I 2007 gennemførte en medarbejder i firmaet  CSIS Security Group et forsøg med at oprette en fiktiv profil på Linked In for at se, om det kunne lykkes ham at skaffe en masse kontakter og gennem kontakterne få en indsigt i, hvad konkurrenterne lavede.
Han gjorde det også for at undersøge, hvor sårbare virksomheders medarbejdere gør deres virksomhed over for malware, som de får “tilbudt” via Linked In.

Han angav sig selv som tidligere medarbejder i et større, eksisterende firma og begyndte at invitere ”tidligere kolleger”. Han brugte så ti kontakter til at forbinde sig videre med deres hjælp, og de emails, han fik adgang til.
- I løbet af tre timer fik han den første accept på en invitation sendt ud til nogen, han ikke anede, hvem var.
- Efter tre dage fik han invitationer fra (komplet ubekendte) folk, som bare gerne ville have udvidet deres eget netværk.
- På mindre end to uger fik han bygget et netværk på 1300+ med emails navne og masser af virksomhedsinformation.

Forsøget er gjort i 2007, og kunne gentages i dag, for hovedpointerne går igen:
*Alt for mange forbinder sig med nogen, de ikke kender, alene for at få kontakter.
*Alt for mange siger ja tak til invitationer uden egentlig at vide, hvem de inviterer indenfor.
*Alt for mange klikker gladeligt på foreslåede links fra folk, de kender gennem Linked In og udsætter dermed deres virksomhed for at få malware ind i systemet.

Skyggesiderne ved netværk
Jeg er ikke sikkerhedskonsulent omkring malware og vira, men jeg synes eksperimentet viser meget godt, at der er skyggesider ved sociale og business onlinenetværk: Naturligvis kan de (mis)bruges for egen vindings skyld, naturligvis kan de bruges af fupmagere, og naturligvis skal man passe på.

Hvor er det så, man skal være opmærksom på netop Linked In?
Hvor er det hullerne ligger ?

- Medarbejdere kan medtage oplysninger om kunder mm, når de forlader virksomheden, idet man kan eksportere kontakterne. Flere og flere linker til kunder og samarbejdspartnere og synkroniserer med deres Outlook og får dermed adgang til kontakter, som er i firmaets kartotek.
- Konkurrenter kan snuse i dit netværk ved at se på din kontaktliste.
- Du kan uforvarende komme til at afsløre oplysninger om produkter og salgsmønstre.
- Du kan komme til at bryde forskellige love, for eksempel markedsføringsloven ved uoverlagte statusopdateringer.
- De samme statusopdateringer kan komme til at afsløre forretningshemmeligheder
- Hackere kan få adgang til dit netværk
- Man kan høste emails fra profilerne

Et eksponeret kontaktnet
Lad mig bare tage et af punkterne: Et eksponeret kontaktnet er kræs for folk, der vil have indsigt i virksomheders kundekartotek. Salgspersoner i en virksomhed er ofte de mest linkede personer, og en salgsperson kan uforvarende komme til at afsløre rigtig gode kontakter til firmaer, som en konkurrent gerne vil være i forbindelse med.
En anden kan altså få indsigt i, hvem der kender hvem. (Det er sådan set pointen med Linked In, men hvis man vil misbruge dette, kan man altså godt gøre det.)
For mig som journalist er det for eksempel værd at overveje, om mine kontakter skal være synlige for alle: En dag får jeg måske en god historie fra en virksomhed, og en anden kan med et enkelt blik på mit kontaktnet måske gennemskue, hvem af mine kontakter der kan være “deep throat” på denne virksomhed.

LinkedIn er pr. default sat op til, at dit kontaktnet automatisk vises – du skal ændre indstillingen selv, hvis du ikke ønsker at vise dem.
De fleste viser deres netværk , fordi det også netop er ideen med Linked In, men nogle nøglemedarbejdere skal måske overveje, om de vil eksponere kontaktnettet frem over.
I hvert fald bør virksomheden overveje, hvilken politik virksomheden skal have over for dette!
Og så er vi henne ved en af mine kæpheste – nemlig at virksomheder i meget højere grad bør indarbejde omgangen med de sociale medier i deres IT-og web- og mailpolitik.

