vi er tæt på at blive paranoide i vores angst for, hvad man kan finde på nettet om os

DRTV Magasinet Penge tager i aften op i udsendelsen, at arbejdsgiverne tjekker din profil på nettet, før de ansætter.

I forskræppet til programmet, som jeg netop har hørt i radioen, er det igen fuldemandsbillederne, der fokuseres på.

Jeg håber, programmet gennemfører en plan, de havde, da de kontaktede mig for et par uger siden for en medvirken. De ville prøve at give en profil et brush-up, altså finde en profil, der kunne forbedres med få kunstgreb uden de store SEO investeringer.
Det var dejligt handlingsanvisende, for det er efterhånden for gennemtygget, at man skal passe på billederne. Men jeg  ved ikke, om det lykkedes for dem at finde en profil, der ville lægge navn til.

Hvis man skal tage den handlingsanvisende brille på , er der få og gode råd at følge:
- opret og vedligehold en Linked in profil – den kommer nærmest automatisk højere op end de fleste lidt kedeligere søgeresultater på dig, fordi Linked In er så polulært.
- det samme gælder teknisk set en profil på Facebook, men her lyder rådet: Luk profilen for ukendte medkiggere, og sørg for at dine grundoplysninger er sandfærdige og relevante, hvis du er jobsøgende
- bliv mere aktiv med professionelt indhold på nettet, som knyttes til dit navn – for eksempel en weblog med et personligt, men ikke privat indhold
- googl dig selv før en samtale, så du ved, hvad de andre kan vide om dig.

Og tag det så roligt. Vi bliver bedre og bedre til at aflæse hinanden på nettet.
I dag vil mange arbejdgivere blive en lille smule forbeholdne over for en profil, der rask væk på sin facebookprofil i et opstemt øjeblik fra mobilen skriver: “Forfalden til vin”, som jeg så det forleden. Men om et par år vil også rekrutteringspersonalet være vokset op med den type statusopdateringer.

Det forholder sig imidlertid anderledes med udsagn som viser, at man kan være en illoyal medarbejder….

Se lige nærmere på dette skærmbillede, især på dét,  jeg har indrammet nederst:

En harmløs dialog på facebook mellem venner, der foretager sig helt almindelige ting og skriver helt almindeligt facebooksprog til hinanden. Og så, pludselig – NN giver en bedømmelse af profilindehaveren YY, og spørger
“Tror du at YY har taget heroin? Ja eller nej”

Konversationen fandt jeg for et stykke tid siden i en – dengang – fuldt åben profil, som alle kunne kigge med på.

Heroin er et ord, man stopper op ved. Bare tag dig, læser. Jeg er sikker på, at mere end halvdelen af dem, der læser dette indlæg, har valgt at læse det, fordi ordet i sig selv vækker nysgerrighed – hvad bliver det brug på nettet for?!
Antag nu, at du er arbejdsgiver, og du har fåt en ansøgning fra denne person YY.
Du står og vakler mellem at vælge YY eller en helt tredie person ZZ.  Ikke fordi det er en stor stilling, du skal have besat – det kan være den næste ekspedient i tøjbutikken, sågar blot en elevplads, men du tjekker, fordi du vil være helt sikker på, at vedkommende, som du har haft til samtale, er den rigtige for din virksomhed.

Et hurtigt tjek på nettet giver et par hits på begge personer. Et af hitsne er facebook, hvor ZZ har lukket sin profil, mens YY tillader alle at se konversationerne.
Kender man ikke lige jargonen på denne platform eller ved, at denne “bedømmelse af en person”  kan være noget, der indgår i en applikation,  kan man nemt få nogle uhensigtsmæssige associationer og en lille mistanke om, at der måske er noget, der ikke er fortalt helt rent ud ved samtalen. 
Skal arbejdgiveren tage en hurtig beslutning, kan denne lille kommentar fra en “ven” på en profil, være med til at rejse en tvivl, som ikke kommer den jobsøgende til gode.

