Sådan ser mit netværk ud, når jeg bruger funktionen Maps i Linked In
Det interessante er , at jeg ved at holde musen hen over de enkelte prikker kan se, hvem der kener hvem.
jeg kan med farverne inddele mine forbindelser i kategorier, og det er overordentligt interesasnt at få visualiseret, hvordan folk kender hinanden indbyrdes i mit netværk, altså i virkeligheden uden om mig.
Når gode råd til brug af Linked In bliver omtalt i damebladene, sådan som Alt for Damerne netop har gjort det, så er ting virkelig slået igennem bredt. Linked In i Danmark mærker også en overraskende stor fremgang. Omkring 500.000 er på Linked in nu i dette land, ifølge Digital Works. Det er immerhen en slat.
Jeg taler om brug af LinkedIn og sociale medier til rekruttering i denne video, der er optakt til et seminar i næste uge.
Det gør jeg i forbindelse med offentliggørelsen af HR virksomheden Randstads Working Monitor, der blandet viser, at danske lønmodtagere ikke er så vilde med, at deres arbejdsgivere laver retningslinier for, hvordan de skal bruge sociale medier.
Mere om dette i det følgende blogindlæg. Læg mærke til, at Randstad naturligvis har oprettet en gruppe på LinkedIn til netop diskussion af dette og meget mere HR.
Man kan nemlig bruge Linked In til mange andre ting end blot sit onlineCV. Det glemmer overraskende mange.
Sådan føltres det at være uden computer
Jeg er kommet ud af min ufrivillige “fængsling”!
Gudsketak og lov for Mikronet. Gennem netværket Mikronet har jeg lært en super IT mand at kende, det er Martin Bolbro fra Titit i Rødby. Han er Microsoft certificeret partner og havde i weekenden tid til at hjælpe mig med mit voldsomme angreb af virus, spam, malware, spyware, you name it, I had it!
Det tog et døgn, og nu er jeg så i gang med nogle langvarige opdateringer efterfølgende også, men nu er maskinen klar igen.
Læsere af denne blog vil vide, at jeg holder meget af LinkedIn og mener, det er et af de bedste professionelle værktøjer til at vedligeholde kontakter.
LinkedIn har nu lanceret, at man kan dele links mv, sådan som man finder det rigtig mange andre steder.
Her er deres videogennemgang af, hvordan man gør:
Men Twitter på Linked In ?
Jeg finder det godt, at de også husker at skrive, at man skal klikke Twitterfunktionen på – altså, at man skal huske, at man kan vise sine delte informationer også på sin Twitterprofil.
Dét finder jeg nyttigt, hvorimod jeg er meget stærkt i tvivl om nytten ved, at ens Twitteropdateringer bliver vist på Linked In Sproget og indholdet er meget forskelligt på disse to platforme, og det, man skriver på Twitter er ikke nødvendigvis så velegnet til at blive vist på Linked In som omvendt.
DRTV bragte i torsdags i Pengemagasinet en udsendelse om, hvor meget en googlesøgning bliver brugt af arbejdsgiverne.
Her er udsendelsen (hvis linket altså ikke bliver flyttet senere)
Her bringes nye tal op, som DR har offentliggjort i samarbejde med Foreningen af danske personalechefer.
131 medlemmer har svaret på undersøgelsen. Jeg har desværre ikke adgang til yderligere baggrund bag tallene, men ifølge udsendelsen viser tallene, at
- 16 procent tjekker ALDRIG
- 13 procent tjekker SJÆLDENT
- 30 procent tjekker NOGLE GANGE
- 25 procent tjekker OFTE
- 16 procent tjekker ALTID
–
Hvad er det så, personalecheferne anvender til tjek:
vi er tæt på at blive paranoide i vores angst for, hvad man kan finde på nettet om os
DRTV Magasinet Penge tager i aften op i udsendelsen, at arbejdsgiverne tjekker din profil på nettet, før de ansætter.
I forskræppet til programmet, som jeg netop har hørt i radioen, er det igen fuldemandsbillederne, der fokuseres på.
Har jeg i mine forrige indlæg overbevist om, at det bedre kan betale sig at sige JA end Nej til en invitation til LinkedIn?
Hvis ja, så vil jeg lige komme med et par råd til, hvem man med størst fordel kan sige ja til, når man bliver inviteret.
- Sig kun ja til dem, du kender og vil gøre en tjeneste en dag. ( Med ganske få undtagelser – engang imellem skal du også tage chancen og sige ja til nogen, du ikke kender, men KUN hvis de spørger på den ordentlige måde.)
- Sig ikke ja for at få mange kontakter, altså kvantitet, men gå efter kvalitet.
