Seismonaut har gjort det igen. Brilleret med en nem, lettilgængelig, venlig og meget handlingsorienteret håndbog i brugen af sociale tjenester på nettet for journalist-dummies og not so dummies.

Denne gang i samarbejde med  UPDATE ved Danmarks journalist-og mediehøjskole og udgivet på Forlaget Ajour, der leverer bøger med især pressens håndværkere som målgruppe.
Bogen, jeg taler om, er Århusbaserede Seismonauts ”Journalistens digitale værkstøjskasse, en praktisk guide til nye og sociale medier”.

Min korte anmeldelse er; Super bog, meget nyttig for dem, der ikke er hjemme i teknikkerne, og for os, der er det: Køb den alene på grund af ekstramaterialet!!

Læs videre…

Hvor går grænserne for, hvad man må sige på facebook?
Den seneste tids begivenheder har aktualiseret debatten om, hvad man må eller ikke må skrive på facebook.  Jeg var i påsken inviteret ind i Go Morgen TV for at kommentere konkrete eksempler. Se videoklippet ved at klikke på det. Morten Ankerdal og  jeg var omkring udsagn som “Jeg var fuld i går”, “Min chef er dum”, fotos og privatlivsindstillinger.

Der er ret vide grænser for, hvad man må skrive, men spørgsmålet er, om det er så klogt at gå helt ud til grænserne af, hvad man må skrive. Det vil i de allerfleste tilfælde være væsentligt klogere at rette sig efter følgende:
Skriv intet, som du ikke vil bryde dig om at se offentliggjort i en avis. Lidt mere uddybende: Læs videre…

Nancy Kalish er en amerikansk forfatter, der blandt andet har skrevet Lost & Found Lovers: Facts and Fantasies of Rekindled Romance, og andre bøger, der handler om at genfinde sine gamle kærester på nettet og hvilke farer det rummer.  Hun citeres i det seneste nummer af femina i en artikel om at klikke sig tilbage i tiden til sine gamle flammer via bl.a. facebook.

- Lad være, siger hun, hvis du er lykkelig gift eller i et fast forhold. For de erindringer, man har om sine første forelskelser, og som bliver vækket til live, er så stærke at de kan rummer så mange følelser, der kan være langt stærkere end man regner med.

På facebook sætter vi gang i noget tilsyneladende uskyldigt, som vi slet ikke kan kontrollere. Mange af de klienter, Læs videre…

DRTV bragte i torsdags i Pengemagasinet en udsendelse om, hvor meget en googlesøgning bliver brugt af arbejdsgiverne.
Her er udsendelsen (hvis linket altså ikke bliver flyttet senere)

Her bringes nye tal op, som DR har offentliggjort i samarbejde med Foreningen af danske personalechefer.
131 medlemmer har svaret på undersøgelsen. Jeg har desværre ikke adgang til yderligere baggrund bag tallene, men ifølge udsendelsen viser tallene, at

- 16 procent tjekker ALDRIG
- 13 procent tjekker SJÆLDENT
- 30 procent tjekker NOGLE GANGE
- 25 procent tjekker OFTE
- 16 procent tjekker ALTID
–
Hvad er det så, personalecheferne anvender til tjek:

Læs videre…

vi er tæt på at blive paranoide i vores angst for, hvad man kan finde på nettet om os

DRTV Magasinet Penge tager i aften op i udsendelsen, at arbejdsgiverne tjekker din profil på nettet, før de ansætter.

I forskræppet til programmet, som jeg netop har hørt i radioen, er det igen fuldemandsbillederne, der fokuseres på.

Læs videre…

Se lige nærmere på dette skærmbillede, især på dét,  jeg har indrammet nederst:

En harmløs dialog på facebook mellem venner, der foretager sig helt almindelige ting og skriver helt almindeligt facebooksprog til hinanden. Og så, pludselig – NN giver en bedømmelse af profilindehaveren YY, og spørger
“Tror du at YY har taget heroin? Ja eller nej”

Konversationen fandt jeg for et stykke tid siden i en – dengang – fuldt åben profil, som alle kunne kigge med på.

Læs videre…

For nylig ændrede Facebook måden, man kan sætte sine privatlivsindstillinger på. Deres nye politik har givet anledning til en hel masse diskussion, fordi ændringerne ikke nødvendigvis er til det bedre, skønt det umiddelbart kunne se sådan ud.

Jeg har fundet et par indlæg, der er interessante at læse i deres fulde omfang.
Først og fremmest en meget kritisk gennemgang (hvor det kan betale sig at læse kommentarerne også) af den nye politik, som direkte kaldes fiasko.
Det er Jason Kincaid på Techcrunch, der kritiserer, især for at facebook med sine muligheder for at dele wallposts, opslag mm med andre end sine venner, gør facebook til et mindre nært socialt netværk med dem man kender, og mere til et vidt åbent forum.
Det er især mulighederne for at dele med “everybody”,  eller “alle” som det hedder i den danske version, som anklages for at gøre opdateringer tilgængelige for almindelig googlesøgning, og altså ikke for ens private vennekreds alene.

Få Techcrunchs forklaring på originalindlægget ved at klikke på billedet

Læs videre…

2 millioner danskere er på facebook, (tæt på  2.241.520 )men hvor i landet er de fleste?
Komfo har lavet en undersøgelse over den demografiske fordeling af facebookbrugerne i landet og også kigget på gennemsnitsalderen for de 50 mest facebookede byer.
For hvor hypet er Facebook? I hvert fald meget forskelligt fra by til by.

Det er ikke nødvendigvis særligt overraskende, at de store byer har en høj penetration, men sådanne oversigter er altid sjove at se på i forhold til, hvor man selv ligger. “Min” nærmeste “storby” er Nykøbing Falster. Her er der 5380 brugere, med en gennemsnitsalder på 30,1 år og med en peneration på 21%. Her i byen er der flere mænd end kvinder, i modsætning til på landsplan. (Altså, der er en meeeeget lille forskel, det er næsten 50-50.) Komfo har gjort oversigten grafisk også, her for NykøbingF:

Læs videre…

Har lige holdt et oplæg om facebook  på Center for Døve.
Her viser Centerchef Bruno Madsen, hvordan facebook kan siges på døvesprog.
Der er forskellige varianter, men det var denne, der var mest konsensus om under dagens seance.

Jeg bloggede i går om den afventende holdning, nogle virksomheder har til at engagere sig i facebookdialog, herunder i dialog med hadegrupper.
Jeg lovede også at bringe et udsagn fra en af dem, der står bag en hadegruppe.
I en artikel i Journalistforbundets magasin K talte jeg med DONG om den håndfuld hadegrupper, der er oprettet mod DONGs prispolitik, mod DONGs engagement i kulfyrede kraftværker og om deres kundeservice. Der er nærmest ikke dét, DONG ikke har fået en hadegruppe for, og jeg kan godt forstå, at DONG tænker “spis lige brød til “,  inden de går ud og engagerer sig i en dialog.

Mens jeg skrev artiklen til Magasin K, kontaktede jeg en af hadegruppernes stiftere, Anders Kildedal og spurgte ham, om han havde regnet med at komme i dialog med DONG.
Han fortæller:

- Jeg har ikke været direkte i forbindelse med DONG Energy i den tid, gruppen har eksisteret. Det havde jeg heller ikke forventet at komme: Det var ikke formålet – jeg ville skabe et forum, hvor man kunne få luft for frustrationerne, og jeg har opfattet det som op til den enkelte at kommunikere med selskabet.

Læs videre…