Dagens medier brøler løs, at Facebook nu overgår Google som danskernes foretrukne internetsted.  Fint nok, men hvor ville jeg ønske, der var flere, der tog “Det lille kørekort” til facebook, inden de hovedløst kaster sig ud i at være på den platform. 

Jeg iler med noget af det, der bør være første lektion i en sådan køreprøve:

Opdeling af venner i facebook.

Mange er overhovedet ikke klar over, at man kan inddele sine venner i forskellige lister, således at man for eksempel kan skelne mellem dem, der er de rigtige, fysiske, gamle venner, og dem, der er mere forretningsmæssige venner, dem der kommer fra familie og skal have en type beskedder, og dem, der kommer fra fritidsintersser, som skal kunne se noget andet.

Husk, ikke alle venner skal kunne læse alle beskedder eller modtage alt det “crab”, man kan finde på at sende ud over facebook i kampens hede.

Del dine venner i lister!
 og:
Brug funktionen at tildele dem adgang til en “limited profile”,
altså begrænsede rettigheder til at læse dig over skuldren.

Meget nyttigt, når du for eksempel bliver forbundet med din chef på facebook, men ikke har lyst til at han/hun læser alt det, du skriver.

Sådan laver du vennelister:

Gå ind i menupunktet “Venner” , vælg Alle venner.

Her kan man se, at jeg har 7 vennegrupper pt.

Brug knappen “Lav ny liste” til at – lave en ny liste, ja.

Herefter kan du vælge, hvilke af dine kontakter, der skal være på den pågældende liste.

Skal de have begrænset adgang til det, du skriver, skal du gøre det ved hver enkelt ven . En person kan altså godt være både en “ven” og en med “limited profile”, ligesom en person også kan være med på flere andre lister på en gang, det vælger du selv.

Sæt venner, du allerede har, på en anden liste:
Vælg den ven, du vil flytte.
Ud for Besked|Vis venner|  er der en lille pil.Tryk på pilen, og du får en rullemenu ned med de lister, du har oprettet.

 I eksemplet kan I se, at min kontaktperson allerede ligger på min familieliste, og at jeg nu vil tildele vedkommende en “limited profile”.
Jeg vælger listen limited profile, og så er personen nu med i to af mine lister, Familie og Limited profile.

Vupit, så nemt er det.
Det tager lidt tid at gøre det , hvis du allerede har connected dig med mange, men det er besværet værd.
Især at bruge Limited Profile !

I modsætning til på dagbladet Børsen opfordres medarbejderne på HewlettPackard i Danmark til at bruge facebook.

Her forklarer Mikael Lemberg ,”professionel facebooker”, i DRTV, hvordan og hvorfor.

Mikael Lemberg uddyber nogle af synspunkterne ( og bliver voldsomt uenig med andre læsere) på K-forum.
Det beskriver han – meget forbrugervenligt - i en kortere udgave på sin egen blog.

Indslaget i TV blev bragt som reaktion på denne historie.

Igen; jeg tror, det er vigtigere at “tage et kørekort” til facebook end at forbyde brugen.
At have lov til at bruge sociale medier – også i arbejdstiden – vil formentlig blive et krav fra den yngre generation. Hvordan man så doserer tidsforbruget er op til den enkelte virksomhed at lave en beregning på fordele og ulemper ved.

En af de store danske journalistiske arbejdspladser, dagbladet Børsen, har forbudt deres ansatte at kommunikere på Facebook fra firmaets computere. Det sker af sikkerhedsmæssige og produktionsmæssige årsager. Man er blandt andet bange for Facebook som virusspreder.

Det kan godt undre, at netop en journalistisk arbejdsplads lukker for et så vigtigt redskab til kommunikation med omverdnen.
Facebook er et udmærket redskab til at finde kilder, finde cases og ikke mindst at finde ud af, hvad der rører sig blandt brugerne, for eksempel i form af grupper der oprettes, causes der indsamles til eller projekter, der kan følges.
For en journalist er det fx interessant at følge med i hadesider for virksomheder, hvor kritik kommer frem som for eksempel hadesiden mod DONG, der “suppleres” af fansiden om Modstrøm.
På Facebook kan man også finde gode historier, for eksempel af lokal karakter, som den meget vellykkede og opsigtsvækkende kampagne for at beholde uddannelserne på Falster, en kampgne der i starten af vinteren fik en kolossal opbakning fra det lokale erhvervsliv.

