Du behøver ikke bruger mange timer for at få "nettet" din virtuelle profil

Jeg forventer ikke, at deltagerne bagefter går ud og opretter blogs, som de skriver på hver dag, eller laver fanpages på facebook for hvert af deres produkter eller tilmelder sig det hav af businessnetværk, der findes online. Det er ikke hensigten. Jeg forventer, at deltagerne bagefter er klar over, hvilke muligheder der er, hvilke de skal vælge og nok især også hvilke de skal fravælge, ud fra hvor megen tid de selv har lyst til at investere i aktivitet på nettet.

Ud over det forventer jeg, at de ret hurtigt efter kurset rydder op efter sig på nettet, ja, man kan måske sige “netter deres profil” sommeren over, så det virtuelle håndtryk tager sig soigneret og imødekommende ud.
Redskaberne dertil får man i hvert fald hos mig på de to kurser, jeg holder:
hhv den 13. juli ( heldags) på Falster og den 27. juli ( halvdags) i København.

På det lange vil jeg gennemgå:
- Hvordan kan jeg bruge facebook professionelt?
- Hvordan forøger jeg synligheden gennem Linked In?
- Kan det betale sig at bruge tid på Twitter?
- Vil det være en fordel at blogge – hvordan får jeg tid til det, og hvad er god blogging for mit firma?
- Hvad kan jeg bruge linkdeling, videodeling og billeddeling til som virksomhed?
- Hvordan kan jeg automatisere at følge med på nettet med Googles Alert og Analytics?
- Hvilken strategi skal jeg lægge for ikke at bruge hele dagen foran computeren?

På det korte kan jeg ikke nå så meget og vil derfor koncentrere mig om

- professionel blogging – hvad er det og hvordan bruger jeg det som selvstændig?
- Linked In – forbedring af det professionelle indtryk på netværket og bedre udnyttelse af funktionerne
- kort gennemgang af Facebook, herunder forskel på og brug af page, profil og grupper, samt begrænsning af åbenhed.

Læs uddybningen af kurserne her.

Sommerskole for selvstændige i La Oficina i København

Billedet til venstre stammer fra den første af 2010- sommerskolerne, som blev afholdt i går i La Oficina, hvor de første tyve selvstændige blev undervist af Karen Lumholt, der tog fat på mikrovirksomheden i vækst.

Det er også på La Oficina resten af de korte halvdag-sommerskoler for selvstændige holdes i år.

Husk at nette dit dit onlineudtryk i sommer is a post from: Abelone Glahn

Denne gang i samarbejde med  UPDATE ved Danmarks journalist-og mediehøjskole og udgivet på Forlaget Ajour, der leverer bøger med især pressens håndværkere som målgruppe.
Bogen, jeg taler om, er Århusbaserede Seismonauts ”Journalistens digitale værkstøjskasse, en praktisk guide til nye og sociale medier”.

Min korte anmeldelse er; Super bog, meget nyttig for dem, der ikke er hjemme i teknikkerne, og for os, der er det: Køb den alene på grund af ekstramaterialet!!

Håndbogen med spiralryg og kraftige stærke sider, der kan tåle en kaffeplet, når bogen ligger opslået ved siden af en PC/Mac, er på 160 sider. Over halvdelen er skærmdumps, hvor man skridt for skridt ledes igennem at oprette og at bruge

1) Onlinemedieovervågning (demonstreret med  overskrift.dk)
2) rss news feeds (demonstreret med google reader)
3) onlinesamarbejde (google docs)
4) sociale bogmærker (demonstreret med delicious.com)
5) blogging (vist på en wordpress)
6) onlinevideo (vist på You Tube)
7) live dækning (vist med bambuser.com)
8) google maps
9) facebook
10) twitter

Hvert kapitel indledes med en orientering og en relevant case, der illustrerer nytten af den gennemgåede funktion. Alle eksemplerne er hentet fra den virkelige verden, og alle eksemplerne er danske, jubii endelig.
Når Seismonaut gennemgår værktøjerne, sker det med udgangspunkt i det fiktive ”Dagens Dagblad”, men det er også det eneste fiktive.

Bogen indledes med en introduktion til hvorfor det er sjovt og nyttigt for journalister at eksperimentere med det digitale arbejde, og hvis man ikke efter læsningen af bogen kaster sig ud i dette og afprøver bare en enkelt af tingene, er man efter min mening tabt bag af en vogn.

