I 2007 gennemførte en medarbejder i firmaet  CSIS Security Group et forsøg med at oprette en fiktiv profil på Linked In for at se, om det kunne lykkes ham at skaffe en masse kontakter og gennem kontakterne få en indsigt i, hvad konkurrenterne lavede.
Han gjorde det også for at undersøge, hvor sårbare virksomheders medarbejdere gør deres virksomhed over for malware, som de får “tilbudt” via Linked In.

Han angav sig selv som tidligere medarbejder i et større, eksisterende firma og begyndte at invitere ”tidligere kolleger”. Han brugte så ti kontakter til at forbinde sig videre med deres hjælp, og de emails, han fik adgang til.
- I løbet af tre timer fik han den første accept på en invitation sendt ud til nogen, han ikke anede, hvem var.
- Efter tre dage fik han invitationer fra (komplet ubekendte) folk, som bare gerne ville have udvidet deres eget netværk.
- På mindre end to uger fik han bygget et netværk på 1300+ med emails navne og masser af virksomhedsinformation.

Forsøget er gjort i 2007, og kunne gentages i dag, for hovedpointerne går igen:
*Alt for mange forbinder sig med nogen, de ikke kender, alene for at få kontakter.
*Alt for mange siger ja tak til invitationer uden egentlig at vide, hvem de inviterer indenfor.
*Alt for mange klikker gladeligt på foreslåede links fra folk, de kender gennem Linked In og udsætter dermed deres virksomhed for at få malware ind i systemet.

Skyggesiderne ved netværk
Jeg er ikke sikkerhedskonsulent omkring malware og vira, men jeg synes eksperimentet viser meget godt, at der er skyggesider ved sociale og business onlinenetværk: Naturligvis kan de (mis)bruges for egen vindings skyld, naturligvis kan de bruges af fupmagere, og naturligvis skal man passe på.

Hvor er det så, man skal være opmærksom på netop Linked In?
Hvor er det hullerne ligger ?

- Medarbejdere kan medtage oplysninger om kunder mm, når de forlader virksomheden, idet man kan eksportere kontakterne. Flere og flere linker til kunder og samarbejdspartnere og synkroniserer med deres Outlook og får dermed adgang til kontakter, som er i firmaets kartotek.
- Konkurrenter kan snuse i dit netværk ved at se på din kontaktliste.
- Du kan uforvarende komme til at afsløre oplysninger om produkter og salgsmønstre.
- Du kan komme til at bryde forskellige love, for eksempel markedsføringsloven ved uoverlagte statusopdateringer.
- De samme statusopdateringer kan komme til at afsløre forretningshemmeligheder
- Hackere kan få adgang til dit netværk
- Man kan høste emails fra profilerne

Et eksponeret kontaktnet
Lad mig bare tage et af punkterne: Et eksponeret kontaktnet er kræs for folk, der vil have indsigt i virksomheders kundekartotek. Salgspersoner i en virksomhed er ofte de mest linkede personer, og en salgsperson kan uforvarende komme til at afsløre rigtig gode kontakter til firmaer, som en konkurrent gerne vil være i forbindelse med.
En anden kan altså få indsigt i, hvem der kender hvem. (Det er sådan set pointen med Linked In, men hvis man vil misbruge dette, kan man altså godt gøre det.)
For mig som journalist er det for eksempel værd at overveje, om mine kontakter skal være synlige for alle: En dag får jeg måske en god historie fra en virksomhed, og en anden kan med et enkelt blik på mit kontaktnet måske gennemskue, hvem af mine kontakter der kan være “deep throat” på denne virksomhed.

LinkedIn er pr. default sat op til, at dit kontaktnet automatisk vises – du skal ændre indstillingen selv, hvis du ikke ønsker at vise dem.
De fleste viser deres netværk , fordi det også netop er ideen med Linked In, men nogle nøglemedarbejdere skal måske overveje, om de vil eksponere kontaktnettet frem over.
I hvert fald bør virksomheden overveje, hvilken politik virksomheden skal have over for dette!
Og så er vi henne ved en af mine kæpheste – nemlig at virksomheder i meget højere grad bør indarbejde omgangen med de sociale medier i deres IT-og web- og mailpolitik.

