27. september 2011
Netværk
Ingen kommentarer
Forfattere, journalister, fotografer, illustratorer, skribenter og publicerende af mange slags gives nu muligheden for at mødes på et tværfagligt seminar, der sætter fokus på nye publiceringsmetoder og nye forretningsmodeller set med forfatterens øjne.
Arrangementet kaldes NewPub MeetUp og finder sted i november i København og i foråret 2012 i Aarhus. Begge arrangementer er handlingsorienterede seminarer, der lægger vægt på at høre om konkrete erfaringer og se praktiske eksempler. Her kan alle, som skriver bøger, hente viden og inspiration om produktion, salg, selvudgivelse, print on demand, e-bøger, apps, online-salg i Danmark og internationalt, social media marketing m.m.m.
Bag seminarerne står undertegnede, Abelone Glahn og forfatteren Karsten Pers. Vi eksperimenterer selv med udgivelse og nye forretningsmodeller, som blandt andet internettet giver. Dansk Journalistforbund og Dansk Forfatterforening støtter økonomisk NewPub-initiativet , som er det første samlede initiativ for at udbrede kendskabet til og brugen af de mange nye udgivelsesmuligheder, der følger af den teknologiske udvikling og ændringerne i forbrugeradfærd.
Læs videre…
16. september 2011
Skarpe skud
7 kommentarer
Eklatant redaktionelt fejlskøn at udelade de lokale resultater og repetere personfokuseringen!
Så lykkedes det TV stationerne at tage også selve valgaftenen fra os!
Op til valgdagen har vi skullet leve med en klapjagtlignende dækning af kandidater udstyret med GPS, og med optagelser foretaget mere og mere private situationer. På valgdagen frem til lukningen af valgstederne måtte vi fortsat leve med den fortsatte totalt overskruede personfiksering, hvor vi fulgte de samme kandidater og deres bevægelser igen og igen. Så personkoncentreret har de sidste tre uger været, at mange i de seneste dage har valgt TV fra.
Denne politikerfokusering kunne da ikke fortsætte også på valgaftenen, vel? For valgaftenen er jo Vælgernes. Det er jo OS, der afgør, hvad der skal ske, og det er VORES stemmer, der skal høres. På en rigtig valgaften skal vi høre, hvad vi har stemt rundt om i landet. Vi skal mærke hinanden, vi skal følge med i hver afkrog og hver storby. Vi skal føle demokratiet, vi skal mærke, at vi bliver værdsat.
Bare denne ene dag, disse seks timer fra valgstedet lukker, til partilederdebatten er overstået.
Men også dette kunne TV-stationerne tage fra os.
Vi har nu siddet fra klokken 20 går aftes til klokken 02 i nat i håb om at få indblik i, hvad VI sagde. Hvad VI valgte. Hvad VI tænkte, Hvad Vi ville.
Og hvad fik vi? Igen en fuldstændig opskruet personfikseret, kaotisk, usammenhængende, uskøn, og gentagende ”reportage” fra et hav af journalister på overarbejde, der interviewer politikere, der ikke kan sige noget som helst fornuftigt, før valgresultatet foreligger.
Læs videre…
22. august 2011
Kultur, bøger og musik, Netværk
1 kommentar

Forfatter AS er en glimrende vejledning til dig, der har skrevet bog og vil udgive den selv
Det var lige den bog, jeg manglede!
Sjældent har jeg haft det sådan med en bog, som med Jan B. Fellands bog, der udkommer i dag “Forfatter as” – sådan udgiver du en bog og opbygger en business omkring den.”
Bogen er en skridt for skridt vejledning til den, der HAR et manus, og som nu ønsker at udgive det. På dansk, på engelsk, selv, med forlag, uden forlag, som ebog, som fysisk bog, som pamflet, som pdf, ja alt hvad man kan tænke sig.
Det er vel at mærke ikke en bog om at skrive bøger, men en bog om at udgive bøger.
Den bog, vi er mange, der har tørstet efter, fordi oplysningerne om, hvordan man gør, ligger så spredt på nettet, og er så svære at validere.
Læs videre…
4. august 2011
Blogs, Det virtuelle håndtryk, Kursus, Netværk
Ingen kommentarer

Disse mænd hedder alle sammen Jim Killeen
Prøv lige for sjov at se denne video, om en mand, der googler sit navn, finder et hav af andre med det samme, rejser rundt til en lang række af dem og interviewer dem, og ender med at lave et møde med syv af dem.
De hedder alle sammen Jim Killeen
Han fandt dem ved at google sit eget navn. Og han er ikke den eneste, der finder en, der hedder det samme.
Læs videre…
28. juli 2011
Det virtuelle håndtryk, Employer Branding og virtuel rekruttering, Linked In, Netværk, Sociale medier
Ingen kommentarer
Især i nedgangstider kan det være guld værd for virksomheder at holde kontakten til de tidligere ansatte, for når opsvinget kommer, mangler man kyndige hænder. At kunne dykke ned i og vælge fra bunken af kvalificerede, tidligere ansatte, som man desværre har måtet skille sig af med på grund af krisen, gør det nemmere, billigere og mere effektivt at genansætte, end hvis man skal forfra med en ansøgningsrunde, annoncering, samtaler, udvælgelser og indkøring af nye.
Det udtaler jeg mig detaljeret om i Berlingskes Businesstillæg i går, læs her. Et par citater:
“Danske virksomheder går glip af både forretninger og dygtige medarbejdere i stride strømme, fordi de ikke holder kontakt med de mennesker, der forlader deres organisation.”
Læs videre…
22. juli 2011
Markedsføring
Ingen kommentarer

