En af de store danske journalistiske arbejdspladser, dagbladet Børsen, har forbudt deres ansatte at kommunikere på Facebook fra firmaets computere. Det sker af sikkerhedsmæssige og produktionsmæssige årsager. Man er blandt andet bange for Facebook som virusspreder.
Flere en en virksomhed bruger facebook til at rekruttere og/eller fastholde medarbejderne på, og for en medarbejder, der dækker HR, arbejdskraftsmangel og rekruttering, er dét alene at afskære sig for at researche på, hvordan virksomheder fremover bør bruge Facebook både til kundekontakt og til rekruttering, for mig ensbetydende med, at man misligholder at dække sit stofområde.
DRs Nyheder bringer i dag et indslag om, at flere virksomheder – nu senest Danske Bank – blokerer for deres medarbejderes brug af facebook i arbejdstiden.
Det gør de af sikkerheds hensyn, og det kan være en rigtig fornuftig forklaring. Se for eksempel Finansforbundets gode forklaring på, hvorfor sikkerheden kan være i fare for en bankansat.
Men at forbyde facebook i arbejdstiden uden et forudgående aftale eller dialog med medarbejderne er ikke god firmapolitik. I dette tilfælde skal jeg dog sige, at jeg ikke ved, om Danske Bank har diskuteret dette med medarbejderne forud, men jeg vil blot generalisere, og sige, at et firma bør tilrettelægge en politik for brug af facebook i en grundig dialog med medarbejderne, så man rammer et fornuftigt leje for, hvornår sådanne sociale tjenester må bruges.
Mange medarbejere arbejder hjemmefra eller fra bærbare, der både er arbejds- og privat PC, ligesom grænserne mellem arbejdstid og fritid flyder mere og mere ud, så hvornår er du den ene person og hvornår er du den anden?
Naturligvis tjekker headhunterne eventuelle kandidater til jobs på nettet. Jo højere placering en person skal have, jo mere tjekkes de på nettet. (jfr. Samvirkes undersøgelse i foråret 2008)
Alligevel virker det overraskende for mange, at headhuntere også tjekker facebook og LinkedIn og ikke kun bruger en almindelig googlesøgning.
Lars begrunder det blandt andet med, at Facebook Connect snart vil gøre det muligt at tage sine relationer med på nettet.
Lars skriver blandt andet: Facebook Connect er noget, som bliver enormt interessant over det næste stykke tid. Det går kort fortalt ud på, at man kan tage sine relationer med rundt, og få sine handlinger på andre sites “feedet” over i Facebook, og finde sine Facebook-venner på andre websites.
LinkedIn har nu tilføjet nogle nye features formentlig for ikke at blive sakket agterud af de andre sociale netværk.
LinkedIn går nu mere og mere over til at være andet og mere end et levende CV.
Jeg er særligt glad for, at de har taget muligheden for, at man kan feede sin blog in på profilen med.
Den har jeg savnet, ligesom jeg savner den på facebook som standardudstyr.
med andre ord: nu kan folk, der læser min profil også læse min blog.
Det får mig til at overveje, om jeg skal gå over til at skrive på engelsk…..
De andre funktioner er blandt andet, at man kan følge med i, hvad ens netværk læser af bøger, at man kan se de præsentationer, som netværket har lagt på på slide.com, og at man kan følge med i hvor hinanden er geografisk. Nyttigt, hvis man skal ud at rejse, men ellers er det lidt overkill.
Jeg mener – foreløbig – at alle disse applikationer, som er beskrevet nedenfor, er gode bidrag til at gøre ens profil mere levende, og stadig professionel businessrettet.
Men meget mere skal der nok heller ikke til, før det er tæt på at være for mange funktioner.
Min favoritfunktion er fortsat “Answers”, nemlig at man kan abonnere på svar fra netværket på bestemte spørgsmålskategorier.
”Relational onboarding” er et udtryk for en systematisk velkomst til nye medarbejdere på deres første arbejdsdag.
Arbejdspladsen lægger en plan for den nyansatte og sørger for, at vedkommende kommer godt rundt i huset. For eksempel planlægges en liste med 10 personer både indenhus og udenhus, som den nyansatte forventes at tage kontakt til den første dag.
Ved at tage godt imod en medarbejder og lempe dem i gang med at skabe kontakter og relationer på deres nye arbejdsplads, giver man dem en håndsrækning til at finde sig tilrette.
Jeg spiller selv spillet Networkers med virksomheder og organisationer, der skal finde ud af, hvordan netværkskulturen er på en arbejdsplads og se, om vidensdelingen kunne foregå mere effektivt.
Dette spil bruges også af en række danske arbejdspladser hvert halve år, når nye medarbejdere skal ind i virksomheden og lære dens kultur og personer at kende.
Når de så skal fra borde igen:
Næsten lige så vigtigt som at hjælpe den nyansatte med at skabe netværk på arbejdspladsen, er det at sørge for, at der også tages hånd om dem, der forlader virksomheden i såkaldte alumni netværk, som jeg tidligere har skrevet om.
Disse alumninetværk af tidligere ansatte er en vigtig kilde til rekruttering senere, og der er mange fordele ved at ansætte tidligere medarbejdere.
Min norske kollega, som jeg samarbejder om alumninetværk med, Kerstin Marthinsen , alumnia.no udtrykker det således: Læs videre…
Fin lille oversigt, som de, der for eksempel arrangerer seminarer eller skal finde oplægshodlere, nemt kan konsultere, hvis de mangler en kvindelig topperson, ligesom listen sikkert også kan være nyttig at konsultere, hvis man selv overvejer at besætte nogle bestyrelsesposter med kvinder.
Der findes et hav af bestyrelsesbaser. Denne liste adskiller sig ved, at disse kvinder ikke nødvendigvis selv ønsker at lægge sig i sådanne baser, men bare er i ledelse.
Som man kan læse af Michael A. Hansens kommentar, er der 25.300 brugere på Facebook, som er +55 år.
Pyha, jeg var lige ved at tro, man var dømt ude, bare fordi man er over 55 år.
Det forrige indlægs illustration af aldersfordelingen kommmer her i en mere udspecificeret udgave.
Betyder det, at der ikke er nogen, der er over 65…………? I doubt it.
