Suk, Suk og atter suk – Læs hele Kim Stendals artikel her, mere behøver man ikke at sige til den sag.
Den vigtigste pointe her her:

Den væsentlige debat her handler om, hvordan man bedst muligt får de ansatte til at brænde så meget for deres arbejdsplads, at de giver kunderne – patienterne – den bedste behandling på den mest effektive måde.

At 0,7 procent af arbejdstiden går til ikke-arbejdsrelaterede netbesøg er bedøvende ligegyldigt, hvis medarbejderne de resterende 99,3 procent af tiden elsker deres job så højt, at de løber ekstra hurtigt på gangene, klarer toiletbesøget lidt hurtigere, har lidt færre sygedage og giver patienterne en lidt mere kærlig og personlig behandling.

Facebook-forbruget er ligegyldigt, hvis der er tale om medarbejdere, der ikke bare stempler ind og ud på det eksakte minut, men derimod er et udtryk for det moderne arbejdsliv, hvor grænsen mellem arbejde og privatliv viskes ud

Suk, suk og atter suk – om facebook på arbejdspladsen is a post from: Abelone Glahn

Her er mine råd, som JyPo har citeret dem, og med lidt ekstra kommentarer:
1. Det første, du skal gøre, er at google dit eget navn og tjekke, at du kan stå inde for alt, hvad du finder. Noget af det øverste, der dukker op er formentlig Facebook og Linkedin, hvis du ellers har profiler på disse sites. Begge er gode virtuelle visitkort.

2. Din Facebook-profil bør opdateres med detaljer om dine evner og professionelle baggrund, så der ikke kun ligger feriebilleder fra Kreta på sitet. Og så skal du tænke over at kommunikere med andre i en venlig tone samt at holde på hemmeligheder fra din nuværende arbejdsplads. Det er nemlig de to vigtigste parametre for en chef, når hun tjekker dig ud på nettet.

3. På LinkedIn skal du sørge for at give så mange detaljer som muligt om dig selv. Det gør dig nemlig søgbar. Desuden skal du sørge for at vælge et godt billede på din profil, hvor dine øjne tydeligt kan ses. Det giver dine upersonlige oplysninger noget personlighed.

4. Yderligere kan det være en god idé at købe dit eget domænenavn. Det koster ikke alverden, og er et godt visitkort. Der behøver faktisk ikke at stå andet end dine kontaktoplysninger. Benyt modellen www.ditfornavnefternavn.dk

5. Og så er det vigtigt at tjekke, hvad andre evt. har lagt på nettet om én selv min. hver tredje måned. Søgeresultatet svinger, og det kan være vigtigt at vide, hvad der står, især lige før man går til samtale.

5 gode råd om profilering på nettet is a post from: Abelone Glahn

Den gennemsnitlige facebookbruger har omkring 250-300 såkaldte venner. Det er ikke alle sammen venner i gammeldags forstand, men bekendte, kolleger, familie, gamle kammerater eller helt nye ukendte, som man bare har sagt ja til at være forbundet til.

Ikke alle skal kunne følge med i alt, hvad man skriver, og det kan derfor være meget nyttigt at inddele sine venner i forskellige grupper, eller lister som det hedder på facebook, lister, som man kan tildele forskellige rettigheder.

At tildele dem forskellige rettigheder betyder, at man selv i høj grad kan styre, hvilke opdateringer de kan læse af dem, du skriver, og hvilke oplysninger de generelt har adgang til at se på din profil.

Sådan inddeler du dine venner i lister:

1) Gå op i højre hjørne af din profil og klik på

 2) Vælg “Opret ny liste”

Døb for eksempel listen “Familie”, “Kolleger”, “Business”, “Håndbold” eller hvad der vil være relevant for dig at inddele dine venner i.

På illustrationen kan du se en række af de lister, jeg arbejder med, for eksempel “Børnenes venner” og “Business”

Når du har oprettet de lister, du synes, dine venner kan inddeles i, opretter du

3) Vælg deltagere til den liste, du har oprettet.

4) Begræns listernes adgang til indhold på din profil.

