Dagens medier brøler løs, at Facebook nu overgår Google som danskernes foretrukne internetsted.  Fint nok, men hvor ville jeg ønske, der var flere, der tog “Det lille kørekort” til facebook, inden de hovedløst kaster sig ud i at være på den platform. 

Jeg iler med noget af det, der bør være første lektion i en sådan køreprøve:

Opdeling af venner i facebook.

Mange er overhovedet ikke klar over, at man kan inddele sine venner i forskellige lister, således at man for eksempel kan skelne mellem dem, der er de rigtige, fysiske, gamle venner, og dem, der er mere forretningsmæssige venner, dem der kommer fra familie og skal have en type beskedder, og dem, der kommer fra fritidsintersser, som skal kunne se noget andet.

Husk, ikke alle venner skal kunne læse alle beskedder eller modtage alt det “crab”, man kan finde på at sende ud over facebook i kampens hede.

Del dine venner i lister!
 og:
Brug funktionen at tildele dem adgang til en “limited profile”,
altså begrænsede rettigheder til at læse dig over skuldren.

Meget nyttigt, når du for eksempel bliver forbundet med din chef på facebook, men ikke har lyst til at han/hun læser alt det, du skriver.

Sådan laver du vennelister:

Gå ind i menupunktet “Venner” , vælg Alle venner.

Her kan man se, at jeg har 7 vennegrupper pt.

Brug knappen “Lav ny liste” til at – lave en ny liste, ja.

Herefter kan du vælge, hvilke af dine kontakter, der skal være på den pågældende liste.

Skal de have begrænset adgang til det, du skriver, skal du gøre det ved hver enkelt ven . En person kan altså godt være både en “ven” og en med “limited profile”, ligesom en person også kan være med på flere andre lister på en gang, det vælger du selv.

Sæt venner, du allerede har, på en anden liste:
Vælg den ven, du vil flytte.
Ud for Besked|Vis venner|  er der en lille pil.Tryk på pilen, og du får en rullemenu ned med de lister, du har oprettet.

 I eksemplet kan I se, at min kontaktperson allerede ligger på min familieliste, og at jeg nu vil tildele vedkommende en “limited profile”.
Jeg vælger listen limited profile, og så er personen nu med i to af mine lister, Familie og Limited profile.

Vupit, så nemt er det.
Det tager lidt tid at gøre det , hvis du allerede har connected dig med mange, men det er besværet værd.
Især at bruge Limited Profile !

Jeg fik i går en invitation til at komme til en reception HER OG NU, og det lykkedes mig uden problemer at deltage MED DET SAMME.
Det viste sig nemlig, at indehaveren kommunikationsspecialisten Lene Høg inviterede til en virtuel åbningsreception af sit firma AdHoc Kommunikation, der udvidede.

Jeg slap for at logge mig på Second Life eller noget som helst andet besværligt – jeg klikkede bare på invitationen og stod pludselig i en glad forsamling, med klirrende glas, klapsalver og musikalsk underholdning.

Til receptionen mødte jeg borgmester i Ålborg Henning G. Jensen, der holdt en tale, forfatteren Jens Blendstrup, der fortalte en lang og meget morsom historie, nyhedsværten Jesper Steinmetz, der ligesom Lene Høg strammer fra Gug, en forstad til Ålborg og fortalte om, hvordan dette Gug-navn udtales, iværksætteren Gitte Madsen, indehaver af Topsight.dk, kommunikationskonsulent og erhvervscoach Helle Bertram, Morten Nielsen, kok og indehaver af Mortens Kro, PR-manden Jacob Lange, og Lars Jørgensen indehaver af den økologiske netgrønthandel Bonoa og så var der selvfølgelig også musik til af H.P.Lange.

Receptionen fortsætter lidt endnu, så hvis du vil møde nogen af dem og se, hvordan man kan være til stede uden at være til stede, men en venlig måde at byde velkommen på, så gå til receptionen her – der er bare nok ikke mere champagne nu…
Husk at slå lyden til !

”Relational onboarding” er et udtryk for en systematisk velkomst til nye medarbejdere på deres første arbejdsdag.
Arbejdspladsen lægger en plan for den nyansatte og sørger for, at vedkommende kommer godt rundt i huset. For eksempel planlægges en liste med 10 personer både indenhus og udenhus, som den nyansatte forventes at tage kontakt til den første dag.
Ved at tage godt imod en medarbejder og lempe dem i gang med at skabe kontakter og relationer på deres nye arbejdsplads, giver man dem en håndsrækning til at finde sig tilrette.

