Det måtte jo ske en dag, men jeg vidste sgu ikke, at det var så slemt: Jeg åbnede for 30 minutter siden en mail med en falsk invitation fra LinkedIn. Linked In kommer med påmindelser om at man har glemt at sige ja til en invitation. Jeg syntes godt nok ikke, jeg havde set det navn før, som jeg blev påmindet om invitation fra, en “Euginie Allbright” og mente ikke, jeg havde fået en sådan invitation, men alarmklokkerne var ikke tilstrækkelig tændte, så derfor klikkede jeg.
Og så brød helvedet løs.
Lige nu venter jeg på udefra kommende assistance. Jeg har taget stikket ud til internetforbindelsen på min computer, og jeg er totalt lammet – ingen mulighed for at arbejde. Jeg kan ikke engang åbne et worddokument, før malwaren, der er forklædt som et sikkerhedprogram,kommer frem og lukker alt. Alt det jeg sad og arbejdede med har den også lukket ned. Jeg tog bl.a en masse screenshots for at kunne dokumentere forløbet, men de er nu ikke til at rekonstruere, og alle andre ting, jeg sad med, er formentlig væk.
Malwaren er forklædt som sikkerhedsprogram, der på 1000 forskellige måder fortæller (følgende løgne)
- jeg er inficeret
- min mail er inficeret og har de sidste dage spyet spam ud til mange
- jeg risikerer at få sagsanlæg fra dem
- min computer er ude for hackerangreb der stjæler alle mine passwords til betaling
- og tusind andre trulser.
De kommer frem i dårligt oversat dansk, men alle logoer etc ligner logoer fra Norton og fra Microsoft, så jeg kan sgu godt forstå, hvis nogen føler sig trygge og klikker ja til det hele.
Se godt på denne You Tube video.
Det er en fuldt færdig hjemmeside!!
Navigationen ovre til venstre er knapper, der leder til nye Youtube vidoer, Hovedfeltet er en beskrivelse af, hvad firmaet er for en størrelse med et par eksempler på reklamebureauets kunnen, fortalt som en god historie.
Det er det relativt lille reklamebureau Boone-Oakley fra byen Charlotte i North Carolina, der har lavet denne hjemmeside. Søger man på deres firmanavn www.booneoakley.com, ja så kommer man direkte til videoen.
Som man kunne læse bl.a. i Dagbladet Børsen i dag, holder jeg igen sommerskole for selvstændige, der vil lære noget om at bruge onlinemedier professionelt til at markedsføre og skabe dialog med kunderne.
Det er fjerde år i træk, jeg holder disse sommerskoler, i år i samarbejde med First Link Kommunikation.
Du behøver ikke bruger mange timer for at få "nettet" din virtuelle profil
Jeg forventer ikke, at deltagerne bagefter går ud og opretter blogs, som de skriver på hver dag, eller laver fanpages på facebook for hvert af deres produkter eller tilmelder sig det hav af businessnetværk, der findes online. Det er ikke hensigten. Jeg forventer, at deltagerne bagefter er klar over, hvilke muligheder der er, hvilke de skal vælge og nok især også hvilke de skal fravælge, ud fra hvor megen tid de selv har lyst til at investere i aktivitet på nettet.
Læsere af denne blog vil vide, at jeg holder meget af LinkedIn og mener, det er et af de bedste professionelle værktøjer til at vedligeholde kontakter.
LinkedIn har nu lanceret, at man kan dele links mv, sådan som man finder det rigtig mange andre steder.
Her er deres videogennemgang af, hvordan man gør:
Men Twitter på Linked In ?
Jeg finder det godt, at de også husker at skrive, at man skal klikke Twitterfunktionen på – altså, at man skal huske, at man kan vise sine delte informationer også på sin Twitterprofil.
Dét finder jeg nyttigt, hvorimod jeg er meget stærkt i tvivl om nytten ved, at ens Twitteropdateringer bliver vist på Linked In Sproget og indholdet er meget forskelligt på disse to platforme, og det, man skriver på Twitter er ikke nødvendigvis så velegnet til at blive vist på Linked In som omvendt.
Her bringes nye tal op, som DR har offentliggjort i samarbejde med Foreningen af danske personalechefer.