Ingen paranoia , tak
Jeg vil gerne tage det forbehold, at dette indlæg er skrevet for at vise nogle af skyggesiderne ved LinkedIn.  Skam få den, der tænker ilde herom, fordi LinkedIn er jo ikke til for at blive misbrugt, og min principielle holdning er da også, at man bør gå efter åbenheden.
Mere om dette i de kommende indlæg.

Den bedste kilde til at rekruttere nye medarbejdere igennem eller til selv at finde job har altid været via netværk og relationer.
Udviklingen af de mange nye internetbårne teknologier og særligt de relationsskabende som Friendster, My Space, facebook og LinkedIn påvirker i dag den strategi, som skal til i rekrutteringsprocessen. På en og samme tid kan man arbejde professionelt og både vedligeholde og udbygge en menneskelig relation.

At arbejde med de relationsskabende medier og platforme kommer langsomt ind i strategierne i virksomhederne. Det amerikanske Society for human resource management undersøgte sidste år i maj, hvordan  tæt på 600 af deres medlemmer bruger social networking websites for at tiltrække nye talenter. Undersøgelsen er meget interessant, og jeg vil i den kommende tid referere fra den.

Bruges til  opsøgning og screening
I overordnede, korte træk viser det sig, at der er en ganske pæn stigning i brugen af sociale networking sites i forhold ikke alene til at rekruttere, altså til at publicere og fortælle om jobs,  men i særdeleshed  også til at screene kandidater, idet de sociale networking sider udgør en helt unik lejlighed for rekrutteringspersonale til ikke alene at opsøge,  men også at både kontakte og efterfølgende screene både aktive og passive kandidater.

Det går ikke nødvendgivs fremad i tigerspring, men fra at være redskaber, stort set ingen brugte, kan SHRM nu dokumentere dels et stigende kendskab, dels en stigende anvendelse af disse sociale netværk i rekrutteringen.

Netværk og jobbaser topper  fortsat som primær kilde
Jeg har klippet en enkelt kurve ud af undersøgelsen. Ikke overraskende er de sociale medier stadig kun den primære kilde  i rekrutteringen for en meget lille del af rekrutteringspersonalet . Kun 3 % bruger disse medier som primære redskab.
Højdespringerne er de større  landdækkende jobdatabaser (som careerbuilder, hotjobs) og andre ansattes henvisninger.
Jobdatabaserne bruges som første kilde af 48 %, næsten halvdelen af rekrutteringspersonalet, mens 43% bruger andre ansattes netværk.
På trediepladsen ligger karrieresektionen på en organisation eller virksomheds hjemmeside. 35% af de adspurgte bruger karriere sektionen på en virksomheds hjemmeside som primære kilde. Kun 12 % ser printmediet som det primære.

Der er mange nye sociale netværk på nettet. Efter min mening er det vigtigt  at sikre, at ens navn ikke optages af andre på disse netværk, så man i det mindste tager ejerskab over det, der der kan følge en hele livet, ens fornavn og efternavn.

Mit råd til alle er derfor:

Tag ejerskab over dit navn på nettet allerede i dag!

Det gælder for eksempel:

www.ditnavn.dk (din egen hjemmeside, med div. emailadresser, som altid følger dig, frem for de gratis som tele.dk, mail.dk, hotmail mv.)

facebook.com/people/dit-navn (din facebook profil)

Linkedin.com/in/ditnavn (din LinkedIn profil – mange har oprettet en profil, men er ikke klar over, at de meget nemt kan editere den, så den ender på ens for og efternavn – det gør den mere søgbar også)

ditnavn.wordpress.com (din blog – for før eller siden får du en )

Twitter.com/ditnavn (mikroblogging, som spås at være det nsæte store i Danmark)

ditnavn@gmail.com (google udmærkede mailprogram)

