Her er mine råd, som JyPo har citeret dem, og med lidt ekstra kommentarer:
1. Det første, du skal gøre, er at google dit eget navn og tjekke, at du kan stå inde for alt, hvad du finder. Noget af det øverste, der dukker op er formentlig Facebook og Linkedin, hvis du ellers har profiler på disse sites. Begge er gode virtuelle visitkort.

2. Din Facebook-profil bør opdateres med detaljer om dine evner og professionelle baggrund, så der ikke kun ligger feriebilleder fra Kreta på sitet. Og så skal du tænke over at kommunikere med andre i en venlig tone samt at holde på hemmeligheder fra din nuværende arbejdsplads. Det er nemlig de to vigtigste parametre for en chef, når hun tjekker dig ud på nettet.

3. På LinkedIn skal du sørge for at give så mange detaljer som muligt om dig selv. Det gør dig nemlig søgbar. Desuden skal du sørge for at vælge et godt billede på din profil, hvor dine øjne tydeligt kan ses. Det giver dine upersonlige oplysninger noget personlighed.

4. Yderligere kan det være en god idé at købe dit eget domænenavn. Det koster ikke alverden, og er et godt visitkort. Der behøver faktisk ikke at stå andet end dine kontaktoplysninger. Benyt modellen www.ditfornavnefternavn.dk

5. Og så er det vigtigt at tjekke, hvad andre evt. har lagt på nettet om én selv min. hver tredje måned. Søgeresultatet svinger, og det kan være vigtigt at vide, hvad der står, især lige før man går til samtale.

5 gode råd om profilering på nettet is a post from: Abelone Glahn

Sådan afgør du, om du skal opdatere – og hvor! is a post from: Abelone Glahn

Det udtaler jeg mig detaljeret om i Berlingskes Businesstillæg i går, læs her. Et par citater:

“Danske virksomheder går glip af både forretninger og dygtige medarbejdere i stride strømme, fordi de ikke holder kontakt med de mennesker, der forlader deres organisation.”

“At så få danske virksomheder kan se den ressource, der ligger i systematisk at fastholde kontakten til tidligere medarbejdere, er overraskende. Ikke mindst fordi der alligevel findes mange selvbestaltede grupper af folk, som gerne vil holde kontakt med tidligere kolleger på nettet. De grupper er guld værd, så hvorfor skaber virksomhederne dem ikke selv?”

Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet har systematiseret deres alumnigrupper blandt andet på facebook, LinkedIn og i et internt system.

Der findes nemlig masser af muligheder for nemt at skabe disse alumnigrupper, for eksempel på LinkedIn eller via særlige alumniplatforme. Andre lande arbejder konsekvent med disse netværk, og jeg undrer mig såre over, hvorfor skandinaviske lande er så langt bagud – det har muligvis noget at gøre med, at vi ikke har den samme tradition for alumni-netværk, som i udlandet, hvor det er en selvfølge, at studerende fra universiteter holder kontakt med tidligere klassekammerater.

Jeg undrer mig også over, at virksomhederne ikke bruger disse alumninetværk til at brande sig selv med. Der bliver talt så meget om employer branding og hvordan nuværende medarbejdere skal gøres stolte af deres virksomhed. Et alumninetværk er bestemt noget at være stolt af, for det signalerer, at man ikke er “out of sight – out of mind”, selv om det selvfølgelig ikke er for deres blå øjnes skyld, at virksomheden holder kontakt til de tidligere ansatte.

Artiklen i Berlingske Business suppleres af et interview med Price Waterhouse Coopers danske afdeling, hvor man dog har sat alumni i system og gennem 13 år har opbygget  et netværk af over 600 tidligere medarbejdere.