Det fede er ekstramaterialet.
I al beskedenhed er jeg ikke ubekendt med de mange tjenester, dog havde jeg aldrig prøvet Bambuser. Det var nemt og instruktivt at følge vejledningen, men desværre har jeg en mobiltelefon, der er for gammel til at kunne dette. En nyere er blevet så meget mere aktuel nu. Så at læse bogen som trænet webjournalist kunne være overflødigt, MEN, så er det, at ekstramaterialet skal nævnes:
Efter hvert kapitel er der en side med link til yderligere artikler, cases, og bøger. Disse link er GULD værd.  Der er så mange relaterede og relevante links, at de i sig selv giver anledning til timers læsning på nettet og masser af yderligere ideer til brug af de sociale medier.
Alene på grund af ekstramaterialet bør man købe bogen.

Åbn en deliciouskonto for bogen!
Mit store ønske er, kære UPDATE og kære Seismonaut: Opret en åben delicious konto for bogen og gem alle linkene online, så endnu flere kan få glæde af disse links, OG tillad, at vi andre kan bidrage med nye.
I ”gamle dage” havde vi ”journalistlinks.dk”. Det har vi stadig, men den har overlevet sig selv, og selv om man kan finde mange spændende ting dér, er delicious-tankegangen optimal for netop denne håndbog.
En sådan deliciouskonto kunne blive en evigt sig-udvidende guldgrube af journalistværktøj. I et optimistisk øjeblik kunne jeg godt forestille mig, at Journalisthøjskolerne , UPDATE og/ eller Journalistforbundet kunne finansiere vedligeholdelsen af en sådan konto (desuagtet at den bygger på, at alle bidrager gratis, vil der være en lille smule vedligeholdelse)

Tillykke UPDATE og Seismonaut med denne gode håndbog, må den blive købt og læst af rigtig mange, så vores stand ikke sakker bagud.

Slutnote: Når jeg i starten skriver, at Seismonaut har gjort det igen, er det fordi de startede med at lave en lignende og lige så glimrende værktøjskasse til turistvirksomheder i samarbejde med Midtjyllands Turisme. Også den er en lille guldklump for dén faggruppe.

Guldgrube af værktøj for journalister is a post from: Abelone Glahn

Yammer er på en måde erhvervslivets svar på Twitter. Eller rettere – Yammer giver mulighed for de små, korte beskeder til et lukket forum, som er meget anvendeligt for virksomheder og organisationer, der ikke ønsker beskeder ud i det ”fri”, som på Twitter. Man kan yamme, skrive korte beskeder til hinanden via mobil eller internet på tjenesten, hvor man kan også kan vedhæfte filer, billeder og skrive mere end 140 enheder, samt en del mere.>

Da vores egen erfaring med at bruge Yammer ikke var specielt epokegørende,  ringede jeg til Morten Bove i Sorø for at høre, hvordan han og medarbejderne i kommunikationsbureuaet Cumuli brugte Yammer, som jeg vidste, de havde taget i anvendelse for et lille års tid siden. I Cumuli arbejder 11 mennesker, de er alle på Yammer og har alle installeret programmet på deres smartphones eller computer. Morten Bove er strategi & projektleder, administrerende direktør i  Cumuli, og her er, hvad han fortalte:

- Yammer svarer til et ”alle-kald” til alle medarbejderne i virksomheden. Yammer er et superhurtigt redskab til fastholdelse af ideer og hurtig beskeder og fungerer som en nyttig huskeblok/opslagstavle mv, som kan tilgåes alle medarbejdere alle mulige steder fra. Yammer er en klon mellem Twitter og Instant Messaging. Vi bruger det til at skrive ting, tage billeder og poste beskeder, som kan være væsentlige for de andre i virksomheden.

- Vi er selv en kommunikationsvirksomhed og er meget kommunikerende, så Yammer udgør en måde, hvorpå vi hurtigt og nemt får skrevet interessante nyheder, mens nogle er i marken og andre er på kontoret.  Nogle er måske på optagelse, andre sidder i redigering, nogle har netop afsluttet et kundemøde, og andre igen sidder hjemme og færdiggør en produktion. Vi er rigtig gode til at fortælle, når en ny ordre er gået hjem eller vise ideer, som vi gerne hurtigt vil sprede til hinanden. Vi holder hinanden opdateret på Yammer.

