- Nåh, du har nok god tid!
- Nåh, du er nok på facebook – igen!
- Nåh, går det godt med at løse dine arbejdsopgaver på facebook?!

Syrlige bemærkninger som disse er kommet ind til en kommunalt ansat, jeg har talt med i forbindelse med researchen til mit oplæg den 11.juni om politik for brug af Facebook i arbejdstiden.
Bemærkninger, der er sagt til en kvinde, der skal koordinere en større festival, hvor de engagerede kunstnere, musikere og frivillige deltagere alle er på facebook – og primært – og helst - er på facebook.
De fleste svarer højst på en SMS, men bruger stort set ikke mail.
Så de hurtige beslutninger, de praktiske detaljer, koordineringen af schedules mv foregår via facebook for denne kvindes og de engagerede aktørers vedkommende.

“Hvorfor må hun?”
Og det giver “ondt i r….” hos de andre på kontoret, som ikke har samme arbejdsopgave, og som derfor heller ikke kan sætte sig ind i behovet for at anvende Facebook som arbejdsredskab. De forbinder kvindens massive forbrug af tid på sitet med tidsspilde: Hun laver jo ikke “rigtigt arbejde” – hun facebooker bare.

Hendes chef er udmærket klar over, at jobbet ikke kan løses uden facebook, og har intet at klage over. Arbejdsopgaven løses, og hvilken platform kvinden har brug for at anvende, er sagen uvedkommende, blot opgaven løses inden for den angivne tid og til den ønskede kvalitet.

At kvinden så ind i mellem også pauserer og snakker et par statusmeldinger privat, er så en anden sag. men ej heller dette siger chefen noget til. For det er en kendt sag, at nogle af os skal have en rygepause, andre skal sms’se privat og andre igen slapper af med et par sjove bemærkninger af mere privat karakter på facebook-profilen.

Tjek de forskellige behov
Sådan er det jo bare ude på arbejdspladserne: Der er forskellige behov, og ofte endda inden for det samme kontor.

Det kan bare svære svært at acceptere, og derfor er der mange både offentlige og private virksomhedder, der hælder til et forbud.

Mit forslag er, at man laver en lille brugerundersøgelse blandt nøglepersoner i virksomheden/på kontoret. Spørg, hvad de vil bruge facebook til og hvor megen tid de ville bruge, hvis facebook blev tilladt i arbejdstiden.
Tag bestik af dette og skab så ud fra de strømpile, du ser, en politik for brugen af facebook – og for den sags skyld også andre sociale medier, på arbejdspladsen.

Nej til forbud, ja til forhandling!

Og kom så til vores fælles gennemgang af Facebook i arbejdstiden næste torsdag den 11.juni.
Her uddyber jeg følgende:

facebook i arbejdstiden

Den bedste kilde til at rekruttere nye medarbejdere igennem eller til selv at finde job har altid været via netværk og relationer.
Udviklingen af de mange nye internetbårne teknologier og særligt de relationsskabende som Friendster, My Space, facebook og LinkedIn påvirker i dag den strategi, som skal til i rekrutteringsprocessen. På en og samme tid kan man arbejde professionelt og både vedligeholde og udbygge en menneskelig relation.

At arbejde med de relationsskabende medier og platforme kommer langsomt ind i strategierne i virksomhederne. Det amerikanske Society for human resource management undersøgte sidste år i maj, hvordan  tæt på 600 af deres medlemmer bruger social networking websites for at tiltrække nye talenter. Undersøgelsen er meget interessant, og jeg vil i den kommende tid referere fra den.

Bruges til  opsøgning og screening
I overordnede, korte træk viser det sig, at der er en ganske pæn stigning i brugen af sociale networking sites i forhold ikke alene til at rekruttere, altså til at publicere og fortælle om jobs,  men i særdeleshed  også til at screene kandidater, idet de sociale networking sider udgør en helt unik lejlighed for rekrutteringspersonale til ikke alene at opsøge,  men også at både kontakte og efterfølgende screene både aktive og passive kandidater.