Du har nu oprettet for eksempel 4-5 lister og lagt dine venner ind i disse lister. Du har også oprettet listen “limited profile”. Nogle af dem må gerne læse alt, hvad du skriver, andre må kun læse noget af det ,du skriver eller uploader. Disse mennesker skal du også lægge i listen “Limited Profile”, ud over den liste, du begyndte med at lægge dem i.

Har du for eksempel en liste med “Kolleger”, som du ikke har lyst til skal læse alt ,hvad du skriver, kan du ud over listen “Kolleger” lægge dem i listen “Limited Profile”. Du kan lægge dine venner i lige så mange lister, du vil.

Her er et eksempel fra min egen listeinddeling på en person, jeg har tildelt tre lister:

1) dels Business, fordi det er en jeg betragter som en forretningspartner, 2) dels Lolland-Falster-Sydhav, fordi det er en, jeg en gang imellem vil kunne skrive til om lokale forhold ( jeg bor på Falster), og til slut 3) Limited profil, fordi det er en, som jeg ikke har lyst til at dele alting med.

5) Bestem dine begrænsninger på “Limited Profile”

Du har nu inddelt dine venner i forskellige lister, og nogle af dem har du givet en limited profile. Du skal nu afgøre, hvor meget de skal kunne se på den begrænsede profil.

Du går igen op i øverste højre hjørne under Konto og vælger “Privatindstillinger” og derefter “Profiloplysninger”. Herfra kan du indstille , hvem der må se hvad.

Det er fornuftigt at gennemgå alle mulighederne for at indstille privatlivet. Det vil sige, at du et for et tager punkterne “Om mig”, “Personlige oplysninger”, “Fødselsdag” osv.

På eksemplet nedenfor er der valgt, at kun Venner ( ikke “alle” og ikke “venners venner”) og slet IKKE dem, der har fået tildelt “Limited Profile” , kan se opslag på denne profil.

Held og lykke med inddelingen.

Det kan tage lidt tid, hvis du har mange venner, men afsæt tid til at gøre det, for det betyder også, at dine lister gør det langt mere operationelt at skrive til dine kontakter uden at ulejlige alle sammen på een gang.

Husk, at når du frem over siger ja til nye venner, kan du tilføje dem en eller flere af de lister, du har oprettet, med det samme.

PS: Dine venner ved IKKE, hvilke lister, du har inddelt dem i. Det er alene noget, du har styr på.

Sådan deler du dine facebookvenner op i lister is a post from: Abelone Glahn

Angrebene på den pågældende kvinde blev så hadske, at kommunen forleden gik til politiet:
- Vi har politianmeldt skribenterne og stifteren af facebookgruppen. Vores eneste våben er en politianmeldelse for at komme den her hetz til livet – en hezt, der er gået langt ud over alle grænser, sagde borgmester Lene Hansen (S) til nordjyske.dk

Den 21-årige stifter lover kort efter (torsdag den 9.juni), at hadegruppen lukkes samme aften, men det sker ikke alligevel!
Fordi en anden tilbød at føre den videre!
Ifølge Politiken skrev den unge mand på gruppens wall: »Orker ikke dette mere, denne gruppe er løbet ud på et sidespor, hvor den slet ikke skal være…«.
Han opfordrede derefter alle til at slette sig fra siden, så han kunne slette gruppen. MEN i stedet bad en anden Facebook-bruger om lov til at køre siden videre, og derfor eksisterer den stadig, skriver Politiken.

Det, der så er helt surrealistisk er, at den nye gruppeejer siger, at hun ikke vil lukke gruppen, men kun ændre navnet på den til
“Vi kræver afgang af alle der svigtede børnene i Brønderslev sagen”
Begrundelsen er, ifølge gruppens egen forklaring på facebooksiden:
“Vi vælger at lave gruppens navn om, da det ikke kun er ["Sagsbehandleren"] som har fejlet i denne sag.”