Flere en en virksomhed bruger facebook til at rekruttere og/eller fastholde medarbejderne på, og for en medarbejder, der dækker HR, arbejdskraftsmangel og rekruttering, er dét alene at afskære sig for at researche på, hvordan virksomheder fremover bør bruge Facebook både til kundekontakt og til rekruttering, for mig ensbetydende med, at man misligholder at dække sit stofområde.

Jeg må indrømme, at jeg synes, virusforklaringen er for tam. Skal jeg godtage den som eneste forklaring, vil jeg tilføje, at ulemperne ved et virusangreb via facebook bør vejes op med fordelene for de skrivende ved at få adgang.

Hovedproblemet ligger muligvis et helt andet sted, nemlig at man ikke nødvendigvis har en politik overfor brug af facebook på arbejdspladsen, ligesom alt for mange andre virksomheder heller ikke har det.
I en snæver vending er det måske nemmere at forbyde adgangen. Men efter min mening er det særligt i en medievirksomhed som at stikke hovedet i busken.

PS ja, der er da også en hadegruppe for Børsen, nu vi er ved det.

PPS: Medarbejderne på Børsen må gerne bruge LinkedIn

DRs Nyheder bringer i dag et indslag om, at flere virksomheder – nu senest Danske Bank – blokerer for deres medarbejderes brug af facebook i arbejdstiden.
Det gør de af sikkerheds hensyn, og det kan være en rigtig fornuftig forklaring. Se for eksempel Finansforbundets gode forklaring på, hvorfor sikkerheden kan være i fare for en bankansat.

Men at forbyde facebook i arbejdstiden uden et forudgående aftale eller dialog med medarbejderne er ikke god firmapolitik. I dette tilfælde skal jeg dog sige, at jeg ikke ved, om Danske Bank har diskuteret dette med medarbejderne forud, men jeg vil blot generalisere, og sige, at
        et firma bør tilrettelægge en politik for brug af facebook i en grundig dialog med  medarbejderne, så man rammer et fornuftigt leje for, hvornår sådanne sociale tjenester må bruges.

Mange medarbejere arbejder hjemmefra eller fra bærbare, der både er arbejds- og privat PC, ligesom grænserne mellem arbejdstid og fritid flyder mere og mere ud, så hvornår er du den ene person og hvornår er du den anden?

Har forbudet mod facebook-brug alene at gøre med ikke at hente vira og andet ind på en virksomheds maskiner, burde man måske løse problemet på en anden måde.

Har forbudet derimod noget at gøre med at modvirke et uhensigtsmæssigt tidsforbrug eller at fortrolige oplysninger utilsigtet slipper ud, så er det mere på plads med en regulær facebook politik.

I min branche, journalister, er der da en klar ide i at tænke over, hvem man har som kilder hhv venner på facebook og linked in. Candadisk TV har forsøgt et sådant regelsæt for deres journalister og facebook men det er sådan set blot een af mange forholdsregler, man skal tage overfor ,hvordan man vil være professionelt til stede på nettet.

Jeg tror, det er vigtigt, at et firma laver en code of conduct overfor ,hvordan man vil forholde sig til brug af Alle former for sociale netværk, ikke kun facebook. “I morgen” hedder facebook måske noget andet, så det gælder om at grundfæste en generel holdning til, hvordan man bruger disse netværk bedst muligt.

Og så – min kæphest – skal man som virksomhed prøve at lade være med at save grenen over, man sidder på: ved at forbyde at bruge facebook, LinkedIn og hvad netværket ellers hedder, afskærer man sig også fra de fordele, der er derved:
- at medarbejderne hurtigt kan få mere viden
- at medarbejderne kan færdes i mere diverse omgivelser end en virksomhed repræsenterer
- at medarbejderne kan få kontakt med potentielle kunder og styrke forretningen

- og ikke mindst at medarbejderens netværk bliver brugt til en altafgørende rekruttering!
Firmaets fangarme bliver så at sige længere strakt ud mod kommende kandidater til job, men hvis man ikke må facebooke eller linke-in i sin arbejdstid, hvorfor skulle man så bruge disse sociale netværk i sit firmas interesse i fritiden?