Jeg spiller selv spillet Networkers med virksomheder og organisationer, der skal finde ud af, hvordan netværkskulturen er på en arbejdsplads og se, om vidensdelingen kunne foregå mere effektivt.
Dette spil bruges også af en række danske arbejdspladser hvert halve år, når nye medarbejdere skal ind i virksomheden og lære dens kultur og personer at kende.

Når de så skal fra borde igen:
Næsten lige så vigtigt som at hjælpe den nyansatte med at skabe netværk på arbejdspladsen, er det at sørge for, at der også tages hånd om dem, der forlader virksomheden i såkaldte alumni netværk, som jeg tidligere har skrevet om.
Disse alumninetværk af tidligere ansatte er en vigtig kilde til rekruttering senere, og der er mange fordele ved at ansætte tidligere medarbejdere.
Min norske kollega, som jeg samarbejder om alumninetværk med, Kerstin Marthinsen , alumnia.no udtrykker det således:

- Det er mange fordele ved at ansætte tidligere medarbejdere. Du ved, hvad du får, de ved hvad de går ind til og har erfaring, noget som hurtigere gør dem operative. Desuden forbliver ansatte generelt længere tid i stillingen anden gang, de ansættes.

Prøv en gang at tænke på, hvordan I modtager nye medarbejdere på virksomheden – er der noget, der kan gøres anderledes, bedre, så de hurtigre kommer ind i de interne netværk ?

Hvis man vil vide lidt mere om ledelse af netværk inde i virksomhederne, vil jeg i denne posting også gerne anbefale Christian Waldstrøms “Ledelse af netværk” fra Børsens Forlag.

Så kan powernetworking, speednetworking og andre networking-begreber godt gå hjem og lægge sig.
Det samme kan for den sags skyld flotte powerpointpræsentationer….
Nu er PechaKucha kommet til Danmark – ja, “mødeformen” har altså været her et stykke tid, men nu begynder andre end lige den allernærmeste kreds at kende til den hurtige form for præsentation, som designere, arkitekter, musikere, billedkunstnere mm fra den kreative del af erhvervslivet bruger, især den yngre generation.

Fænomenet Pecha Kucha, som egentlig betyder “snik-snak” eller “samtale” på japansk, går ud på, at man får lov at præsentere 20 elementer, man selv har produceret eller står for på hver 20 sekunder; altså 20×20 sek= 6minutter og 40 sekunder.

Danske PechaKucha fortæller:

Et element kan være et billede, et lydklip, en performance, et spoken word ect. Rammen er altså 20 elementer x 20 sekunder.
Indholdet varierer frit. Det kan være alt inden for kunst, kultur, film, dans, musik, design, arkitektur, etc.

At skulle præsentere på så kort tid, er en udfordring til at holde sig præcist til sagen, at vise sit virke fra flere sider og alligevel nå at give en helhed.

Prøv engang selv derhjemme- det er faktisk ikke så svært efter et par gange – men det tager faktisk et stykke tid t finde de tyve ting, der føles rigtige at præsentere.

Der ligger en god portion performance og præstation i denne måde at vise sig frem på i en forsamling- og det kan give pote- for blandt tilskuerne kan der være mennesker, der enten vil hyre dig bagefter eller søge samarbejde med dig. Headhunting foregår i høj grad på disse sessioner.

Der har været holdt et par møder i København. Det næste finder sted i København, er den 17. september i Brorsons Kirke.
Jeg vil gerne anbefale at læse mere om fænomenet i en glimrende artikel, der kommer i det næste nummer af  det lige så glimrende blad Community.

PechaKucha opstod for fem år siden og PechaKucha arrangementerne finder foreløbig sted i 136 byer verden over. Læs mere på den internationale oversigtsside.
Og læs på wikipedia, hvad pechaKucha nu har udviklet sig til.

Le Monde har for et stykke tid siden blogget et billede af, hvordan de sociale netværk fordeler sig over verdensdelene.

Det er interessant at se, at det ikke alt sammen er Facebook og LinkedIn, hvis man bevæger sig uden for den hjemlige andedam.

Kortet er fra august sidste år, så noget kan der være sket siden.

(billede fra Xing)

Jeg havde fødselsdag forleden. Det er ikke noget, jeg sådan går og fortæller til folk, og egentlig en relativ privat oplysning, men i kraft af disse mange onlinetiltag, man nu går og melder sig til, cirkulerer datoen forskllige steder og dukker op hos folk og i systemer.

Det betyder, at jeg ud over to dejlige håndskrevne postkort, tak, har fået en række elektroniske lykønskninger fra nær og fjern, fra mennesker jeg både er meget tæt på, og fra nogle jeg ikke har hørt fra i 17-18 år. Mennesker, som ikke nødvendigvis har min emailadresse, og som også synes, det ville være for meget at sende en email.

