du med kon-kolleger

Selv om man ønsker at kunne drive sin virksomhed i forholdsvis lille målestok, er det ikke det samme som,
at man ikke har ambitioner om vækst, bedre og sjovere opgaver, større omsætning, stærkere netværk og mere interessante kunder.

Men hvordan vokser man uden at miste den frihed, der ligger i at være enten kun sig selv eller forholdsvis få?

Et af svarene er i Konkollegaskab:

Konkollega består af ordene Konkurrent og Kollega.

På denne eftermiddag vil Abelone Glahn sætte fokus på, hvordan du kan afsøge samarbejdsflader, hvad du kan opnå ved at indgå i konkollegaskaber, hvordan du håndterer konkurrencen og undgår ”myrekrig”. Der vil blive lagt særlig vægt på, hvordan man skruer en aftale sammen og undgår faldgruberne.

Relevant litteratur: ”Mikrovirksomheder med vokseværk”, som jeg har skrevet sammen med min nærmeste konkollega, juristen Margrete Bak
samt ”Har vi en aftale – rettigheder, kontrakter- og faldgruber” af Peter Lind Nielsen

Jeg har tidligere blogget om hans udmærkede skabeloner til samarbejdsaftaler, NDA (nondisclosureagreements) mv. her

Arrangementet er gratis, og du er velkommen til at tage en gæst med.

Benyt denne lejlighed til at se det nye netværkssted “La Oficina”
Ved mødets start fortæller indehaveren Lars Billeschou kort om La Oficina og baggrund og koncept.
Og på et tidspunkt bliver der naturligvis lejlighed til at se hele huset for dem, der har lyst.

Tilmelding: info@laoficina.dk Skriv lige, at du har set det omtalen af arrangementet hos Abelone
Det koster ikke noget at deltage, og der kan købes kaffe, vin øl, vand i baren til fornuftige priser.

Peter Linds bog, "Har vi en aftale?"som udkom på Iværksættermessen 08, indeholder samarbejdsaftaler mm som er målrettet den lille virksomhed uden juridisk afdeling

Juristen Peter Lind Nielsen har som jeg tidligere har skrevet om på Børsen Mikro udgivet bogen “Har vi en aftale – om kontrakter, rettigheder – og faldgruber”. Den er intet mindre end fremragende.
I korte kapitler kommer ”Har vi en aftale?” blandt andet rundt om:

· Aftaleindgåelse og kontraktforhandling
· Rettigheder, navne, designbeskyttelse og overdragelse af rettigheder
· Samarbejdsaftaler og underleverandøraftaler
· Beskyttelse og hemmeligholdelse af ideer
· Internettet: Hvad er lovligt – og hvad er ulovligt?

Pris 199.- Super til dig, der ikke har en juridisk afdeling

Bogens værktøj er netop blevet lagt ud på Børsen Mikros side:
Her ligger nogle helt uvurderlige redskaber, som er tilpasset mikrovirksomheder.
Find her skabeloner til:
- Samarbejdsaftale
- Gensidig hemmeligholdelsesaftale
- Royaltyaftale
- Rettighedsoverdragelser

Peter Lind Nielsen holder oplæg den 3. november 2008 i København:
Tilmeld dig her.

Bogen koster 199.- kroner og købes her.

Bogen til små virksomheder uden juridisk afdeling

Mikrovirksomheder, freelancere og selvstændige er ikke altid gode til at få lavet klare aftaler med kunder og samarbejdspartnere. Og det kan komme til at koste dyrt – både i tid, penge og forspildte muligheder.

Et godt og givende samarbejde med kunder og konkolleger forudsætter en aftale, som begge parter er tilfreds med.

Der er nu kommet en ny bog til dem, der mangler en juridisk afdeling. Bogen hedder ”Har vi en aftale?-  Rettigheder, kontrakter – og faldgruber.”
Den er skrevet af  juristen Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bender – von Haller – Dragsted.

I korte kapitler kommer ”Har vi en aftale?” blandt andet rundt om:

·        Aftaleindgåelse og kontraktforhandling
·        Rettigheder, navne, designbeskyttelse og overdragelse af rettigheder
·        Samarbejdsaftaler og underleverandøraftaler
·        Beskyttelse og hemmeligholdelse af ideer
·        Internettet: Hvad er lovligt – og hvad er ulovligt?

Da jeg selv som redaktør på Børsen Mikro ( den serie, som bogen udkommer i) har læst bogen igennem flere gange, kan jeg fortælle, at den allerede for mig har været nyttig, ja ligefrem tids- og især pengebesparende, fordi jeg har kunnet slå efter, hvordan jeg for eksempel skulle skrue en aftale sammen med en konkollega.
Jeg har også allerede brugt den i forhold til at lave en Nondisclosure agreement, noget jeg ikke tidligere har haft brug for, men som jeg nu har lært at bruge.

Peter Lind Nielsen er til stede på Iværksættermessen, og jeg har spurgt ham, om han vil signere bøger, når BørsenMikro holder forskellige foredrag lørdag den 13. september om eftermiddagen.
Jeg skal ihvert fald selv have en signatur i mit eksemplar.
Og den kan købes her for 199 kroner

Bogen får snart sin egen hjemmeside på BørsenMikro, hvor man også kan hente værktøjer fra bogen:
Den udkommer officielt nemlig først den 13. september

Bogen til små virksomheder uden juridisk afdeling

Mikrovirksomheder, freelancere og selvstændige er ikke altid gode til at få lavet klare aftaler med kunder og samarbejdspartnere. Og det kan komme til at koste dyrt – både i tid, penge og forspildte muligheder.

Et godt og givende samarbejde med kunder og konkolleger forudsætter en aftale, som begge parter er tilfreds med.  ”Har vi en aftale?” er en praktisk og tilgængelig håndbog, der hjælper dig med at indgå klare aftaler til gensidig gavn. Bogen er fuld af realistiske eksempler og præcise spørgsmål, der gør, at du kan tage højde for de forhold, du ellers ikke ville have tænkt på, og som ofte ender i konflikt.

I korte kapitler kommer ”Har vi en aftale?” blandt andet rundt om:
• Aftaleindgåelse og kontraktforhandling
• Rettigheder, navne, designbeskyttelse og overdragelse af rettigheder
• Samarbejdsaftaler og underleverandøraftaler
• Beskyttelse og hemmeligholdelse af ideer
• Internettet: Hvad er lovligt – og hvad er ulovligt?

”Har vi en aftale?” er et praktisk værktøj for selvstændige, der ikke har en juridisk afdeling i ryggen.
Den er let at anvende – og yderst rentabel at have ved hånden.

Pris: 199.-
Bestil her

Forfatter: Peter Lind Nielsen
Forlag: Børsens Mikro serien på Børsens Forlag

Bogen til virksomheden, som mangler en juridisk afdeling

Tilføjelse 30.januar 2010:

Denne side er en af de mest besøgte sider på mit site!
Det har ført til, at der nu er skrevet en bog , hvori der står ret meget om samarbejdsaftaler, NDAer og hvad man skal tænke over, når man arbejder sammen med andre.
Bogen hedder “Har vi en aftale – om kontrakter, rettigheder og faldgruber”. Den er skrevet af juristen Peter Lind Nielsen, koster 199 kr og købes her.

 

  Du er stadig velkommen til selv at bidrage og dele gode aftaler og erfaringer.
Kommenter på dette indlæg!