Der er mildest talt et hav af tjenester. De ovennævnte er de vigtigste.
En genvej til at finde ud af, om dit navn er anvendt allerede – og at sikre sig det, hvis det ikke er brugt endnu, er at gå ind her på Check usernames.com
[korrektion den 21.04.09 - har ændret navn til Knowem.com]

Herfra kan du tjekke næsten alt muligt tilgængeligt lige nu.
Tak for dette sidste tip til Henrik Bruun fra Bruuns Bureau

DRs Nyheder bringer i dag et indslag om, at flere virksomheder – nu senest Danske Bank – blokerer for deres medarbejderes brug af facebook i arbejdstiden.
Det gør de af sikkerheds hensyn, og det kan være en rigtig fornuftig forklaring. Se for eksempel Finansforbundets gode forklaring på, hvorfor sikkerheden kan være i fare for en bankansat.

Men at forbyde facebook i arbejdstiden uden et forudgående aftale eller dialog med medarbejderne er ikke god firmapolitik. I dette tilfælde skal jeg dog sige, at jeg ikke ved, om Danske Bank har diskuteret dette med medarbejderne forud, men jeg vil blot generalisere, og sige, at
        et firma bør tilrettelægge en politik for brug af facebook i en grundig dialog med  medarbejderne, så man rammer et fornuftigt leje for, hvornår sådanne sociale tjenester må bruges.

Mange medarbejere arbejder hjemmefra eller fra bærbare, der både er arbejds- og privat PC, ligesom grænserne mellem arbejdstid og fritid flyder mere og mere ud, så hvornår er du den ene person og hvornår er du den anden?

Har forbudet mod facebook-brug alene at gøre med ikke at hente vira og andet ind på en virksomheds maskiner, burde man måske løse problemet på en anden måde.

Har forbudet derimod noget at gøre med at modvirke et uhensigtsmæssigt tidsforbrug eller at fortrolige oplysninger utilsigtet slipper ud, så er det mere på plads med en regulær facebook politik.

I min branche, journalister, er der da en klar ide i at tænke over, hvem man har som kilder hhv venner på facebook og linked in. Candadisk TV har forsøgt et sådant regelsæt for deres journalister og facebook men det er sådan set blot een af mange forholdsregler, man skal tage overfor ,hvordan man vil være professionelt til stede på nettet.

Jeg tror, det er vigtigt, at et firma laver en code of conduct overfor ,hvordan man vil forholde sig til brug af Alle former for sociale netværk, ikke kun facebook. “I morgen” hedder facebook måske noget andet, så det gælder om at grundfæste en generel holdning til, hvordan man bruger disse netværk bedst muligt.

Og så – min kæphest – skal man som virksomhed prøve at lade være med at save grenen over, man sidder på: ved at forbyde at bruge facebook, LinkedIn og hvad netværket ellers hedder, afskærer man sig også fra de fordele, der er derved:
- at medarbejderne hurtigt kan få mere viden
- at medarbejderne kan færdes i mere diverse omgivelser end en virksomhed repræsenterer
- at medarbejderne kan få kontakt med potentielle kunder og styrke forretningen

- og ikke mindst at medarbejderens netværk bliver brugt til en altafgørende rekruttering!
Firmaets fangarme bliver så at sige længere strakt ud mod kommende kandidater til job, men hvis man ikke må facebooke eller linke-in i sin arbejdstid, hvorfor skulle man så bruge disse sociale netværk i sit firmas interesse i fritiden?

Forbud er ikke godt, forhandling om fornuftig brug er bedre.

På utallige opfordringer: NU i København –
heldagskursus i Nem markedsføring for selvstændige

Syv gange har jeg kørt dette kursus på Falster, og mange er kommet meget langvejs fra for at være med: Endnu flere har spurgt, om jeg dog ikke kunne holde det  i København, fordi Falster, hvor jeg bor, er for langt væk.
Okay, hvis ikke Muhammed vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Muhammed:

Torsdag den 22. januar 2009, 9.00 – 16.00
Online markedsføring for små midler – brug dit virtuelle håndtryk

Lær mere om hvordan du skal skabe dig en professionel og personlig profil på nettet som freelancer/mikrovirksomhed.