Ingen paranoia , tak
Jeg vil gerne tage det forbehold, at dette indlæg er skrevet for at vise nogle af skyggesiderne ved LinkedIn.  Skam få den, der tænker ilde herom, fordi LinkedIn er jo ikke til for at blive misbrugt, og min principielle holdning er da også, at man bør gå efter åbenheden.
Mere om dette i de kommende indlæg.

En genvej til at have en professionel, troværdig og meget synlig tilstedeværelse på nettet er at oprette og vedligeholde en profil, nærmest et onlineCV, på businessnetværket LinkedIn.
En profil i dette netværk kommer højt op i søgningerne på ens navn, fordi LinkedIn som site er populært. En profil her bliver opfattet mere troværdig rent forretningsmæssigt end en facebook profil, som også kommer højt op i søgeresultatet, men som ikke opfattes som professionel.

Jeg har skrevet en artikel til Samdatas onlinemagasin.
Læs dér mere om, hvordan du kan trimme din profil, især hvis du er jobsøgende.

Det er vigtigt at dit aftryk er troværdigt og konsistent og en profil på linkedIn kan være med til at opveje nogle andre, måske lidt mindre seriøse, “fund” på nettet.

Se lige nærmere på dette skærmbillede, især på dét,  jeg har indrammet nederst:

En harmløs dialog på facebook mellem venner, der foretager sig helt almindelige ting og skriver helt almindeligt facebooksprog til hinanden. Og så, pludselig – NN giver en bedømmelse af profilindehaveren YY, og spørger
“Tror du at YY har taget heroin? Ja eller nej”

Konversationen fandt jeg for et stykke tid siden i en – dengang – fuldt åben profil, som alle kunne kigge med på.

Heroin er et ord, man stopper op ved. Bare tag dig, læser. Jeg er sikker på, at mere end halvdelen af dem, der læser dette indlæg, har valgt at læse det, fordi ordet i sig selv vækker nysgerrighed – hvad bliver det brug på nettet for?!
Antag nu, at du er arbejdsgiver, og du har fåt en ansøgning fra denne person YY.
Du står og vakler mellem at vælge YY eller en helt tredie person ZZ.  Ikke fordi det er en stor stilling, du skal have besat – det kan være den næste ekspedient i tøjbutikken, sågar blot en elevplads, men du tjekker, fordi du vil være helt sikker på, at vedkommende, som du har haft til samtale, er den rigtige for din virksomhed.

Et hurtigt tjek på nettet giver et par hits på begge personer. Et af hitsne er facebook, hvor ZZ har lukket sin profil, mens YY tillader alle at se konversationerne.
Kender man ikke lige jargonen på denne platform eller ved, at denne “bedømmelse af en person”  kan være noget, der indgår i en applikation,  kan man nemt få nogle uhensigtsmæssige associationer og en lille mistanke om, at der måske er noget, der ikke er fortalt helt rent ud ved samtalen. 
Skal arbejdgiveren tage en hurtig beslutning, kan denne lille kommentar fra en “ven” på en profil, være med til at rejse en tvivl, som ikke kommer den jobsøgende til gode.

Med andre ord:  
Det kan have betydning for dig, hvad ANDRE har lagt ud på nettet om dig.

Selv om du omhyggeligt passer på og tager ansvar for, hvad du selv lægger ud, er det andres “udlæg”, der er med til at danne det elektroniske omrids af dig på nettet.

Grunden til, at jeg endnu en gang tager dette op, er Urbans forside  forleden: ” Vi er frygtløse og  naive på nettet”. Urbans Gallupundersøgelse viser, at kun 3 ud af 100 mener, at der ligger oplysninger på nettet om dem, som giver et dårligt indtryk.