Og så er det, at tingene – hvis ikke før, så i hvert fald nu – ryger helt af sporet.
Den nye gruppeleder har nemlig svært ved det tekniske og forklarer: “Vi har pt problemer med at ændre gruppens navn, men så snart vi får det på plads, kommer gruppen til at hedde vi kræver afgang af alle der svigtede børnene i Brønderslev sagen”

Med andre ord: fordi den/de nye administratorer ikke kender facebook godt nok, fastholdes den krænkende gruppetitel, og de ubehagelige ytringer fortsætter, selv om der er forsøgt ryddet op og de værste fjernet

Og som om det ikke er nok, at de ikke kan ændre navnet, så fortsætter de ubehagelige ngreb, for der er ingen til at stoppe dem ordentligt: Selv om de nye gruppeejere skriver:   “Vi vil gerne at alle holder en sober tone herinde, det vil sige ingen trusler fra vores siden mod de personer”, så fortsætter den dårlige tone.
Det er ualmindelig naivt at tro, en sober tone kan opretholdes , når først linien er lagt og tonen har fået lov at stå uimodsagt, uredigeret, ukommenteret af den ansvarlige gruppeleder.

Katten er af sækken, og dette er for mig et glimrende eksempel på, hvordan de sociale medier, her facebook, kan være et tveægget sværd, uanset at man har ædle intentioner om at forsvare nogle børn mod et system, der har fejlet.
Det er SÅ nemt at oprette en facebookgruppe i kampens hede. Og det er SÅ svært at styre.

Der er en grund til, at hadegrupper er forbudt på facebook ( se mine tidligere indlæg om hadegrupper, herunder netop en om en sagsbehandler der også måtte omrking politiet, samt min artikel på K-forum om samme hadegrupper). Der er også en grund til, at man skal tænke sig om både to og tre gange, inden man går fra tanke til handling.

Mange enkeltpersoner, der måske er ukyndige på nettet, og i hvertfald ukyndige i forhold til, hvordan man styrer en onlinedebat, kommer til at skade både personer og sager og sig selv på uoprettelig vis.

En af de principielle følger, denne case foreløbig har fået, er , at socialrådgivernes formand Bettina Post nu udtaler:
»Hvis jeg bliver spurgt, om sagsbehandlere skal deltage i denne type dokumentarfilm, vil jeg fraråde det«, siger Bettina Post.
Hun mener istedet, at det bør være en formel person længere oppe i systemet, der skal gå på skærmen i den type sager. Det kunne for eksempel være en kommunaldirektør eller borgmester, siger hun til Politiken.

Som kommunikationsrådgiver og journalist synes jeg selvfølgelig det er noget skidt, at ansvarlige medarbejdere nu tilrådes ikke at deltage i dokumentarer. Som borger synes jeg det også. Det er ikke det samme at få en borgmester eller en chefs andenhåndsudtalelser, hvis man kan få førstehåndsudsagnet.
Men jeg forstår så glimrende Bettina Post.

Det er beklageligt, og mest beklageligt er det, at en del facebookbrugere ikke forstår konsekvensen ved at lægge andre mennesker for had på et digitalt medie.  Man kan komme til at sætte nogle snebolde i gang ned ad bakkken uden nogen som helst chance for at stoppe dem.
Sådan er facebook nemlig også.

Når facebook-lavinen løber amatørerne af hænde is a post from: Abelone Glahn

Offentligt ansatte må faktisk ytre sig en del friere end de privatansatte

Offentligt ansatte må gerne må ytre sig offentligt på sociale medier – så længe de ikke overtræder bl. a tavshedspligten.
Dette blev slået fast igen, da en sygeplejerske fra Holbæk forleden vandt en sag for uberettiget fyring, efter at opmanden afgjorde, at de opdateringer, hun havde lavet på facebook, og som omtalte patienter, ikke overskred grænserne for tavshedspligt.

Sygeplejersken, der kom fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Holbæk Sygehus, udtalte sig i 2009 om to hændelser, der involverede patienter, på  facebook.  Nu har hun i et afskedigelsesnævn fået opmandens ord for, at afskedigelsen var urimelig, og hun vil modtage en erstatning på 75.000 kroner. Det skriver DAGBLADET Ringsted

Ytre sig på egne vegne
Det er fuldkommen korrekt, at man ikke må udtale sig i strid med sin tavshedspligt, men i dette tilfælde havde sygeplejersken postet en faglig kommentar om, hvor stort arbejdspresset var på afdelingen. Der var ikke hverken personlige eller negative kommentarer om patienterne.

