Under oprydning på min computer har jeg i dag fundet en artikel, som jeg skrev i 1999 , og som blev bragt i Dagbladet Information.
Jeg havde helt glemt den, og fik bare lyst til at blogge den, for jeg kan godt huske den jul!
Her kommer den:
–

 - Far, hvornår sætter du juletræsfoden på ?

- Den slags praktiske ting er det din mor, der klarer !

Sådan har det altid været, og det har jeg ikke spor imod.
Forudsætningerne er også i orden: Jeg er født mellem en store- og en lillebror. Jeg sang i skolens drengekor, indtil det var for synligt udenpå skjorten. Som spejder har jeg bivuakeret i minus 17 grader, hvor tandpastaen frøs, og den spidstegte kylling aldrig tøede op, og jeg var med i den trop, der til stor bestyrtelse lod Rødstrømpeflaget vaje i stedet for Dannebrog. Jeg kan lappe en cykel på otte Læs videre…

Først 23 minutter inde i et foredrag med brasilianeren Ana Maria Nicolaci-da-Costa, (som jeg omtaler i mit forrige blogindlæg) er der endelig en der fra salen siger til hende: “Gider du lige tage din ørering af, for den klakker hele tiden ind mod dit headset!”

Kender det godt!!
Headset, som skal sættes rundt om hovedet i en bøjle, så mikrofonen placeres ud for den ene kind, kan muligvis give en bedre lyd end en klipsmikrofon, men hvem pokker har opfundet dem!! Det er i hvert fald ikke en kvinde!!

Når man har øreringe af metal på, klakker de hele tiden mod headsettet, hvilket er megairriterende ikke kun for oplægsholderen, men også for alle tilhørerne. Foredrag på foredrag har jeg gennemført, hvor jeg har måttet stå “halvnøgen” med kun den ene af mine øreringe på, fordi den anden larmede for meget.

Læs videre…

I dag er udnævnt til National hjemmearbejdsdag. Jeg synes, det er en glimrende idé. Når jeg ser på, hvor mange der arbejder i store åbne kontorlandskaber, hvor det ikke er til at skabe ørenlyd, så kan jeg godt forstå der er nogle, som har det mere roligt, hvis de arbejder hjemmefra, og på den måde kan få noget koncentreret tid, uden telefon-afbrydelser og kolleger, som banker på.

Men jeg vil meget gerne påpege, at det ikke er piece of cake bare at arbejde hjemmefra, og at det kræver, at særligt arbejdsgiveren forstår at tilrettelægge arbejdet: 
En forudsætning for, at projektet bliver en succes, vil være, at arbejdsgiveren er i stand til at finde de opgaver, som er passende at arbejde med derhjemme, for det er kun bestemte opgaver, man kan løse hjemmefra.
Det kræver også, at arbejdsgiveren kan lade være med at dobbelttjekke, om folk nu også arbejder, når de er hjemme – det gør de! Det viser sig faktisk, at de mennesker, der arbejder hjemmefra, arbejder mere, end de ville på arbejdspladsen, alene fordi de er bange for at blive klandret for ikke at have arbejdet nok.

Det kræver altså, at arbejdsgiveren accepterer at slippe medarbejderen af syne, og  at man sammen finder en måde at måle arbejdet på. For det nytter jo heller ikke, at den ansatee går i den anden grøft og arbejder for meget, bare fordi man er hjemme.

Læs videre…

Hvordan var det så at komme tilbage fra ferie?
Glædede du dig til at komme ind til din plads på dit kontor?
Skulle du først rydde en masse af vejen fra før ferie, eller var det tomt og klar til brug?
Brugte du den første dag på overhovedet at kæmpe dig gennem emails. Fik du 200 eller 500 mails på én gang?

Fik du sagt godt goddag igen til dine kolleger, eller , hov , har du slet ikke nogen? Hvem delte du ferieminder med?