Det går ikke nødvendgivs fremad i tigerspring, men fra at være redskaber, stort set ingen brugte, kan SHRM nu dokumentere dels et stigende kendskab, dels en stigende anvendelse af disse sociale netværk i rekrutteringen.

Netværk og jobbaser topper  fortsat som primær kilde
Jeg har klippet en enkelt kurve ud af undersøgelsen. Ikke overraskende er de sociale medier stadig kun den primære kilde  i rekrutteringen for en meget lille del af rekrutteringspersonalet . Kun 3 % bruger disse medier som primære redskab.
Højdespringerne er de større  landdækkende jobdatabaser (som careerbuilder, hotjobs) og andre ansattes henvisninger.
Jobdatabaserne bruges som første kilde af 48 %, næsten halvdelen af rekrutteringspersonalet, mens 43% bruger andre ansattes netværk.
På trediepladsen ligger karrieresektionen på en organisation eller virksomheds hjemmeside. 35% af de adspurgte bruger karriere sektionen på en virksomheds hjemmeside som primære kilde. Kun 12 % ser printmediet som det primære.

Twitter kan i visse tilfælde bruges som redskab til en billigere rekruttering, da rigtig mange mennesker kan kontaktes på een gang. Men en britisk undersøgelse viser, at det helt uafviselige bevis på nytten af Twitter som rekrutteringsredskab stadig mangler.

 UK mobile netværksoperatør, O2, har for nylig publiceret resultaterne af en undersøgelse om Twitterbrug blandt små britiske virksomheder.  62 procent af de adspurgte 500 små virksomheder angav det  omkostningsbesparende som en af de største fordele ved tjenesten. Respondenterne angav markedsføring og rekrutteringsfunktioner  på sociale netværk som genvej til at reducere omkostningerne i disse tider.
16 procent hævdede at have sparet over £ 1000 som et resultat.
Men trods disse tal rejses der store spørgsmålstegn ved, om det er den direkte brug eller den afledte brug af Twitter, der virker.
Læs hele artiklen her.

Man kan sige, at Twitter først og fremmest er god til at skabe et community, som kan tiltrække potentielle kandidater, og som sådant er Twitter klart en god platform.

Endnu er Twitter ikke trængt godt nok igennem til danskerne, og endnu er der for megen skvalder på Twitter til at det for alvor er en seriøs mainstreamplatform.
Men brugt til at nå ud til netop de mennesker, der arbejder med for eksempel it og sociale medier og som ofte er på forkant med det, der sker på itfronten, tror jeg bestmt Twitter også i Danmark er en seriøs platform at inddrage i rekrutteringsøjemed.

Parat til facebook?
Sådan opnår virksomheden en fornuftig brug af facebook internt og eksternt

Facebookformiddag torsdag den 11. juni 2009 , kl 9-12
For virksomheder og organisationer
Se de praktiske oplysninger i bunden af dette indlæg…

HVORFOR?
Mange danske virksomheder og organisationer veksler mellem på den ene side at betragte facebook som tidsspilde, sikkerhedsmæssig farlig og ikke-relevant for arbejdstiden og på den anden side som en uudnyttet forretningsmæssig mulighed.
En del af forbeholdene bygger på en usikkerhed om, hvad en deltagelse på platformen indebærer, hvad enten man blot tillader medarbejderne at være på eller selv arbejder med en tilstedeværelse på platformen. Kan det overhovedet betale sig, og hvad er fordele og ulemper?