Med andre ord:  
Det kan have betydning for dig, hvad ANDRE har lagt ud på nettet om dig.

Selv om du omhyggeligt passer på og tager ansvar for, hvad du selv lægger ud, er det andres “udlæg”, der er med til at danne det elektroniske omrids af dig på nettet.

Grunden til, at jeg endnu en gang tager dette op, er Urbans forside  forleden: ” Vi er frygtløse og  naive på nettet”. Urbans Gallupundersøgelse viser, at kun 3 ud af 100 mener, at der ligger oplysninger på nettet om dem, som giver et dårligt indtryk.

Det er sikkert sandt for rigtig mange, måske lige frem for de fleste,
men det sete afhænger af øjet, der ser.

Så længe, der er så mange utrænede i at afkode, hvad der står, og hvilken sammenhæng ord og billeder skal ses i, og så længe, vi ikke har vænnet os til at afkode os som hele mennesker skabt af mange indtryk og informationer, der ligger på nettet, bør man være påpasselig.

Men hvor langt skal vi gå i paranoiaen?
Jeg synes, der er  sket en bevægelse mod en meget større forståelse af, hvad der bør være på nettet, og hvad der bør holdes i private rammer. Hvis du ser hvad de interviewede i Urban artiklen svarer, når de spørges, om de er særligt påpasselige på nettet, svarer de
- Jeg tænker meget over det. Alt hvad der går længre end det klassiske drukbillede, ville jeg aldrig lægge ud.
- Jeg tænker mere over, hvem jeg giver adgang på facebook
- Jeg prøver altid på min blog at se tingene fra en positiv synsvinkel
- Jeg er meget kontrolleret med, hvad jeg lægger ud på min blog og min hjemmeside

Dejligt. Men igen, det er hvad de selv lægger ud. Det er ikke, hvad de andre lægger ud om en. Og nogle gange handler konversation på nettet om at være hurtigst med et kvikt svar –  nogle gange lidt for overkvikt.

Jeg synes, det er dejligt, at så mange er frygtløse. Vi skal have lov til at slå et slag med halen engang imellem, og ikke alt kal foregå på arbejdsgivernes prlmisser, sådan som én af de interviewede også komenterer i Urbans artikel.
I bedste fald er det fordi der vitterlig ikke er noget at frygte, men i værste fald har folk svaret til Gallupundersøgelsen uden at have tjekket, hvad der ellers er lagt ud om dem derude.

Man kan selv være elitebilist, men det er idioten i overhalingsbanen, der er skyld i ulykken.

På K-forum har jeg skrevet en artikel om, hvordan man passer på sit onlineomdømme.
Den uddyber, hvad jeg tidligere har skrevet i forskellige indlæg her på denne blog, og giver en samlet oversigt over de områder, jeg finder vigtigt at fokusere på, hvis man fra bunden vil opbygge en onlinetilstedeværelse, der er holdbar i en lang årrække.

I punktform består den af følgende overskrifter:

Vær forberedt:
1 .   Tjek dig selv (og din virksomhed) på Google, og vær forberedt på, at alle andre finder det samme!
2.    Tag ejerskab over dit brugernavn i sociale netværk mm. 
3.    Køb dit eget domæne www.fornavnefternavn.dk med tilhørende everlasting unikke emails 

Vær aktiv:
4.    Brug sociale netværk med omtanke
5.    Vær synlig i postgrupper og dan dine egne
6.    Bliv en god blogger på egen eller gruppeblog
7 .   Saml faglige udtalelser og anbefalinger og brug dem aktivt på dine sider

Tænk dig om
8.   Vær tydelig i dine forskellige roller som afsender.
9.    Vær konsekvent og konsistent i den måde, du brander dig selv på – på alle platforme

God fornøjelse.