Der er faktisk temmelig vide rammer for de offentligt ansatte, i visse tilfælde langt videre end for rivatansatte.
Hovedreglen er, at offentligt ansatte som alle andre borgere på egne vegne kan  deltage i den offentlige debat og fremsætte personlige meninger og synspunkter. Dette gælder også emner, der vedrører ens eget arbejde.
Der er nærmest et forbud mod censur: Offentligt ansatte kan som udgangspunkt ikke pålægges ansvar i anledning af ytringer, som de fremsætter på egne vegne, og offentligt ansatte har således en udstrakt ytringsfrihed.
(kilde KL).

Jeg er ikke klar over , hvilke formuleringer, der præcist er blevet brugt af den pågældende sygeplejerske, ej heller til hvem hun skrev dem, og hvem der kunne læse dem, men de må åbenbart være faldet nogen for brystet. Ifølge Dagbladet er de udtalelser, som  sygeplejersken kom med, imidlertid hverken nogle, der nævner navne eller siger noget, som kan identificere patienterne, men alene et fagligt indlæg om arbejdspresset.
Det er ikke sikkert, en privat virksomhed havde accepteret dette, men den offentlige ansattes vide rammer afspejles tydeligt i en kommentar til en anden sag fra maj 2010, hvor ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen sagde:

”Mange offentlige myndigheder står i den kommende tid over for at skulle tage stilling til besparelser. Det er derfor vigtigt at understrege, at offentligt ansatte i den sammenhæng har en betydelig frihed til offentligt at fremsætte udtalelser, der er kritiske over for den myndighed, hvor de er ansat, hvis de gør det klart, at de udtaler sig i eget navn. Det gælder også ansatte med ledelsesansvar, når de ikke er centralt placeret tæt på beslutningsprocessen”  (Kilde : KL)

Det offentlige er i fuld gang på de sociale medier
At det kan være svært at vide, hvad man må eller ikke må sige som ansat, og hvordan man som arbejdsplads skal håndtere de ansattes ytringer, handler efter min mening i høj grad om undervisning og stillingtagen til, hvilken måde, man kan anvende de sociale medier på i arbejdstiden.

I Social Media Factbook, der udkom tidligere på måneden, viser det sig, at det kun er 15% af virksomhederne inden for “offentlig administration, undervisning og sundhed”, der har en politik for, hvordan man må bruge de sociale medier.  Dette til trods for, at der netop på sundhedsområdet kan opstå situationer, hvor medarbejdere omtaler klienter, patienter eller borgere. I den finansielle sektor er  man oppe på, at 36% har en politik.
Det er ellers ikke, fordi det offentlige holder sig tilbage fra platformene: Af den førnævnte undersøgelse fremgår det, at 69% af virksomhederne nden for  ”offentlig administration, undervisning og sundhed”  har benyttet de sociale medier inden for det seneste år. (Disclaimer: Undersøgelsen erkender, at den ikke nødvendigvis er statistisk repræsentativ for alle brancher, men at den godt kan bruges til at vurdere retningen på udviklingen.)

Prisen har været høj
Under alle omstændigheder: Der er gang i de sociale medieplatforme i det offentlige. Det er rigtig dejligt, at de offentligt ansatte har vide rammer og må sige, hvad de vil – også på facebook. Men prisen har alligevel været høj for den pågældende - en fyring , hvor uberettiget den end er erklæret, sætter sig dybe spor.
Alt dette kunne være undgået, hvis alle parter var 100 % klar over, hvad man må sige, hvor og hvornår. Så læren af det er : Undervisning, undervinsing, Undervisning.  Tal om tingene, før de går galt. Få et kørekort til de sociale medier. Både arbejdstagere og arbejdsgivere.
Undervisning-undervisning-undervisning
!