PROGRAM

Kl. 9.00 – 9.10: Indskrivning og morgenmad
Kl. 9.10 – 9.15: Velkomst v. Ordstyrer HPs kommunikationschef Henrik Kirkeskov

Kl. 9.15 – 10.00:
HP TOG SPRINGET
v/ Mikael Lemberg, Facebook-konsulent, faceblogger.dk

Mikael Lemberg er markedsføringsøkonom og arbejder som selvstændig konsulent for flere af Danmarks største virksomheder. Hans speciale er markedsføring og personalepolitik på sociale medier, og står blandt andet bag HP Danmarks Facebook-politik. Mikael blogger dagligt om Facebook for virksomheder på faceblogger.dk. Med udgangspunkt i sit arbejde for HP Danmark fortæller Mikael Lemberg om den proces, virksomheder må gennemgå for at blive parate til Facebook.

• Hvordan identificerer man de værdier, som ens virksomhed bør bygge en Facebook-politik på?
• Hvorfor skal medarbejderne undervises i Facebook?
• Hvilken sammenhæng er der mellem en fornuftig Facebook-politik og god presse?
• Hvilke barrierer er HP stødt ind i undervejs i processen?

Kl. 10.00 – 10.45:
HVORDAN GEARER MAN VIRKSOMHEDEN INTERNT TIL AT GÅ PÅ FACEBOOK?
v/ Abelone Glahn, Journalist, Amedia.dk

Abelone Glahn er journalist og driver virksomheden Amedia, der har speciale i strategisk kommunikation på web, særligt med web2.0 teknologier. Abelone Glahn er forfatter til en række bøger, herunder ”Dit virtuelle håndtryk – sådan netværker du på nettet”, Børsens Forlag.

• Facebook-sproget – fornemmelse for samtalen som forudsætning for en vellykket brug af facebook
• Facebook-politik – forbud eller forhandling – særlige opmærksomhedspunkter, hvis der skal sættes regler for medarbejdernes brug af facebook i arbejdstiden
• Facebook-tilstedeværelse – fravalg eller frit slag – dilemmaer i forhold til om en virksomhed eller organisation overhovedet skal benytte platformen selv
• Facebook og rekruttering – fremtidens medarbejder kan findes via Facebook, fordele og ulemper.

 
Kl. 10.45 – 11.00: Kort pause med kaffe og vand

Kl. 11.00 – 11.45:
HVORDAN OPNÅR MAN SYNERGIER I MELLEM FACEBOOK OG HJEMMESIDEN?
V/ Rasmus Møller-Nielsen, Adm. Direktør, Komfo.dk

Rasmus Møller-Nielsen er medstifter af Komfo og har været med til at udvikle kommunikationsværktøjer på Facebook for de første større danske virksomheder, der har gjort brug af netværket med henblik på rekruttering og branding. Rasmus Møller-Nielsen præsenterer fire danske virksomheders forskellige overvejelser bag, og brug af, deres eget kommunikationsværktøj på Facebook, som Komfo har været med til at udvikle og implementere.

• Case 1: Hvordan kan der skabes trafik fra Facebook til et rekrutteringssite?
• Case 2: Hvordan kan man bruge Facebook som den sociale og interaktive del af ens hjemmeside og få et flow af brugere mellem hjemmeside og Facebook?
• Case 3: Hvordan kan man skabe et forum på Facebook, der kan bruges til relationsopbygning og branding over for mest loyale brugere, og som ikke har noget at gøre med hjemmesiden?
• Case 4: Hvordan kan man udvikle et kampagnesite med alle de fordele, der ligger i Facebook, uden at skære Facebook-modstanderne fra?

 
Kl. 11.45 – 12.00: Afrunding og sandwich

HVEM?
De tre arrangører er Mikael Lemberg, faceblogger.dk, der er professionel facebook-konsulent og står bag HP Danmarks Facebook-politik. Det er journalisten Abelone Glahn, Amedia.dk, der arbejder med onlinerekruttering og facebookpolitik i praksis, og det er Rasmus Møller-Nielsen, Komfo.dk, der udvikler og implementerer kommunikationsværktøjer på facebook for virksomheder og organisationer.

