Hvem ejer din profil på LinkedIn ? Virksomheden eller du?

Skønt man ikke lige frem kan sige, at sociale medier længere er nye, medfører den stigende anvendelse af dem en række udfordringer i gråzonen mellem private og offentlige rum samt i private og arbejdsmæssige fora. Dansk Magisterforening har i deres seneste Temanummer af Fagligt Nyt taget dette op i en række gode artikler, som blandt andet kommer ind på
- hvad sker der med LinkedIn og twitter-kontakter, når en medarbejder rejser?
- hvem ejer kontakterne, den enkelte person eller virksomheden?
- kan virksomheder forhindre medarbejdere i at tage kontakter med, som er opstået under ansættelsen?
- kan man tvinges til at “like” sin arbejdsplads’ side på facebook eller Followe den på LinkedIn som del af sin ansættelse?
- kan man tvinges til at “like” eller “share” en opdatering foretaget af sin arbejdsgiver med sin private profil?
- hvor går grænserne for, hvad man kan opdatere med uden at bryde love og aftaler?
- hvordan beskytter en virksomhed sine medarbejdere mod at blive hængt ud på nettet i arbejdsmæssig sammenhæng?
- hvad gør en tillidsmand i netop disse sammenhænge for at forsvare sine kolleger?

Desværre er svaret til flere af disse spørgsmål uklare. Dels fordi ejerskabet over profiler ikke er entydigt defineret, og dels fordi der endnu ikke er faldet så mange domme i sager, at man kan trække en klar tendens ud af dem.

Læs videre…

Selv om det ikke er god tone at tale om det, bruger voksne også de sociale medier til at genere hinanden. Nærmst rutinemæssigt bruger voksne indhold fra facebook, Twitter, YouTube og andre sociale medier til at intimidere og chikanere kolleger eller underordnede på arbejdspladsen.

I en global undersøgelse, som USA today citerer, var 82 procent af de ca 4000 adspurgte enige i, at dét at skrive ærekrænkende eller chikanerende bemærkninger om en kollega på facebook eller en af de andre sociale platforme, kunne sammenlignes med, hvad vi ellers mest kender som cyberchikane mellem børn.
Og, hvad i mine øjne er mere interessant: Ni procent beskrev episoder, hvor information, som var opsnappet på sociale medier var blevet brugt af en leder imod dem efterfølgende. Lederen eller mellemlederen læser altså med, eller får på en eller anden måde opsnappet oplysninger, der er spredt gennem de sociale medier.
Én ud af 10 i AVGs undersøgelse havde oplevet, at hemmelige samtaler, der foregik online, var igangsat af kolleger på sociale medier, og 11 procent oplyste, at de havde fundet intimiderende videoer eller billeder på social medier.

Cyberchikane finder selvfølgelig sted mellem voksne. Den finder sted mellem kolleger og mellem medarbejdere og ledere. Så det er vigtigt, at vi ikke hele tiden definerer cyberchikane som noget, der foregår overfor og mellem børn og unge.

Læs videre…

Hvad nytter det at have skrevet en god bog, hvis ingen får det at vide, og hvis det er svært at finde bogen via internettet? Så kan bogen være nok så spændende, nok så fængende, nok så vigtig for en niche – den er bare ikke synlig!

Kun de store bestsellere finder plads i boghandlerne, og boghandlere er der i øvrigt færre og færre af – så hvad gør en forfatter, der har skrevet en god bog, og som gerne vil gøre den synlig?

Han og hun bruger blogs, facebook, twitter, LinkedIn og hjemmesider til at synliggøre bogen og hele forfatterskabet.
Hvis han/hun vel at mærke kan!

Læs videre…

HR personale kunne begynde med at lære,. hvordan LinkedIn virker – især firmaprofiler.

I det netop udkomne magasin HR-Guide, der handler om fremtidens rekruttering, og som Personalecheferne i Danmark udgiver, har jeg skrevet en artikel, der fremhæver, at hvis HR folk skal bruge de sociale medier til at rekruttere, er det nødvendigt, at de færdes på dem selv. Altså at HR og karrierepersonale er til stede, dér hvor kandidaterne færdes.
Det være sig på LinkedIn , hvilket turde være mere end oplagt for HR folk,  men det er overraskende, hvor tit jeg har mødt mennesker i karrieresektioner i for eksempel fagforeninger, der ikke er medlemmer selv af LinkedIn.
Det være sig på facebook, hvor stort halvdelen af danskerne er. Og det være sig på Twitter, som får en stigende betydning for udsøgningen af kompetence, bidragende profiler.
Jeg fremhæver også, at HR bør finde ud af, hvordan de vil forholde sig til de mange data, der er tilgængelige: Rekrutteringsopgaven er under forandring og kan i højere grad kan benytte sig af at bearbejde data og at være i dialog, frem for at gå den slaviske vej med opslag annoncer og ansøgninger.

Der skal med andre ord vælges bane: ”Vil vi benytte de data, der ligger på nettet, eller vil vi holde os til det, som kandidaten selv har fremsendt?”, og ”Vil vi i dialog, eller vil vi nøjes med den statiske onlinepræsentation af virksomheden?”.
Begge dele er bestemt ikke noget, de fleste rekrutteringsfolk finder dagligdags. Endnu.