131 medlemmer har svaret på undersøgelsen. Jeg har desværre ikke adgang til yderligere baggrund bag tallene, men ifølge udsendelsen viser tallene, at
- 16 procent tjekker ALDRIG
- 13 procent tjekker SJÆLDENT
- 30 procent tjekker NOGLE GANGE
- 25 procent tjekker OFTE
- 16 procent tjekker ALTID
–
Hvad er det så, personalecheferne anvender til tjek:
Har jeg i mine forrige indlæg overbevist om, at det bedre kan betale sig at sige JA end Nej til en invitation til LinkedIn?
Hvis ja, så vil jeg lige komme med et par råd til, hvem man med størst fordel kan sige ja til, når man bliver inviteret.
- Sig kun ja til dem, du kender og vil gøre en tjeneste en dag. ( Med ganske få undtagelser – engang imellem skal du også tage chancen og sige ja til nogen, du ikke kender, men KUN hvis de spørger på den ordentlige måde.)
- Sig ikke ja for at få mange kontakter, altså kvantitet, men gå efter kvalitet.
- Sig ja til dem, der har ulejliget sig med at skrive en personlig invitation med begrundelse for, hvorfor de vil i kontakt med dig, og som ikke tydeligvis skriver til 110 mennesker på een gang med sådan en underlig, masseformuleret,neutral besked.
- Sig ja til dem, der IKKE bruger den autogenererede engelske tekst, men har ulejliget sig med at betragte dig som et rigtigt ægte menneske og gidet at bruge tid på at skrive til dig med blot et par danske sætninger.(jajajaja hvis der altså er tale om en dansker)
- Overvej meget, om du vil sige ja til gamle skolekammerater og kærester. Det er fint nok at fastholde kontakten, men LinkedIn er et professionelt redskab - er du sikker på, at dine gamle bekendtskaber skal vedligeholdes her og ikke på facebook i stedet for?
Når du selv inviterer på Linked In, så
- Brug aldrig LinkedIns autogenererede engelske invitationstekst – det er en fornærmelse at sende en autotekst, skriv selv en ordentlig begrundelse, jfr ovenstående.
- Brug aldrig synkronisering med dit postprogram!! Dels crasher det garanteret, dels kommer du til at invitere nogen, du ikke ville i netværk med alligevel
Og endelig kommer du til at invitere med en fælles ordlyd til dem alle, og det advarer jeg netop oven for imod!
At skrive om konkurrentovervågning er åbenbart meget interessant, for jeg har fået flere opringninger i de sidste dage, senest for lidt siden, hvor en redaktør ønskede en artikel om både faldgruberne og de positive vindinger ved at se på konkurrenterne gennem Linked In.
Altså, egentlig er det jo bare det modsatte, der er fordelene: Du kan få indsigt i andres netværk og hente kommende kolleger ved at se, hvem de omgåes. du kan hente information om personkredse og mønstre, kort sagt lave lidt trendspotting. Du kan få sjove oplysninger om, hvad der sker hos andre, hvis de opdaterer deres status med informationer, der afslører dette. OSV osv.
Hvis man som nævnt i mit forrige indlæg er bange for at blive kigget over skulderen af mulige konkurrenter, som man lukker ind i sit netværk på Linked In, kan man jo overveje at sige nej tak til en invitation.
For et nej taler: At du har under 100 kontakter. Da vil personer i dit kontaktnet være meget synlige og muligvis afspejle en kundekreds og/eller mønstre i din måde at netværke, som giver en indsigt, som din konkurrent kan bruge.
For eksempel kan en dygtig it-medarbejder med en efterspurgt specialkompetence komme til at vise andre potentielle kandidater til et job alene ved at vise, hvem hun er i netværk med. Måske er hun særlig god til at løse en bestemt form for problemer med et specifikt program, som der ikke er særlig mange, der mestrer. Der er stor sandsynlighed for, at hun er connected med andre med samme kompetence. Derfor kan indsigt i hendes netværk betyde, at en headhunter får nemmere ved at finde andre gode it-folk, der kunne være interessante at lokke over i den konkurrerence virksomhed.
Det måtte jo ske en dag, men jeg vidste sgu ikke, at det var så slemt: Jeg åbnede for 30 minutter siden en mail med en falsk invitation fra LinkedIn. Linked In kommer med påmindelser om at man har glemt at sige ja til en invitation. Jeg syntes godt nok ikke, jeg havde set det navn før, som jeg blev påmindet om invitation fra, en “Euginie Allbright” og mente ikke, jeg havde fået en sådan invitation, men alarmklokkerne var ikke tilstrækkelig tændte, så derfor klikkede jeg.