De tre selvstændige specialister, der på hver deres måde arbejder med facebook i HR og kommunikationssammenhæng, har fundet sammen om at holde et formiddagsseminar, der sætter fokus på, hvordan man kan gøre sig parat til en fornuftig brug af facebook. Seminaret finder meget passende sted hos HP Danmark, der har valgt at tillade deres medarbejdere at bruge facebook i arbejdstiden.

Tilmeld dig her!

Seminaret er naturligvis på facebook: Se Facebook-begivenheden her

Arrangementet vil give et overblik over, hvilke overvejelser man bør gøre sig, før man giver sig i kast med rekruttering og employer branding igennem et socialt netværk som Facebook. Arrangementet søger at afdække hele processen fra de indledende overvejelser om muligheden for at skabe værdi for virksomheden på Facebook, over den nødvendige interne forståelse i virksomheden for en sådan proces, til at give konkrete eksempler på den praktiske implementering med udgangspunkt i de første danske virksomheder på Facebook.

Tid og sted  Torsdag den 11. juni 2009 kl. 9.00 -12.00
Sted: Hewlett-Packard, Engholm Parkvej 8,  3450  Allerød
Pris:  Kr. 1.200,- (ekskl. moms)
Tilmelding: www.faceblogger.dk/seminar – tilmeldingsfrist tirsdag d. 2/6. Begrænset antal pladser

For spørgsmål vedrørende arrangementet kontakt
Rasmus Møller-Nielsen  Komfo.dk  rasmus@komfo.dk  tlf  35 35 35 03
Mikael Lemberg, faceblogger.dk, mail@mikael-lemberg.dk  tlf 53 37 79 88
Abelone Glahn, Amedia.dk ag@amedia.dk, tlf 24 25 48 52

Berlingske Tidende har hver uge et ledelsesmæssigt dilemma, som de spiller ud med i den ene uge, og får læserne til at reagere på frem til ugen efter.

I sidste uge præsenterede avisen et dilemma, hvor man som teamleder for 13 medarbejere i et firma skulle tage stilling til et stigende brug af facebook i arbejdstiden. og til, at lederkollegerne fik opfordringer til at blive venner med medarbejderne.

Det fiktive firma har i dilemmaet ikke nogen politik for at bruge facebook i arbejdstiden, men har blot henstillet til, at man begrænser den private brug i arbejdstiden.
Firmaets øverste ledelse overvejer  nu, hvordan den skal forholde sig til medarbejdernes brug af facebook i arbejdstiden, og avisens spørger sine læsere om, hvordan læseren selv som leder vil reagere.

Stor forståelse for undervisning….:
Læsererreaktioner viser en stigende forståelse for, at der må uddannelse til, frem for et forbud:

13% foreslår, at medarbejderne og lederne får en teamdag med en facebook-underviser

22 % vil foreslå ledelsen at tilbyde medarbejene undervisning i brug af facebook og et sådant kursus skal danne grundlag for en kortlægning af behovet for en eventuel facebook politik

Det betyder (set med mine øjne), at 35 %, godt et trediedel af de, der har svaret, forstår, at der er tale om et uddannelsesbehov frem for et forbud.
Det er mere, end jeg havde forventet, og det er – uden at jeg har talmæssigt belæg for min påstand på nogen måde – også et tal, der går den rigtige vej.

….men flest for forbud:

20 % vil sende en mail rundt til medarbejderne med en henstilling til ikke at bruge FB i arbejdstiden,

og 29 % vil forbyde brugen med henvisning til, at man skal mindske risikoen for virus, og for at markere, at udveksling af fødselsdagshilsner og andre FB aktiviteter ikke bør ske i arbejdstiden.

Ledernes Hovedorganisations Rikke Andreasen kommenterer i avisen

Uanset holdning, skal ledelsen melde ud til medarbejderne om de må bruge Facebook i arbejdstiden, mener ledelsesekspert Rikke Andreasen fra Ledernes Hovedorganisation. Hendes holdning er, at frem for at diskutere for eller imod Facebook, skal teamlederen tage stilling til, hvordan medarbejderne kan bruge Facebook i arbejdstiden.