Kent Hedegård , der leder alumninetværket og er partner i PwC, siger til Berlingske Business:
“En af årsagerne til, at det er særlig vigtigt for PwC at holde kontakten til sine tidligere ansatte, er, at mange af de mennesker, som virksomheden ansætter, er i uddannelsesforløb og f.eks. læser HD eller til cand.merc.
Når de er færdiguddannede, bliver en stor del af dem ansat i leder- eller mellemlederstillinger hos kunder eller potentielle kunder. Nogle af dem bliver vigtige beslutningstagere – økonomichefer eller kreditchefer. Og så er det en fordel for os, at vi har en relation til dem. Sådan er det med netværk. Man kan hurtigere rykke frem til at snakke om det, det hele handler om, fordi man har en forhåndsidentifikation,« siger Kent Hedegaard til avisen.

Om betydning af ned- og opgangstider, siger han, at netværket selvfølgelig er vokset under krisen, men at det stadig er betydningsfuldt for virksomheden:
»De er stadig repræsentanter for virksomheden, og den underliggende dagsorden er, at nogle af dem vil det være attraktivt for os at genansætte. Aktualiteten af den dagsorden afhænger selvfølgelig af, hvor vi er på det økonomiske barometer,« fortæller Kent Hedegaard til Ulla Gunge Hansen fra Berlingske Business.

Læs mine tidligere indlæg om alumninetværk her

Dyrk kontakten med tidligere ansatte systematisk is a post from: Abelone Glahn

Den gennemsnitlige facebookbruger har omkring 250-300 såkaldte venner. Det er ikke alle sammen venner i gammeldags forstand, men bekendte, kolleger, familie, gamle kammerater eller helt nye ukendte, som man bare har sagt ja til at være forbundet til.

Ikke alle skal kunne følge med i alt, hvad man skriver, og det kan derfor være meget nyttigt at inddele sine venner i forskellige grupper, eller lister som det hedder på facebook, lister, som man kan tildele forskellige rettigheder.

At tildele dem forskellige rettigheder betyder, at man selv i høj grad kan styre, hvilke opdateringer de kan læse af dem, du skriver, og hvilke oplysninger de generelt har adgang til at se på din profil.

Sådan inddeler du dine venner i lister:

1) Gå op i højre hjørne af din profil og klik på

 2) Vælg “Opret ny liste”

Døb for eksempel listen “Familie”, “Kolleger”, “Business”, “Håndbold” eller hvad der vil være relevant for dig at inddele dine venner i.

På illustrationen kan du se en række af de lister, jeg arbejder med, for eksempel “Børnenes venner” og “Business”

Når du har oprettet de lister, du synes, dine venner kan inddeles i, opretter du

3) Vælg deltagere til den liste, du har oprettet.

4) Begræns listernes adgang til indhold på din profil.

Du har nu oprettet for eksempel 4-5 lister og lagt dine venner ind i disse lister. Du har også oprettet listen “limited profile”. Nogle af dem må gerne læse alt, hvad du skriver, andre må kun læse noget af det ,du skriver eller uploader. Disse mennesker skal du også lægge i listen “Limited Profile”, ud over den liste, du begyndte med at lægge dem i.

Har du for eksempel en liste med “Kolleger”, som du ikke har lyst til skal læse alt ,hvad du skriver, kan du ud over listen “Kolleger” lægge dem i listen “Limited Profile”. Du kan lægge dine venner i lige så mange lister, du vil.

Her er et eksempel fra min egen listeinddeling på en person, jeg har tildelt tre lister:

1) dels Business, fordi det er en jeg betragter som en forretningspartner, 2) dels Lolland-Falster-Sydhav, fordi det er en, jeg en gang imellem vil kunne skrive til om lokale forhold ( jeg bor på Falster), og til slut 3) Limited profil, fordi det er en, som jeg ikke har lyst til at dele alting med.

5) Bestem dine begrænsninger på “Limited Profile”

Du har nu inddelt dine venner i forskellige lister, og nogle af dem har du givet en limited profile. Du skal nu afgøre, hvor meget de skal kunne se på den begrænsede profil.