Men nu er det nemt og forholdsvis uforpligtende at sige tillykke.

Jeg er begyndt at holde af den funktion, hvor man kan følge med i sin bekendtskabskreds’ fødselsdage.
I starten syntes jeg faktisk, det var utrolig irriterende at blive mindet om, hvornår  nogen, man tilfældigvis var i onlinegruppe med, har fødselsdag.  Særligt at få denne besked på email, når man ikke havde bedt om det. Nogle af beskedderne er også lidt voldsomme- for eksempel får jeg fra groupcare besked om ikke alene folks email, men også deres mobil og arbejdstelefonnumre, hvis jeg nu vil kontakte dem.
Det er praktisk, men lidt overvældende, når der også komer besked om folk, man knap kender. Det har noget at gøre med, hvordan man sat sine indstillinger i den pågældende onlinegruppe, og de fleste onlinenetværk giver nu mulighed for, at man selv kan vælge, om andre skal se ens fødselsdag, og om man selv skal se andres.

Lad mig give et par eksempler på, hvordan det har fungeret i år:

Jeg har stor fornøjelse af GENI, et elektronisk stamtræ, som kortlægger hele familien Glahn, eller så godt som…
Geni har en funktion, der cirka en uge inden en fødselsdag ikke alene fortæller mig, hvem i familien, der har fødselsdag, men også (hvis jeg beder om det) hvordan vi er related – altså, hvordan familieforbindelsen gennem grandfætre mv er. For det første har jeg fundet ud af en hel masse jeg ikke kendte i familien på denne måde, og for det andet er det lykkedes mig at få sendt besked til især nogle af de gamle i familien, der sætter pris på den slags beskedder.
Så geni kan jeg anbefale.

Happy Birthday!

Jeg er også med på businessnetværket XING, og XING selv skriver tillykke til mig og bruger lejligheden til at give mig 10 dages gratis medlemsskab af deres premium membership.  Okay markedsføring, synes jeg, der er til fals for, at de samtidig sender mig en lagkage ( se billedet i toppen) med mit eget navn i sukker.
Sødt, hva! den går lige ind hos mig.

Og så har jeg fået en hilsen via LinkedIn fra en jeg ikke har set i 17 år. Jeg er ikke før nu forbundet med ham, men har selvfølgelig sagt ja.

På selve dagen kunne jeg have fået hilsner på Facebook. Det gjorde jeg sidste år, men ikke i år – det var egentlig overraskende, da jeg har forøget mit antal kontakter betydeligt.
Men jeg fik en uventet hilsen med invitation til at linke på Facebook fra en, der skriver:

“Hejsa
- og tillykke med fødselsdagen! Ja, den slags minder Plaxo jo én om… Ha en skøn dag!
Mange kollegiale netværkshilsener
XX”.

Birthdays

Sådan er det blevet een lang fest også online. Og jeg fyldte ikke engang rundt.

Aldrig har så simpel en forklaring virket så godt! I udsendelsen “Fantastiske Forbindelser om netværk” – som genudsendes lørdag den 16. februar 15.45 – eller ses her (afsnittet hedder Andedammen) brugr jeg en pakke runde knækbrød til at forklare, hvordan skuespilleen Andre Andersen kommer fra Danmark til Bayreuth via sit netværk.

Da udsendelsen blev optaget, tog jeg simpelthen ved en pludselig indskydelse knækbrødet hen til bordet, hvor vi sad, og forklarede med hele og kvarte stykker knækbrød, hvordan man hopper fra knækbrød til knækbrød, fra én netværkskontakt til dennes nye netværkskontakt, for at nå sit mål.
Og,ikke mindre vigtigt, forklarede også, hvad det fordrer af etik og moral og pæn opførsel.

Det viste sig så, at udsendelsens tilrettelægger, Anders Stallschmidt, og ikke mindst hovedpersonen André Andersen tog knækbrødsideen til sig, og den blev gennemgående i hele udsendelsen.
Jeg skal ikke her afsløre, hvordan det kom til at se ud, men hold da op, hvor det fungerer godt!

Efterfølgende er jeg blevet bestormet med kommentarer om “knækværk”, om at “smøre sit knækbrød” og om at “have et netværk med krummer” i etc etc.
Helt uforvarende har jeg ramt en god allegori, og flere referer nu til, at “knækbrødsfilosofien” er grundsat hermed.

