Der er ikke noget at sige til, at man bliver forvirret. Alle disse forskellige tjenester, hvordan er det lige, de hænger sammen, hvad er fordele ulemper, tidsforbrug, nytte?
Oversigten har jeg set først hos Businessinsider, der skriver: Du kan godt klikke på billedet og gøre det større, men det bliver det ikke mindre forvirrende af !
Og, tilføjer – ja, det er rigtigt, de har glemt Pinterest!
Infografikken kommer fra Buddymedia, der brugte den, da de lancerede en ny metode at måle effekten af tilstedeværelsen på.

Jeg tager en dyb indånding, klikker mig ud af mine konti og drager til København i morgen for at gå på Community Conference 2012, hvor jeg imidlertid ikke tror, det bliver mindre forvirrende

Som det sidste i en stribe af indlæg om cyberbullying, cyberchikane eller chikane pånettet kommer her en liste over nyttige link:

Facebooks egen side:
Sådan anmelder du: https://www.facebook.com/help/?faq=243758932322379&in_context

Når det er svært at finde facebooks anmeldeformularer:
Kontaktformularer til facebook: http://www.datatilsynet.dk/borger/sociale-netvaerk/kontaktformularer-til-facebook/

Fjern noget fra google, både dit eget og andres:
http://support.google.com/webmasters/bin/answer.py?hl=da&answer=164734

Læs videre…

Problemet med mange af chikanerne er, at man ikke ved, at man er chikaneret – det opdages af andre, ved tilfældigheder.
En lille smule forebyggelse kan man imidlertid godt selv foretage:
• Google dig selv jævnligt og tjek mere end den første side med søgeresultater
• Luk din private profil maksimalt af på facebook
• Brug to profiler (også på twitter), en arbejdsprofil/side og en privat, så du ikke blander de to sfærer sammen
• Tænk over hvem du er venner med, er det private eller arbejdsmæssigt?
• Sæt overvågning på dit navn v.hj.af  google alert
• Tag ejerskab over dit navn ved at købe dit eget navn som domaine. Så er du i hvert fald sikret mod identitetstyveri.
• Tjek din arbejdsplads’ politik om beskyttelse af medarbejderen mod cybermobning og trusler.
• Tilkald mig – så skal jeg hjælpe jer med at udforme en god politik 

Læs også:
Cyberbullying 1:4 – Hvorfor går det galt?
Cyberbullying 2:4 – Når du er hængt ud på nettet:
Cyberbullying 3:4  – Personlig forebyggelse af cyberchikane
Cyberbullying 4:4  -Nyttige link i tilfælde af chikane på nettet

Her er nogle gode råd til dig, der opdager, at du er hængt ud på nettet som ansat:

• Sørg for at sikre beviset ved fx at tage et skærmprint
• Slet ikke noget i affekt, selv om det er ubehageligt at se på
• Kontakt ledelsen og den IT ansvarlige på arbejdspladsen for blandt andet at finde ud af, om chikanen kan spores til en bestemt IP-adresse
• Hent hjælp i arbejdspladsens retningslinjer (…)ja her er vi så ved et kildent punkt, for mange arbejdspladser har endnu ikke dette beredskab, der beskriver, hvad der skal gøres, når en medarbejder chikaneres i cyberspace. Så kontakt mig
• Inddrag tillids- og sikkerhedsrepræsentant
• Inddrag evt politi – der kan være tale om så grov en krænkelse, at det skal anmeldes.

Jeg vil gerne gentage: Lad være med at slette.

Det kan være utrolig ubehageligt at blive hængt ud på nettet, og finder man selv udsagn, billeder eller videoer, eller udsættes man selv for chikane-SMSser, kan man være tilbøjelig til at slette med det samme.
Gør ikke dette. Sørg for at sikre beviserne før du anmelder en hjemmeside eller en brugerprofil. Det er også vigtigt, at tingene bliver slettet eller anmeldt på den rette måde, for at de ikke spredes yderligere. ( se mit (senere) indlæg med link til, hvor du anmelder)

Læs videre…

Offentligt ansatte risikerer at blive hængt ud på nettet af vrede borgere, elever og studerende, forældre eller sågar kolleger.
Det er voldsomt at opleve for den enkelte, og svært at gøre noget ved.
I dag og de næste tre dage skriver jeg nogle indlæg, der handler om beskyttelse af medarbejdere på nettet.