”Det er jo fortegnet, forkert og forældet, hvad der står om mig på nettet!”
Sådan tænker mange, der har Googlet sig selv, og som opdager, at deres dyrt oprettede hjemmeside ikke kommer højt op i søgeresultatet, mens andre mindre væsentlige ting kommer frem først. 

Vi kommer ind på:
- Hvordan optimerer jeg brugen af LinkedIn
- Hvordan bruger jeg facebook til mit professionelle arbejde?
- Vil en weblog være noget for mig, og hvordan fungerer en sådan egentlig?
- Tips til hvordan andre finder din blog og vejledning i hvordan du følger med i andres blogs
- Brugen af Rssfeeds og bloglæsere, søgemaskiner som overskrift.dk mm
- Brugen af GoogleReader, GoogleAlert, GoogleBlogsearch og GoogleAnalytics kort
- Hvordan finder og opretter jeg mine egne onlinenetværk og får det bedste ud af deltagelsen uden at drukne i mails?
- Hvad kan jeg bruge linkdeling, billeddeling og fotodeling til – og hvad er lige del.icio.us, flickr, You Tube og 23hq er?
- Hvordan kan jeg forbedre mine daglige emails og skabe kontakt i hver eneste.
- Og hvordan skal jeg dog få tid til alt dette??!!

Kurset giver en praktisk gennemgang af de væsentligste metoder til at skabe sig synlighed på nettet.
Vi snakker ikke søgemaskineoptimering og hjemmesider, men alt det andet, man kan bruge uden at det koster.
Kurset gør den enkelte i stand til med det samme at gå hjem og forbedre sit virtuelle håndtryk

Deltagelse kræver, at du
a) googler hhv. dig selv og din hovedydelse og medbringer de første to siders søgeresultater
b) har oprettet en profil på LinkedIn

Pris 1100 kroner inkl moms
Beløbet inkluderer:
Morgenbrød, let frokost – tapas,
kaffe, the og vand hele dagen
samt bogen ”Dit virtuelle håndtryk” normalpris 199 kroner.

Tilmelding her
Tilmelding er bindende.
Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at overdrage din plads til anden,
men beløbet refunderes ikke uanset afmeldingstidspunkt.

Underviser: Abelone Glahn
Sted:  La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C
http://www.findvej.dk/Suomisvej4,1927

Tidligere kursister siger:
- Godt kursus – godt forberedt.
- Det hele var super.
- Kanonspændende kursus, hvor jeg blev opdateret på rigtig, rigtig meget – Nu føler jeg faktisk, jeg er en del af den nye teknologi.
- Godt og intensivt! Du ved, hvad du taler om, og deler gerne på forbilledlig vis. SKØNT!
- En kanondag med meget værdifulde oplysninger – overvældende
- Jeg fik generelt stor viden om mulighederne og blev klar over, hvor jeg  vil sætte ind nu.
- Rigtig godt kursus med stor inspiration – meget anvendeligt med konkrete redskaber.
- Et af de bedste kurser, jeg har været på!
- Det kunne nemt have været et 2 dages kursus. En meget fornem fordeling af teori og let gruppearbejde.
- Et fantastisk kursus. Du er en meget dygtig formidler.
- Du har en åben og herlig måde at undervise på. Tusind Tak!

Naturligvis tjekker headhunterne eventuelle kandidater til jobs på nettet. Jo højere placering en person skal have, jo mere tjekkes de på nettet. (jfr. Samvirkes undersøgelse i foråret 2008)
Alligevel virker det overraskende for mange, at headhuntere også tjekker facebook og LinkedIn og ikke kun bruger en almindelig googlesøgning.

Det er åbenbart så overraskende for jobsøgende kandidater, at headhunterfirmaerne ligefrem bliver nødt til at fortælle, at de gør det.
 Headhunterfirmaet Totem skriver for eksempel på deres hjemmeside:

        Hvad tjekker Totem i forbindelse med ansøgere/kandidater til stillinger?