Du går igen op i øverste højre hjørne under Konto og vælger “Privatindstillinger” og derefter “Profiloplysninger”. Herfra kan du indstille , hvem der må se hvad.

Det er fornuftigt at gennemgå alle mulighederne for at indstille privatlivet. Det vil sige, at du et for et tager punkterne “Om mig”, “Personlige oplysninger”, “Fødselsdag” osv.

På eksemplet nedenfor er der valgt, at kun Venner ( ikke “alle” og ikke “venners venner”) og slet IKKE dem, der har fået tildelt “Limited Profile” , kan se opslag på denne profil.

Held og lykke med inddelingen.

Det kan tage lidt tid, hvis du har mange venner, men afsæt tid til at gøre det, for det betyder også, at dine lister gør det langt mere operationelt at skrive til dine kontakter uden at ulejlige alle sammen på een gang.

Husk, at når du frem over siger ja til nye venner, kan du tilføje dem en eller flere af de lister, du har oprettet, med det samme.

PS: Dine venner ved IKKE, hvilke lister, du har inddelt dem i. Det er alene noget, du har styr på.

Sådan deler du dine facebookvenner op i lister is a post from: Abelone Glahn

Angrebene på den pågældende kvinde blev så hadske, at kommunen forleden gik til politiet:
- Vi har politianmeldt skribenterne og stifteren af facebookgruppen. Vores eneste våben er en politianmeldelse for at komme den her hetz til livet – en hezt, der er gået langt ud over alle grænser, sagde borgmester Lene Hansen (S) til nordjyske.dk

Den 21-årige stifter lover kort efter (torsdag den 9.juni), at hadegruppen lukkes samme aften, men det sker ikke alligevel!
Fordi en anden tilbød at føre den videre!
Ifølge Politiken skrev den unge mand på gruppens wall: »Orker ikke dette mere, denne gruppe er løbet ud på et sidespor, hvor den slet ikke skal være…«.
Han opfordrede derefter alle til at slette sig fra siden, så han kunne slette gruppen. MEN i stedet bad en anden Facebook-bruger om lov til at køre siden videre, og derfor eksisterer den stadig, skriver Politiken.

Det, der så er helt surrealistisk er, at den nye gruppeejer siger, at hun ikke vil lukke gruppen, men kun ændre navnet på den til
“Vi kræver afgang af alle der svigtede børnene i Brønderslev sagen”
Begrundelsen er, ifølge gruppens egen forklaring på facebooksiden:
“Vi vælger at lave gruppens navn om, da det ikke kun er ["Sagsbehandleren"] som har fejlet i denne sag.”

Og så er det, at tingene – hvis ikke før, så i hvert fald nu – ryger helt af sporet.
Den nye gruppeleder har nemlig svært ved det tekniske og forklarer: “Vi har pt problemer med at ændre gruppens navn, men så snart vi får det på plads, kommer gruppen til at hedde vi kræver afgang af alle der svigtede børnene i Brønderslev sagen”

Med andre ord: fordi den/de nye administratorer ikke kender facebook godt nok, fastholdes den krænkende gruppetitel, og de ubehagelige ytringer fortsætter, selv om der er forsøgt ryddet op og de værste fjernet

Og som om det ikke er nok, at de ikke kan ændre navnet, så fortsætter de ubehagelige ngreb, for der er ingen til at stoppe dem ordentligt: Selv om de nye gruppeejere skriver:   “Vi vil gerne at alle holder en sober tone herinde, det vil sige ingen trusler fra vores siden mod de personer”, så fortsætter den dårlige tone.
Det er ualmindelig naivt at tro, en sober tone kan opretholdes , når først linien er lagt og tonen har fået lov at stå uimodsagt, uredigeret, ukommenteret af den ansvarlige gruppeleder.

