Eklatant redaktionelt fejlskøn at udelade de lokale resultater og repetere personfokuseringen!

Så lykkedes det TV stationerne at tage også selve valgaftenen fra os!
Op til valgdagen har vi skullet leve med en klapjagtlignende dækning af kandidater udstyret med GPS, og med optagelser foretaget mere og mere private situationer. På valgdagen frem til lukningen af valgstederne måtte vi fortsat leve med den fortsatte totalt overskruede personfiksering, hvor vi fulgte de samme kandidater og deres bevægelser igen og igen. Så personkoncentreret har de sidste tre uger været, at mange i de seneste dage har valgt TV fra.

Denne politikerfokusering kunne da ikke fortsætte også på valgaftenen, vel? For valgaftenen er jo Vælgernes. Det er jo OS, der afgør, hvad der skal ske, og det er VORES stemmer, der skal høres.  På en rigtig valgaften skal vi høre, hvad vi har stemt rundt om i landet. Vi skal mærke hinanden, vi skal følge med i hver afkrog og hver storby. Vi skal føle demokratiet, vi skal mærke, at vi bliver værdsat.
Bare denne ene dag, disse seks timer fra valgstedet lukker, til partilederdebatten er overstået.

Men også dette kunne TV-stationerne tage fra os.
Vi har nu siddet fra klokken 20 går aftes til klokken 02 i nat i håb om at få indblik i, hvad VI sagde. Hvad VI valgte. Hvad VI tænkte, Hvad Vi ville.
Og hvad fik vi? Igen en fuldstændig opskruet personfikseret, kaotisk, usammenhængende, uskøn, og gentagende ”reportage” fra et hav af journalister på overarbejde, der interviewer politikere, der ikke kan sige noget som helst fornuftigt, før valgresultatet foreligger.

Læs videre…

Den såkaldte Brønderslevsag har udviklet sig ubehageligt på facebook. Efter en TVudsendelse oprettede en privat mand en hadegruppe på facebook, hvori den pågældende socialrådgiver, som i TVdokumentaren erkendte, at der var sket en fejl fra kommunens side, blev hængt ud med navns nævnelse. Lad os kalde personen for “Sagsbehandleren”. Hadegruppen hedder således “Vi kræver afgang af “sagsbehandleren”"

Angrebene på den pågældende kvinde blev så hadske, at kommunen forleden gik til politiet:
- Vi har politianmeldt skribenterne og stifteren af facebookgruppen. Vores eneste våben er en politianmeldelse for at komme den her hetz til livet – en hezt, der er gået langt ud over alle grænser, sagde borgmester Lene Hansen (S) til nordjyske.dk

Den 21-årige stifter lover kort efter (torsdag den 9.juni), at hadegruppen lukkes samme aften, men det sker ikke alligevel!
Fordi en anden tilbød at føre den videre!
Ifølge Politiken skrev den unge mand på gruppens wall: »Orker ikke dette mere, denne gruppe er løbet ud på et sidespor, hvor den slet ikke skal være…«.
Han opfordrede derefter alle til at slette sig fra siden, så han kunne slette gruppen. MEN i stedet bad en anden Facebook-bruger om lov til at køre siden videre, og derfor eksisterer den stadig, skriver Politiken.

Læs videre…

Først 23 minutter inde i et foredrag med brasilianeren Ana Maria Nicolaci-da-Costa, (som jeg omtaler i mit forrige blogindlæg) er der endelig en der fra salen siger til hende: “Gider du lige tage din ørering af, for den klakker hele tiden ind mod dit headset!”

Kender det godt!!
Headset, som skal sættes rundt om hovedet i en bøjle, så mikrofonen placeres ud for den ene kind, kan muligvis give en bedre lyd end en klipsmikrofon, men hvem pokker har opfundet dem!! Det er i hvert fald ikke en kvinde!!

Når man har øreringe af metal på, klakker de hele tiden mod headsettet, hvilket er megairriterende ikke kun for oplægsholderen, men også for alle tilhørerne. Foredrag på foredrag har jeg gennemført, hvor jeg har måttet stå “halvnøgen” med kun den ene af mine øreringe på, fordi den anden larmede for meget.