»Lederen kan med fordel tage medarbejderne med i diskussionen, da det ikke giver mening at møde den teknologiske udvikling med et forbud,« siger hun.

Min holdning er ubetinget, at det vil være rigtig dumt for mange virksomheder at forbyde brugen. Det vigtige er og bliver at man tager dialogen med medarbejderne. Medarbejdere er ikke dumme, og de ved godt, hvad der er fornuftigt og hvad der ikke er.
Så giv dem dog den credit at tage en dialog, frem for blot at lukke af.

Hewlet Packard Danmark har også skrevet en facebook politik.
Den er langt mere udadvendt end HKs, der mest har til formål at lukke huller.

Fra den citerer jeg visionen med HPs tilstedeværelse på facebook:

I HP tror vi på, at medarbejdernes store interesse for og kendskab til nettets sociale univers er en styrke, som vi bør understøtte og udbygge frem for at slå begejstringen ned med forbud og forhindringer.
I stedet for at lukke for adgangen til sociale netværk, vil vi hellere uddanne HP Danmark i fornuftig og sikker brug af de sociale medier. Det sker både gennem HP’s Facebook politik og gennem Facebook kurser, som alle medarbejdere i HP Danmark har fået tilbud om at deltage på.
Vores vision er, at Facebook og andre sociale medier bliver en naturlig del af medarbejdernes hverdag og at HP bliver kendt som en moderne, åben virksomhed, der går forres,t når det gælder om at integrere og aktivt inddrage de nyeste kommunikationsformer i det daglige arbejde. Vores åbenhed over for sociale medier skal være med til at gøre os fortrolige med de nye kommunikationsmåder og netværk, som stadig flere af vores kunder anvender. Vi håber, at det på sigt giver hver enkelt af os en bedre mulighed for at tænke de nye medier ind i såvel det daglige arbejde som i
markedsføringen af virksomhedens produkter.

Herefter følger et afsnit om, hvilke værdier, HP medarbejdere skal sætte i højsædet, nemlig en rækkke værdier, som virksomheden i forvejen har konkretiseret i Standard Business Conduct. (Det spænder for vidt at komme ind på her).

Så følger et afsnit om politik for brug af sociale medier i Hewlett-Packard Danmark.  Her har jeg klippet en anden passus ud, som jeg synes er vigtig:

3.2. Tillid og respekt. Frem for at mistænkeliggøre brugen af Facebook i arbejdstiden, har vi fuld tillid til og respekt for, at vores medarbejderne selv kan bedømme, hvordan de kan benytte Facebook i arbejdstiden. Vi forventer omvendt også, at alle medarbejdere er deres ansvar bevist over for HP, og respekterer de retningslinjer, som anvises i HP’s Standards of Business Conduct (SBC).
3.3. Kompromisløs integretitet. HP medarbejdere må på intet tidspunkt gå på kompromis med HP’s integritet, når de færdes på Facebook. Facebooks meget afslappede form lægger op til uformel kommunikation, og netop her er det vigtigt, at vi omgås HPinformation om produkter, kundesager, strategier etc. med stor forsigtighed og fortrolighed på præcis samme måde, som i alle andre situationer, hvor vi repræsenterer HP.

Dilemma:
Alt i alt en tillidserklæring til det selvtænkende menneske. HP medarbejderne har også en facebook gruppe, hvor de kan diskutere facebook…og sikkert en masse andet også.

Jeg mener stadig, man kan være endnu mere offensiv, og at man bør tale med medarbejderne om, hvad begge parter kan opnå ved en professionel optræden på facebook, uden at kompromittere hverken medarbejder eller virksomhed.