Katten er af sækken, og dette er for mig et glimrende eksempel på, hvordan de sociale medier, her facebook, kan være et tveægget sværd, uanset at man har ædle intentioner om at forsvare nogle børn mod et system, der har fejlet.
Det er SÅ nemt at oprette en facebookgruppe i kampens hede. Og det er SÅ svært at styre.

Der er en grund til, at hadegrupper er forbudt på facebook ( se mine tidligere indlæg om hadegrupper, herunder netop en om en sagsbehandler der også måtte omrking politiet, samt min artikel på K-forum om samme hadegrupper). Der er også en grund til, at man skal tænke sig om både to og tre gange, inden man går fra tanke til handling.

Mange enkeltpersoner, der måske er ukyndige på nettet, og i hvertfald ukyndige i forhold til, hvordan man styrer en onlinedebat, kommer til at skade både personer og sager og sig selv på uoprettelig vis.

En af de principielle følger, denne case foreløbig har fået, er , at socialrådgivernes formand Bettina Post nu udtaler:
»Hvis jeg bliver spurgt, om sagsbehandlere skal deltage i denne type dokumentarfilm, vil jeg fraråde det«, siger Bettina Post.
Hun mener istedet, at det bør være en formel person længere oppe i systemet, der skal gå på skærmen i den type sager. Det kunne for eksempel være en kommunaldirektør eller borgmester, siger hun til Politiken.

Som kommunikationsrådgiver og journalist synes jeg selvfølgelig det er noget skidt, at ansvarlige medarbejdere nu tilrådes ikke at deltage i dokumentarer. Som borger synes jeg det også. Det er ikke det samme at få en borgmester eller en chefs andenhåndsudtalelser, hvis man kan få førstehåndsudsagnet.
Men jeg forstår så glimrende Bettina Post.

Det er beklageligt, og mest beklageligt er det, at en del facebookbrugere ikke forstår konsekvensen ved at lægge andre mennesker for had på et digitalt medie.  Man kan komme til at sætte nogle snebolde i gang ned ad bakkken uden nogen som helst chance for at stoppe dem.
Sådan er facebook nemlig også.

Når facebook-lavinen løber amatørerne af hænde is a post from: Abelone Glahn

Dette er et instruktivt billede, men selvfølgelig skal telefonen helt ned under risene, alt skal dækkes.

Sådan!
Løsningen på uheldet står først i dette indlæg, fordi det er vigtigt, at man ved søgning på nettet får hjælpen med det samme (forklaring følger).

Men nu får I historien om, hvorfor jeg véd dette: Been there, done that!
Jeg var for nylig til Community Conference sammen med cirka 100 andre, og i en pause skulle jeg på toilettet. Normalt bærer jeg min telefon i baglommen (meget ufeminint, I know, og efter at jeg har skiftet til iPhone er det blevet endnu mere ufeminint og faktisk ret irriterende, for den fylder jo alt alt for meget (lyt, Apple), men dét er en helt anden historie).
Derfor har jeg en rutine med at tage telefonen op af lommen og lægge den på vaskekummens kant, men en ukendt herre før mig i køen havde efterladt toilettet med opslået bræt ( det hele er i virkeligheden HANS SKYLD!!!), hvorfor jeg måtte slå brættet ned. I mit hastværk benyttede jeg hånden med telefonen til dette, og , Smut Carla, røg iPhonen ned i (den heldigvis nyskyllede) toiletkumme.

Jeg fiskede den op, pillede omslaget af og tørrede så godt jeg kunne, men jeg kunne ikke slukke telefonen. Den virkede stadig, og jeg tænkte, at jeg var superheldig.

Men allerede på vej tilbage til min plads begyndte den at få sit eget liv, og jeg gik i moderat panik, så meget, at jeg overskred tabugrænsen og fortalte om mit uheld til mine sidemænd (kvinder). De begyndte begge at surfe på deres computer efter løsninger, ligesom jeg selv twittede og facebookede om hjælp. Min egen computer var jo ikke våd, det var kun telefonen.