- Forskellen på at SMSe til hinanden er, at Yammer både findes på mobilplatformen og på computeren, og at man nemmere kan vedhæfter filer og billeder. Man kan vælge modtagerformen alt efter hvor man er, og folk svarer tilbage igen på den fælles platform.

Kommunikationsoverflow?
- Måske vil nogen sige, at det giver et kommunikationsoverflow, men du behøver ikke tage stilling til hver eneste besked. Jeg opfatter det mere som et værksted. Vi har alle Iphones eller smartphones, og man kan sætte sin telefon eller til computer til at få beskeder ind, så de dukker op som en slags MSN: Hvis du synes, det er for meget eller det forstyrrer i dét, du sidder midt i, kan du bare slå den fra.

- At bruge Yammer tager tid, men vi tror på tidsforbruget som en investering, siger Morten Bove. På sin smartphone kan man lave resumeer af møder, man har været til, og det betyder, at vi ikke skal afrapportere så meget senere. 3-10 linjer er også en god øvelse i at lave referat til kunderne.

Den umiddelbare reaktion i virksomheden har ifølge Morten Bove været, at kommunikationen på Yammer giver en god følelse af energi og af at være på et højt informationsniveau: – Det imidlertid også vigtigt for os at skabe energi og samhørighed i virksomheden i kraft af, at alle får informationerne: Noget, der sker ude i et hjørne af virksomheden, ved de andre kort efter. Vi har selvfølgelig mandagsmøder, hvor vi orienterer, men Yammer er en hurtigere måde at banke informationer af sted på.

Kræver disciplin
Morten Bove anslår, at han selv skriver 5-6 beskeder om dagen. De, der er i marken, skriver typisk flere beskeder. Ind imellem kommer der også lidt overflødig information, erkender han:
- Det er en udfordring ikke at sende spam. Man kan godt komme til at sende beskeder, der er lidt ligegyldige eller tomgangsagtige. Det sker. Det kræver disciplin at bruge Yammer.  Ind imellem sker det også, at to medarbejdere begynder en dialog, hvor man må bede dem om at gå over på Messenger i stedet, fordi deres dialog ikke vedrører os andre.
Men Morten Bove er ikke i tvivl om, at investeringen i tid kan betale sig, selv om virksomheden ikke direkte kan måle på omsætningen, at Cumuli bruger Yammer. Det er altid svært at måle, hvornår man videndeler og hvordan den videndeling gør virksomheden bedre.
- Jeg vil hverken kunne sige, om vores omsætning er steget eller faldet, men på det lille år, vi har brugt Yammer er det givet, at vi helt klart har fået styrket samhørighedsfølelsen og hævet informationsniveauet.

Det var spændende at høre Morten Boves erfaringer. Jeg spurgte ham til slut , om han kunne give et bud på, hvor stor en virksomhed skulle være, for at Yammer kunne være nyttig, men vi blev enige om, at det kom an på virksomhedens arbejdsområde og på hvor teknisk indstillede medarbejderne er.

Netværket for onlinejournalister og -kommunikatører DONA har i forbindelse med sin generalforsamling den 20. april også et oplæg om Yammer brugt på Novo til intern kommunikation.

Yammer – det “virtuelle Alle-kald” is a post from: Abelone Glahn

Hvor går grænserne for, hvad man må sige på facebook?
Den seneste tids begivenheder har aktualiseret debatten om, hvad man må eller ikke må skrive på facebook.  Jeg var i påsken inviteret ind i Go Morgen TV for at kommentere konkrete eksempler. Se videoklippet ved at klikke på det. Morten Ankerdal og  jeg var omkring udsagn som “Jeg var fuld i går”, “Min chef er dum”, fotos og privatlivsindstillinger.

Der er ret vide grænser for, hvad man må skrive, men spørgsmålet er, om det er så klogt at gå helt ud til grænserne af, hvad man må skrive. Det vil i de allerfleste tilfælde være væsentligt klogere at rette sig efter følgende:
Skriv intet, som du ikke vil bryde dig om at se offentliggjort i en avis. Lidt mere uddybende:

• Skriv ikke ærekrænkende
• Skriv ikke injurierende
• Skriv ikke racistisk
• Skriv ikke noget om konkurrenter, der kan bryde markedsføringsloven
• Skriv ikke noget, der viser, du er illoyal over for din arbejdsplads
• Skriv ikke (for tit), at du er mødt med tømmermænd
• Hold kritik af arbejdspladsen internt
• Skriv aldrig dårligt om kunder eller konkurrenter
• Læg ikke billeder op, som kan genere andre ,og tag ikke folk uden at de ved det. (Dén er svær, hva!, men det er faktisk sådan, at man end ikke må lægge billeder op fra mere private arrangementer af andre uden at spørge om lov)
• Pas på med at være venner med chefer og kolleger.
• Lær at dele dine venner på i forskellige lister. Her er en vejledning.