Offentligt ansatte på facebook må meget is a post from: Abelone Glahn

Kortet udfordres på detaljer i kommentarerne på det blogindlæg, som Tech crunch har lavet, blandt andet er tre tyske netværk faktisk at regne for eet, og derfor spiller det tæt op ad facebook-tallet, og der er også diskussion om netværk i Indien og Kina, men i det store og hele er tendensen klar : Facebook er nærmest altdominerende.

Der gives også mange forklaringer på dette, og mange forbehold – alt lige fra, at mange har flere profiler, og at profilantallet ikke er det samme som aktivitetstallet, men alligevel er det svært at udfordre “den blå farve” væsentligt.
Vincenzo Cosenza viser også udviklingen over det seneste år.
Sjovt også at sammenligne med kortet over netværk, som Le Monde lavede tilbage i 2008:

Business netværk?
hvis man er interesseret i, hvordan det går på den professionelle front, kan man jo principielt være i tvivl om facebook er til professionel eller personlig brug. LinkedIn og britiske Ecademy er to udtalte business netværk, og det er interessant at se på en anden oversigt (nedenfor) også fra december 2010, at Linked In vinder frem flere steder.

I min optik vil de mere specifikke netværk, som betjener store nicher, få en sikker fremtid, fordi der er for meget støj på linien i omnibus-netværkene, som jeg vil kalde for eksempel facebook.

I oversigten betragtes Twitter også som et socialt netværk. Det kan man også rejse spørgsmål ved. Tjenesten kommer ind under sociale medier, men om det er et egentligt netværk, kan være noget, vi kan diskutere i 2011

Den gule farve refererer til, at de pågældende netværk er nye på Top 3 listen siden sidste opgørelse  juni 2010.

Ak ja, så må vi altså trækkes med facebook lidt endnu. gad vide, hvornår de forbedrer tjenesten, så det bliver muligt at lave to profiler, en privat og en professionel. Dét savner jeg virkelig!!

Verdenskort over sociale netværk dec. 2010 is a post from: Abelone Glahn

Du behøver ikke bruger mange timer for at få "nettet" din virtuelle profil

Jeg forventer ikke, at deltagerne bagefter går ud og opretter blogs, som de skriver på hver dag, eller laver fanpages på facebook for hvert af deres produkter eller tilmelder sig det hav af businessnetværk, der findes online. Det er ikke hensigten. Jeg forventer, at deltagerne bagefter er klar over, hvilke muligheder der er, hvilke de skal vælge og nok især også hvilke de skal fravælge, ud fra hvor megen tid de selv har lyst til at investere i aktivitet på nettet.

Ud over det forventer jeg, at de ret hurtigt efter kurset rydder op efter sig på nettet, ja, man kan måske sige “netter deres profil” sommeren over, så det virtuelle håndtryk tager sig soigneret og imødekommende ud.
Redskaberne dertil får man i hvert fald hos mig på de to kurser, jeg holder:
hhv den 13. juli ( heldags) på Falster og den 27. juli ( halvdags) i København.

På det lange vil jeg gennemgå:
- Hvordan kan jeg bruge facebook professionelt?
- Hvordan forøger jeg synligheden gennem Linked In?
- Kan det betale sig at bruge tid på Twitter?
- Vil det være en fordel at blogge – hvordan får jeg tid til det, og hvad er god blogging for mit firma?
- Hvad kan jeg bruge linkdeling, videodeling og billeddeling til som virksomhed?
- Hvordan kan jeg automatisere at følge med på nettet med Googles Alert og Analytics?
- Hvilken strategi skal jeg lægge for ikke at bruge hele dagen foran computeren?

På det korte kan jeg ikke nå så meget og vil derfor koncentrere mig om

- professionel blogging – hvad er det og hvordan bruger jeg det som selvstændig?
- Linked In – forbedring af det professionelle indtryk på netværket og bedre udnyttelse af funktionerne
- kort gennemgang af Facebook, herunder forskel på og brug af page, profil og grupper, samt begrænsning af åbenhed.