HP skriver om dette dilemma et sted i sin politik:

Privatliv og arbejdsliv smelter mere og mere sammen og kan i visse situationer være svære at adskille.
HP hverken forventer eller forlanger, at man benytter Facebook til arbejdsformål, og det er eksempelvis fuldstændig op til den enkelte at beslutte, om arbejdskontakter skal tilføjes Facebook netværket eller ej. [min fremhævning]
Hvis Facebook benyttes i arbejdsmæssige sammenhæng, er det op til medarbejderen at sikre, at man har kontrol over hvilken information, der tilflyder hvem i ens netværk. Det er under alle omstændigheder obligatorisk at overholde nedenstående SBC- og juridiske retningslinier for fortrolighed og sikkerhed, når man benytter Facebook i arbejdsrelaterede sammenhænge.

HK Privat lægger nu ud til alle et forslag/skabelon til en facebook politik i erkendelse af, at tidsforbrug og sikkerhed er noget, man bliver nødt til at diskutere på en arbejdsplads, hvis facebook skal være tilladt at bruge i arbejdstiden.

HK fremhæver, at man skal tænke over:

• Hvor meget brug af Facebook i arbejdstiden er ok?
• Er medarbejdernes Facebook profiler private, eller kræver virksomheden brug af Facebook til arbejdsopgaver? (profilering af virksomheden og lignende.)
• Hvad er reglerne for downloads og installering på arbejdscomputeren?
• Hvor meget eller hvor lidt internt materiale må der lægges ud på Facebook?
• Regler for omgangstone medarbejderne imellem.

HK lægger også et forslag til en aftale, man skal skrive under som medarbejder ud og fremhæver, at den bør tilrettes den enkelte virksomhed:

“Følgende regler gælder for brug af Facebook og andre sociale medier på internettet:
• Det er tilladt at logge på Facebook eller andre sociale tjenester i arbejdstiden. Det aftales lokalt i hvilket omfang og
hvornår.
• Virksomhedens IT-afdeling kan i spidsbelastningsperioder eller på tidspunkter, der er kritiske for virksomhedens IT-system, udstede midlertidigt forbud imod at logge på Facebook eller andre sociale medier – når det er sagligt begrundet
i virksomhedens drift. Det er ledelsens ansvar at informere i god tid, og sørge for at alle medarbejdere får beskeden.
• Det er tilladt at afvise ”online-venskab” med ledende medarbejdere eller kolleger på Facebook og andre sociale tjenester.
• Ledelsen kan ikke kræve adgang til medarbejdernes profiler på Facebook eller andre sociale tjenester.
• Det aftales lokalt på virksomheden i hvilket omfang, der må downloades og gemmes filer på arbejdscomputeren.
• Virksomhedens generelle IT-sikkerhedspolitik skal overholdes.
• Hvis medarbejderne internt i virksomheden benytter Facebook eller andre sociale tjenester til arbejdsrelateret kommunikation og/eller vidensdeling, gælder de almindelige regler for god tone, mobning og chikane på arbejdspladsen.
• Det er ikke tilladt at publicere internt materiale fra virksomheden på Facebook eller andre sociale tjenester uden aftale med ledelsen.
• Virksomhedens Facebook politik er en del af den samlede IT og personalepolitik og følger de generelle retningslinjer for aftaler på området.

 Glimrende start, men…
Det er rigtig godt, at et forbund går forrest med en politik for, hvordan man opfører sig på nettet og giver vejledning i, hvordan man skal håndtere sikkerhed , indstillinger af privatliv mv.

MEN, det er alt alt for defensivt og tjener i første omgang kun til at “lukke hullet”.

En god facebook politik bør også omfatte den mere offensive og udadvendte måde at anvende facebook politik på.!

Facebook er et udmærket redskab til at skaffe sig kontakter, markedsføre sig, bruge offensivt for at tiltrække den rigtige arbejdskraft, og netværke sig til ny viden.

Dette er slet ikke berørt i denne HK politik. Hvis man skal tillade facebook i arbejdstiden, bør politikken efter min mening også indeholde guidelines til, hvordan medarbejdere bruger facebook til gavn for virksomheden og sig selv.
Men tak til HK at de deler skabelonen – for der er i den grad brug for debatten ude i virksomhederne.