Jeg har uddybet disse punkter på  bloggen på First Link.
Læs også et tidligere indlæg om Ansattes Lovbrud på facebook.

Hvordan skal jeres guidelines se ud?
Bliv inspireret af Berlingske Tidendes nye guidelines for sociale medier.
Jeg ved, at flere journalister har følt dem som snærende allerede. Det synes jeg er lidt mimoseagtigt. Selvfølgelig kan en virksomhed kræve loyalitet af en ansat.

Spørgsmålet, jeg snarere tænker på, er, om disse guidelines er lagt i samarbejde med medarbejderne. Jo mere, man tilrettelægger guidelines i et samarbejde, jo større sandsynlighed er der for, at medarbejderne er med til at sørge for, de bliver overholdt, og jo mere ejerskab tager de over dem.
Det kunne være spændende at høre Astrid Haug, som er community manager  på bladet, om tilblivelsen af disse guidelines.
Her er mine egne tanker om, hvordan man skal lægge en politik for facebook i samarbejde med medarbejderne.

Hvad må man sige på facebook? is a post from: Abelone Glahn

vi er tæt på at blive paranoide i vores angst for, hvad man kan finde på nettet om os

DRTV Magasinet Penge tager i aften op i udsendelsen, at arbejdsgiverne tjekker din profil på nettet, før de ansætter.

I forskræppet til programmet, som jeg netop har hørt i radioen, er det igen fuldemandsbillederne, der fokuseres på.

Jeg håber, programmet gennemfører en plan, de havde, da de kontaktede mig for et par uger siden for en medvirken. De ville prøve at give en profil et brush-up, altså finde en profil, der kunne forbedres med få kunstgreb uden de store SEO investeringer.
Det var dejligt handlingsanvisende, for det er efterhånden for gennemtygget, at man skal passe på billederne. Men jeg  ved ikke, om det lykkedes for dem at finde en profil, der ville lægge navn til.

Hvis man skal tage den handlingsanvisende brille på , er der få og gode råd at følge:
- opret og vedligehold en Linked in profil – den kommer nærmest automatisk højere op end de fleste lidt kedeligere søgeresultater på dig, fordi Linked In er så polulært.
- det samme gælder teknisk set en profil på Facebook, men her lyder rådet: Luk profilen for ukendte medkiggere, og sørg for at dine grundoplysninger er sandfærdige og relevante, hvis du er jobsøgende
- bliv mere aktiv med professionelt indhold på nettet, som knyttes til dit navn – for eksempel en weblog med et personligt, men ikke privat indhold
- googl dig selv før en samtale, så du ved, hvad de andre kan vide om dig.

Og tag det så roligt. Vi bliver bedre og bedre til at aflæse hinanden på nettet.
I dag vil mange arbejdgivere blive en lille smule forbeholdne over for en profil, der rask væk på sin facebookprofil i et opstemt øjeblik fra mobilen skriver: “Forfalden til vin”, som jeg så det forleden. Men om et par år vil også rekrutteringspersonalet være vokset op med den type statusopdateringer.

Det forholder sig imidlertid anderledes med udsagn som viser, at man kan være en illoyal medarbejder….

Slå nu koldt vand i blodet – googlenoia is a post from: Abelone Glahn

- Sig kun ja til dem, du kender og vil gøre en tjeneste en dag. ( Med ganske få undtagelser – engang imellem skal du også tage chancen og sige ja  til nogen, du ikke kender, men KUN hvis de spørger på den ordentlige måde.)
- Sig ikke ja for at få mange kontakter, altså kvantitet, men gå efter kvalitet.
- Sig ja til dem, der har ulejliget sig med at skrive en personlig invitation med begrundelse for, hvorfor de vil i kontakt med dig, og som ikke tydeligvis skriver til 110 mennesker på een gang med sådan en underlig, masseformuleret,neutral besked.
- Sig ja til dem, der IKKE bruger den autogenererede engelske tekst, men har ulejliget sig med at betragte dig som et rigtigt ægte menneske og gidet at bruge tid på at skrive til dig med blot et par danske sætninger.(jajajaja hvis der altså er tale om en dansker)
- Overvej meget, om du vil sige ja til gamle skolekammerater og kærester. Det er fint nok at fastholde kontakten, men LinkedIn er et professionelt redskab - er du sikker på, at dine gamle bekendtskaber skal vedligeholdes her og ikke på facebook i stedet for?