Det er sikkert sandt for rigtig mange, måske lige frem for de fleste,
men det sete afhænger af øjet, der ser.

Så længe, der er så mange utrænede i at afkode, hvad der står, og hvilken sammenhæng ord og billeder skal ses i, og så længe, vi ikke har vænnet os til at afkode os som hele mennesker skabt af mange indtryk og informationer, der ligger på nettet, bør man være påpasselig.

Men hvor langt skal vi gå i paranoiaen?
Jeg synes, der er  sket en bevægelse mod en meget større forståelse af, hvad der bør være på nettet, og hvad der bør holdes i private rammer. Hvis du ser hvad de interviewede i Urban artiklen svarer, når de spørges, om de er særligt påpasselige på nettet, svarer de
- Jeg tænker meget over det. Alt hvad der går længre end det klassiske drukbillede, ville jeg aldrig lægge ud.
- Jeg tænker mere over, hvem jeg giver adgang på facebook
- Jeg prøver altid på min blog at se tingene fra en positiv synsvinkel
- Jeg er meget kontrolleret med, hvad jeg lægger ud på min blog og min hjemmeside

Dejligt. Men igen, det er hvad de selv lægger ud. Det er ikke, hvad de andre lægger ud om en. Og nogle gange handler konversation på nettet om at være hurtigst med et kvikt svar –  nogle gange lidt for overkvikt.

Jeg synes, det er dejligt, at så mange er frygtløse. Vi skal have lov til at slå et slag med halen engang imellem, og ikke alt kal foregå på arbejdsgivernes prlmisser, sådan som én af de interviewede også komenterer i Urbans artikel.
I bedste fald er det fordi der vitterlig ikke er noget at frygte, men i værste fald har folk svaret til Gallupundersøgelsen uden at have tjekket, hvad der ellers er lagt ud om dem derude.

Man kan selv være elitebilist, men det er idioten i overhalingsbanen, der er skyld i ulykken.

Mikrobusiness - samler info, bøger og tip til selvstændige, freelancere og mikrovirksomheder

Så er skiftet en realitet:

Bloggen og hjemmesiden “Børsen Mikro” hedder nu
Mikrobusiness.dk

Fra årsskiftet ændrede Børsens Forlag navn til L&R Business, og dermed skiftede Børsen Mikro serien, som jeg har været ekstern fagredaktør på i tre år, også navn og er blevet en del af L&R Business.

Bloggen videreføres under det nye navn, hvor jeg blogger om tip, værktøj og bøger og andet interessant til mikrovirksomheder, freelancere og selvstændige.

Bogsalget fortsætter også, og jeg vil supplere med omtaler af andre forlags bøger, der kan være relevante for målgruppen.

404-HJÆLP
Det har været lidt af et kunststykke at flytte sitet, og jeg vil gerne nævne, at Anders Saugstrup fra Saugstrup.org har været en glimrende “flyttemand”.

Endnu tilbagestår en del rettelser, blandt andet fordi alle tagsne var skrevet ind i et gammelt system, som ikke kunne videreføres, så jeg skal ind og håndrette over 400 indlægs tags ! Hjælp mig, hvis du finder 404-sider, tak!

Og der er osse lidt med kategorierne…da jeg har samlet alle de selvstændige blogs fra tidligere bloggere til een blog.
Det vil sige, at du kan finde de gamle og gode blogindlæg fra blandt andre Ulla Lisa Thordén, Trine Kolding og Julie Lindegaard på sitet.