Det ene råd efter det andet kom ind både fra mine sidekvinder og fra twitter-facebook. Dog først efter at jeg havde måttet svare til flere: – Nej, jeg telefonerer IKKE når jeg er på toilettet, og  – Nej, jeg har ikke adgang til en hårtørrer, jeg sidder i konference, og – Nej, jeg kan ikke tage batteriet ud, for man kan stort set ikke skille en iPhone ad uden særligt værktøj, som jeg ikke lige havde med mig.
Så der fik faktisk rigtig lang tid, inden jeg fik slukket telefonen. I mellemtiden havde jeg fået mange råd om, at den skulle ligge lidt varmt, så den kunne tørre, så jeg afprøvede at lægge den i solen i en døråbning, hvor det luftede, men så gik den totalt amok og fortalte, at den ændrede stemmestyring, selv om jeg ikke havde rørt den. Jeg tolkede det, som at den var råbte og var vred, så jeg bragte den i skygge igen.

Jeg skylder en stor tak til Lotte Malmgren, Samvirke, der sad foran mig – det var nemlig hende, der på nettet fandt ud af, hvordan man slukker en genstridig iPhone.
Jeg fik først slukket telefonen ca 30 minutter efter uheldet, og jeg vidste, at mine chancer for, at den overlevede, faldt med hvert sekund.

Fra twitter kom Bjarne Tveskov med et genialt link til den mest udførlige beskrivelse af, hvad man skal gøre i situationen. Jeg linker hermed til stedet, som jeg anbefaler, at alle læser præventivt. Essensen er ovenstående vejledning, og jeg vil lige trække yderligere vigtige pointer ud, in case at du ikke gider læse vejledningen:
- Nej, brug ikke hårtørrer, for den blæser vandet længere ind i telefonen
- Ja, brug hellere støvsuger, der trækker vandet ud !(men er sjældent en du har med til konference…)
- Det bedste er de ukogte ris, og dem kan man som regel skaffe sig i nærmeste døgnkiosk.

Min bror bor heldigvis i nærheden af konferencestedet, så jeg tog over til ham med min havarerede telefon og proppede den ned i en pose basmatiris og kørte min lange togtur hjem til Falster med en særpræget madpakke i tasken.

Hjemme stillede jeg telefon og ris i en skål oven på oliefyret natten over, og da min utålmodighed slog igennem først på næste dags formiddag, afprøvede jeg at tænde den, og den virkede!!

Der er ikke tal på de gange jeg har desinficeret med sprit mm, ganske forsigtigt for ikke at skulle starte forfra, og selv dette har den kunnet tåle.

Det er aldeles grænseoverskridende at skrive  om dette. Folk har set på min telefon, når jeg har fortalt om uheldet, som om den stadig var inficeret med noget, der var på linie med de europæiske colibakterier i grøntsager. Jeg har selv syntes, det var meget pinligt at tale om, men har valgt en anden strategi, nemlig at fortælle vidt og bredt om det,  for tro mig, det kan ske for dig om et lille øjeblik!
Det viser sig, at “faldt i toilettet” er en af de hyppigste årsager, folk har opgivet til forsikringsselskaberne, når de har søgt erstatning for en ødelagt telefon.

Men nu ved I det også – og er det ikke jer selv, der får brug for dettte råd, er det jeres nabo.
Tak til de sociale medier og internettet for hurtige svar i en snæver vending.

Hov, jeg skal lige huske at forklare punkt 6: Riskorn i opladerstikket. Da jeg skulle sætte telefonen til opladning, kunne jeg ikke presse stikket ind, men nåede at tænke mig om, inden jeg forsøgte med vold, og ganske rigtigt, et lille basmatiriskorn havde sat sig fast i stikket. Jeg pillede det ud med en synål, og så kunne telefonen godt oplade igen.
Og, ja, jeg smed risene ud bagefter!!!!