Når du selv inviterer på Linked In, så
- Brug aldrig LinkedIns autogenererede engelske invitationstekst – det er en fornærmelse at sende en autotekst, skriv selv en ordentlig begrundelse, jfr ovenstående.
- Brug aldrig synkronisering med dit postprogram!! Dels crasher det garanteret, dels kommer du til at invitere nogen, du ikke ville i netværk med alligevel
Og endelig kommer du til at invitere med en fælles ordlyd til dem alle, og det advarer jeg netop oven for imod!

Husk: De fjerneste kontakter giver ofte de stærkeste input

Do’s and don’ts: Invitationer på Linked In is a post from: Abelone Glahn

En harmløs dialog på facebook mellem venner, der foretager sig helt almindelige ting og skriver helt almindeligt facebooksprog til hinanden. Og så, pludselig – NN giver en bedømmelse af profilindehaveren YY, og spørger
“Tror du at YY har taget heroin? Ja eller nej”

Konversationen fandt jeg for et stykke tid siden i en – dengang – fuldt åben profil, som alle kunne kigge med på.

Heroin er et ord, man stopper op ved. Bare tag dig, læser. Jeg er sikker på, at mere end halvdelen af dem, der læser dette indlæg, har valgt at læse det, fordi ordet i sig selv vækker nysgerrighed – hvad bliver det brug på nettet for?!
Antag nu, at du er arbejdsgiver, og du har fåt en ansøgning fra denne person YY.
Du står og vakler mellem at vælge YY eller en helt tredie person ZZ.  Ikke fordi det er en stor stilling, du skal have besat – det kan være den næste ekspedient i tøjbutikken, sågar blot en elevplads, men du tjekker, fordi du vil være helt sikker på, at vedkommende, som du har haft til samtale, er den rigtige for din virksomhed.

Et hurtigt tjek på nettet giver et par hits på begge personer. Et af hitsne er facebook, hvor ZZ har lukket sin profil, mens YY tillader alle at se konversationerne.
Kender man ikke lige jargonen på denne platform eller ved, at denne “bedømmelse af en person”  kan være noget, der indgår i en applikation,  kan man nemt få nogle uhensigtsmæssige associationer og en lille mistanke om, at der måske er noget, der ikke er fortalt helt rent ud ved samtalen. 
Skal arbejdgiveren tage en hurtig beslutning, kan denne lille kommentar fra en “ven” på en profil, være med til at rejse en tvivl, som ikke kommer den jobsøgende til gode.

Med andre ord:  
Det kan have betydning for dig, hvad ANDRE har lagt ud på nettet om dig.

Selv om du omhyggeligt passer på og tager ansvar for, hvad du selv lægger ud, er det andres “udlæg”, der er med til at danne det elektroniske omrids af dig på nettet.

Grunden til, at jeg endnu en gang tager dette op, er Urbans forside  forleden: ” Vi er frygtløse og  naive på nettet”. Urbans Gallupundersøgelse viser, at kun 3 ud af 100 mener, at der ligger oplysninger på nettet om dem, som giver et dårligt indtryk.

Det er sikkert sandt for rigtig mange, måske lige frem for de fleste,
men det sete afhænger af øjet, der ser.

Så længe, der er så mange utrænede i at afkode, hvad der står, og hvilken sammenhæng ord og billeder skal ses i, og så længe, vi ikke har vænnet os til at afkode os som hele mennesker skabt af mange indtryk og informationer, der ligger på nettet, bør man være påpasselig.