Læs hele artiklen på K-forum om virksomhedens og dit eget virtuelle håndtryk her

Computerworld bringer et par artikler i går om, hvordan man passer på sit onlineomdømme især hvis man er jobsøgende.
Det er ikke danske virksomheder og personer, der udtaler sig til citat, og det er lidt ærgerligt, men indholdet er vel også globalt dækkende:
Pas på, hvad du lægger på nettet, pas og plej din profil, opdater.

CW opsummerer 13 råd, der uddybes .
Her samler jeg dem i overskrift og tolker lidt på dem, for jeg synes ikke, oversættelsen fra engelsk er dækkende:

1. Dobbelttjek, at du har indstillet din beskyttelse af personlige oplysninger rigtigt, både på facebook og LinkedIn – man kan søge på begge, så selv om du tror, du bruger LinkedIn til professionelle kontakter og facebook til “alt det sjove”, så kan en arbejdsgiver søge dig begge steder.
2. Opdater dine profiler – det er helt utjekket, hvis du er til stede på nettet med gamle oplysninger. (Slet hellere “døde profiler”)
3. Vær konsekvent i den måde du brander dig selv på – på alle platforme.
   Billedet af dig skal helst være så konsistent som muligt – du må gerne fortælle diverst om dig selv, men det samlede indtryk skal være konsistent.
4. Vær tydelig i dine roller som afsender. Du blogger, eller kommenterer som forskellige personer, dels en privat , dels en professionel, måske som ansat et sted. Det skal være tydeligt, hvornår du er hvem.
5. Brug en personlig hjemmeside som base. Du kan være til stede på mange platforme, men en hjemmeside er nok det beste udgangspunkt, som du altid kan finde tilbage til og opdatere livet igennem. Den behøver bare at bestå af et onlineCV.
6. Bliv fundet bedre med en blog.  en velholdt blog, som mange linker til, fordi du skriver et lødigt og brugbart indhold, er det bedste visitkort.
7. Saml udtalelser og anbefalinger og brug dem aktivt på dine sider.
   (Dét her er jeg lidt loren ved at give som råd, da jeg for tit oplever en masse varm luft. hvis du bruger anbefalinger på for eksempel LinkedIn, så sørg for, at de, der anbefaler dig, gør det med udgangspunkt i et professionelt samarbejde, ikke fordi de kender dig personligt og anbefaler dig som “en flinker fyr” – dét giver bagslag.
8. Deltag i onlinecommunities.
   Ja. Så absolut. Tilfør færdi, når du bidrager på onlinegrupper, du må ikke bare suge, eller være medløber “det mener jeg også”. bidrag uopfordret!
9. Vær tilbageholdende, hvis du er i tvivl. When in doubt, don’t, som det hedder. lad være med at kommentere eller skrive noget, når du mærker, du er i tvivl. For din kommentar står der længe efter. jeg pelejer også at sige: En blog er ikke en brok. Skriv kun når du ikke er vred.
10. Din facebook profil er vigtig. Du bør vedligeholde den og selv om du ikke er meget aktiv, bnør du tjekke,om du bliver tagget etc. så dét, andre siger og skriver ,  også er noget, du tager hånd om.
11. Vær aktiv og opdateret. også selv om det tager tid – betragt det som en investering
12. hold øje med, hvad de skriver – du bør google dig selv mindst hver tredie måned, for at vide, hvad der står om dig, og hvad du kan risikere at blive mødt af fra andre, der har googlet dig. Brug Google alert eller overskrift.dks alert.
13. Vær forsigtig og diskret. Internettet glemmer aldrig.

Tjah, ikke meget nyt, men godt at blive mindet om, igen og igen , for alt for mange glemmer disse ting online.

Det er ikke kun tidsforbruget, der kan være kritisk for en virksomhed, hvis medarbejdere bruger facebook.

Jeg har tidligere blogget om hvad der kan gå galt, når man som ansat benytter de sociale medier, hvor oplysninger, udsagn og billeder flyder lidt vel rigelig hurtigt engang imellem.

