vi er tæt på at blive paranoide i vores angst for, hvad man kan finde på nettet om os

DRTV Magasinet Penge tager i aften op i udsendelsen, at arbejdsgiverne tjekker din profil på nettet, før de ansætter.

I forskræppet til programmet, som jeg netop har hørt i radioen, er det igen fuldemandsbillederne, der fokuseres på.

Jeg håber, programmet gennemfører en plan, de havde, da de kontaktede mig for et par uger siden for en medvirken. De ville prøve at give en profil et brush-up, altså finde en profil, der kunne forbedres med få kunstgreb uden de store SEO investeringer.
Det var dejligt handlingsanvisende, for det er efterhånden for gennemtygget, at man skal passe på billederne. Men jeg  ved ikke, om det lykkedes for dem at finde en profil, der ville lægge navn til.

Hvis man skal tage den handlingsanvisende brille på , er der få og gode råd at følge:
- opret og vedligehold en Linked in profil – den kommer nærmest automatisk højere op end de fleste lidt kedeligere søgeresultater på dig, fordi Linked In er så polulært.
- det samme gælder teknisk set en profil på Facebook, men her lyder rådet: Luk profilen for ukendte medkiggere, og sørg for at dine grundoplysninger er sandfærdige og relevante, hvis du er jobsøgende
- bliv mere aktiv med professionelt indhold på nettet, som knyttes til dit navn – for eksempel en weblog med et personligt, men ikke privat indhold
- googl dig selv før en samtale, så du ved, hvad de andre kan vide om dig.

Og tag det så roligt. Vi bliver bedre og bedre til at aflæse hinanden på nettet.
I dag vil mange arbejdgivere blive en lille smule forbeholdne over for en profil, der rask væk på sin facebookprofil i et opstemt øjeblik fra mobilen skriver: “Forfalden til vin”, som jeg så det forleden. Men om et par år vil også rekrutteringspersonalet være vokset op med den type statusopdateringer.

Det forholder sig imidlertid anderledes med udsagn som viser, at man kan være en illoyal medarbejder….

Sådan markedsfører du din bog online

Under bogmessen09 interviewede Hanne Fokdal Barnekow dels mig, dels Dan Larsen ( se hans nye tiltag www.bogradio.dk) om markedsføring via nettet.
Jeg lovede tilhørerne at lægge det vigtigste slide ud på nettet her, nemlig dét, hvori jeg kommer med nogle ganske lavpraktiske råd til, hvordan man kan synliggøre bøger og bogskriveri. Læs videre…

Jeg var forleden til et foredrag om psykologien bag facebook marketing holdt af Anders Colding Jørgensen, der beskæftiger sig med internet og psykologi.
Anders står blandt andet bag flere eksperimenter på facebook.
(et af dem handler om protest mod nedlæggelse af Storkespringvandet, derfor billedet af Anders foran et par springvands-slides ude på ITU)

Blandt de guldkorn, jeg opfangede, var ( gengivet sådan som jeg tolkede dem):

Virksomheder skal ikke informere på deres kunder, men med.
Man informerer på folk, når man fastholder dem i at være passive, altså højst giver dem lov til at modtage information fra virksomheden.

Facebook er et feedbackmedie, der skaber transparens frem for traditionel kommunikation.
Facebook brugere er i bund og grund ligeglade med virksomheder, men interesserede i brands og i indhold. Det er således for eksempel bedre at lave en page for folk, der holder af økologiske gulerødder, end for et plantecenter.  Brugerne vil hellere skilte med en relation til en holdning end til et firma.

Hvis virksomheden først taler i: “Vi skal have folk til at gøre sådan og sådan” på facebook, så er virksomheden slet ikke klar over, hvilke værdier den har og hvilke af dem, som skal kommunikeres. Virksomhederne skal give den enkelte bruger en mulighed for at vise, hvem vedkommende er. For dét, brugeren i bund og grund er interesseret i via facebook, er at give et indtryk af sig selv, skabt gennem de relationer, der knyttes på facebook og de tilhørsforhold, der signaleres.

Til slut kom han med disse råd:
- Tilbyd noget folk kan skabe identitet med.
- Giv folk mulighed for at fylde eget indhold i.
- Gå ind i kampen som person og skab dialog.
- Vær ikke bange for at dumme jer.
- Betal ikke nogen for at køre jeres dialog.