Ytringer
Der har længe været et stort fokus på medarbejderes ret til at ytre sig på nettet – hvad enten de var kommunalt ansatte eller landsholdsspillere, men der er efter min mening ikke talt tilstrækkeligt meget om, hvordan virksomheder og arbejdspladser beskytter medarbejderne, når andre ytrer sig. Langt fra alle ved, præcis hvornår de overskrider en juridisk grænse for ytring, men de, der bevidst hænger nogen ud på hadegrupper o lign., er formentlig godt klar over, at de er på tynd is – og ind imellem overskrider straffelov og injurielov.

Billeder og video
Et af de områder, hvor der imidlertid ikke er så mange, der tænker så langt, er på foto- og videoområdet – vi kan meget nemt tage billeder med vores lommekameraer, eller foto og videoer med vores mobiltelefoner eller tablets, og vi kan med få klik lægge optagelserne op med det samme på Facebook, Twitter, Instagram, Pinterest, YouTube, og hvad de nu hedder alle sammen.
Nogle gange er det lovligt, men meget ofte er det rent faktisk ikke. For netop med billedmateriale kan vi meget nemt uforvarende komme til at bryde persondataloven. Og da ”alle” udveksler billeder i en lind strøm, er det ikke altid, man tænker over,  at man bryder persondataloven, og at det for nogle opleves lige så chikanerende at ligge på nettet med et foto, som det er at blive omtalt i tekst.

Læs videre…

Er du begyndt at vænne dig til facebooks nye timeline? Helt ærligt, jeg er ikke, mest fordi det generer mig at skulle læse i zig-zag på noget, jeg forventer, er straight, lineært, som ordet time-line indikerer.

Men jeg har konstateret, at det måske ikke så meget drejer sig om at følge udviklingen kronologisk, som snarere at kunne kaste et hurtigt blik på en persons timeline og sige; Okay, det er sådan dagligdagen udvikler sig for ham/hende, eller for et firmas timelines vedkommende: Okay, det er så de indlæg, de vil tilbyde som værdiskabende for mig i denne uge.

Derfor er det hurtige blik ned over en side/profil blevet dét, der skal adresseres i metodikken for indlæg. Og her er det billedmediet, der vinder.
Det er nemmere at afkode billeder hurtigt, konstatere, at “vennen” eller firmaet har det godt/skidt, baseret på et visuelt indtryk, og så gå videre.

Læs videre…

Jeg har netop medvirket i  JyllandsPostens WebTV om gode karriereråd. Hvis du kan abstrahere fra de første 15 sekunders reklame, så kommer der her en glimrende forklaring på, hvordan man skærper sin profil på nettet i en jobsøgningssituation.

Her er mine råd, som JyPo har citeret dem, og med lidt ekstra kommentarer:
1. Det første, du skal gøre, er at google dit eget navn og tjekke, at du kan stå inde for alt, hvad du finder. Noget af det øverste, der dukker op er formentlig Facebook og Linkedin, hvis du ellers har profiler på disse sites. Begge er gode virtuelle visitkort.

2. Din Facebook-profil bør opdateres med detaljer om dine evner og professionelle baggrund, så der ikke kun ligger feriebilleder fra Kreta på sitet. Og så skal du tænke over at kommunikere med andre i en venlig tone samt at holde på hemmeligheder fra din nuværende arbejdsplads. Det er nemlig de to vigtigste parametre for en chef, når hun tjekker dig ud på nettet.

Læs videre…

Især i nedgangstider kan det være guld værd for virksomheder at holde kontakten til de tidligere ansatte, for når opsvinget kommer, mangler man kyndige hænder. At kunne dykke ned i og vælge fra bunken af kvalificerede, tidligere ansatte, som man desværre har måtet skille sig af med på grund af krisen, gør det nemmere, billigere og mere effektivt at genansætte, end hvis man skal forfra med en ansøgningsrunde, annoncering, samtaler, udvælgelser og indkøring af nye.

Det udtaler jeg mig detaljeret om i Berlingskes Businesstillæg i går, læs her. Et par citater:

“Danske virksomheder går glip af både forretninger og dygtige medarbejdere i stride strømme, fordi de ikke holder kontakt med de mennesker, der forlader deres organisation.”

Læs videre…