I forbindelse med din ansøgning via Totem spekulerer du måske på, hvad Totem tjekker omkring dig.I Første omgang bruger vi naturligvis dit c.v. og din ansøgning som basis for at vurdere, om du er relevant til en given stilling. Indkaldes du til samtale hos os, går vi lidt videre;

• Vi går på nettet og søger på dit navn blandt andet via Google
• Vi går ind på de websites, der repræsenterer de virksomheder, hvor du før har arbejdet
• Vi går ind på Facebook og Linkedin for at se om du er på disse sites og hvad du har skrevet om dig selv

Hvad gør vi ikke?

• Vi kontakter ikke personer, som du har angivet som referencer, uden at dette er aftalt med dig

Det kan virke en smule grænseoverskridende , at vi sådan tjekker nettet omkring din person, men da vi gerne vil være bedst muligt forberedt i forhold til dialogen med dig, er det naturligt også at anvende Google, Facebook og Linkedin. Vores kunder forventer desuden, at vi kan afdække hele personen/kandidaten til et job, og derfor vil vi gerne gøre vores arbejde professionelt og grundigt før du går videre.

Hvordan bruges oplysningerne?

Som alle andre oplysninger omkring din person, kan der være ting, som vi gerne vil diskutere med dig, såfremt du går videre til samtale med vores kunde. Men det er altså fuldt lovligt i Danmark at være medlem af et politisk parti eller at skrive læserbreve, så lad os være realistiske om anvendelsen af de oplysninger vi finder; de bruges til dialog med dig.

Det er fornuftigt, at Totem således understreger, at man bruger nettet i søgningen, men for mig er det overraskende, at folk stadig kan føle det grænseoverskridende, at de udsøges på nettet:

Hvis man går til en jobsamtale, forventer arbejdsgiveren, at man som minimum har tjekket firmaets hjemmeside som forberedelse.
Hvordan kan det så være grænseoverskridende, at firmaet på samme måde som forberedelse tjekker kandidatens “hjemmeside”, hvilket en profil på især Linked In opfattes som ?

Det kan kun føles grænseoverskridende, hvis man ikke har forstået, at internettet er grænseløst, og ikke har “klædt sig ordentligt” på til uventede virtuelle møder.

Forleden deltog jeg i IT-og Telestyrelsens konference Privatliv på profilen.
Ved den lejlighed fremlagde Datatilsynet også sine anbefalinger til, hvordan man kan beskytte privalivet på disse onlinetjenester.
Jeg gengiver dem her nedenfor fra Datatilsynets egen hjemmeside, og er overordneligt enig i, at det ikke nødvendigvis så meget er, hvad du selv lægger ud på nettet, der udgør problemet, men det i stigende grad er det, du opdager at andre har lagt ud om dig.

Jeg vil dog gerne diskutere især punkt  8. pseudonym
Datatilsynet skriver:
Udbydere skal åbne for etablering og brug af pseudonyme profiler som option, og de skal tilskynde til brug af denne mulighed.

Jeg kan godt se ideen i, at man visse steder har mulighed for at hedde “blondinen” eller et andet dæknavn, men jeg er ikke sikker på det fornuftige i at tilskynde til en sådan camouflering af identitet.
På de allerfleste onlinesites synes jeg, at opgivelsen af ens rigtige navn er med til at tyrke troværdigheden af et indlæg eller af en profil, mens en anonymisering svækker troværdigheden, til trods for et muligt godt indhold på profilen eller af profilens ytringer.

Jeg tror snarere på, at man passer på med at give for mange oplysninger online selv for mange steder, men at man vedstår sig, hvem man er.  Dette er også flere og flere organisationer gået ind for at informere om, for eksempel har HK lagt en “vejledning” i Facebook ud til deres medlemmer her.

Datatilsynet skriver:
Der er brug for, at alle interessenter på området – tjenesteudbydere, myndigheder, organisationer mv. – rådgiver brugerne om at beskytte deres personlige oplysninger og informerer om følgende:

1. Offentliggørelse af oplysninger
Brugere af sociale netværkstjenester bør nøje overveje, hvilke personoplysninger – hvis overhovedet nogen – de offentliggør i en profil på et socialt netværk. De bør huske på, at de kan blive konfronteret med alle oplysninger eller billeder på et senere tidspunkt, f.eks. i en jobansøgningssituation. Især mindreårige bør undgå at afsløre deres adresse eller telefonnummer.