Hvis dit feed skulle gå i udu, må du gerne genopfriske feedet i din feedreader.
Her er feedet:

NYHEDSBREV:
En ny feature er, at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev. NB: Du skal ikke tilmelde dig det, hvis du allerede har skrevet dig op via mit gamle modul på Amedia. kan du ikke huske, om du har, så må du bare leve med, at du får to breve

VÆRKTØJ
Jeg vil gerne gør opmærksom på, at der er masser af glimrende værktøj på Mikrobusiness.
Jeg véd for eksempel , at rigtig  mange på denne blog , går efter Samarbejdsaftaler og skabeloner til samarbejdsaftaler.
her finder du også NDA, helikopterperspektiv over dine næste ti år som selvstændig,  med mange flere.

foto Jo Selsing

Her er den formelle tekst:
Forfatteren og journalisten Abelone Glahn fortæller, hvordan fødslen af et par enæggede drenge i sidste ende førte til, at hun blev specialist i onlinecommunities, forfatter til otte bøger og supernetværker!
At bruge sig selv og sine oplevelser i bøger kræver en delikat balancegang mellem det private og det personlige. På denne aften fortæller den 54-årige forfatter om, hvordan hun har brugt sine oplevelser i sit forfatterskab på en måde, så hendes bøger om såvel tvillinger som om det at drive selvstændig virksomhed og om at bruge internettet, er blevet så overordentlige populære. Som en læser skrev til hende efter udgivelsen af bogen ”Mikrovirksomheder med vokseværk”:
“Efter at have læst de første sider, tænkte jeg: “Hvordan kan hun vide, at det lige præcis er sådan her, jeg har det?”
Abelone Glahns seneste bog er ”50+ og nystartet – engang imellem er man nødt til at fyre sin arbejdsgiver”.

 Tid og sted: 12. januar kl 19.00
La Oficina, Suomisvej 4, Frederiksberg C

For nylig ændrede Facebook måden, man kan sætte sine privatlivsindstillinger på. Deres nye politik har givet anledning til en hel masse diskussion, fordi ændringerne ikke nødvendigvis er til det bedre, skønt det umiddelbart kunne se sådan ud.

Jeg har fundet et par indlæg, der er interessante at læse i deres fulde omfang.
Først og fremmest en meget kritisk gennemgang (hvor det kan betale sig at læse kommentarerne også) af den nye politik, som direkte kaldes fiasko.
Det er Jason Kincaid på Techcrunch, der kritiserer, især for at facebook med sine muligheder for at dele wallposts, opslag mm med andre end sine venner, gør facebook til et mindre nært socialt netværk med dem man kender, og mere til et vidt åbent forum.
Det er især mulighederne for at dele med “everybody”,  eller “alle” som det hedder i den danske version, som anklages for at gøre opdateringer tilgængelige for almindelig googlesøgning, og altså ikke for ens private vennekreds alene.

Få Techcrunchs forklaring på originalindlægget ved at klikke på billedet

Det kan betyde, at man uforvarende kommer til at være åbenmundet over for langt flere, end man tror. Hvis man senere ønsker at stryge opdateringer som har været publiceret offentligt (til everyone/alle), kan facebook desværre også kun garantere for, at det bliver strøget i facebook selv, ikke hvis det ligger ude andre steder og evt er genbrugt. Du kan altså ikke holde mund med tilbagevirkende kraft.

Techcrunch er meget kritisk over for, om facebook er ved at slippe sin egenart af hænde for i stedet at opnå en funktion, der kan konkurrere med Twitter.

En mindre kritisk stemme kommer fra allfacebook, der til gengæld har lavet en anderledes video, som forklarer 10 punkter, enhver bør kende i privatlivsindstillingerne.

Jeg er personlig en lille smule træt af de små tutorials med hastigt udklippede papirstumper, der flyttes frem og tilbage på en tavle for at forklare funktionerne, og jeg synes, denne video gør sig umage med at forklare, hvordan man indstiller sine settings på en sjovere måde, mget nede på jorden for alle dummies. Dejligt med lidt videofornyelse.

