PC world bringer en glimrende oversigt over en række værktøjer, der burde være standard at kunne bruge. Her er ti af budene på, hvad man bør kunne på nettet:

Anledningen er, at Journalisthøjskolen har udarbejdet en form for standardkrav til, hvad en journalist bør kunne, når hun er uddannet fra DJH. Det bliver kaldt et IT-curriculum ( hvilket jeg synes er et sært ord i denne sammenhæng, men okay – det handler vel om at have færdigheder, der kan listes op på et CV.)

Jeg er helt enig – alt for mange journalister er ikke godt nok hjemme i disse redskaber, men Alle kan få brug for disse glimrende tip.
Tak til PCworld for fin oversigt.
På DJHs side ligger endnu flere tip og praktiske anvisninger.

Det norske journalistforbund har en glimrende artikel om, hvad man som journalist skal passe på, når man arbejder på Facebook.
Artiklen er inspireret af Facebook-guiden skrevet af Shane Richmond, The Daily Telegraphs communityredaktør og media- og teknologi-blogger. ,
Desuden gennemgår den et par knap så sjove cases, hvor norske journalister har brugt facebook som sandhedsvidne, både cases der var effektive og gode for en god historie ( blandt andet afdækning af, hvem der sidder på magten i Norge) (skrevet før det var muligt at gøre en del af oplysningerne private), og dårlige eksmepler, hvor journalisterne har ladet sig vildlede af oplysninger på Facebook.
Bladet opridser en række råd til, hvordan man passer på som skribent:

Sjekk at Facebook-profilene er hva de utgir seg for. Husk at mye av den informasjonen du finner på nettet kan være misvisende og falsk:

* Sjekk at informasjonen i profilen er konsistent med det du vet om personen i hvis navn den er opprettet.

* Ta kontakt med forfatteren for å verifisere.

* Prøv å finne en eller flere andre kilder som bekrefter informasjonen i Facebook-profilen.

* Prøv å finne ut når Facebook-profilen ble opprettet hvis den er offentlig. For eksempel hvor langt tilbake går meldingene på Facebook-veggen?

* Hvis profilen lenker til en blogg, kopier inn nettadressen i en bloggsøkemotor som Technorati for å se om andre anerkjente kilder lenker til den.

* Whois databasen gir deg oversikt over eierne av alle registrerte websider. Hvis eieren er et hostingselskap, sjekk når siden ble registrert.

I går var jeg medlem af Cavling komiteen med til at udpege Peter Øvig Knudsen som modtager af dettte års Cavlingpris for to uhyre tankevækkende bøger om Blekingegadebanden og hvad der kan drive folk til at begå voldsomme ulovligheder for at opnåe et politisk mål.

Det har været en stor glæde at komme i Cavling komiteen og være med til meget nuancerede debatter om, hvad journalistik er, især had der er god journalistik, og det har været meget interessant at se de mange forskellige forslag til, hvem der var værdig til at modtage prisen.

Her er man komiteens formand Carsten Ingemann, da han ringede til Peter Øvig, der fortalte, at han stod midt i Nairobis lufthavn og ærgrede sig over, at man ikke kunne få champagne i transithallen for at fejre det. Han og den meget berejste Carsten Ingemann blev dog enige om, at en bestemt afrikansk øl nok kunne gøre det ud for champagne:

Den rigtige prisvinder blev fundet, men som webjournalist undrede det mig, at der blandt kandidaterne i år var meget langt mellem eksemplerne på webjournalistik eller aandte webbaseret.
Sidste år var et større projekt blandt de nominerede, nemlig Farmsubidy.org, men i år var der ikke nogen.
Alle kan foreslå kandidater til Cavlingprisen næste år, så jeg vil da opfordre læseren til at være opmærksom igennem dette år og huske at indsende begrundede forslag til prismodtagere i november, så der også er forslag fra de nye webbaseree platforme.
Det ville være en fornyelse.

