Så kom turen endelig til Aarhus og forfattere fra Aarhus og Midtjylland:
Jeg holder kursus i onlinemarkedsføring af bøger den 27. november i samarbejde med Karlbak.
Du har skrevet en bog eller du er på vej til at gøre det.
Du vil selvfølgelig gerne have, at rigtig mange køber bogen og får glæde af dens indhold, men hvordan opdager de, at du har skrevet bogen?
Måske har din udgiver en markedsføringsplan for lanceringen, måske skal du selv sørge for den som selvudgiver.
Hvad kan du selv gøre – ud over at sende bogen til anmeldelse?
Udbytte:
Jeg tager i denne workshop dig gennem forskellige onlineplatforme og giver dig en ide om, hvordan du kan udnytte Blog, Twitter, YouTube, Facebook og LinkedIn til at synliggøre din bog, og hvordan kan du bruge onlinegrupper og debatfora til at styrke opmærksomheden om indholdet, længe inden og længe efter, at den er udkommet.
Måske er du en af de mange, der er ved at få svip af LinkedIns nye endorsements. Jeg selv har været meget tæt på, indtil jeg fandt ud af, at jeg kunne slå den funktion fra, som giver mig besked i min mailboks, hver gang en ny har endorset mig. (Forklaring på, hvordan du gør dette, kommer nederst i indlægget. )
At slå den funktion fra har gjort, at jeg er blevet knap så irriteret/forstyrret, og at jeg derfor i den seneste måneds tid, hvor LinkedIns nye endorsement-funktion har fungeret, har kunnet iagttage , hvad det er, der sker, når vi endorser hinanden.
Allerførst tak til dem, der har endorset mig. Jeg har endnu ikke endorset nogen, for jeg vil ærlig talt godt lige se, hvordan det bliver brugt.
Findes du ikke på internettet, eksisterer du ikke!
Allround praktisk kursus for alle der vil styrke den personlige profil på nettet, som fastansat, freelancer eller selvstændig. Kurset gennemgår de mest effektive redskaber til at skabe et professionelt håndtryk med små midler gennem brug af blogs, businessnetværk og sociale medier.
Gode råd og praktiske anvisninger på de mest nyttige redskaber.
Kurset inkluderer bogen “Dit virtuelle håndtryk” af Abelone Glahn
Er du begyndt at vænne dig til facebooks nye timeline? Helt ærligt, jeg er ikke, mest fordi det generer mig at skulle læse i zig-zag på noget, jeg forventer, er straight, lineært, som ordet time-line indikerer.
Men jeg har konstateret, at det måske ikke så meget drejer sig om at følge udviklingen kronologisk, som snarere at kunne kaste et hurtigt blik på en persons timeline og sige; Okay, det er sådan dagligdagen udvikler sig for ham/hende, eller for et firmas timelines vedkommende: Okay, det er så de indlæg, de vil tilbyde som værdiskabende for mig i denne uge.
Derfor er det hurtige blik ned over en side/profil blevet dét, der skal adresseres i metodikken for indlæg. Og her er det billedmediet, der vinder.
Det er nemmere at afkode billeder hurtigt, konstatere, at “vennen” eller firmaet har det godt/skidt, baseret på et visuelt indtryk, og så gå videre.
Ja, så skal vi til det igen efter sommerferien – dét dér med at sælge os selv. Mange selvstændige vægrer sig ved det, men tro mig – det kan blive en sport også for dig. Og det er slet ikke svært, for Vi er ikke dyre, vi er værdifulde. Vi skaber værdi hos vore kunder, og dén vil de gerne betale for.
Mange selvstændige har imidlertid svært ved at prissætte sig selv og at forhandle prisen: Endnu flere har svært ved salgsopringninger og ved at sælge sig selv i mødet med andre.
Jeg holder kursus i Salgsteknik for den salgssky selvstændige i “Sommerskole for selvstændige” tirsdag den 2. august på Frederiksberg i København 13.30-17.00 pris 685.- kr inklusiv bogen “Sæt pris på dig selv – sådan sælger du dit særpræg” af Ulla-Lisa Thorden.
Hvis du vil følge med i, hvad Ulla-Lisa blogger af nyttigt om salg og salgteknik, viljeg anbefale blogen “Luspank og iderik”, – “Ludfattig og iderig”, som også er titlen på hendes opfølgende bog for salgsforskrækkede folk i den kunstneriske branche.
Bloggen feedes ind på Mikrobusiness, hvor du også får andre gode tip.
Velkommen til Den gamle Skole i Maglebrænde, hvor kurset holdes for 5.år i træk
Så er der åbnet for det eneste heldagskursus jeg kører i Sommerskole for selvstændige, nemlig kurset
“Onlinemarkedsføring for små midler – rettet mod selvstændige.”
Det foregår i Maglebrænde Gamle Skole på Falster.
Det er 5. år i træk, jeg kører denne sommerskole. Læs mere om det fyldige program her
Chefer googler også sig selv. Derfor kan du målrette din jobsøgning ved at annoncere på google til netop de chefer, du vil søge job hos. Se videoen, som skaffede manden de jobsamtaler han ville – og jobbet. Det koster kun at købe en annonce i Google med chefens navn!
Jeg gentager succes’en fra sidste sommer og holder igen Sommerskole for selvstændige i København. Emnerne i år er:
Kom godt fra start :: Skriv din egen fagbog:: Salg-Salg-Salg for den salgssky:: Synlighed på nettet
Sommerskole for selvstændige 2010
Tirsdage: 28. juni, 5. juli, 2. august og 9. august
Klokken 13.30 – 17.00
Sted: La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C
Pris 685.- kroner pr gang . Tilmelding sker her
I går var der strejke flere steder. For min familie betød det primært, at vores busser holdt stille – eller rettere, en uvished om de holdt stille, for det kunne vi simpelthen ikke få at vide.
Server nede Movia, som betjener Falster, hvor jeg bor, gik i sort: For det første gik deres server ned, og vi fik blot “SERVER IS TOO BUSY”- beskeden, når vi ønskede at tjekke, om vores bus var blandt de ramte.
Radio nede For det andet må kommunikationsberedskabet den morgen være lige så lammet som bustrafikken, for samarbejdet mellem DR og Movia fungerede heller ikke. Normalt underrettes passagerer også via DR regionalen, hvis der er forsinkelser eller omlægninger eller aflysninger. I går lød det tre-fire gange fra radioværten: “Jeg har fået besked fra nogle chauffører om, at der ikke køres fra Nykøbing Falster, men jeg kan ikke få det officielt bekræftet. ” “Til slut sagde værten: “Og jeg kan heller ikke komme igennem til Movia på telefonen.”
Med andre ord, ingen hul igennem på nogen måde. Dårligt for Movias image, og ubehageligt at få det udbasuneret.