Brugerne bør overveje, om det er en god idé at bruge et pseudonym i stedet for deres rigtige navn i en profil. Men de skal huske på, at brugen af pseudonymer kun yder en begrænset beskyttelse, da nogen kan være i stand til at afsløre, hvem der står bag et sådant pseudonym.

2. Privatlivets fred for andre personer
Brugerne skal også respektere privatlivets fred for andre. De bør være særligt omhyggelige med at offentliggøre personlige oplysninger om andre personer – herunder billeder eller mærkede (”tagged”) billeder – uden den anden persons samtykke.

Udbydere af sociale netværkstjenester:

Udbydere af sociale netværkstjenester har et særligt ansvar for at være opmærksomme på og varetage de interesser, som de enkeltpersoner, der bruger sociale netværk, har. Ud over at opfylde kravene i lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger bør de også implementere følgende anbefalinger:

1. Privacy-forskrifter og normer
Udbydere, der opererer i forskellige lande eller endda globalt, bør respektere standarder for beskyttelse af privatlivets fred i de lande, hvor de driver deres tjenester. Med henblik herpå bør udbydere rådføre sig med databeskyttelses-myndigheder efter behov.

2. Bruger-oplysninger
Udbydere af sociale netværkstjenester bør informere deres brugere om behandlingen af deres personoplysninger på en gennemsigtig og åben måde. De bør give ærlig og forståelig information om de mulige konsekvenser af at offentliggøre personoplysninger i en profil og om de sikkerhedsrisici, der er. De bør også oplyse om, at udenforstående kan have lovlig adgang til oplysningerne, f.eks. i tilfælde af retshåndhævelse. Informationen bør også omfatte vejledning i, hvordan brugerne skal behandle personligoplysninger om andre i deres profiler.

3. Bruger-kontrol
Udbydere bør desuden forbedre brugernes kontrol over, hvordan deres profiloplysninger anvendes af andre medlemmer af netværket. Udbyderne bør give mulighed for at begrænse synligheden af profiler som helhed og af enkeltoplysninger i profiler samt i netværkets søgefunktioner.

Udbydere bør også give mulighed for bruger-kontrol over sekundær anvendelse af profil- og trafikdata, f.eks. til brug for målrettet markedsføring. Som et minimum bør der tilbydes opt-out for de generelle profil-oplysninger og opt-in for følsomme profiloplysninger (f.eks. politisk overbevisning og seksuel orientering) og trafikdata. Under alle omstændigheder skal de danske regler i persondataloven og markedsføringsloven overholdes af de danske udbydere.
 
4. Privacy-venlige standard-indstillinger
Udbydere skal tilbyde privatlivsvenlige standardindstillinger for brugernes profil-oplysninger. Standardindstillinger spiller en central rolle i at beskytte brugernes personlige oplysninger: Det er velkendt, at kun et mindretal af brugerne, når de tilmelder sig til en tjeneste, vil foretage ændringer. Sådanne indstillinger skal være specielt restriktive, når en social netværkstjeneste er rettet mod mindreårige.

5. Sikkerhed
Ved hjælp af anerkendte “best practices” inden for planlægning, udvikling og drift af systemer – herunder ved brug af uafhængig revision og certificering – bør udbydere fortsætte med at forbedre og vedligeholde sikkerheden i deres informationssystemer og beskytte brugerne mod misbrug af deres profiler.

6. Indsigtsret
Udbydere skal give enhver person (uanset om den pågældende er medlem af den sociale netværkstjeneste eller ej) ret til indsigt i – og om nødvendigt adgang til at korrigere – alle de oplysninger om den pågældende person, som behandles af udbyderen.

7. Sletning af bruger-profiler
Udbydere skal give brugerne mulighed for nemt at opsige deres medlemskab, at slette deres profil og ethvert indhold eller oplysninger, som de har offentliggjort på sociale netværk.