Faldt over en norsk undersøgelse om journalister og advokater :
Undersøgelsen som Norsk Respons har gennomført i forbindelse med de Nordiske Mediedage i Bergen 9.-10 maj, viser at 40 procent af juristerne kun har lidt tillid til journalistene.

Kun 15 procent har stor eller temmelig stor tiltro til journalistene.

Men journalisterne tror endnu mindre på advokatene:

Tilsvarende har hver fjerde journalist meget lille eller temmelig lille tiltro til advokatene, og kun 30 procent af mediefolkene mener, at juristerne er til at stole på, skriver den norske avis Verdens Gang.

Det svækker retssikkerheden, fremhæver avisen

Halvdelen af juristerne mener, at journalistene er lette at påvirke, 40 procent mener, at journalistenes tilstedeværelse under retssager svækker retssikkerheden, og 23 procent mener, at fagdommerne lader sig påvirke af medieomtale.

Tre ud af fire advokater mener, at journalister er mer opptaget af at finde en original vinkling end at fokusere på det, som sagen egentlig handler om.

600 journalister og 600 advokater har deltog i undersøgelsen.

Jeg har sakset denne nyhed hos www.dn.no, Dagens Næringsliv, hvis nyhedsbrev indimellem har megt overraskende og gode historier, der er interesante uden for Norges grænser. Deres IT tillæg er også rigtig godt.

PS: Mediedagene har også en fed historie om, at journalister ikke vil indrømme, at de læser Se og Hør  

Journalistforbundet, som jeg er medlem af, har åbnet et site alene til dem, der arbejder med Kommunikation.

Find Kommunikationsvinduet her, hvor der for eksempel ligger gode kontraktforslag og skabeloner.

Jeg ved, at mange journalister læser denne blog, også fordi den vises i Kommunikationsforum.

Derfor vil jeg – henvendt til journalister – gøre opmærmsom på, at jeg holder et kursus for DJmedlemmer
torsdag den 10. maj i København
Tilmelding her

Dit virtuelle håndtryk – sådan netværker du på nettet

At være journalist er et fremragende udgangspunkt for karrierespring, fordi håndværket rummer så mange grundlæggende færdigheder som evnen til at researche, opbyggelse af kontaktnet, formidling mellem to verdner, projektstyring og strukturering af vanskeligt stof. Evner og færdigheder, der kan bruges i andre brancher i stillinger, der vil være oplagte for journalister at søge.
Men alt for mange dygtige journalister får ofte ikke disse stillinger, enten fordi de simpelthen ikke ser deres kompetencer i brug uden for den snævre medieverden, eller fordi de ikke er til at få øje på i ansøgerfeltet.
Den journalist, der tænker langsigtet, investerer i at bygge et netværk og bruger også internettet til dette.
Journalisten har netop i kraft af sit fag det bedst tænkelige udgangspunkt for at afsætte et kompetent og dialogskabende aftryk på nettet.
De mange ny sociale medier er særligt oplagte for journalister at deltage og bidrage i og dermed skabe sig en profil, der er konsistent over tid og en levende dynamisk dokumentation af journalistens evner og kompetencer.

Som journalist kan du styrke din tilstedeværelse ved

• at deltage i onlinegrupper, bidrage uopfordret og holde en god netetikette
• selv bygge onlinegrupper, som samler mennesker med specialinteresser
• bruge business netværk som LinkedIn, Ecademy, og evt. det ny danske K-forum for kommunikationsfolk
• skrive din egen weblog eller udgive egne pod- og videocasts
• udgive dit eget nyhedsbrev
• være synlig på del.icio.us, flickr  23 og andre sociale medier, hvor du kan skabe en profil ved at dele af din viden

Men hvordan er det egentlig lige, det fungerer, 
og hvordan sorterer man til – og især fra – i mulighederne?

ja, det er er så dét, jeg kommer og fortæller om…..