Læs videre…

Også i resten af verden diskuteres den digitale dagsorden

Der er behov for, at nogen sætter den digitalpolitiske dagsorden i Danmark og skaber debat ved dels at levere meninger, dels analyser og viden. Informationsteknologien er på godt og ondt en del af vores kultur og fælles fremtid. Politik finder ikke kun sted på Christiansborg eller nede på kommunen, den skabes også i virksomhederne, i hjemmene, i skolerne, på e-handelssites, på spillekonsollerne, hos teleselskaberne og på hospitalerne.?

Derfor sagde jeg ja, da Christian Schade for kort tid siden spurgte, om jeg ville være med i Digitalsyndikatet. Det er et bloggerfællesskab, som åbner i dag.
Ja, fordi også jeg savner et samlende sted, der tager diskussioner, som både åbner for forbrugervinkler og forskningsvinkler, og ja, fordi jeg godt kan lide, at der ikke er 100 dage fra tanke til handling, når formålet er fornuftigt og konstruktivt.
Jeg har selv bidraget med et indlæg, der tager fat i de dilemmaer, som forlagsbranchen står over for i 2011, som netop af bladet Bogmarkedet, der udkommer i næste uge, er blevet udnævnt til Året, hvor den digitale publicering slår igennem.

Læs videre…

Indfør et onlinekørekort som obligatorisk kursus på arbejdspladserne.

At det ikke har været særlig svært at finde ud af navnet på en erhvervskvinde, der blev inddraget i en kokainsag, trods et navneforbud, og at fortrolige bankoplysninger er blevet lækket på nettet i forgangne uge får nu politikerne til at melde, at man skal se nærmere på, om lovgivingen omkring hvad der må skrives på nettet, er tidssvarende, for at folk ikke kommer i klemme.

Bøder er ikke vejen frem
Jeg kan godt være enig i, at det vil være nyttigt med et eftersyn for at se, om man skal opdatere regelsættet, men jeg mener egentlig , at lovene meget langt hen ad vejen dækker godt nok.  Problemet ligger snarere i, om det almene kendskab til de almindelige færdselsregler i sociale medier er tilstrækkeligt hos en del af befolkningen.

Læs videre…

Lotte Lund Larsen og Christie Stauning Andersen gav en professionel præsentation på IR9 om mobilisering via SMS

I disse dage holdes i København på ITU den 9. internationale konference for internetforskere, InternetResearch 9.0.

Tre -fire dage fyldt med oplæg fra forskere fra hel verden, som kommer og præsenterer deres seneste resultater. jeg vil gerne blogge om nogle af de oplæg, der har været mest interessante på førstedagen, men jeg vil starte med at udtrykke en stille glæde over det danske undervisningssystem og over den prioritering, som man laver i forhold til at lære de studerende at fremlægge på en forståelig måde.
Jeg er selv mor til tre børn, som i gymnasiet lærer at fremlægge, og jeg er utrolig glad for, at de får den færdighed med sig.

Læs videre…

En kommende kirkegårdsleder, der skulle være begyndt sit nye job i Vordingborg den 1. juli, har fået besked af sin arbejdsgiver, Menighedsrådet, om at han alligevel ikke skal møde på arbejde.

Årsagen til, at ansættelsen fortrydes i sidste øjeblik, er angiveligt, at manden på sin blog bruger bandeord og billeder, der ikke er foreneligt med et job som kirkegårdsleder.

Til DR-Sjælland, siger formanden for Menighedsrådet:

- Det er ikke det,  at han skriver på internettet. Det må han selvfølgelig gerne. Det er hans sprogbrug og det billedmateriale han lægger ud. Det er ikke foreneligt med en tjenestemandsstiling, siger formanden for Vordingborg Menighedsråd, Jette Gylle.

Læs videre…

Forleden meldte jeg mig ud af min a-kasse efter længe at have overvejet, om der er nogen grund til, at jeg står i a-kasse som selvstændig. 
Jeg har stor respekt for, at der er nogen, der har brug for a-kassen, men konstaterer, at den ydelse, som jeg betaler til, ikke svarer til det behov, jeg har.
Jeg har ikke haft brug for a-kassen, siden jeg var nyuddannet i 1980. Da var jeg også glad for at have den, indtil jeg fik mit første job, men siden har jeg ikke haft brug for den, hverken som fastansat eller som selvstændig.
Jeg er momsregisteret, har sygeforsikring hos Arbejdsdirektoratet og er sikret delvist i tilfælde af livstruende sygdom gennem min livsforsikring. Jeg har også meldt mig fra efterlønnen for år tilbage og indbetaler i stedet et tilsvarende beløb på en privat pension.