Læs uddybningen af kurserne her.

Sommerskole for selvstændige i La Oficina i København

Billedet til venstre stammer fra den første af 2010- sommerskolerne, som blev afholdt i går i La Oficina, hvor de første tyve selvstændige blev undervist af Karen Lumholt, der tog fat på mikrovirksomheden i vækst.

Det er også på La Oficina resten af de korte halvdag-sommerskoler for selvstændige holdes i år.

Husk at nette dit dit onlineudtryk i sommer is a post from: Abelone Glahn

Se illustrationen her, der strækker sig fra 2005 til april 2010.

Og her er åbenheden illustreret pr april 2010

Tankevækkende, ikke mindst fordi man undervejs ikke nødvendigvis har været klar over, at det, man i sin tid oprettede sin profil ud fra, i mellemtiden er ændret. Derfor – husk at tjekke og dobbelttjekke jeres indstillinger.

Brug den funktion, der – for tiden… – findes under
Konto/Privatlivsindstillinger/Søg/Forhåndsvisning af profil.
Her kan du se, hvor meget andre kan se, når de ikke kender dig.

Tak for tippet om Matts blogindlæg til William Abrahamsen.

Mere og mere er pr default åbent på Faceb. is a post from: Abelone Glahn

Denne gang i samarbejde med  UPDATE ved Danmarks journalist-og mediehøjskole og udgivet på Forlaget Ajour, der leverer bøger med især pressens håndværkere som målgruppe.
Bogen, jeg taler om, er Århusbaserede Seismonauts ”Journalistens digitale værkstøjskasse, en praktisk guide til nye og sociale medier”.

Min korte anmeldelse er; Super bog, meget nyttig for dem, der ikke er hjemme i teknikkerne, og for os, der er det: Køb den alene på grund af ekstramaterialet!!

Håndbogen med spiralryg og kraftige stærke sider, der kan tåle en kaffeplet, når bogen ligger opslået ved siden af en PC/Mac, er på 160 sider. Over halvdelen er skærmdumps, hvor man skridt for skridt ledes igennem at oprette og at bruge

1) Onlinemedieovervågning (demonstreret med  overskrift.dk)
2) rss news feeds (demonstreret med google reader)
3) onlinesamarbejde (google docs)
4) sociale bogmærker (demonstreret med delicious.com)
5) blogging (vist på en wordpress)
6) onlinevideo (vist på You Tube)
7) live dækning (vist med bambuser.com)
8) google maps
9) facebook
10) twitter

Hvert kapitel indledes med en orientering og en relevant case, der illustrerer nytten af den gennemgåede funktion. Alle eksemplerne er hentet fra den virkelige verden, og alle eksemplerne er danske, jubii endelig.
Når Seismonaut gennemgår værktøjerne, sker det med udgangspunkt i det fiktive ”Dagens Dagblad”, men det er også det eneste fiktive.

Bogen indledes med en introduktion til hvorfor det er sjovt og nyttigt for journalister at eksperimentere med det digitale arbejde, og hvis man ikke efter læsningen af bogen kaster sig ud i dette og afprøver bare en enkelt af tingene, er man efter min mening tabt bag af en vogn.

Det fede er ekstramaterialet.
I al beskedenhed er jeg ikke ubekendt med de mange tjenester, dog havde jeg aldrig prøvet Bambuser. Det var nemt og instruktivt at følge vejledningen, men desværre har jeg en mobiltelefon, der er for gammel til at kunne dette. En nyere er blevet så meget mere aktuel nu. Så at læse bogen som trænet webjournalist kunne være overflødigt, MEN, så er det, at ekstramaterialet skal nævnes:
Efter hvert kapitel er der en side med link til yderligere artikler, cases, og bøger. Disse link er GULD værd.  Der er så mange relaterede og relevante links, at de i sig selv giver anledning til timers læsning på nettet og masser af yderligere ideer til brug af de sociale medier.
Alene på grund af ekstramaterialet bør man købe bogen.