Læs videre…

”Vi twitter live fra HR, hvor vi alle er ved at blive fyret! Spændende! #hmvXFactorFiring ”

”Flere end 60 af os bliver fyret på én gang! Massehenrettelse af loyale medarbejdere, der elsker brandet #hmvXFactorFiring!”

”Ked af, at vi har været tavse så længe. Idet vi har været kontraktansatte har vi ikke kunnet sige et ord eller- hvad er mere interessant – ikke kunnet fortælle sandheden #hmvXFactorFiring”

”Overhørte lige vores marketingdirektør (som forbliver, folkens) spørge: ”Hvordan lukker jeg Twitter”? #hmvXFactorFiring”

Læs videre…

Måske er du en af de mange, der er ved at få svip af LinkedIns nye endorsements.  Jeg selv har været meget tæt på, indtil jeg fandt ud af, at jeg kunne slå den funktion fra, som giver mig besked i min mailboks, hver gang en ny har endorset mig. (Forklaring  på, hvordan du gør dette, kommer nederst i indlægget. )
At slå den funktion fra har gjort, at jeg er blevet knap så irriteret/forstyrret, og at jeg derfor i den seneste måneds tid, hvor LinkedIns nye endorsement-funktion har fungeret, har kunnet iagttage , hvad det er, der sker, når vi endorser hinanden.

Allerførst tak til dem, der har endorset mig. Jeg har endnu ikke endorset nogen, for jeg vil ærlig talt godt lige se, hvordan det bliver brugt.

Dernæst til mine iagttagelser:

Læs videre…

Hvorfor har du lavet dit eget forlag? Hvorfor udkommer du ikke på de allerede eksisterende? Hvordan markedsfører du gennem “stammer”? Og hvorfor er det vigtigt at være sammen med andre bogudviklere? Det er nogle af de spørgsmål, jeg blev stillet, da SAXO Publish for kort tid siden interviewede mig til en video i forbindelse med lanceringen af deres nye platform.

Jeg ville gerne fortælle om mine erfaringer i håb om, at det kan hjælpe andre.
Her er resultatet:

PS: Optaget i et meget lille rum med mindst 30 graders varme og lukkede vinduer på grund af støj fra gaden.
Derfor de meget meget røde kinder – eller også er det bare ren ungpigekulør

Digital mobning foregår ikke kun over for børn og mellem børn, sådan som vi i disse dage ser dokumenteret i på net, print og i æteren. ( Dejligt at TV2 har taget det op, trist at det er på baggrund af et selvmord.)
Også voksne rammes af den digitale mobber. Særligt voksne, der sidder i stillinger, som indebærer kontakt med mange andre mennesker, kan være udsatte, sådan som for eksempel skolelærere og sagsbehandlere.

En engelsk undersøgelse blandt 377 lærere viste i 2011, at mere end 1/3 er blevet forulempet online på chat, YouTube videoer, facebook, hadegrupper,  falske profiler, twitter, SMS og på www.ratemyteachers.com . Det viste sig, at

• 72 % følte sig forulempet af elever
• 26 % af forældre!
• og at også lærere forulemper lærere

Læs videre…

“Communication advisor  at First Link Kommunikation”
Sådan stod er i et stykke tid på min LinkedIn profil, i dét der hedder “Headeren”, beskrivelsen, som står ved siden af det foto, jeg (selvfølgelig i stor opløsning, fordi man så kan klikke og få en støre udgave at se) har lagt ind på min profil

Og de to oplysninger, min position og mit firmanavn, var fuldt ud korrekte.
Men også de eneste to ting, jeg kunne findes på, de eneste to ord, der var findbare, når nogen søgte på LinkedIn.
De fleste, der bruger LinkedIn professionelt og til andet end kun at tjekke folk ud, bruger imidlertid mange forskellige søgeord, så de kan være sikre på, at de finder det, de leder efter. De bruger ofte flere søgeord, for eksempel supplerer de en søgning på en kommunikationsrådgiver med emneord, som indikerer branche eller niche, fx communication + shipping eller communication + banking eller communication + social media, suppleret med en begrænsning i søgningen til det geografisk område, for eksempel Danmark, de leder i.

Læs videre…

Sidst i juni (29.juni 2012) stoppede Twitter med at tillade, at tweets automatisk blev vist på ens LinkedIn profil, (hvis man altså havde sat sin twitterprofil op til dette). Twitter begrundede beslutningen med, at Twitterbrugere skulle have en mere konsistent twitteroplevelse.
Det betød, at der i dagene derefter blev overordentligt stille på  LinkedIn Home-side, altså den startside, hvor man normalt får opdateringer fra sine connections.

Det er der både fordele og ulemper ved.
Blandt fordelen er, at Twitter ikke er LinkedIn, og at twittersproget med @, RT og hyppige #-tag-henvisninger ikke altid egner sig til at blive vist på en anden type platform. Personligt blev jeg glad for stoppet i strømmen af noget krypitske og ind imellem også ligegyldige beskeder og retweets, som det ikke gav mening at følge på et business site.
Få dage inden Twitters beslutning læste jeg endda et tweet, som jeg morede mig kosteligt over: @markwilsonit twittede følgende:  ”At linke din twitterkonto direkte til LinkedIn, svarer til at medbringe en Vuvuzela til et jobinterview”
Det var jo fuldkommen korrekt, at mange plaprede løs i twittersprog på LinkedIn uden at fange, at langt fra alle på netop den platform,  var vant til at afkode twittersprog.  Så det var egentlig rart at komme af med al den støj.

Læs videre…