For at komme lidt mere ned i materien har jeg spurgt advokat Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bender, von Haller  og Dragsted, om en uddybning af de områder, hvor ansatte kan komme til at konflikte med forskellige lovgivninger i deres færden på nettet.
BVHD oplever i stigende grad henvendelser fra virksomheder og myndigheder, der ønsker en vurdering af de juridiske forhold omkring ansattes brug af Facebook og andre Web 2.0 tjenester som fx Flickr, Linkedin m.v. 
BVHD har lavet vejledninger og retningslinjer for brug af netop Facebook og andre sociale tjenester.

Peter Lind Nielsen siger:

Ytringsfrihed, men…
- Man har selvfølgelig – også som ansat – ytringsfrihed, men det er naturligvis under ansvar for anden lovgivning.
Det betyder, at man ikke kan forbyde de ansatte at skrive på fx Facebook (slet ikke i fritiden) eller lægge billeder op, MEN at det skal ske under respekt af anden lovgivning og det vi jurister kalder ”almindelige retsgrundsætninger” .
 
- Umiddelbart skal man som ansat altså overholde straffeloven (vedr. fx injurier, ærekrænkelser m.v.), ligesom man skal overholde persondataloven. Det medfører for eksempel, at man skal have tilladelse til at lægge billeder af andre på nettet, og i princippet til at lægge personoplysninger om andre op på nettet.
 
Fotos uden tilladelse
- Men netop som ansat er der flere andre forhold, man skal være opmærksom på. Er det billeder, vi taler om, kan der være et fotoforbud.
Tager man billeder i private virksomheder af fx kollegaer, skal man både have tilladelse til at tage billedet af arbejdspladsen, men også af den ansatte, hvis man vil lægge billedet på fx Facebook eller Flickr.
Problemet med billeder på nettet opstår blandt andet, fordi mange mobiler har kamera: Det er nemt sidst på aftenen lige at knipse et par billeder af fulde kollegaer til en firmafest. men man må altså ikke lægge dem ud: Som ansat har man selvfølgelig ret til at slå sig løs til en firmafest, uden at der tages billeder, der havner på alle mulige sites, uden at man har givet tilladelse.
 
Erhvervshemmeligheder
- Et andet forhold, man som ansat skal være opmærksom på, er erhvervshemmeligheder og interne oplysninger, der ikke er beregnet til at blive spredt til personer uden for virksomheden. Det gælder for eksempel omsætningstal, oplysninger om kunder m.v.
- Som ansat må man naturligvis ikke sprede erhvervshemmeligheder eller for den sags skyld forretningsinterne oplysninger. Det følger af såvel markedsføringsloven som almindelige ansættelsesretlige grundregler.
 
Illoyalitet
- Et tredje forhold er den almindelige loyalitetspligt, man har som ansat jf. almindelige ansættelsesretlige grundregler. Optræder man illoyalt kan det få ansættelsesretlige følger lige fra bortvisning, opsigelse eller advarsel. Det kan fx være, at man skriver nedsættende om en kollega eller chef, eller virksomhedens produkter eller kunder. En statusopdatering fra en Coop-ansat på Facebook som fx ”Hold kæft min chef er et røvhul” eller ”Hvorfor er Kvickly’s kunder altid så pisse irriterende” kan betragtes som illoyalt.
Endelig kan man som ansat være skyld i at arbejdsgiveren får en markesdføringssag på halsen, fx hvis en medarbejder i Sportmaster opretter en ”Intersport Suck’s” gruppe.
 
Blogs , Linked In mm
- Ovennævnte er jo også relevant ved blogs og Linked In, men først med Facebook – som jo er blevet alles ”fattigmandsblog”  –  er problemet blevet meget aktuelt.
 
