Jule og nytårshilsner fra virksomheder er ofte forsynet med en lille gave. Den mest anvendelige, jeg har fået i år, er en gedehårsbørste til den bærbare!

Jeg har fået den fra to af vore meget finurlige venner i Sverige, Piers og Annika, der dels arrangerer kæmpe fester og events for 2-300 mennesker ad gangen, dels ved en utrolig masse om ordblinde og underviser i dette, dels er Sveriges ukronede cajun konge og dronning.

De er ikke uden humor, og i kortet, der hænger ved børsten, forklares, at børsten er “kompatibel med både MAC og PC”

Børsten er håndlavet og et produkt fra Østerlens Børstemuseum! Skaftet er bøgetræ og hårene er ægte gedehår fra brystpartiet, som ikke skaber statisk elektricitet.
Således viser børsten, hvordan gammel gennemprøvet teknik møder den nutidige på suveræn vis.
Man kan ligefrem selv prøve at lave sin egen børste på museet, skriver vore venner.

Vi har  i den grad taget børsten i brug, så meget at vi slås om, hvem der skal bruge den. Og hvis man ser her på, hvordan oprydningen er foregået på mit skrivebord, kan man jo snildt forestille sig, hvordan støvet har kunnet lægge sig…
 

Jeg ønsker alle et godt nyt år.

Jeg har forgæves efterlyst en lille device, der kunne ligge ved computeren, og som jeg kunne trykke stop og start på, når jeg blev afbrudt i en opgave af en telefon.
Jeg har talt med et par af de firmaer, der leverer tidstyringsprogrammer, og de ser måbende på mig, når jeg prøver at forklare, at det for mig er risikablt distraktionsmæssigt at skulle over på et computerprogram på min skærm for at klikke stop og start ved sådanne afbryudelser.
Jeg vil helst have det i fingrene, væk fra skærmen, så jeg kan fortsætte med at koncentrere mig om det, der er på skærmen, når jeg er færdig med at tale i telefon.
Det synes dem nærmest komisk, at jeg sådan føler mig truet på koncentrationen, men sådan har jeg det altså. Det er nemt at lave overspringshandlinger, hvis man først er kommet væk fra det aktive skærmbillede.

De mener, at jeg er ene på markedet med dette ønske, og tror det vil være for dyrt at udvikle en sådan device.
Det kan være de har ret, men jeg savner virkelig sådan et “skakur” , der er forbundet til en tidsregistrering, men altså ekstro-screen-agtigt.

Det nærmeste jeg har fundet er dette stopur:

Det virker ikke her i blogindlægget, men følg linket, og så kommer du til siden på Journalisthøjskolen, hvor uret ligger.
Tak for tippet til Charlotte Hammer

Er ved at lægge sidste hånd på en ny bog om at starte egen virksomhed, når man er over 50.

Jeg har fået en meget fin service af Danmarks Statistiks spørgehjørne, da jeg ledte efter tal for, hvor gamle vi bliver.

Mænds såkaldte middellevetid forventes at stige fra 75,9 år i 2008 til 83,3 år i 2049, mens kvinders middellevetid forventes at stige fra 80,5 år i 2008 til 86,2 år i 2049.

Det vil sige, at en mand, der er 50 i dag, kan forvente at blive 78,3 år, mens den 50 årige kvinde kan blive 81,9 år. En mand, der er 60 i dag, kan forvente at blive 80,1 år, mens en kvinde der i dag er 60 kan forvente at blive 83,2 år. En mand, der er 70 år i dag, har stor chance for at leve til vedkommende er 82,8 år, mens kvinde på 70 kan blive 85,2 år.

De konkrete tal findes i denne tabel, og de giver da anledning til lidt overvejelse her i sommervarmen:

Jeg har lige rundet de 53 og kan ifølge statistikken se frem til at blive cirka 82. Der er (muligvis altså) små 30 år igen. Pludselig bliver “resten af livet” meget konkret og tydelig for mig.
Hvad er det så lige, jeg skal bruge tiden til. Er der noget, der skal nåes, noget, der skal laves om.

Hvad skal du nå?

(Billedet har jeg taget i Sevilla, hvor der var flamenco på et torv en hel dag, og hvor mænd og kvinder dansede non stop, afløsende hinanden, tynde , tykke, unge gamle)

Gik en tur rundt om Søerne i København i går morges, søndag. Det var allerede kvælende varmt, men forholdsvis stille. De sidste branderter var nået hjem,eller lå og sov på bænkene, og byen var knap vågnet. Mødte dog den ene motionsløber efter den anden, forpinte, svedende, pulsmålende og bestemt både morgensure og uhilsende. End ikke et lille nik til en fremmed, sådan som vi ellers er vante til, os, der bor på landet.

I sidste sving på rundturen sad to landevejsriddere, en mand og en kvinde med hver deres morgenbajer og løste kryds og tværs i morgensolen.

Vi hilste pænt på dem og sagde godmorgen.
- Godmorgen i denne snestorm, svarede kvinden og reddede dagen for os alle.

Det gælder om at differentiere sig !

Så denne vidunderlige lille moped – ja, jeg ved ikke, hvad sådan en hedder, til salg i Stubbekøbing. Genial lille opsigtsvækkende PR-transportmiddel.
Pris ca 26.000. Jeg har ingen andel i den, så jeg kan roligt sige, at den er meget cute.