Forbud er ikke godt, forhandling om fornuftig brug er bedre.

Kilde: Komfo.dk

Danmark har nu overhalet Norge og er det næststørste land efter Canada målt på antal brugere af facebook pr indbyggere.

Vi har ifølge det danske firma Komfo en andel på ikke mindre end 30 % , det vil sige at 30% af befolkningen er på facebook. Canada er på 32 procent og på trediepladsen ligger Norge, der også har 30 %, men færre målt i regulært antal.

Komfo skriver i sit seneste nyhedsbrev:
Ifølge de seneste officielle tal fra Facebook (kilde, 27.11.2008), har 1.633.480 danskere en profil på det sociale netværk. I begyndelsen af 2008 var tallet knap 600.000, hvilket betyder at antallet af profiler er steget med 268 % alene i år.

Og Komfo vurderer:
Når man ser på de forskellige landes vækstrater, er der ingen tvivl om, at Danmark ved udgangen af 2008 vil have overhalet Canada og dermed være verdens største Facebook-land.

Komfo mener, at der blandt andet er tre væsentlige årsager til, at dækningen er så stor: for det første, at mange bruger facebook både profesionelt og privat, for det andet at så mange “ældre” ( det er mig, AG, der sætter ordet i gåseøjne), der er med, og for det tredie, at pressomtalen har vælret så massiv, og at der stort set ikke er konkurrence fra andre netværk.

Også virksomhederne har fået fat i facebook, hvilket Komfo har vist ved at være udvikler på bl.a.

Nordeas elevtest hvor brugerne kan teste deres holdninger til forskellige elementer i deres fremtidige karriere, og Sony Ericsons Photobattle på facebook.

I forbindelse med det område, jeg er særligt intereseret i, virtuel rekruttering, er det spændende at se, hvordan de unge elevintereserede har brugt Nordeas test. Af en eller anden grund kan jeg ikke hente applikationen på Facebook, men komfo har redegjort for kampagnen her.

Naturligvis tjekker headhunterne eventuelle kandidater til jobs på nettet. Jo højere placering en person skal have, jo mere tjekkes de på nettet. (jfr. Samvirkes undersøgelse i foråret 2008)
Alligevel virker det overraskende for mange, at headhuntere også tjekker facebook og LinkedIn og ikke kun bruger en almindelig googlesøgning.

Det er åbenbart så overraskende for jobsøgende kandidater, at headhunterfirmaerne ligefrem bliver nødt til at fortælle, at de gør det.
 Headhunterfirmaet Totem skriver for eksempel på deres hjemmeside:

        Hvad tjekker Totem i forbindelse med ansøgere/kandidater til stillinger?

I forbindelse med din ansøgning via Totem spekulerer du måske på, hvad Totem tjekker omkring dig.I Første omgang bruger vi naturligvis dit c.v. og din ansøgning som basis for at vurdere, om du er relevant til en given stilling. Indkaldes du til samtale hos os, går vi lidt videre;

• Vi går på nettet og søger på dit navn blandt andet via Google
• Vi går ind på de websites, der repræsenterer de virksomheder, hvor du før har arbejdet
• Vi går ind på Facebook og Linkedin for at se om du er på disse sites og hvad du har skrevet om dig selv

Hvad gør vi ikke?

• Vi kontakter ikke personer, som du har angivet som referencer, uden at dette er aftalt med dig

Det kan virke en smule grænseoverskridende , at vi sådan tjekker nettet omkring din person, men da vi gerne vil være bedst muligt forberedt i forhold til dialogen med dig, er det naturligt også at anvende Google, Facebook og Linkedin. Vores kunder forventer desuden, at vi kan afdække hele personen/kandidaten til et job, og derfor vil vi gerne gøre vores arbejde professionelt og grundigt før du går videre.

Hvordan bruges oplysningerne?

Som alle andre oplysninger omkring din person, kan der være ting, som vi gerne vil diskutere med dig, såfremt du går videre til samtale med vores kunde. Men det er altså fuldt lovligt i Danmark at være medlem af et politisk parti eller at skrive læserbreve, så lad os være realistiske om anvendelsen af de oplysninger vi finder; de bruges til dialog med dig.