Overtrædelser kan undgåes
- Så kort fortalt gælder ALLE love også for Facebook og andre sociale medier. Problemet er, at det jo ofte ikke er en lille lukket kreds af personer, der ser det, man skriver (især ikke hvis man ikke ”lukker af” på Facebook).
Der var måske aldrig nogen, der fandt ud af, at man til en familiefest talte nedsættende om kollegaer, chefer og virksomhedens produkter, men nu er man lige pludselig på Facebook og ”venner” med kollegaer og chefer, som kan se det man skriver!

Læg dog en facebookpolitik!
Så vidt Peter Lind Nielsen. Min konklusion er, at man skal sætte sig med sine medarbejdere og lave en politik for “medarbejdernes færden på internettet”.

Man har formentlig allerde en, da mange virksomheder har taget stilling til brug af e-mail og surfing i arbejdstiden ( men jeg har sjovt nok ikke set mange, der snakker om tidfordrivspil som Syvkabale, der stadig storttrives på mange virksomheder…).

Nu er tiden kommet til at sammensætte en ordentlig politik for netbrug i arbejdstiden.

På utallige opfordringer: NU i København –
heldagskursus i Nem markedsføring for selvstændige

Syv gange har jeg kørt dette kursus på Falster, og mange er kommet meget langvejs fra for at være med: Endnu flere har spurgt, om jeg dog ikke kunne holde det  i København, fordi Falster, hvor jeg bor, er for langt væk.
Okay, hvis ikke Muhammed vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Muhammed:

Torsdag den 22. januar 2009, 9.00 – 16.00
Online markedsføring for små midler – brug dit virtuelle håndtryk

Lær mere om hvordan du skal skabe dig en professionel og personlig profil på nettet som freelancer/mikrovirksomhed.

”Det er jo fortegnet, forkert og forældet, hvad der står om mig på nettet!”
Sådan tænker mange, der har Googlet sig selv, og som opdager, at deres dyrt oprettede hjemmeside ikke kommer højt op i søgeresultatet, mens andre mindre væsentlige ting kommer frem først. 

Vi kommer ind på:
- Hvordan optimerer jeg brugen af LinkedIn
- Hvordan bruger jeg facebook til mit professionelle arbejde?
- Vil en weblog være noget for mig, og hvordan fungerer en sådan egentlig?
- Tips til hvordan andre finder din blog og vejledning i hvordan du følger med i andres blogs
- Brugen af Rssfeeds og bloglæsere, søgemaskiner som overskrift.dk mm
- Brugen af GoogleReader, GoogleAlert, GoogleBlogsearch og GoogleAnalytics kort
- Hvordan finder og opretter jeg mine egne onlinenetværk og får det bedste ud af deltagelsen uden at drukne i mails?
- Hvad kan jeg bruge linkdeling, billeddeling og fotodeling til – og hvad er lige del.icio.us, flickr, You Tube og 23hq er?
- Hvordan kan jeg forbedre mine daglige emails og skabe kontakt i hver eneste.
- Og hvordan skal jeg dog få tid til alt dette??!!

Kurset giver en praktisk gennemgang af de væsentligste metoder til at skabe sig synlighed på nettet.
Vi snakker ikke søgemaskineoptimering og hjemmesider, men alt det andet, man kan bruge uden at det koster.
Kurset gør den enkelte i stand til med det samme at gå hjem og forbedre sit virtuelle håndtryk

Deltagelse kræver, at du
a) googler hhv. dig selv og din hovedydelse og medbringer de første to siders søgeresultater
b) har oprettet en profil på LinkedIn

Pris 1100 kroner inkl moms
Beløbet inkluderer:
Morgenbrød, let frokost – tapas,
kaffe, the og vand hele dagen
samt bogen ”Dit virtuelle håndtryk” normalpris 199 kroner.

Tilmelding her
Tilmelding er bindende.
Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at overdrage din plads til anden,
men beløbet refunderes ikke uanset afmeldingstidspunkt.