Det er ikke kun tidsforbruget, der kan være kritisk for en virksomhed, hvis medarbejdere bruger facebook.

Jeg har tidligere blogget om hvad der kan gå galt, når man som ansat benytter de sociale medier, hvor oplysninger, udsagn og billeder flyder lidt vel rigelig hurtigt engang imellem.

For at komme lidt mere ned i materien har jeg spurgt advokat Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bender, von Haller  og Dragsted, om en uddybning af de områder, hvor ansatte kan komme til at konflikte med forskellige lovgivninger i deres færden på nettet.
BVHD oplever i stigende grad henvendelser fra virksomheder og myndigheder, der ønsker en vurdering af de juridiske forhold omkring ansattes brug af Facebook og andre Web 2.0 tjenester som fx Flickr, Linkedin m.v. 
BVHD har lavet vejledninger og retningslinjer for brug af netop Facebook og andre sociale tjenester.

Peter Lind Nielsen siger:

Ytringsfrihed, men…
- Man har selvfølgelig – også som ansat – ytringsfrihed, men det er naturligvis under ansvar for anden lovgivning.
Det betyder, at man ikke kan forbyde de ansatte at skrive på fx Facebook (slet ikke i fritiden) eller lægge billeder op, MEN at det skal ske under respekt af anden lovgivning og det vi jurister kalder ”almindelige retsgrundsætninger” .
 
- Umiddelbart skal man som ansat altså overholde straffeloven (vedr. fx injurier, ærekrænkelser m.v.), ligesom man skal overholde persondataloven. Det medfører for eksempel, at man skal have tilladelse til at lægge billeder af andre på nettet, og i princippet til at lægge personoplysninger om andre op på nettet.
 
Fotos uden tilladelse
- Men netop som ansat er der flere andre forhold, man skal være opmærksom på. Er det billeder, vi taler om, kan der være et fotoforbud.
Tager man billeder i private virksomheder af fx kollegaer, skal man både have tilladelse til at tage billedet af arbejdspladsen, men også af den ansatte, hvis man vil lægge billedet på fx Facebook eller Flickr.
Problemet med billeder på nettet opstår blandt andet, fordi mange mobiler har kamera: Det er nemt sidst på aftenen lige at knipse et par billeder af fulde kollegaer til en firmafest. men man må altså ikke lægge dem ud: Som ansat har man selvfølgelig ret til at slå sig løs til en firmafest, uden at der tages billeder, der havner på alle mulige sites, uden at man har givet tilladelse.
 
Erhvervshemmeligheder
- Et andet forhold, man som ansat skal være opmærksom på, er erhvervshemmeligheder og interne oplysninger, der ikke er beregnet til at blive spredt til personer uden for virksomheden. Det gælder for eksempel omsætningstal, oplysninger om kunder m.v.
- Som ansat må man naturligvis ikke sprede erhvervshemmeligheder eller for den sags skyld forretningsinterne oplysninger. Det følger af såvel markedsføringsloven som almindelige ansættelsesretlige grundregler.
 
Illoyalitet
- Et tredje forhold er den almindelige loyalitetspligt, man har som ansat jf. almindelige ansættelsesretlige grundregler. Optræder man illoyalt kan det få ansættelsesretlige følger lige fra bortvisning, opsigelse eller advarsel. Det kan fx være, at man skriver nedsættende om en kollega eller chef, eller virksomhedens produkter eller kunder. En statusopdatering fra en Coop-ansat på Facebook som fx ”Hold kæft min chef er et røvhul” eller ”Hvorfor er Kvickly’s kunder altid så pisse irriterende” kan betragtes som illoyalt.
Endelig kan man som ansat være skyld i at arbejdsgiveren får en markesdføringssag på halsen, fx hvis en medarbejder i Sportmaster opretter en ”Intersport Suck’s” gruppe.
 