Når telefonen falder i toilettet…. is a post from: Abelone Glahn

Abelone Glahn – First Link Kommunikation from Seismonaut on Vimeo.

Update og Seismonaut, der stod for konferencen har også lagt andre godbidder ud på sitet:
Har du lyst til at få nærmere indblik i Bill Johnston (fra Dell – det er ham, jeg ikke kunne huske, hvad hed på ovenstående videoklip) og Davids Armanos (ra Edelman) tanker, interviewede vi dem i forbindelse med konferencen. Det er der kommet et par gode artikler ud af: Åbenhed, tid og trofaste brugere (interview med Bill Johnston) og Reaching out to the communities (interview med David Armano).

Og som om det ikke var nok, kan man få indsigt i hele seminaret ved at gå ind på opsamlingssiden her.
Rene foræringer, tak Seismonaut!

Nyttige communities får en opblomstring is a post from: Abelone Glahn

CSL anbefaler bogen ”Byer for mennesker ” af arkitekten Jan Gehl. Christian har læst den og tolker sociale medier ind i byplanlægning eller rettere prallelliserer:
- I byggeri laver vi projekterne retvinklede,bygger stistystemer i asfalt, men folk tramper stier og shortcuts gennem områderne. At gå lige derhen, hvor man skal, er en naturlig reaktion. Online – når vi bruger designede løsninger bliver de ofte rigide i strukturen. Indbyg fleksibilitet i designet. Tilpas efter behovet.

- Hvordan skaber vi bløde kanter- så folk kan kigge over hegnet, invitere til interaktion frem for at være bag palisader. Vi indtager ofte rummene fra kanterne, hvor vi iagttager rummet fra sikkerhed. Der er en lang række brugere, som er iagttagerne. (Lurkers), men børnene indtager rummet, de er helt frygtløse og kaster sig ud i det. Det handler om at skabe muligheder for at hænge ud, være til stede og være trygge ved det.

 - Samtalelandskaber. Når vi designer bymøbler, bør de invitere til samtaler. På samme måde bør vi bygge samtalerum på nettet. Sæt bænke over for hinanden, ikke ved siden af hinanden, hellere i retvinkel, for der vil folk helst samtale. På samme måde skal man skabe samtalerum på nettet, hvor man tilfældigt falder i snak.

Den grundlæggende pointe i bogen er, at mennesker er menneskers største glæde. Vi vil helst i interaktion med hinanden på godt og ondt. I sociale medier er den største attraktion de andre mennesker, og det er for dem, vi skal bygge sociale medier og communities.

Fin indledning til en spændende dag. Jeg vil nok hellere høre efter , end blogge.
Her er linkt til conferencen. www.communityconference.dk

Mennesker er menneskers største glæde is a post from: Abelone Glahn

I fredags afviklede Centre for Network Culture på ITU et live og online seminar om Mobility and Location in Social Network. Først og fremmest et rasende spændende emne, dernæst tak fordi det blev afvilket online, for jeg kunne ikke deltage i København, men kunne hoppe på onlineversionen, se live med, stille spørgsmål og fange stemningen i salen.
Det, der tiltrak min opmærksomhed, da jeg læste programmet, var indlægget fra Ana Maria Nicolaci-da-Costa, som holdt et oplæg om, hvorvidt  man kan være på 24/7 og om der udvikles en netetikette, der kan beskytte en mod invasion fra både en selv og andre, når man kan være på hele tiden og tilgængelig for alle. 

Ja, var svaret – baseret på iagttagelser og spørgeskemaer hovedsagelig til den brasilianske bybefolkning. Ana-Maria fremhævede, at det ser ud som om man som menneske automatisk tilpasser sig det konstante bombardement af muligheder for at være på, og det stigende pres for at være det hele tiden ved at skabe en ny etikette, som tager højde for folks vaner.