8. Pseudonym brug af tjenesten
Udbydere skal åbne for etablering og brug af pseudonyme profiler som en option, og de skal tilskynde til brug af denne mulighed.

9. Tredjeparts adgang
Udbydere skal effektivt forhindre tredjemands web-crawling og/eller masse-kopiering (eller masse-høst) af profiloplysninger.

10. Muligheden for at indeksere bruger-profiler
Udbydere bør sikre, at brugernes oplysninger kun kan blive gennemsøgt af eksterne søgemaskiner, hvis brugeren har givet udtrykkeligt, forudgående og informeret samtykke. Standardindstillingen bør være, at profilerne ikke kan indekseres af søgemotorer.

Som ovenfor nævnt vil jeg gerne høre andres mening om anonymiseringen.

LinkedIn har nu tilføjet nogle nye features formentlig for ikke at blive sakket agterud af de andre sociale netværk.
LinkedIn går nu mere og mere over til at være andet og mere end et levende CV.
Jeg er særligt glad for, at de har taget muligheden for, at man kan feede sin blog in på profilen med.
Den har jeg savnet, ligesom jeg savner den på facebook som standardudstyr.
med andre ord: nu kan folk, der læser min profil også læse min blog.
Det får mig til at overveje, om jeg skal gå over til at skrive på engelsk…..

De andre funktioner er blandt andet, at man kan følge med i, hvad ens netværk læser af bøger, at man kan se de præsentationer, som netværket har lagt på på slide.com, og at man kan følge med i hvor hinanden er geografisk. Nyttigt, hvis man skal ud at rejse, men ellers er det lidt overkill.
Jeg mener – foreløbig – at alle disse applikationer, som er beskrevet nedenfor, er gode bidrag til at gøre ens profil mere levende, og stadig professionel businessrettet.
Men meget mere skal der nok heller ikke til, før det er tæt på at være for mange funktioner.

Min favoritfunktion er fortsat “Answers”, nemlig at man kan abonnere på svar fra netværket på bestemte spørgsmålskategorier. 

LinkedIn Er altså fortsat min foretrukne platform.

Her er en oversigt over de nye mulighedr på LinkedIn

Work collaboratively with your network.

• Box on LinkedIn: Share files and collaborate with your network.
• Huddle on LinkedIn: Private workspaces to collaborate with your network on projects.

Share information and keep up to date with your network.

• Amazon on LinkedIn: Discover what your network is reading.
• TripIt on LinkedIn: See where your network is traveling.
• SixApart on LinkedIn: Stay up to date with your network’s latest blog posts.

Present yourself and your work in new ways.

• Google Docs on LinkedIn: Embed a presentation on your profile.
• SlideShare on LinkedIn: Share, view and comment on presentations from your network.
• WordPress on LinkedIn: Promote your blog and latest posts.

Gain key insights that will make you more effective.

Company Buzz by LinkedIn: See what people are saying about your company.

LinkedIn - kursus -sådan kommer du videre med LinkedIn

Jeg har taget konsekvensen af mange forespørgsler, og tilrettelægger nu forskellige kurser i LinkedIn og weblogs for selvstændige og freelancere, der er kommet i gang, men som gerne vil kunne noget mere.
Dels er der flere korte gå-hjemkurser for fx HK og Magistrene (allerede overtegnet), dels har jeg arrangeret to åbne kurser, som holdes i den Gamle Skole i Maglebrænde på Falster, hvor jeg tidligere har gennemført seks kurser i Dit virtuelle håndtryk.

BRUG en dag på at forbedre, hvad du allerede er godt i gang med på internettet:

LINKED IN OG WEBLOGS FOR SELVSTÆNDIGE
Formiddag:
Linked In på godt og ondt – “ Minimer dit tidsforbrug og maksimer dit udbytte
Mange har sagt ja tak til at komme med på business netværket Linked In, men ved egentlig ikke rigtig til hvad nytte.