Åbn en deliciouskonto for bogen!
Mit store ønske er, kære UPDATE og kære Seismonaut: Opret en åben delicious konto for bogen og gem alle linkene online, så endnu flere kan få glæde af disse links, OG tillad, at vi andre kan bidrage med nye.
I ”gamle dage” havde vi ”journalistlinks.dk”. Det har vi stadig, men den har overlevet sig selv, og selv om man kan finde mange spændende ting dér, er delicious-tankegangen optimal for netop denne håndbog.
En sådan deliciouskonto kunne blive en evigt sig-udvidende guldgrube af journalistværktøj. I et optimistisk øjeblik kunne jeg godt forestille mig, at Journalisthøjskolerne , UPDATE og/ eller Journalistforbundet kunne finansiere vedligeholdelsen af en sådan konto (desuagtet at den bygger på, at alle bidrager gratis, vil der være en lille smule vedligeholdelse)

Tillykke UPDATE og Seismonaut med denne gode håndbog, må den blive købt og læst af rigtig mange, så vores stand ikke sakker bagud.

Slutnote: Når jeg i starten skriver, at Seismonaut har gjort det igen, er det fordi de startede med at lave en lignende og lige så glimrende værktøjskasse til turistvirksomheder i samarbejde med Midtjyllands Turisme. Også den er en lille guldklump for dén faggruppe.

Guldgrube af værktøj for journalister is a post from: Abelone Glahn

Hvor går grænserne for, hvad man må sige på facebook?
Den seneste tids begivenheder har aktualiseret debatten om, hvad man må eller ikke må skrive på facebook.  Jeg var i påsken inviteret ind i Go Morgen TV for at kommentere konkrete eksempler. Se videoklippet ved at klikke på det. Morten Ankerdal og  jeg var omkring udsagn som “Jeg var fuld i går”, “Min chef er dum”, fotos og privatlivsindstillinger.

Der er ret vide grænser for, hvad man må skrive, men spørgsmålet er, om det er så klogt at gå helt ud til grænserne af, hvad man må skrive. Det vil i de allerfleste tilfælde være væsentligt klogere at rette sig efter følgende:
Skriv intet, som du ikke vil bryde dig om at se offentliggjort i en avis. Lidt mere uddybende:

• Skriv ikke ærekrænkende
• Skriv ikke injurierende
• Skriv ikke racistisk
• Skriv ikke noget om konkurrenter, der kan bryde markedsføringsloven
• Skriv ikke noget, der viser, du er illoyal over for din arbejdsplads
• Skriv ikke (for tit), at du er mødt med tømmermænd
• Hold kritik af arbejdspladsen internt
• Skriv aldrig dårligt om kunder eller konkurrenter
• Læg ikke billeder op, som kan genere andre ,og tag ikke folk uden at de ved det. (Dén er svær, hva!, men det er faktisk sådan, at man end ikke må lægge billeder op fra mere private arrangementer af andre uden at spørge om lov)
• Pas på med at være venner med chefer og kolleger.
• Lær at dele dine venner på i forskellige lister. Her er en vejledning.

Jeg har uddybet disse punkter på  bloggen på First Link.
Læs også et tidligere indlæg om Ansattes Lovbrud på facebook.

Hvordan skal jeres guidelines se ud?
Bliv inspireret af Berlingske Tidendes nye guidelines for sociale medier.
Jeg ved, at flere journalister har følt dem som snærende allerede. Det synes jeg er lidt mimoseagtigt. Selvfølgelig kan en virksomhed kræve loyalitet af en ansat.

Spørgsmålet, jeg snarere tænker på, er, om disse guidelines er lagt i samarbejde med medarbejderne. Jo mere, man tilrettelægger guidelines i et samarbejde, jo større sandsynlighed er der for, at medarbejderne er med til at sørge for, de bliver overholdt, og jo mere ejerskab tager de over dem.
Det kunne være spændende at høre Astrid Haug, som er community manager  på bladet, om tilblivelsen af disse guidelines.
Her er mine egne tanker om, hvordan man skal lægge en politik for facebook i samarbejde med medarbejderne.

Hvad må man sige på facebook? is a post from: Abelone Glahn