Underviser: Abelone Glahn
Sted:  La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C
http://www.findvej.dk/Suomisvej4,1927

Tidligere kursister siger:
- Godt kursus – godt forberedt.
- Det hele var super.
- Kanonspændende kursus, hvor jeg blev opdateret på rigtig, rigtig meget – Nu føler jeg faktisk, jeg er en del af den nye teknologi.
- Godt og intensivt! Du ved, hvad du taler om, og deler gerne på forbilledlig vis. SKØNT!
- En kanondag med meget værdifulde oplysninger – overvældende
- Jeg fik generelt stor viden om mulighederne og blev klar over, hvor jeg  vil sætte ind nu.
- Rigtig godt kursus med stor inspiration – meget anvendeligt med konkrete redskaber.
- Et af de bedste kurser, jeg har været på!
- Det kunne nemt have været et 2 dages kursus. En meget fornem fordeling af teori og let gruppearbejde.
- Et fantastisk kursus. Du er en meget dygtig formidler.
- Du har en åben og herlig måde at undervise på. Tusind Tak!

Forleden deltog jeg i IT-og Telestyrelsens konference Privatliv på profilen.
Ved den lejlighed fremlagde Datatilsynet også sine anbefalinger til, hvordan man kan beskytte privalivet på disse onlinetjenester.
Jeg gengiver dem her nedenfor fra Datatilsynets egen hjemmeside, og er overordneligt enig i, at det ikke nødvendigvis så meget er, hvad du selv lægger ud på nettet, der udgør problemet, men det i stigende grad er det, du opdager at andre har lagt ud om dig.

Jeg vil dog gerne diskutere især punkt  8. pseudonym
Datatilsynet skriver:
Udbydere skal åbne for etablering og brug af pseudonyme profiler som option, og de skal tilskynde til brug af denne mulighed.

Jeg kan godt se ideen i, at man visse steder har mulighed for at hedde “blondinen” eller et andet dæknavn, men jeg er ikke sikker på det fornuftige i at tilskynde til en sådan camouflering af identitet.
På de allerfleste onlinesites synes jeg, at opgivelsen af ens rigtige navn er med til at tyrke troværdigheden af et indlæg eller af en profil, mens en anonymisering svækker troværdigheden, til trods for et muligt godt indhold på profilen eller af profilens ytringer.

Jeg tror snarere på, at man passer på med at give for mange oplysninger online selv for mange steder, men at man vedstår sig, hvem man er.  Dette er også flere og flere organisationer gået ind for at informere om, for eksempel har HK lagt en “vejledning” i Facebook ud til deres medlemmer her.

Datatilsynet skriver:
Der er brug for, at alle interessenter på området – tjenesteudbydere, myndigheder, organisationer mv. – rådgiver brugerne om at beskytte deres personlige oplysninger og informerer om følgende:

1. Offentliggørelse af oplysninger
Brugere af sociale netværkstjenester bør nøje overveje, hvilke personoplysninger – hvis overhovedet nogen – de offentliggør i en profil på et socialt netværk. De bør huske på, at de kan blive konfronteret med alle oplysninger eller billeder på et senere tidspunkt, f.eks. i en jobansøgningssituation. Især mindreårige bør undgå at afsløre deres adresse eller telefonnummer.

Brugerne bør overveje, om det er en god idé at bruge et pseudonym i stedet for deres rigtige navn i en profil. Men de skal huske på, at brugen af pseudonymer kun yder en begrænset beskyttelse, da nogen kan være i stand til at afsløre, hvem der står bag et sådant pseudonym.

2. Privatlivets fred for andre personer
Brugerne skal også respektere privatlivets fred for andre. De bør være særligt omhyggelige med at offentliggøre personlige oplysninger om andre personer – herunder billeder eller mærkede (”tagged”) billeder – uden den anden persons samtykke.