De fleste råd vil man kende, eller nemt kunne tænke sig til, når man sætter sine nye privatlivsindstillinger, men der er et par tricks, som er gode at kende. Indstillingerne går i høj grad på en facebookbruger, der bruger facebook som privatperson, ikke en der bruger den til business.
Se videoen:

Endelig er der facebooks egen forklaring på de nye indstillinger:
De er såmænd simpelt nok forklaret, men det er fornuftigt at vende argumenterne om: For eksempel anbefaler facebook, at man lader sine basisoplysninger om familie og sig selv være åbne for alle, fordi alle så man finde ud af, om du er den person, de leder efter.
MEN, det er jo netop dine måske meget private oplysninger, der bliver åbne for alle – og har du egentlig lyst til det?
Her er, hvad facebook skriver – tænk det lige igennem den anden vej også.

Vi anbefaler, at Alle skal kunne se de oplysninger, der gør det lettere for venner at finde, identificere og finde ud af mere om dig. Dette inkluderer basisinformation som din Om mig-beskrivelse, Familie og Forhold, Arbejde og oplysninger om Uddannelse og Website, så vel som opslag, du opretter som f.eks. billedalbum og statusopdateringer.

Husk, at oplysninger, som er synlige for Alle kan ses af alle på internettet. De er synlige for alle, der ser din profil, og Facebook-forbedrede applikationer og websites, som du bruger, har adgang til dem. Derudover kan de være synlige i søgemaskiner eller via RSS feeds.

 

Der er et par dage tilbage af de flestes juleferie. Brug lige lidt tid på at sætte dig ind i, hvordan de nye indstillinger håndteres.

Brug tid på at inddele dine venner i grupper!!!
Et af de (gamle og gode) råd, der er allermest træls ( for dem, der har mange venner) er, at inddele sine venner i forskellige grupper. Det tager lang tid, men det er virkelig nyttigt. For eksempel i “familie”, “arbejde”, “sport” . Det tager ret megen tid at gennemgå hver af vennerne og tildele dem en gruppe, men det kan betale sig på længere sigt, fordi du kan bruge privatlivsindstilingerne til for eksempel at give dine venner og familie adgang til at se dine opdateringer eller fotos, men udelukke dem, du har kategoriseret som tilhørende “arbejde”, altså nogen, der ikke skal vide alt om dig.
Husk så også at bruge disse gruppetildelinger, når du siger ja til nye venner.
Hav nogle gode juledage – og glem ikke livet uden for computeren …….

I løbet af én dag (i Amerika) sendes der
- over 210 milliarder emails, hvilket er mere end et helt års breve i US-Mail, det amerikanske postsystem
- flere end 3 millioner billeder lægges ud på flickr – hvilket svarer til et fotoalbum med 375.000 fotos
- 43.339547 gigabytes bliver sendt via mobiltelefoner. Det er bytes nok til at fylde enten 1,7 million Blu ray CDer, eller 9,2 millioner DVDer eller – helt old school, men vi kan stadig godt huske dem, 63,9 trillioner 3,5” disketter.
- der bliver tjent 145 millioner dollars på indhold, der genereres via mobile tjenester, heraf er 13 millioner genereret af mobile spil alene
- facebook optager mere end 700.000 nye medlemmer om dagen, svarende til indbyggertallet i Guyana
- 45 millioner opdateringer sendes ud på facebook, mod “kun” 5 millioner tweets på Twitter
- og bloggere skriver 900.000 indlæg på een dag, tilstrækkeligt med postings til at fylde en New York Times udgave i 19 år i træk

Created by Online Education

Kilde er Online Education: Sitet publicerer  letfattelige og humoristiske grafikker over sværtfattelige statistikker. Det er en guldgrube af glimrende tankevækkende illustrationer over hvorfor amerikanere er fede, hvad flaskevand koster af investering og hvad det producerer af affald, etc etc.
Jeg står ikke inde for sandfærdigheden af tallene – det tilkommer ikke mig at vurdere tallenes konsistens, men det ser troværdigt nok ud for mig.

Desuden er bloggen et overflødighedshorn af særprægede oplysninger, som alle sammen er tilført et vist humoristisk tvist.

The online education net

Tak for tippet til Okay junkie

2 millioner danskere er på facebook, (tæt på  2.241.520 )men hvor i landet er de fleste?
Komfo har lavet en undersøgelse over den demografiske fordeling af facebookbrugerne i landet og også kigget på gennemsnitsalderen for de 50 mest facebookede byer.
For hvor hypet er Facebook? I hvert fald meget forskelligt fra by til by.