Blogs , Linked In mm
- Ovennævnte er jo også relevant ved blogs og Linked In, men først med Facebook – som jo er blevet alles ”fattigmandsblog”  –  er problemet blevet meget aktuelt.
 
Overtrædelser kan undgåes
- Så kort fortalt gælder ALLE love også for Facebook og andre sociale medier. Problemet er, at det jo ofte ikke er en lille lukket kreds af personer, der ser det, man skriver (især ikke hvis man ikke ”lukker af” på Facebook).
Der var måske aldrig nogen, der fandt ud af, at man til en familiefest talte nedsættende om kollegaer, chefer og virksomhedens produkter, men nu er man lige pludselig på Facebook og ”venner” med kollegaer og chefer, som kan se det man skriver!

Læg dog en facebookpolitik!
Så vidt Peter Lind Nielsen. Min konklusion er, at man skal sætte sig med sine medarbejdere og lave en politik for “medarbejdernes færden på internettet”.

Man har formentlig allerde en, da mange virksomheder har taget stilling til brug af e-mail og surfing i arbejdstiden ( men jeg har sjovt nok ikke set mange, der snakker om tidfordrivspil som Syvkabale, der stadig storttrives på mange virksomheder…).

Nu er tiden kommet til at sammensætte en ordentlig politik for netbrug i arbejdstiden.

Igen  rejses debatten om forbud-ikke-forbud mod facebook i medierne. I dag så i gratisavisen metroexpress, der skriver, at mange chefer ikke tør forbyde facebook i arbejdstiden af frygt for at blive upopulære hos de ansatte.

Selv om jeg tidligere har argumenteret stærkt for, at facebook – under aftalte former – anvendes i arbejdstiden – OG med fordel for virksomheden – vil jeg gerne belyse, hvorfor et forbud vitterlig kan give mening og være meget fornuftigt.

Et forbud kan forhindre, at medarbejderen (vel at mærke kun i arbejdstiden)

- ikke skriver om forretningshemmeligheder, som man ad vanvare kommer til at fortælle om på sin wall eller i en kommentar – og dermed kommer til at bryde fortrolighedsklausuler o lign.
- ikke skriver mishagsytringer eller på anden måde i arbejdstiden og fra virksomhedens egen computer brokker sig over arbejdsforhold – og dermed kommer til at bryde loyaliteten over for virksomheden
- ikke skriver mishagsytrende om andre virksomheder som for eksempel ved at oprette en hadegruppe over for en konkurrent – og dermed kommer til at bryde markedsføringsloven
- ikke kommer til at lægge billeder op, som man i princippet skal have tilladelse til at anvende
- ikke kommer til at omtale sager, man arbejder med og dermed bryde tavshedspligt med hensyn til klienter eller kunder
- ikke bruger tid på noget, der vitterlig ikke har med arbejde eller relevant netværkspleje at gøre – og dermed egentlig bryde med den arbejdsopgave, man er ansat til at udfylde.

Jeg har spurgt advokat Peter Lind Nielsen fra Bender von Haller Dragsted, om hvilken lovgivning, man skal tage højde for i forbindelse med et  forbud.
Peter Lind Nielsen, der er specialist i immaterielle rettigheder og  og it-retlige forhold, og som iøvrigt er forfatter til den glimrende bog “Har vi en aftale”, siger følgende:

- Alle love gælder også på facebook. Problemet er, at det jo ofte ikke er en lille lukket kreds af personer, der ser det man skriver (især ikke hvis man ikke ”lukker af” på Facebook).
- Der var måske aldrig nogen, der fandt ud af ,at man til en familiefest talte nedsættende om kollegaer, chefer og virksomhedens produkter, men nu er man lige pludselig på Facebook og ”venner” med kollegaer og chefer, som kan se det, man skriver!

Hvad han iøvrigt uddyber ovenstående med, kommer i nogle senere blogindlæg her.

MetroExpress angiver iøvrigt, at danskerne gennemsnitligt bruger en halv time på privat internetsurfing. I USA er tallet oppe på mere end to timer……