Men hvor langt skal vi gå i paranoiaen?
Jeg synes, der er  sket en bevægelse mod en meget større forståelse af, hvad der bør være på nettet, og hvad der bør holdes i private rammer. Hvis du ser hvad de interviewede i Urban artiklen svarer, når de spørges, om de er særligt påpasselige på nettet, svarer de
- Jeg tænker meget over det. Alt hvad der går længre end det klassiske drukbillede, ville jeg aldrig lægge ud.
- Jeg tænker mere over, hvem jeg giver adgang på facebook
- Jeg prøver altid på min blog at se tingene fra en positiv synsvinkel
- Jeg er meget kontrolleret med, hvad jeg lægger ud på min blog og min hjemmeside

Dejligt. Men igen, det er hvad de selv lægger ud. Det er ikke, hvad de andre lægger ud om en. Og nogle gange handler konversation på nettet om at være hurtigst med et kvikt svar –  nogle gange lidt for overkvikt.

Jeg synes, det er dejligt, at så mange er frygtløse. Vi skal have lov til at slå et slag med halen engang imellem, og ikke alt kal foregå på arbejdsgivernes prlmisser, sådan som én af de interviewede også komenterer i Urbans artikel.
I bedste fald er det fordi der vitterlig ikke er noget at frygte, men i værste fald har folk svaret til Gallupundersøgelsen uden at have tjekket, hvad der ellers er lagt ud om dem derude.

Man kan selv være elitebilist, men det er idioten i overhalingsbanen, der er skyld i ulykken.

Heroin på facebook is a post from: Abelone Glahn

Jeg har fundet et par indlæg, der er interessante at læse i deres fulde omfang.
Først og fremmest en meget kritisk gennemgang (hvor det kan betale sig at læse kommentarerne også) af den nye politik, som direkte kaldes fiasko.
Det er Jason Kincaid på Techcrunch, der kritiserer, især for at facebook med sine muligheder for at dele wallposts, opslag mm med andre end sine venner, gør facebook til et mindre nært socialt netværk med dem man kender, og mere til et vidt åbent forum.
Det er især mulighederne for at dele med “everybody”,  eller “alle” som det hedder i den danske version, som anklages for at gøre opdateringer tilgængelige for almindelig googlesøgning, og altså ikke for ens private vennekreds alene.

Få Techcrunchs forklaring på originalindlægget ved at klikke på billedet

Det kan betyde, at man uforvarende kommer til at være åbenmundet over for langt flere, end man tror. Hvis man senere ønsker at stryge opdateringer som har været publiceret offentligt (til everyone/alle), kan facebook desværre også kun garantere for, at det bliver strøget i facebook selv, ikke hvis det ligger ude andre steder og evt er genbrugt. Du kan altså ikke holde mund med tilbagevirkende kraft.

Techcrunch er meget kritisk over for, om facebook er ved at slippe sin egenart af hænde for i stedet at opnå en funktion, der kan konkurrere med Twitter.

En mindre kritisk stemme kommer fra allfacebook, der til gengæld har lavet en anderledes video, som forklarer 10 punkter, enhver bør kende i privatlivsindstillingerne.

Jeg er personlig en lille smule træt af de små tutorials med hastigt udklippede papirstumper, der flyttes frem og tilbage på en tavle for at forklare funktionerne, og jeg synes, denne video gør sig umage med at forklare, hvordan man indstiller sine settings på en sjovere måde, mget nede på jorden for alle dummies. Dejligt med lidt videofornyelse.

De fleste råd vil man kende, eller nemt kunne tænke sig til, når man sætter sine nye privatlivsindstillinger, men der er et par tricks, som er gode at kende. Indstillingerne går i høj grad på en facebookbruger, der bruger facebook som privatperson, ikke en der bruger den til business.
Se videoen:

Endelig er der facebooks egen forklaring på de nye indstillinger:
De er såmænd simpelt nok forklaret, men det er fornuftigt at vende argumenterne om: For eksempel anbefaler facebook, at man lader sine basisoplysninger om familie og sig selv være åbne for alle, fordi alle så man finde ud af, om du er den person, de leder efter.
MEN, det er jo netop dine måske meget private oplysninger, der bliver åbne for alle – og har du egentlig lyst til det?
Her er, hvad facebook skriver – tænk det lige igennem den anden vej også.

Vi anbefaler, at Alle skal kunne se de oplysninger, der gør det lettere for venner at finde, identificere og finde ud af mere om dig. Dette inkluderer basisinformation som din Om mig-beskrivelse, Familie og Forhold, Arbejde og oplysninger om Uddannelse og Website, så vel som opslag, du opretter som f.eks. billedalbum og statusopdateringer.

Husk, at oplysninger, som er synlige for Alle kan ses af alle på internettet. De er synlige for alle, der ser din profil, og Facebook-forbedrede applikationer og websites, som du bruger, har adgang til dem. Derudover kan de være synlige i søgemaskiner eller via RSS feeds.