Det er ikke nødvendigvis særligt overraskende, at de store byer har en høj penetration, men sådanne oversigter er altid sjove at se på i forhold til, hvor man selv ligger. “Min” nærmeste “storby” er Nykøbing Falster. Her er der 5380 brugere, med en gennemsnitsalder på 30,1 år og med en peneration på 21%. Her i byen er der flere mænd end kvinder, i modsætning til på landsplan. (Altså, der er en meeeeget lille forskel, det er næsten 50-50.) Komfo har gjort oversigten grafisk også, her for NykøbingF:

Når jeg nu bor her på Lolland-Falster ( som om man kan bo på to øer på een gang – men sådan siger folk (udefra) altså om vores egn!), er det sjovt også at se på andre tal. For eksempel viser Komfos undersøgelse, at Nakskov er den mest kvindedominerede facebookby med 55,9 procent kvinder (modlandsgennemsnittet på 52%).

komfo selv er heller ikke overrasket over undersøgelsens resultater, men har lavet undersøgelsen for at give virksomheder og organisationer en mulighed for bedre at kunne overveje om deres lokale publikum/kundegrundlag har interesse i facebook.
Rasmus Møller Nielsen siger selv i den medfølgende pressemeddelelse:

- Undersøgelsen er behæftet med en vis usikkerhed, men essensen af den bør bestemt være brugbar for alle virksomheder, organisationer, kommuner og andre, der på nuværende tidspunkt går og overvejer at bruge Facebook i deres kommunikation med kunder, brugere og borgere. Det kan godt være, at Facebook i 2009 er blevet kendt i hele Danmark, men brugen er altså meget forskellig afhængig af, hvor man kommer hen i landet.
Dette billede afspejles ikke i interessen for Facebook, som der ser ud nu, men det bør det komme til i løbet af 2010. Vi håber, at undersøgelsen vil være anvendelig og vil bidrage til dette.

Det er en ganske særlig dag i dag, mandag den 7. december, og jeg mener ikke på grund af klimatopmødet. I dag er det ti år siden jeg åbnede sitet tvillinger.com, et site, der startede med nogle få sider om tiden efter fødslen frem til skolegangen, og som i dag er Nordens største hjemmeside for og om tvillinger med tvillingebutik og ni onlinegrupper samt et forum for dem, der har mistet deres medtvilling.

Hvorfor er det interessant at blogge om på denne blog, der ellers handler om virtuelle fora?
Jo, fordi denne hjemmeside har netop været dén, der førte til, at jeg i dag rådgiver om virtual communities og sociale medier. Her er forklaringen:
Jeg er journalist og mor til enæggede drenge, der i dag er 19 år. Da jeg arbejdede som fastansat på DR, besluttede jeg at lave en multimedieproduktion om tvillinger, fordi jeg mente, der manglede en sådan. Ikke meget stof kunne man finde på dansk om tvillinger, og når jeg nu både havde tvillinger og evnen til at formulere mig, var det oplagt, at jeg skulle lave en sådan.
Jeg budgetterede med TV-programmer, DVDer, eller CDIer, som de hed dengang, undervisningsvidoer, lysbilledshow ( ja, det ER ti år siden), håndbøger og fagbøger, og til slut i budgettet havde jeg et punkt, der hed Hjemmeside. Budgettet var på 8 millioner, som jeg søgte forskellige steder, men jeg fik afslag på afslag. Undtagen fra Journalistforbundets Ophavsretsmidler, der gav mig 56.000 kroner til at virkeliggøre det, der stod nederst på listen – en hjemmeside. Det blev til tvillinger.com, men kun fordi jeg var superheldig:

På samme tid åbnede det, der i dag kendes som Netdoktor.dk, en af pionerene inden for onlinefællesskaber og portaler. Dette nyskabende sundhedssite var stiftet af en læge Carl J. Brandt, og en journalist, Rune Bech, og jeg fik et møde med de to, hvor jeg fortalte, at jeg ville lave et site om tvillinger. De viste mig en stor tiltro og sagde, at de gerne ville linke til mit site, hvis der var tilstrækkeligt professionelt stof deri. Og, hvad endnu mere væsentligt var, de forærede mig tre dage med optræning i at lave hjemmesider,  i Front Page, så jeg tog til Svendborg og lærte fra bunden, hvordan man lavede hjemmesider. Min lærer fik senre tvillinger selv!!

På forhånd havde jeg planlagt indholdet, vidste jo som tvillingemor udmærket, hvilket stof, der skulle lægges i sitet, og manglede blot kompetencen til at lave hjemmesiderne. Den fik jeg, og det betød et tigerspring for både tvillingesitet, og for de mange andre hjemmesider, jeg har kastet mig ud i siden.
Jeg sagde mit job op og startede som selvstændig og åbnede tvillinger.com i december 1999 fuldstændig uden at vide, hvilken konsekvens det fik. Jeg havde troet, jeg skulle drive almindelig freelancevirksomhed og havde ikke nogen anelse om, at denne hjemmeside kom til at ændre min tilværelse:
Et par uger efter åbningen af tvillinger.com skrev en mor til mig: Fint, du har oprettet sitet, men kunne du ikke oprette en postgruppe for tvillingeforældre.
Jeg anede ikke, hvad kvinden mente, og hun forklarede mig det meget enkelt, at en postgruppe var et sted, hvor man på Internettet kunne mødes og dele erfaringer med andre uden at mødes i virkeligheden. En måned efter var  listen oppe at køre.

Selvfølgelig kunne en sådan oprettes og i skrivende stund har den liste netop rundet 915 medlemmer. Den blev stiftet 7. januar 2000.
Hvad jeg ikke var klar over var, at jeg nu havde samlet det, der i fagtermer hedder et community, et sted på nettet hvor man ikke alene finder oplysninger, information og fakta, men også er i stand til at dele viden og erfaringer med andre med henblik på at udvikle og lære nyt.
I dag er tvillingesitet begavet med 9 postgrupper, hvoraf den allerførste klart er den mest aktive. Tvillingesitet er stort, velbesøgt og velrenommeret, men ikke specielt indtægtsgivende – det kunne det godt blive, hvis jeg valgte at prioritere de kommercielle kræfter her – men jeg bruger det snarere som et 100 procents pilotprojekt til at afprøve nyt ting på nettet. Jeg har åbnet en mindre internet forretning, og jeg er i gang med et eksperiment, hvor tvillingeforældre fra hele Danmark bidrager online til skrivningen af en bog med gode råd til andre forældre. I begyndelsen fik jeg også mange tip til historier, som jeg kunne sælge freelance, ligesom det har givet mig en række utrolig vigtige internationale kontakter.
Jeg udgav også i de første år som freelancer to bøger om tvillinger, en om de første ti år og en om voksne tvillinger, holdt foredrag om adskillelse, skolegang mv. og arbejdede en del med at holde foredrag om tvillinger for både forældre og fagpersonale. Men selv om jeg på grund af dette engagement i tvillinger i mange år var mest kendt som ”hende med tvillingerne”, lever jeg i dag af noget andet.

At forstå hvordan communities virker og se potentialet i, hvad de kan bruges til flyttede min virksomhed et helt andet sted hen. Det gik op for mig, at Internettet ville byde på mange flere muligheder for communities, og at jeg ville kunne lave mig en forretning med rådgivning om disse.

Det er dét, jeg lever af i dag – men tvillingestoffet er present hele tiden – jeg er i gang med endnu en bog om voksne tvillinger, der skal udkmme i 2010, og da tvillinger aldrig bliver umoderne, vil mit site formentlig også tage ti år mere  – men hvem ved hvordan det ser ud til den tid.