Det er fornuftigt, at Totem således understreger, at man bruger nettet i søgningen, men for mig er det overraskende, at folk stadig kan føle det grænseoverskridende, at de udsøges på nettet:

Hvis man går til en jobsamtale, forventer arbejdsgiveren, at man som minimum har tjekket firmaets hjemmeside som forberedelse.
Hvordan kan det så være grænseoverskridende, at firmaet på samme måde som forberedelse tjekker kandidatens “hjemmeside”, hvilket en profil på især Linked In opfattes som ?

Det kan kun føles grænseoverskridende, hvis man ikke har forstået, at internettet er grænseløst, og ikke har “klædt sig ordentligt” på til uventede virtuelle møder.

Lars K. Jensen kommenterer forleden mit indlæg om, at Facebook fader med en glimrende gennemgang af, hvorfor han ikke er blandt de første, der forlader facebook-fartøjet, tværtimod.

Lars begrunder det blandt andet med, at Facebook Connect snart vil gøre det muligt at  tage sine relationer med på nettet.

Lars skriver blandt andet:
Facebook Connect er noget, som bliver enormt interessant over det næste stykke tid. Det går kort fortalt ud på, at man kan tage sine relationer med rundt, og få sine handlinger på andre sites “feedet” over i Facebook, og finde sine Facebook-venner på andre websites.

og

Når Facebook Connect bliver bredt mere ud, sker der det, at folk agerer på Facebook, uden at de er direkte inde på facebook.com. Altså lever Facebook og bliver holdt aktivt ved hjælp af de ting, som brugerne foretager sig på andre sider end Facebooks egen.

Hvad med rettighederne?
Jeg kan godt se din pointe, Lars – for er der noget, man er træt af, så er det, at man skal taste sig ind så mange forskellige steder og vedligeholde på forskellig vis, er opslidende og med til, at man vælger fra.
MEN, stadig, en af hovedankerne mod facebook er for mit vedkommende også, at man afgiver retten til det indtastede/uploadede.

Og i mit daglige virke som underviser i, hvordan man bruger disse mange netværk, kommer jeg oftere og ofteere med advarsler til folk, der ikke er klar over, hvor lidt der skal til, før de har lagt noget ud, de bliver kede af at blive konfronteret med senre.

Konference om danskerne og sociale profiler
Derfor glæder jeg mig meget til at deltage på konferencen: Privatliv på profilen, som holdes den 11. november i København, arrangeret af IT og telestyrelsen, hvor der også vil blive offentliggjort en undersøgelse af , hvordan vores adfærd er på nettet.

IT og telestyrelsen skriver  i invitationen:

• 1/3 af os har en profil på en online social netværkstjeneste.
• 3/4 af os offentliggør vores e-mail på profilen.
• 1/4 af os offentliggør vores telefonnummer.
• 1/3 af os har en åben profil, som kan ses af alle på internettet.

Et problem ved online sociale netværkstjenester er også, at vi faktisk ved meget lidt om, hvad vi egentlig gør. [min fremhævning/AG]
Derfor har It-sikkerhedskomitéen iværksat dels en repræsentativ kvantitativ undersøgelse med mere end 2000 danske respondenter, dels en kvalitativ undersøgelse med børn og unge, der har til formål at fastlægge, hvad danskerne mener og gør på disse populære tjenester. Undersøgelserne præsenteres på konferencen.
Du kan læse mere om undersøgelserne her.

LinkedIn har nu tilføjet nogle nye features formentlig for ikke at blive sakket agterud af de andre sociale netværk.
LinkedIn går nu mere og mere over til at være andet og mere end et levende CV.
Jeg er særligt glad for, at de har taget muligheden for, at man kan feede sin blog in på profilen med.
Den har jeg savnet, ligesom jeg savner den på facebook som standardudstyr.
med andre ord: nu kan folk, der læser min profil også læse min blog.
Det får mig til at overveje, om jeg skal gå over til at skrive på engelsk…..

De andre funktioner er blandt andet, at man kan følge med i, hvad ens netværk læser af bøger, at man kan se de præsentationer, som netværket har lagt på på slide.com, og at man kan følge med i hvor hinanden er geografisk. Nyttigt, hvis man skal ud at rejse, men ellers er det lidt overkill.
Jeg mener – foreløbig – at alle disse applikationer, som er beskrevet nedenfor, er gode bidrag til at gøre ens profil mere levende, og stadig professionel businessrettet.
Men meget mere skal der nok heller ikke til, før det er tæt på at være for mange funktioner.

