Så har de gjort det igen, Komfo, der nu har lagt en glimrende ti trins guide til hvordan virksomheder skal/kan håndtere pages/sider altså firmaets egne sider på facebook.
Indfør et onlinekørekort som obligatorisk kursus på arbejdspladserne.
At det ikke har været særlig svært at finde ud af navnet på en erhvervskvinde, der blev inddraget i en kokainsag, trods et navneforbud, og at fortrolige bankoplysninger er blevet lækket på nettet i forgangne uge får nu politikerne til at melde, at man skal se nærmere på, om lovgivingen omkring hvad der må skrives på nettet, er tidssvarende, for at folk ikke kommer i klemme.
Bøder er ikke vejen frem
Jeg kan godt være enig i, at det vil være nyttigt med et eftersyn for at se, om man skal opdatere regelsættet, men jeg mener egentlig , at lovene meget langt hen ad vejen dækker godt nok. Problemet ligger snarere i, om det almene kendskab til de almindelige færdselsregler i sociale medier er tilstrækkeligt hos en del af befolkningen.
Media Watch har (igen) i dag en artikel om tilbagegang i et af de populære sociale medier nemlig facebook.
Mediawatch skriver, igen med Mindshare som kilde, og igen uden link til selve undersøgelsen fra analyseselskabet Gemius, at (min fremhævning med fed):
Når besøgstallene viser svaghed, er det blandt andet, fordi de 15 til 24 åriges besøg er faldet; muligvis i takt med, at forældre, og ikke mindst bedsteforældrene, har indtaget mediet. Den skræmmende tanke om, at mor og far kigger med, reducerede i maj nettodækningen blandt de 15 til 24 årige med 5 point til 70 procent.
Det virker lidt sært, at man (Mediawatch eller Gemius eller Mindshare – det fremgår ikke lige) ligefrem gisner om, hvorfor facebook bruget er faldet blandt de unge. Det ville være rigtig dejligt, hvis Mediawatch linkede til selve undersøgelsen, så man kunne læse belægget for udsagnet.
Forleden holdt jeg sammen med Rasmus Møller-Nielsen fra Komfo og Mikael Lemberg fra faceblogger et oplæg om facebook i arbejdstiden.
Komfos medarbejder Laura Elkow skrev et glimrende referat, der findes i sin fulde udstrækning her.
Læs om de fire cases, som Rasmus Møller Nielsen præsenterede;
1. Om at Skabe trafik fra Facebook til et rekrutteringsside
2. Om at bruge Facebook som den sociale og interaktive del af ens hjemmeside
3. Om at skabe et forum på Facebook, der kan bruges til relationsopbygning og branding
4. Udvikling af et kampagnesite på Facebook, uden at skøre Facebook-modstanderne fra.
facebook-brugen behøver ikke tage overhånd i arbejdstiden
Erhvervsbladet bragte forleden en uddybende historie om facebook politik på arbejdspladsen i forbindelse med det seminar jeg holder sammen med facebookekspeterne Mikael Lemberg og Rasmus MøllerNielsen fra Komfo torsdag den 11.juni.
I artiklen – og v4ed seminaret – kommer vi ind i detaljer på, hvad man skal tænke over, når man lægger en facebook-politik for brugen af tjenesten i arbejdstiden.
Her er et par af de gode råd:
Jeg har tidligere blogget om både, hvordan man inddeler sine venner i grupper . Det har længe været et af de mest læste indlæg på mit site, og det kan jeg godt forstå, for det er simpelthen ikke til at finde ud af – hvis man spørger facebook…
Nu har Komfo, som jeg holder et seminar om facebook i arbejdstiden med den 11.juni, begået en nem 8 siders vejledning med illlustationer, der gennemgår det allermest grundlæggende man skal huske, når man er på facebook.
Hent den ned, brug den, og spred den til andre, der bør have “Det lille kørekort” til facebook.
Jeg har netop været i God Morgen Danmark for at kommentere på sorggrupper på facebook i anledningen af, at den 15-årige Casper Lyhne har taget initiativ til at stifte en mindegruppe for kammeraten Frederik Broström, der forleden døde kun 13 år gammel efter en håndboldtræning.
Mindegruppen rundede under udsendelsen de 2800 medlemmer, som samler både venner, familie og mennesker, der ikke kendte Frederik, men som vil lægge virtuelle blomster og mindeord til ham og til trøst for hans familie.
Facebook bruges ofte til at samle mindesider, som kan få en ret stor opbakning, fordi en tilmelding til gruppen eller siden bliver vist i ens opdatering og dermed spredt via mund til mnd (link-til-link).
Jeg var forleden til et foredrag om psykologien bag facebook marketing holdt af Anders Colding Jørgensen, der beskæftiger sig med internet og psykologi.
Anders står blandt andet bag flere eksperimenter på facebook.
(et af dem handler om protest mod nedlæggelse af Storkespringvandet, derfor billedet af Anders foran et par springvands-slides ude på ITU)
Blandt de guldkorn, jeg opfangede, var ( gengivet sådan som jeg tolkede dem):
Virksomheder skal ikke informere på deres kunder, men med.
Man informerer på folk, når man fastholder dem i at være passive, altså højst giver dem lov til at modtage information fra virksomheden.
Den bedste kilde til at rekruttere nye medarbejdere igennem eller til selv at finde job har altid været via netværk og relationer.
Udviklingen af de mange nye internetbårne teknologier og særligt de relationsskabende som Friendster, My Space, facebook og LinkedIn påvirker i dag den strategi, som skal til i rekrutteringsprocessen. På en og samme tid kan man arbejde professionelt og både vedligeholde og udbygge en menneskelig relation.
At arbejde med de relationsskabende medier og platforme kommer langsomt ind i strategierne i virksomhederne. Det amerikanske Society for human resource management undersøgte sidste år i maj, hvordan tæt på 600 af deres medlemmer bruger social networking websites for at tiltrække nye talenter. Undersøgelsen er meget interessant, og jeg vil i den kommende tid referere fra den.
Bruges til opsøgning og screening
I overordnede, korte træk viser det sig, at der er en ganske pæn stigning i brugen af sociale networking sites i forhold ikke alene til at rekruttere, altså til at publicere og fortælle om jobs, men i særdeleshed også til at screene kandidater, idet de sociale networking sider udgør en helt unik lejlighed for rekrutteringspersonale til ikke alene at opsøge, men også at både kontakte og efterfølgende screene både aktive og passive kandidater.
Jeg er stødt på en dansk virksomhed, som helt bevidst bruger en personlig Facebook profil til at markedsføre sin virksomhed i stedet for at bruge en Page.
I dette indlæg vil jeg holde firmaet anonymt, da det er selve handlingen, jeg vil stille indtil flere principielle spørgsmålstegn ved, og ikke firmaet, jeg ønsker at skade. Desuden er jeg nysgerrig på at se, hvad der sker over tid med dette eksempel.
Update: 11.maj
En del af dette indlæg er fjernet, da det har vist sig, at jeg kommenterede en betaversion, der er blevet ændret yderligere undervejs.
Jeg vender tilbage, når der er nyt.