Hendes iagttagelser viser, at der langsom er ved at danne sig en måske uudtalt gensidig overenskomst om at respektere hver enkelts levevis, så selv om man kan være på hele tiden, accepterer man den enkelte forskellige håndtering af mulighederne og også, at selv om man måske ER tilgængelig hele tiden, er det ikke sikkert, den enkelte bryder sig om at blive kontaktet på alle typer platforme.

Hendes iagttagelser viser altså, at folk virkelig prøver at tage højde for og hensyn til andres vaner og måder at bruge både onlinemedier og mobiltelefoner for at maksimere udbyttet og minimere ubelejligheden.

Der vil formentlig vil danne sig en gensidig overenskomst mellem mennesker om at tilpasse sig den enkeltes karakter og personlighed i brugen af de mange tjenester. Som eksempel gav hun en kvinde, der aldig ville skrive SMS til sin læge, endsige ringe, men kun emaile til ham, og et andet eksempel var en yngre, noget tøvende kvinde, der hele tiden havde fornemmelsen af at ulejlige en anden  og derfor højst ville ringe til hende, hvis det var virkelig vigtigt, helelre skrive en SMS, og måske – hvis henvendelsen kunne være langvarig allerehelst skrive en email, frem for at ulæejæige med en lang telefonsamtale.
Måske evident, men alligevel ikke – i hvertfald er der for eksempel mange, der bare fordi man en enkelt gang har svaret på en arbejdsmæssig email eller arbejdsmæssig SMS en sen aften, forventer, at man er på konstant, og ligefrem også kan klages over, hvis man ikke svarer. Mange af denne blogs læsere kender det sikkert selv – man gider ikke rigtig skifte ikon på Skype, men står som, at man er “til stede”, men det er jo ikke det samme som at man er til stede for alle og enhver søndag aften.

Hendes bud var, at der skulle en gensidig træning til: Hvis man vil undgå overload og invasion af alle, i virkeligheden også af en selv, skal man tydeligt udtrykke de forventninger, andre kan have til en om måden, man ønsker at være på, og selv kombinere forventningen med et rigtigt tilvalg af kommunikationskanal overfor den enkelte person.

Lokationsbaserede tjenester kan ændre netetiketten
En anden pointe, hun fremhævede , var, at de nye lokaltionsbaserede tjenester muligvis vil ændre måden, vi er tilgængelige på, af rene og skære sikkerhedsmæssige årsager. Det kan – muligvis specielt i Brasilien – være uklogt at angive hvor man er på hvilket tidspunkt. Men hun kunne endnu ikke sige noget sikkert om, hvordan det ville ændre brasilianernes vaner , kun at hun allerede nu havde iagttaget, at mange skjuler deres private oplysninger, på samme måde som de gjorde, da ICQ kom frem. De virtuelle kroppe skilles så at sige fra de fysiske.
Se liveoptagelsen her

Ny netetikettee mod 24/7 invasion is a post from: Abelone Glahn

Kom godt fra start :: Skriv din egen fagbog:: Salg-Salg-Salg for den salgssky:: Synlighed på nettet

Sommerskole for selvstændige 2010

Tirsdage: 28. juni, 5. juli, 2. august og 9. august
Klokken  13.30 – 17.00
Sted: La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C 
Pris 685.- kroner pr gang . Tilmelding sker her

Intense sommerdage: Over fire tirsdage i sommerferien danner La Oficina på Frederiksberg i København rammen om en række nyttige og praktisk anvendelige kursuseftermiddage på højt fagligt niveau. Hver af eftermiddagene er målrettet selvstændige, freelancere, mikrovirksomheder og konsulenter, der ønsker at professionalisere deres virksomhed yderligere og at gå efterårssæsonen velforberedt i møde

Få personlig feedback: Ud over selve undervisningen får deltagerne mulighed for en ”personlig betjening” af oplægsholderne. Har du lyst til at få gennemgået din egen situation som case på dagen, kan du melde dig forud. Oplægsholderne tager to konkrete cases op fra kursusdeltagerne og gennemgår dem for holdet.