Jeg synes, det er en fed udsendelse – jeg kendte ikke resultatet, altså om André Andersen nåede sit mål, og jeg skal nok lade være med at fortælle det her, blot sige – Knæk og bræk til Andre på den videre færd med operaforestillingen Wagners “Ringen” på 59 minutter opført af een mand.

Det er en stor personlig glæde at kunne fortælle, at det nu er det muligt at bidrage til en wiki over netværk i Danmark.
Wikien, netwiki, er oprettet for at samle en oversigt over de mange hundrede netværk, der opstår og nedlægges i landet, og for at kunne gøre den så opdateret som muligt.
Det har været forsøgt et enkelt sted – den mest omfattende liste har hidtil været Sanni Grychs og Dansk Læringscenter for netværks liste, men det er umuligt for enkeltpersoner at opdatere og vedligeholde en komplet liste – dertil er wikien til gengæld et ypperligt instrument.

Med hjælp fra Lars K. Jensen og Kim Elmose, som jeg gerne særligt vil takke for deres hjælp med stor respekt for deres virtuositet på nettet, har jeg nu taget initiativ til, at denne oversigt påbegyndes.
Den lanceres i dag på Iværksætterdagen 08, hvor jeg skal tale om netværket Mikronet.

Prøv nu selv wikien, og bidrag med, hvad du kan.
Måske er det første gang, du skriver på en wiki – det er OK – men hjælp med at samle denne nyttige oversigt, som mange har efterlyst.

Tag dine netværksbehov op til revurdering
Måske har du en masse spørgsmål om, hvordan du nu kan netværke i fremtiden. Iværksætterne myldrer frem, og det samme gør mange nye professionelle netværk, alle med hvert deres fokusområde. Det giver dig nye muligheder, og jeg tror, det vil give fornyet energi til mange at tage deres netværksaktiviteter op til revision.

Sådan skriver Tina Pearsson, der indtil 1. januar driver iværksætternetværket Ildsjæle, som hun selv har startet, og omformer fra 1. september faciliterer mindre grupper, nemlig netværket Eksklusivnet.
Jeg giver Tina ret i, at man skal tage sine netværk op til revision engang imellem.
Mange tror, at de er for evigt medlem af et netværk, og bliver irriterede, når netværket langsomt mister interesse.
Devælger at sive ud, lige så stille.

Det er den forkerte måde – tag dine netværk op til revision engang i mellem. Find ud af, om du er med de rigtige steder, om du er med for mange steder, og om du bidrager nok selv.
For det er faktisk det, der er essensen: Mange tror, at netværk er til for dem, men netværk er intet uden dem!
Med andre ord – man har selv ansvaret for at netværk virker.

Derfor: Vælg dine netværk med omhu. vid at netværk ikke virker evigt. Deltag kun dér, hvor du selv vil bidrage.

Tænk dine netværk igennem i so0mmerens løb. Er du “vokset ud af nogle af dem”, så meld fra på en ordentlig måde.

Center for Ledelse og Store Netværksdag-folkene præsenterede i torsdags en undersøgelse af brug af netværk.

Jeg har blogget om det på min anden blog www.borsenmikroblogs.dk/abelone, men her er essensen sagt med Kurt Nielsens stemme, fra CfL:

Når det drejer sig om selve deltagelsen i netværk, var vi interesserede i at se hvilken adfærd, der var vigtigst.
•Umiddelbart ser det ud til, at vi har høje forventninger til os selv og de øvrige netværksdeltagere.
•Det vi lægger vægt på hos os selv og andre netværksdeltagere er,at de viser fortrolighed og tillid og er en god sparringspartner.
•Det er interessant at se at aktiviteter, som involverer vores tid, finder vi ikke så vigtige. Dvs. prioritere at møde op til netværksmøderne og finde og præsentere interessante og relevante cases i netværket.

Hvordan ser det så rent faktisk ud, når vi er i et netværk.
•Der, hvor vi ser de største udfordringer, er i forhold til det at investere vores tid i netværket, dvs. forberedelse af indlæg, kommunikation mellem møder og det fysisk at møde op til netværksmøderne.
Lige netop disse områder har stor betydning for kvaliteten af netværket og netværksmødet. Deltager man ikke i et af de relativt få netværksmøder i løbet af et år, bliver relationerne svækket, og det kan gå ud over fortroligheden.
•I forhold til at præsentere cases fra egen virksomhed, så har det ligeledes stor betydning for dynamikken og kvaliteten i netværket. Der ligger en stor værdi i den videndeling og sparring, som opstår på baggrund af disse virksomhedscases.
•Det positive er, at når vi først er sammen med netværket, så oplever vi ikke de store udfordringer –vi er gode til at lytte og stille spørgsmål, være åbne og ærlige, viseinteresse osv.