Lær at sælge dig selv som selvstændig
Ja, så skal vi til det igen efter sommerferien – dét dér med at sælge os selv. Mange selvstændige vægrer sig ved det, men tro mig – det kan blive en sport også for dig. Og det er slet ikke svært, for Vi er ikke dyre, vi er værdifulde. Vi skaber værdi hos vore kunder, og dén vil de gerne betale for.
Mange selvstændige har imidlertid svært ved at prissætte sig selv og at forhandle prisen: Endnu flere har svært ved salgsopringninger og ved at sælge sig selv i mødet med andre.
Jeg holder kursus i Salgsteknik for den salgssky selvstændige i “Sommerskole for selvstændige” tirsdag den 2. august på Frederiksberg i København 13.30-17.00 pris 685.- kr inklusiv bogen “Sæt pris på dig selv – sådan sælger du dit særpræg” af Ulla-Lisa Thorden.
Hvis du vil følge med i, hvad Ulla-Lisa blogger af nyttigt om salg og salgteknik, viljeg anbefale blogen “Luspank og iderik”, – “Ludfattig og iderig”, som også er titlen på hendes opfølgende bog for salgsforskrækkede folk i den kunstneriske branche.
Bloggen feedes ind på Mikrobusiness, hvor du også får andre gode tip.
Læs videre…
28. juni 2011
Kultur, bøger og musik, Kursus
2 kommentarer
Den næste Sommerskole for selvstændige griber fat i de mange, der gerne vil omsætte deres ekspertise til en bog.
Men hvordan gør man lige det?
Tirsdag den 5. juli: Skriv din egen fagbog kl 13.30-17.00
v. Rikke Moos, forfatter til “Fra ide til bestseller”
Investér 4 timer af din tid, og find ud af, hvad du og din business går glip af ved at blive ved med at bremse dit bogprojekt.
Du bliver også præsenteret for en effektiv trin-for-trin metode, der guider dig igennem udviklingen af din bogidé, gør dig skriveklar på under 1 uge – og gør skriveprocessen både sjov og overkommelig.
Du vil også lære om, hvordan du kan tjene mindst 50 % mere på din bog, end du får ud af en standardforlagskontrakt – og hvordan du bruger din bog til at skabe vækst i din business.
Kurset inkluderer bogen “Fra ide til bestseller”
Kurset finder sted som de andre Sommerskole for selvstændige på La Oficina , Suomisvej 4, Frederiksberg:
Prisen er 685 kroner inklusiv forplejning og bog. Tilmelding her.
17. juni 2011
facebook, Netværk, Sociale medier
4 kommentarer
Der har været så mange hits på mit gamle indlæg fra 2009 om at dele facebook-venner op i lister, at jeg har måttet revidere dette i forhold til, hvordan tingene foregår på facebook nu.
Her er det nye indlæg ( pr 16.6.2011). Det kan dog stadig være interessant at se det gamle indlægs kommentarer, da der har været mange spørgsmål siden indlægget blev lavet første gang.
Den gennemsnitlige facebookbruger har omkring 250-300 såkaldte venner. Det er ikke alle sammen venner i gammeldags forstand, men bekendte, kolleger, familie, gamle kammerater eller helt nye ukendte, som man bare har sagt ja til at være forbundet til.
Ikke alle skal kunne følge med i alt, hvad man skriver, og det kan derfor være meget nyttigt at inddele sine venner i forskellige grupper, eller lister som det hedder på facebook, lister, som man kan tildele forskellige rettigheder.
Læs videre…
15. juni 2011
Det virtuelle håndtryk, Kursus, Markedsføring, Sommerskole
Ingen kommentarer

Velkommen til Den gamle Skole i Maglebrænde, hvor kurset holdes for 5.år i træk
Så er der åbnet for det eneste heldagskursus jeg kører i Sommerskole for selvstændige, nemlig kurset
“Onlinemarkedsføring for små midler – rettet mod selvstændige.”
Det foregår i Maglebrænde Gamle Skole på Falster.
Det er 5. år i træk, jeg kører denne sommerskole.
Læs mere om det fyldige program her
Resten af Sommerskolen finder sted i København og er kun halvdagskurser.
Læs videre…
13. juni 2011
facebook, Skarpe skud, Sociale medier
Ingen kommentarer
Den såkaldte Brønderslevsag har udviklet sig ubehageligt på facebook. Efter en TVudsendelse oprettede en privat mand en hadegruppe på facebook, hvori den pågældende socialrådgiver, som i TVdokumentaren erkendte, at der var sket en fejl fra kommunens side, blev hængt ud med navns nævnelse. Lad os kalde personen for “Sagsbehandleren”. Hadegruppen hedder således “Vi kræver afgang af “sagsbehandleren”"
Angrebene på den pågældende kvinde blev så hadske, at kommunen forleden gik til politiet:
- Vi har politianmeldt skribenterne og stifteren af facebookgruppen. Vores eneste våben er en politianmeldelse for at komme den her hetz til livet – en hezt, der er gået langt ud over alle grænser, sagde borgmester Lene Hansen (S) til nordjyske.dk
Den 21-årige stifter lover kort efter (torsdag den 9.juni), at hadegruppen lukkes samme aften, men det sker ikke alligevel!
Fordi en anden tilbød at føre den videre!
Ifølge Politiken skrev den unge mand på gruppens wall: »Orker ikke dette mere, denne gruppe er løbet ud på et sidespor, hvor den slet ikke skal være…«.
Han opfordrede derefter alle til at slette sig fra siden, så han kunne slette gruppen. MEN i stedet bad en anden Facebook-bruger om lov til at køre siden videre, og derfor eksisterer den stadig, skriver Politiken.
Læs videre…