Min favoritfunktion er fortsat “Answers”, nemlig at man kan abonnere på svar fra netværket på bestemte spørgsmålskategorier. 

LinkedIn Er altså fortsat min foretrukne platform.

Her er en oversigt over de nye mulighedr på LinkedIn

Work collaboratively with your network.

• Box on LinkedIn: Share files and collaborate with your network.
• Huddle on LinkedIn: Private workspaces to collaborate with your network on projects.

Share information and keep up to date with your network.

• Amazon on LinkedIn: Discover what your network is reading.
• TripIt on LinkedIn: See where your network is traveling.
• SixApart on LinkedIn: Stay up to date with your network’s latest blog posts.

Present yourself and your work in new ways.

• Google Docs on LinkedIn: Embed a presentation on your profile.
• SlideShare on LinkedIn: Share, view and comment on presentations from your network.
• WordPress on LinkedIn: Promote your blog and latest posts.

Gain key insights that will make you more effective.

Company Buzz by LinkedIn: See what people are saying about your company.

”Relational onboarding” er et udtryk for en systematisk velkomst til nye medarbejdere på deres første arbejdsdag.
Arbejdspladsen lægger en plan for den nyansatte og sørger for, at vedkommende kommer godt rundt i huset. For eksempel planlægges en liste med 10 personer både indenhus og udenhus, som den nyansatte forventes at tage kontakt til den første dag.
Ved at tage godt imod en medarbejder og lempe dem i gang med at skabe kontakter og relationer på deres nye arbejdsplads, giver man dem en håndsrækning til at finde sig tilrette.

Jeg spiller selv spillet Networkers med virksomheder og organisationer, der skal finde ud af, hvordan netværkskulturen er på en arbejdsplads og se, om vidensdelingen kunne foregå mere effektivt.
Dette spil bruges også af en række danske arbejdspladser hvert halve år, når nye medarbejdere skal ind i virksomheden og lære dens kultur og personer at kende.

Når de så skal fra borde igen:
Næsten lige så vigtigt som at hjælpe den nyansatte med at skabe netværk på arbejdspladsen, er det at sørge for, at der også tages hånd om dem, der forlader virksomheden i såkaldte alumni netværk, som jeg tidligere har skrevet om.
Disse alumninetværk af tidligere ansatte er en vigtig kilde til rekruttering senere, og der er mange fordele ved at ansætte tidligere medarbejdere.
Min norske kollega, som jeg samarbejder om alumninetværk med, Kerstin Marthinsen , alumnia.no udtrykker det således:

- Det er mange fordele ved at ansætte tidligere medarbejdere. Du ved, hvad du får, de ved hvad de går ind til og har erfaring, noget som hurtigere gør dem operative. Desuden forbliver ansatte generelt længere tid i stillingen anden gang, de ansættes.

Prøv en gang at tænke på, hvordan I modtager nye medarbejdere på virksomheden – er der noget, der kan gøres anderledes, bedre, så de hurtigre kommer ind i de interne netværk ?

Hvis man vil vide lidt mere om ledelse af netværk inde i virksomhederne, vil jeg i denne posting også gerne anbefale Christian Waldstrøms “Ledelse af netværk” fra Børsens Forlag.

Greens Erhvervsinformation har besluttet at følge med i, hvilke kvinder, der rykker i toppen af dansk erhvervsliv.

Fra nu af opdaterer de løbende en oversigt over kvinder, der indtræder eller udtræder af bestyrelser og topledelse.

Fin lille oversigt, som de, der for eksempel arrangerer seminarer eller skal finde oplægshodlere, nemt kan konsultere, hvis de mangler en kvindelig topperson, ligesom listen sikkert også kan være nyttig at konsultere, hvis man selv overvejer at besætte nogle bestyrelsesposter med kvinder.

Der findes et hav af bestyrelsesbaser. Denne liste adskiller sig ved, at disse kvinder ikke nødvendigvis selv ønsker at lægge sig i sådanne baser, men bare er i ledelse.

Hjertesuk – det ville være fint, hvis Greens forsynede siden med et RSSfeed.