Ja, det er der mange bud på. Både bud, der handler om at blive betalt for at blogge – hvilket rigtig mange ikke bryder sig om, fordi det kan svække deres troværdighed, mens andre ser det som en glimrende freelanceydelse, der på ingen  måde svækker, men styrker omdømmet.
Og bud, der handler om at tjene penge indirekte ved at annoncere for dette og hint, enten meget målrettet, som vi så med Blondinbella-svenskeren, der tjener mange penge på at få vist annoncer på sin meget læste blog ( der udbrød engang en længere diskussion om, hvor mange penge, hun egentlig havde tjent, men tjene, det gør hun), og med annoncer som mange rent standard kører, nemlig små googleads.

Godt indhold er forudsætningen:

 Men, de der tjener penge på at blogge, tjener som regel indirekte ved at levere stof, indhold, der er så interessant, at de uden om bloggen bliver bedt om at være konsulenter, holde foredrag, skrive bøger etc etc. Bloggen styrker omdømmet.

Læs videre…

Som man kunne læse bl.a. i Dagbladet Børsen i dag, holder jeg igen sommerskole for selvstændige, der vil lære noget om at bruge onlinemedier professionelt til at markedsføre og skabe  dialog med kunderne.
Det er fjerde år i træk,  jeg holder disse sommerskoler, i år i samarbejde med First Link Kommunikation.

Du behøver ikke bruger mange timer for at få "nettet" din virtuelle profil

Jeg forventer ikke, at deltagerne bagefter går ud og opretter blogs, som de skriver på hver dag, eller laver fanpages på facebook for hvert af deres produkter eller tilmelder sig det hav af businessnetværk, der findes online. Det er ikke hensigten. Jeg forventer, at deltagerne bagefter er klar over, hvilke muligheder der er, hvilke de skal vælge og nok især også hvilke de skal fravælge, ud fra hvor megen tid de selv har lyst til at investere i aktivitet på nettet.

Læs videre…

Seismonaut har gjort det igen. Brilleret med en nem, lettilgængelig, venlig og meget handlingsorienteret håndbog i brugen af sociale tjenester på nettet for journalist-dummies og not so dummies.

Denne gang i samarbejde med  UPDATE ved Danmarks journalist-og mediehøjskole og udgivet på Forlaget Ajour, der leverer bøger med især pressens håndværkere som målgruppe.
Bogen, jeg taler om, er Århusbaserede Seismonauts ”Journalistens digitale værkstøjskasse, en praktisk guide til nye og sociale medier”.

Min korte anmeldelse er; Super bog, meget nyttig for dem, der ikke er hjemme i teknikkerne, og for os, der er det: Køb den alene på grund af ekstramaterialet!!

Læs videre…

For et stykke tid siden tog “min” nye virksomhed First Link Kommunikation, et nyt redskab i brug, Yammer, som er mikroblogging i lukkede fora. Vi er kun tre i virksomheden, og jeg må sige, at tjenesten virker en lille smule overkill i forhold til vores antal, men tanken om at kunne twitte i et lukket forum, tiltalte mig.

Yammer er på en måde erhvervslivets svar på Twitter. Eller rettere – Yammer giver mulighed for de små, korte beskeder til et lukket forum, som er meget anvendeligt for virksomheder og organisationer, der ikke ønsker beskeder ud i det ”fri”, som på Twitter. Man kan yamme, skrive korte beskeder til hinanden via mobil eller internet på tjenesten, hvor man kan også kan vedhæfte filer, billeder og skrive mere end 140 enheder, samt en del mere.>

Da vores egen erfaring med at bruge Yammer ikke var specielt epokegørende,  ringede jeg til Morten Bove i Sorø for at høre, hvordan han og medarbejderne i kommunikationsbureuaet Cumuli brugte Yammer, som jeg vidste, de havde taget i anvendelse for et lille års tid siden. I Cumuli arbejder 11 mennesker, de er alle på Yammer og har alle installeret programmet på deres smartphones eller computer. Morten Bove er strategi & projektleder, administrerende direktør i  Cumuli, og her er, hvad han fortalte:

Læs videre…

Hvor går grænserne for, hvad man må sige på facebook?
Den seneste tids begivenheder har aktualiseret debatten om, hvad man må eller ikke må skrive på facebook.  Jeg var i påsken inviteret ind i Go Morgen TV for at kommentere konkrete eksempler. Se videoklippet ved at klikke på det. Morten Ankerdal og  jeg var omkring udsagn som “Jeg var fuld i går”, “Min chef er dum”, fotos og privatlivsindstillinger.