Vælg mellem
Mandag den 13. oktober 2008 (i efterårsferien)
eller
Fredag den 24. oktober 2008

Varighed: 1 dag fra 9.00 – 16.00

Jeg bloggede for nylig om værdien ved at have et stærkt netværk for tidligere ansatte.
Her kommer et par overvejelser om nemme og gratis måder at holde kontakten via sociale netværk

Alumni-grupper på gratisløsninger
Blandt de gratis muligheder (som også åbner for at de tidligere medarbejdere dukker frem af sig selv) er LinkedIns mulighed for at lave grupper, herunder alumnigrupper. Jeg er selv lige blevet inviteret med ind i en gruppe for tidligere DR medarbejdere, som samles i X-DR-gruppen. Dette er organiseret af en tidligere mearbejder, og gruppen giver mig mulighed for at genfinde folk, der også har forladt en tidligere meget elsket virksomhed. Jeg her personligt brugt gruppen til at finde folk, som ikke umiddelbart er i mit eget netværk, men som jeg ser, jeg deler en fælles referenceramme med, nemlig DR. Dem har jeg noget til tælles med og på en eller anden måde styrker det min relation til dem.

Gamle kolleger på LinkedIn
LinkedIn giver i forvejen mulighed for at man finder sine tidligere kolleger via funktionen “Find collegues”.

Man indtaster den årrække, hvori man har arbejder for virksomheden, og LinkedIn fortæller så, hvem ellers på LinkedIn, der har arbejdet for virksomheden i samme årrække.
Men alumnigruppen kan forbinder mig med flere end jeg måske selv har i netværket, og deres tilstedeværelse i gruppen signalerer også, at de er interesseret i at holde forbindelse med folk, der deler referencerammen.

Facebook
Facebook kan også bruges til at samle alumnis. Man må dog indvende, at det næppe er de helt gamle medarbejdere, der færdes på facebook, så en del vil man nok gå glip af at kunne kontakte, hvis man etablerer sin alumnigruppe på Facebook i dag.
Men, tjek engang lige hvor mange virksomheder, der rent faktisk allerede har en virksomhedsprofil på facebook og bruger den – det bliver helt naturligt for mange mennesker at lede efter deres gamle arbejdsplads via facebook om nogle år og holde forbindelsen ved lige.
Out of sight betyder ikke altid out of mind.

Fordele og ulemper ved gratisløsninger
En stor fordel kan være, at gruppeløsninger på Linkedin, facebook, ecademy mfl. netop er gratis.

En anden fordel ved at bruge de muligheder for gruppedannelse, som mere eller mindre åbne netværk  giver, er, at man laver sin alumnigruppe et sted, hvor de tidligere medarbejdere er i forvejen.
Man skal således ikke ud at opsøge dem, selv bruge kræfter og timer på at genfinde dem, men istedet ”lade sig finde”. Alene via tilstedeværelsen på disse platforme med mange brugere, hvor folk alligevel er, bliver det nemt at samle folk igen. Det rygtes via netværkets netværk, at der er en alumnigruppe.

Tør du selvorganiseringen?
Selvorganiseringen er derfor et meget stort plus: grupper kan netop også sættes op, således at alumnierne i høj grad selv driver disse netværk.
Det fordrer bare, at du som virksomhed tør at lade dette ske - eller indser, at det kan du alligvel ikke styre.
Selvorganisering er netop selvorganisering…

Hvor stor sikkerhed?
Ulempen kan være, at sådanne mere eller mindre åbne grupper ikke er passwordbeskyttede, at tingene ligger relativt åbne ude, og at en række mere personlige oplysninger, som du som virksomhed ellers godt kunne tænke dig at registrere, ikke kan ligger “derude”, hvor de er alt for findbare.
Endelig skal der ikke så meget til, før “de forkerte” kan komme med ind og læse med over skulderen.

Summa summarum: Alumni netværk giver dig god føling med dine tidligere medarbejdere, og du kan give meget igen til dem med henblik på at pleje en rekrutterbar base over folk, der kender virksomheden.

Prøv at bruge de åbne muligheder som pilotforsøg på at starte alumnigrupper.