Voksne netchikaneres både på arbejde og hjemme

netmobbingNetchikane og netmobning er ikke forbeholdt børn og unge. Også voksne mobbes på nettet og forulempes på forskellige måder.

En gruppe svenske forskere på Malmø Högskola er i gang med en større undersøgelse af denne cybermobning, og de foreløbige resultater viser, at netchikane mod voksne til en vis grad ligner den fysiske mobning, der allerede kendes, men har dog nogle helt særegne kendetegn:

– netmobningen fortsætter efter arbejdstid og rammer også inden for hjemmets fire vægge.
– netmobning foretages som oftest af anonyme og er ofte mere aggressiv.
– netmobning kan læses af alle, fastholdes på nettet i årevis og indgår mod personens vilje i ens virtuelle håndtryk.
– netmobning handler også om IKKE at være på nettet – altså at blive mobbet ved at blive holdt uden for grupper på nettet.

De tre forskere, hvis projekt løber til 2016, er Rebecka Forssell, ph.d.i urbane studier på Malmö Högskola , Sandra Jönsson, lektor i lederskab og organisation og Tuija Muhonen, professor i arbejdsvidenskab .

Projektet er blevet indledt med en pilotundersøgelse, der inddrager interviews og en spørgeskemaundersøgelse via Facebook. Forskerne er derefter gået i gang med et online spørgeskema blandt omkring 1.500 medarbejdere og ledere inden for to udvalgte brancher. I den sidste del af projektet gennemføres fokusgrupper med en række ledere i de undersøgte organisationer. Interviewenes formål at identificere de underliggende årsager og fremhæve følgerne af cybermobning for den enkelte medarbejder og for tilrettelæggelsen af arbejdet.

Hjemmet er ikke ukrænkeligt længere

I en artikel i Sydsvenskan fortæller forskerne mere om konsekvenserne, blandt andet om, at mobningen ikke længere foregår alene på arbejdspladsen, men fortsætter hjemme: Også i hjemmet kan man være udsat for cyberchikane, fordi en udhængning eller en forulempelse kan fortsætte efter arbejdstid på såvel ens computer som på mobiltelefon eller tablet, fordi vi har så flydende grænser mellem arbejdsliv og privatliv. Og hvor man tidligere kunne være glad for, at en arbejdsrelateret mobning stoppede, når man kom hjem til sit private helle, kan den digitale chikane trænge ind gennem hjemmets mure så at sige.

I Danmark har man netop vedtaget en lov, der gør arbejdsrelateret chikane og trusler om vold også efter arbejdstid til et problem, som arbejdsgiveren har pligt til at løse, altså ikke kun, når chikanen foregår i arbejdstiden, men også efter arbejdstid.

Ekskluderende mobning
De tre forskere fortæller også, at de er blevet overraskede over, at en digital mobning også mærkes i form af en eksklusion – den kan foregå på en mere passiv måde, hvor emails konsekvent bare ikke bliver besvaret, eller at svarene kommer for sent. Dermed kan man blive afskåret fra at nå frem til møder, man skulle have været til, eller vigtig information kan glippe. Det kan være, at man bliver udelukket fra onlinesamtaler i facebookgrupper, fordi man ikke er blevet lukket ind, eller fordi man bliver blokeret. Ifølge de svenske forskere er der chefer i undersøgelsen, som har oplevet, at medarbejdere har oprettet lukkede facebookgrupper alene med det formål at få fyret chefen.

Både i spørgeskemaundersøgelse og ved interview har de svenske forskere desuden fået kendskab til egentlige trusler, der er rejst på de sociale medier herunder også interne blogs. Der er altså ikke kun tale om mobning, men om reelle trusler.

Hvordan håndterer vi det?
Hidtil har forskningen vist, at kun ganske få chefer og ansvarlige ved, hvordan de skal håndtere cyberchikanen.

– Man kan ikke stoppe mobningen, den forekommer alle steder, hvor der findes mellemmenneskelige relationer, siger Tuija Muhonen til Sydsvenskan. – derimod kan en arbejdsplads arbejde aktivt med kultur og arbejdsklima, som man gør på skolerne. Det handler ikke om individer, men om hvad der opfattes som en okay måde at optræde på, sige eller gøre på en arbejdsplads og interne mellem kolleger, uanset om det er i kantinen eller online.

Jeg har tidligere skrevet om håndteringen og vil henvise blandt andet til indlægget her .

 

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.