Der er ret vide grænser for, hvad man må skrive, men spørgsmålet er, om det er så klogt at gå helt ud til grænserne af, hvad man må skrive. Det vil i de allerfleste tilfælde være væsentligt klogere at rette sig efter følgende:
Skriv intet, som du ikke vil bryde dig om at se offentliggjort i en avis. Lidt mere uddybende: Læs videre…

vi er tæt på at blive paranoide i vores angst for, hvad man kan finde på nettet om os

DRTV Magasinet Penge tager i aften op i udsendelsen, at arbejdsgiverne tjekker din profil på nettet, før de ansætter.

I forskræppet til programmet, som jeg netop har hørt i radioen, er det igen fuldemandsbillederne, der fokuseres på.

Læs videre…

Har jeg  i mine forrige indlæg overbevist om, at det bedre kan betale sig at sige JA end Nej til en invitation til LinkedIn?
 Hvis ja, så vil jeg lige komme med et par råd til, hvem man med størst fordel kan sige ja til, når man bliver inviteret.

- Sig kun ja til dem, du kender og vil gøre en tjeneste en dag. ( Med ganske få undtagelser – engang imellem skal du også tage chancen og sige ja  til nogen, du ikke kender, men KUN hvis de spørger på den ordentlige måde.)
- Sig ikke ja for at få mange kontakter, altså kvantitet, men gå efter kvalitet.
- Sig ja til dem, der har ulejliget sig med at skrive en personlig invitation med begrundelse for, hvorfor de vil i kontakt med dig, og som ikke tydeligvis skriver til 110 mennesker på een gang med sådan en underlig, masseformuleret,neutral besked.
- Sig ja til dem, der IKKE bruger den autogenererede engelske tekst, men har ulejliget sig med at betragte dig som et rigtigt ægte menneske og gidet at bruge tid på at skrive til dig med blot et par danske sætninger.(jajajaja hvis der altså er tale om en dansker)
- Overvej meget, om du vil sige ja til gamle skolekammerater og kærester. Det er fint nok at fastholde kontakten, men LinkedIn er et professionelt redskab - er du sikker på, at dine gamle bekendtskaber skal vedligeholdes her og ikke på facebook i stedet for?

Når du selv inviterer på Linked In, så
- Brug aldrig LinkedIns autogenererede engelske invitationstekst – det er en fornærmelse at sende en autotekst, skriv selv en ordentlig begrundelse, jfr ovenstående.
- Brug aldrig synkronisering med dit postprogram!! Dels crasher det garanteret, dels kommer du til at invitere nogen, du ikke ville i netværk med alligevel
Og endelig kommer du til at invitere med en fælles ordlyd til dem alle, og det advarer jeg netop oven for imod!

Læs videre…

Se lige nærmere på dette skærmbillede, især på dét,  jeg har indrammet nederst:

En harmløs dialog på facebook mellem venner, der foretager sig helt almindelige ting og skriver helt almindeligt facebooksprog til hinanden. Og så, pludselig – NN giver en bedømmelse af profilindehaveren YY, og spørger
“Tror du at YY har taget heroin? Ja eller nej”

Konversationen fandt jeg for et stykke tid siden i en – dengang – fuldt åben profil, som alle kunne kigge med på.

Læs videre…

For nylig ændrede Facebook måden, man kan sætte sine privatlivsindstillinger på. Deres nye politik har givet anledning til en hel masse diskussion, fordi ændringerne ikke nødvendigvis er til det bedre, skønt det umiddelbart kunne se sådan ud.

Jeg har fundet et par indlæg, der er interessante at læse i deres fulde omfang.
Først og fremmest en meget kritisk gennemgang (hvor det kan betale sig at læse kommentarerne også) af den nye politik, som direkte kaldes fiasko.
Det er Jason Kincaid på Techcrunch, der kritiserer, især for at facebook med sine muligheder for at dele wallposts, opslag mm med andre end sine venner, gør facebook til et mindre nært socialt netværk med dem man kender, og mere til et vidt åbent forum.
Det er især mulighederne for at dele med “everybody”,  eller “alle” som det hedder i den danske version, som anklages for at gøre opdateringer tilgængelige for almindelig googlesøgning, og altså ikke for ens private vennekreds alene.

Få Techcrunchs forklaring på originalindlægget ved at klikke på billedet

Læs videre…