Det synes mig, som at a-kasserne, ikke mindst med det seneste indgreb overfor dem, der går på supplerende, er indrettet på et andet arbejdsmarked, end det, der tegner sig nu, og jeg tror, det vil være fornuftigt, at organisationerne og hhv erhvervsministeriet og beskæftigelsesministeriet kiggede lovgivningen efter og justerede den en gang til. 

A-kassen er en del af et a-kassesystem, der er ens for dem alle, om a-kassen så er tilknyttet en fagforening eller er for selvstændige som ASE og Dana. Der er visse regler, de skal følge, og reglerne har ændret sig over årene, fordi a-kasser er blevet brugt og misbrugt, og fordi a-kassen selv er blevet brugt og  misbrugt som instrument for skiftende arbejdsmarkedspolitikker.
Rigtig mange af dem, der er i min alder omkring de 50 og derover, har oplevet a-kassen som noget, man skulle være medlem af ”hvis det skulle gå helt galt”, og a-kassen har også for en del år siden været en sådan hjælp.
Men i de senere år er a-kassesystemet blevet mere en modstander end en samarbejdspartner. Mange har fundet systemet fjendtligt og ligefrem uværdigt at komme i forbindelse med på grund af den megen kontrol og mistænkeliggørelse, og på grund af overdrevne krav om jobsøgning især for dem, der ved, at de kun er på supplerende en overgang.
Den veritable klapjagt, der nu er indledt på mennesker, der har brug for supplerende, og som rammer periodearbejderne, gør det endnu vanskeligere at have lyst til at opretholde sit medlemskab, selv om jeg fuldt ud anerkender, at der er nogen, der har brug for at kunne gå på understøttelse.Den ene ting, man kunne opfordre organistioner og ministerier til at arbejde for er således, at a-kassen gøres tidssvarende og mindre besværlig for en arbejdsstyrke, der i stigende grad arbejder tidsbegrænset, for flere arbejdsgivere, som projektansatte og med udbetalinger, der kommer både som a og b indkomst.Den anden ting, man politisk kunne opfordre organistioner og ministerier til at arbejde på, er at gøre det muligt at få støtte i perioder med nedgang uden at skulle lukke sin virksomhed først. Det er dybt urimeligt og ligefrem helt erhvervsfjendtligt, at man skal lukke sin virksomhed for at få hjælp. Det kan end ikke den siddende regering være interesseret i.

Læs videre…

Ekstra Bladet har i dag en forside om, at Reimar Bo Christensen, der nu er gået selvstændig, hæver en timeløn på 13.300 kroner ved et job som ordstyrer på et større debatmøde for Odense Kommune.

Bladet forsøger at gå efter bolden og fremhæver, at det er Odense Kommune, der frådser med skatteydernes penge. Bladet ender imidlertid med at gå efter manden og at mistænkeliggøre de høje honorarer ved også at bringe en liste over, hvad kendisser som ordstyrere koster. Vibeke Hartkorn, Michael Kamper og Morten Stig Christensen bliver også trukket frem som nogle af de dyre.

Og bladet puster til den lille misundelses ætsende glød ved at lave en poll, der selvfølelig viser, at næsten 80 procent synes, det ikke er ok at hyre kendisser til kommunale arrangementer.

Læs videre…

I går aftes modtog jeg Journalistforbundets Kreds 2 Pris og vil her benytte lejligheden til at sige Mange tak for den.
I begrundelsen hedder det, at jeg får prisen for at have “udviklet, hjulpet og fremelsket en forståelse for freelanceres arbejdsforhold og for at have lært os alle, hvor vigtigt det er at være konkolleger.”

Prisen bestod blandt andet af en smuk skål, som hedder snefnug, skabt af keramikeren Birgitte Kitamoto fra Vallekilde, dvs. fra Kreds 2‘s område.

Jeg vil gerne takke, for det første for den påskønnelse af mit arbejde, og for det andet for, at prisen sætter fokus på denne spændende gruppe på arbejdsmarkedet, som er en slags stedbarn med mange, særprægede navne som “atypisk beskæftigede”, “den 3.gruppe”, “frie agenter” eller – som jeg selv ynder at kalde dem – “mikrovirksomheder”. I DJ hedder de overvejende freelancere, og det er (for mig) et æresbegreb at være en sådan.

Læs videre…