Bonus: Kursusprisen inkluderer en bog, forplejning og mulighed for personlig feedback,  samt fuld prøvedag på La Oficina – netværksarbejdsstedet, der kombinerer cafe med kontor. Prisen er inkl moms

Tirsdag den 28. juni: Kom godt i gang som selvstændig
v. Abelone Glahn
- Læg din egen ti års plan
- Definer dit produkt og din kundekreds
- Salg og markedsføring
- Sådan skaber du netværk og styrker dine kontakter
- Dette skal du tage højde for, hvis du starter sent i karriere
Kurset inkluderer bogen “50+ og nystartet – engang imellem bliver man nødt til at fyre sin arbejdsgiver” eller “Frie Agenter – sådan arbejder med eller som freelancer” begge af Abelone Glahn.

Tirsdag den 5. juli:  Skriv din egen fagbog
v. Rikke Moos, forfatter til “Fra ide til bestseller”
Investér 4 timer af din tid, og find ud af, hvad du og din business går glip af ved at blive ved med at bremse dit bogprojekt. Du bliver også præsenteret for en effektiv trin-for-trin metode, der guider dig igennem udviklingen af din bogidé, gør dig skriveklar på under 1 uge – og gør skriveprocessen både sjov og overkommelig.
Du vil også lære om, hvordan du kan tjene mindst 50 % mere på din bog, end du får ud af en standardforlagskontrakt – og hvordan du bruger din bog til at skabe vækst i din business.
Kurset inkluderer bogen “Fra ide til bestseller” af Rikke Moos

Tirsdag den 2. august: Salg-Salg-Salg – for den salgssky selvstændige
v. Abelone Glahn
“Vi er ikke dyre, vi er værdifulde”.  Mange selvstændige har svært ved at prissætte sig selv og at forhandle prisen: Endnu flere har svært ved salgsopringninger og ved at sælge sig selv i mødet med andre. Kurset gennemgår, hvordan du overvinder disse barrierer og får vist, hvordan din ydelse gør nytte og dermed er værdifuld og dermed skal betales højt.
Kurset inkluderer bogen “Sæt pris på dig selv – sådan sælger du dit særpræg” af Ulla-Lisa Thorden.

Tirsdag den 9. august: Dit virtuelle håndtryk
v. Abelone Glahn
Selvstændige kan ikke klare sig uden at være tilstede på nettet. Kurset gennemgår de mest effektive redskaber til at skabe et professionelt håndtryk med små midler gennem brug af blogs, businessnetværk og sociale medier.
Gode råd og praktiske anvisninger på de mest nyttige redskaber.
Kurset inkluderer bogen “Dit virtuelle håndtryk” af Abelone Glahn

Sommerskole for selvstændige 2010

Tilmelding
Pris: 685.- kr pr. gang ink. moms.
Du vælger selv, hvor mange kurser du vil følge.
Når du tilmelder dig, modtager du oplysning om bankkonto mv. og betaler via nettet.
Din tilmelding og betaling er bindende.
Såfremt du bliver nødt til at melde afbud, får du ikke pengene retur, men er meget velkommen til at sende en anden i stedet.
Tilmelding til hvert af kurserne sker kun via nettet her:
http://bit.ly/bestilling

Jeg vil være case:
Har du lyst at få dine egne udfordringer gennemgået kort som case på kurset, tager hver af oplægsholderne to cases op.
Send en beskrivelse af, hvad du gerne vil have kursuslederens personlige feedback på. Kursuslederen vælger selv blandt de indsendte og tager kort et par konkrete problemstillinger op, som kan være relevante at lære af.
send til info@abeloneglahn.dk

Bøger:
Til hver af kurserne indgår den pågældende bog. Har du allerede bogen, kan den byttes til en anden i Mikrobusiness-serien.

Nu kan du tilmelde dig Sommerskole for Selvstændige is a post from: Abelone Glahn