Hvordan skaber du arbejdsglæden – hvordan finder du den i dine omgivelser, hvordan skaber du de rigtige rammer om dit arbejdsliv,
hvad enten det er hjemme, ude eller på farten.
Det holder forfatter og selvstændige Pia Jønsson, metafor, www.metafor.dk en workshop om, på den sidste af  ”2010 Sommerskole for selvstændige”.

Læs videre…

…mens jeg læste Kim Elmoses blog på Bloglines, men jeg nåede at gribe den, før den nåede gulvet.
Bogstaverne blev imidlertid helt forskrækkede:

Vidste du dét? At du bruger 40 procent af din arbejdstid på at tage dig af noget, du ikke havde planlagt?
Ikke med noget, der er uvigtigt, ej heller spildtid på nettet, nej, de 40 procent er alt sammen noget, der er vigtigt for dit arbejde  –  du havde blot ikke taget højde for det i din planlægning af dagen.

Hvad kunne det for eksempel være? For mit ved-kommende er det ofte, at en kunde ringer og skal bruge et tilbud her og nu. Andres deadlines er tit noget, der tvinger mig til at rydde plads i min egen kalender.
Det kan også være, at en journalist ringer og vil interviewe mig til en avis. Det er heller ikkenoget, jeg siger nej til, ergo må jeg rydde tid til det.
Det kan være, at telefonselskabet eller internetudbyderen driller, og internetforbindelsen svigter – dét er noget, man skal tage sig af her og nu.

Læs videre…

Jule og nytårshilsner fra virksomheder er ofte forsynet med en lille gave. Den mest anvendelige, jeg har fået i år, er en gedehårsbørste til den bærbare!

Jeg har fået den fra to af vore meget finurlige venner i Sverige, Piers og Annika, der dels arrangerer kæmpe fester og events for 2-300 mennesker ad gangen, dels ved en utrolig masse om ordblinde og underviser i dette, dels er Sveriges ukronede cajun konge og dronning.

De er ikke uden humor, og i kortet, der hænger ved børsten, forklares, at børsten er “kompatibel med både MAC og PC”

Børsten er håndlavet og et produkt fra Østerlens Børstemuseum! Skaftet er bøgetræ og hårene er ægte gedehår fra brystpartiet, som ikke skaber statisk elektricitet.
Således viser børsten, hvordan gammel gennemprøvet teknik møder den nutidige på suveræn vis.
Man kan ligefrem selv prøve at lave sin egen børste på museet, skriver vore venner.

Læs videre…

Jeg har forgæves efterlyst en lille device, der kunne ligge ved computeren, og som jeg kunne trykke stop og start på, når jeg blev afbrudt i en opgave af en telefon.
Jeg har talt med et par af de firmaer, der leverer tidstyringsprogrammer, og de ser måbende på mig, når jeg prøver at forklare, at det for mig er risikablt distraktionsmæssigt at skulle over på et computerprogram på min skærm for at klikke stop og start ved sådanne afbryudelser.
Jeg vil helst have det i fingrene, væk fra skærmen, så jeg kan fortsætte med at koncentrere mig om det, der er på skærmen, når jeg er færdig med at tale i telefon.
Det synes dem nærmest komisk, at jeg sådan føler mig truet på koncentrationen, men sådan har jeg det altså. Det er nemt at lave overspringshandlinger, hvis man først er kommet væk fra det aktive skærmbillede.

De mener, at jeg er ene på markedet med dette ønske, og tror det vil være for dyrt at udvikle en sådan device.
Det kan være de har ret, men jeg savner virkelig sådan et “skakur” , der er forbundet til en tidsregistrering, men altså ekstro-screen-agtigt.

Det nærmeste jeg har fundet er dette stopur:

Læs videre…

Er ved at lægge sidste hånd på en ny bog om at starte egen virksomhed, når man er over 50.

Jeg har fået en meget fin service af Danmarks Statistiks spørgehjørne, da jeg ledte efter tal for, hvor gamle vi bliver.

Mænds såkaldte middellevetid forventes at stige fra 75,9 år i 2008 til 83,3 år i 2049, mens kvinders middellevetid forventes at stige fra 80,5 år i 2008 til 86,2 år i 2049.

Læs videre…