Udbydere af sociale netværkstjenester:

Udbydere af sociale netværkstjenester har et særligt ansvar for at være opmærksomme på og varetage de interesser, som de enkeltpersoner, der bruger sociale netværk, har. Ud over at opfylde kravene i lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger bør de også implementere følgende anbefalinger:

1. Privacy-forskrifter og normer
Udbydere, der opererer i forskellige lande eller endda globalt, bør respektere standarder for beskyttelse af privatlivets fred i de lande, hvor de driver deres tjenester. Med henblik herpå bør udbydere rådføre sig med databeskyttelses-myndigheder efter behov.

2. Bruger-oplysninger
Udbydere af sociale netværkstjenester bør informere deres brugere om behandlingen af deres personoplysninger på en gennemsigtig og åben måde. De bør give ærlig og forståelig information om de mulige konsekvenser af at offentliggøre personoplysninger i en profil og om de sikkerhedsrisici, der er. De bør også oplyse om, at udenforstående kan have lovlig adgang til oplysningerne, f.eks. i tilfælde af retshåndhævelse. Informationen bør også omfatte vejledning i, hvordan brugerne skal behandle personligoplysninger om andre i deres profiler.

3. Bruger-kontrol
Udbydere bør desuden forbedre brugernes kontrol over, hvordan deres profiloplysninger anvendes af andre medlemmer af netværket. Udbyderne bør give mulighed for at begrænse synligheden af profiler som helhed og af enkeltoplysninger i profiler samt i netværkets søgefunktioner.

Udbydere bør også give mulighed for bruger-kontrol over sekundær anvendelse af profil- og trafikdata, f.eks. til brug for målrettet markedsføring. Som et minimum bør der tilbydes opt-out for de generelle profil-oplysninger og opt-in for følsomme profiloplysninger (f.eks. politisk overbevisning og seksuel orientering) og trafikdata. Under alle omstændigheder skal de danske regler i persondataloven og markedsføringsloven overholdes af de danske udbydere.
 
4. Privacy-venlige standard-indstillinger
Udbydere skal tilbyde privatlivsvenlige standardindstillinger for brugernes profil-oplysninger. Standardindstillinger spiller en central rolle i at beskytte brugernes personlige oplysninger: Det er velkendt, at kun et mindretal af brugerne, når de tilmelder sig til en tjeneste, vil foretage ændringer. Sådanne indstillinger skal være specielt restriktive, når en social netværkstjeneste er rettet mod mindreårige.

5. Sikkerhed
Ved hjælp af anerkendte “best practices” inden for planlægning, udvikling og drift af systemer – herunder ved brug af uafhængig revision og certificering – bør udbydere fortsætte med at forbedre og vedligeholde sikkerheden i deres informationssystemer og beskytte brugerne mod misbrug af deres profiler.

6. Indsigtsret
Udbydere skal give enhver person (uanset om den pågældende er medlem af den sociale netværkstjeneste eller ej) ret til indsigt i – og om nødvendigt adgang til at korrigere – alle de oplysninger om den pågældende person, som behandles af udbyderen.

7. Sletning af bruger-profiler
Udbydere skal give brugerne mulighed for nemt at opsige deres medlemskab, at slette deres profil og ethvert indhold eller oplysninger, som de har offentliggjort på sociale netværk.

8. Pseudonym brug af tjenesten
Udbydere skal åbne for etablering og brug af pseudonyme profiler som en option, og de skal tilskynde til brug af denne mulighed.

9. Tredjeparts adgang
Udbydere skal effektivt forhindre tredjemands web-crawling og/eller masse-kopiering (eller masse-høst) af profiloplysninger.

10. Muligheden for at indeksere bruger-profiler
Udbydere bør sikre, at brugernes oplysninger kun kan blive gennemsøgt af eksterne søgemaskiner, hvis brugeren har givet udtrykkeligt, forudgående og informeret samtykke. Standardindstillingen bør være, at profilerne ikke kan indekseres af søgemotorer.

Som ovenfor nævnt vil jeg gerne høre andres mening om anonymiseringen.