- Sig ja til dem, der har ulejliget sig med at skrive en personlig invitation med begrundelse for, hvorfor de vil i kontakt med dig, og som ikke tydeligvis skriver til 110 mennesker på een gang med sådan en underlig, masseformuleret,neutral besked.
- Sig ja til dem, der IKKE bruger den autogenererede engelske tekst, men har ulejliget sig med at betragte dig som et rigtigt ægte menneske og gidet at bruge tid på at skrive til dig med blot et par danske sætninger.(jajajaja hvis der altså er tale om en dansker)
- Overvej meget, om du vil sige ja til gamle skolekammerater og kærester. Det er fint nok at fastholde kontakten, men LinkedIn er et professionelt redskab - er du sikker på, at dine gamle bekendtskaber skal vedligeholdes her og ikke på facebook i stedet for?
Når du selv inviterer på Linked In, så
- Brug aldrig LinkedIns autogenererede engelske invitationstekst – det er en fornærmelse at sende en autotekst, skriv selv en ordentlig begrundelse, jfr ovenstående.
- Brug aldrig synkronisering med dit postprogram!! Dels crasher det garanteret, dels kommer du til at invitere nogen, du ikke ville i netværk med alligevel
Og endelig kommer du til at invitere med en fælles ordlyd til dem alle, og det advarer jeg netop oven for imod!
I de forrige to indlæg har jeg skrevet om konkurrentovervågning og om hvad der taler for, at man siger Ja hhv Nej til en kontakt.
At skrive om konkurrentovervågning er åbenbart meget interessant, for jeg har fået flere opringninger i de sidste dage, senest for lidt siden, hvor en redaktør ønskede en artikel om både faldgruberne og de positive vindinger ved at se på konkurrenterne gennem Linked In.
Altså, egentlig er det jo bare det modsatte, der er fordelene: Du kan få indsigt i andres netværk og hente kommende kolleger ved at se, hvem de omgåes. du kan hente information om personkredse og mønstre, kort sagt lave lidt trendspotting. Du kan få sjove oplysninger om, hvad der sker hos andre, hvis de opdaterer deres status med informationer, der afslører dette. OSV osv.
Sagt lidt i punktform:
Hvis man som nævnt i mit forrige indlæg er bange for at blive kigget over skulderen af mulige konkurrenter, som man lukker ind i sit netværk på Linked In, kan man jo overveje at sige nej tak til en invitation.
For et nej taler:
At du har under 100 kontakter. Da vil personer i dit kontaktnet være meget synlige og muligvis afspejle en kundekreds og/eller mønstre i din måde at netværke, som giver en indsigt, som din konkurrent kan bruge.
For eksempel kan en dygtig it-medarbejder med en efterspurgt specialkompetence komme til at vise andre potentielle kandidater til et job alene ved at vise, hvem hun er i netværk med. Måske er hun særlig god til at løse en bestemt form for problemer med et specifikt program, som der ikke er særlig mange, der mestrer. Der er stor sandsynlighed for, at hun er connected med andre med samme kompetence. Derfor kan indsigt i hendes netværk betyde, at en headhunter får nemmere ved at finde andre gode it-folk, der kunne være interessante at lokke over i den konkurrerence virksomhed.
I 2007 gennemførte en medarbejder i firmaet CSIS Security Group et forsøg med at oprette en fiktiv profil på Linked In for at se, om det kunne lykkes ham at skaffe en masse kontakter og gennem kontakterne få en indsigt i, hvad konkurrenterne lavede.
Han gjorde det også for at undersøge, hvor sårbare virksomheders medarbejdere gør deres virksomhed over for malware, som de får “tilbudt” via Linked In.
Han angav sig selv som tidligere medarbejder i et større, eksisterende firma og begyndte at invitere ”tidligere kolleger”. Han brugte så ti kontakter til at forbinde sig videre med deres hjælp, og de emails, han fik adgang til.
- I løbet af tre timer fik han den første accept på en invitation sendt ud til nogen, han ikke anede, hvem var.
- Efter tre dage fik han invitationer fra (komplet ubekendte) folk, som bare gerne ville have udvidet deres eget netværk.
- På mindre end to uger fik han bygget et netværk på 1300+ med emails navne og masser af virksomhedsinformation.
Forsøget er gjort i 2007, og kunne gentages i dag, for hovedpointerne går igen:
*Alt for mange forbinder sig med nogen, de ikke kender, alene for at få kontakter.
*Alt for mange siger ja tak til invitationer uden egentlig at vide, hvem de inviterer indenfor.
*Alt for mange klikker gladeligt på foreslåede links fra folk, de kender gennem Linked In og udsætter dermed deres virksomhed for at få malware ind i systemet.
Køb mine bøger hér