 

Der er et par dage tilbage af de flestes juleferie. Brug lige lidt tid på at sætte dig ind i, hvordan de nye indstillinger håndteres.

Brug tid på at inddele dine venner i grupper!!!
Et af de (gamle og gode) råd, der er allermest træls ( for dem, der har mange venner) er, at inddele sine venner i forskellige grupper. Det tager lang tid, men det er virkelig nyttigt. For eksempel i “familie”, “arbejde”, “sport” . Det tager ret megen tid at gennemgå hver af vennerne og tildele dem en gruppe, men det kan betale sig på længere sigt, fordi du kan bruge privatlivsindstilingerne til for eksempel at give dine venner og familie adgang til at se dine opdateringer eller fotos, men udelukke dem, du har kategoriseret som tilhørende “arbejde”, altså nogen, der ikke skal vide alt om dig.
Husk så også at bruge disse gruppetildelinger, når du siger ja til nye venner.
Hav nogle gode juledage – og glem ikke livet uden for computeren …….

Styr på Facebooks nye privatlivsindstillinger is a post from: Abelone Glahn

Created by Online Education

Kilde er Online Education: Sitet publicerer  letfattelige og humoristiske grafikker over sværtfattelige statistikker. Det er en guldgrube af glimrende tankevækkende illustrationer over hvorfor amerikanere er fede, hvad flaskevand koster af investering og hvad det producerer af affald, etc etc.
Jeg står ikke inde for sandfærdigheden af tallene – det tilkommer ikke mig at vurdere tallenes konsistens, men det ser troværdigt nok ud for mig.

Desuden er bloggen et overflødighedshorn af særprægede oplysninger, som alle sammen er tilført et vist humoristisk tvist.

The online education net

Tak for tippet til Okay junkie

En dag på internettet omregnet til papir is a post from: Abelone Glahn

Sådan markedsfører du din bog online

Under bogmessen09 interviewede Hanne Fokdal Barnekow dels mig, dels Dan Larsen ( se hans nye tiltag www.bogradio.dk) om markedsføring via nettet.
Jeg lovede tilhørerne at lægge det vigtigste slide ud på nettet her, nemlig dét, hvori jeg kommer med nogle ganske lavpraktiske råd til, hvordan man kan synliggøre bøger og bogskriveri.

Først det nemme, som man kan gøre uden at anstrenge sig:

1. Før en blog ( jeg er helt alvorlig – det er ikke anstrengende eller svært, men virkelig nyttigt at skrive blog om bøger, i særdeleshed om fagbøger
2. Sørg for at feede din Blog  ind i Facebook, Linked In og K-forum) 
   

   her indsætter du linket til din bog

    

3. Din Linked In profil (som ovenfor) kan også forsynes med  ppt-præsentation, som indeholder noget om din bog.
4. Køb bogens eget domaine www.bogenstitel.dk og  dit eget domaine www.fornavnefternavn.dk
5. Brug en udskiftelig autosignatur, der fortælle om din seneste udgivelse
6. Overvåg nettet, så du ved, hvad der skrives om dig og din bog ( abonner via Google Alert eller overskrift.dk, der begge er gratis. Du får besked i din mailboks, når de ord, du abonnerer på, bliver brugt på nyhedssider, blogs mv.)

   Så kommer det mere tidkrævende:

7. Udgiv et Nyhedsbrev ( det vigtigste i denne sammenhæng er, at du husker at indhente tilladelse til at sende ud til de e-mailadresser, du selvfølgelig ha systematiseret opsamlingen af!)
8. Opret  en facebook Page (hvis du har noget på hjerte)
9. Facebook gruppe (særligt med fagbøger)
10. Facebook profil for hovedperson?
11. Lydfiler og/eller podcast kan give dig endnu flere læsere/lyttere
12. Video kan for eksempel vise, at du er en god og levende oplæser af dine egne værker

Lidt ekstra:
Tjek , om din mobiltelefon kan blogge. Min kan. Det er supersjovt og nemt:
Her et glimt fra bogmessen, hvor man havde stillet små radioer op på toiletterne, så man kunne høre lydbøger mens man sad på potten – hvis lyden altså ikke blev overdøvet af håndtørreren

12 gode råd:Gør din bog synlig på nettet is a post from: Abelone Glahn