5. april 2010.
Jeg har opdateret dette indlæg, da facebook ser anderledes ud nu. Her er linket til det nye indlæg. —
14. januar 2009: Dagens medier brøler løs, at Facebook nu overgår Google som danskernes foretrukne internetsted. Fint nok, men hvor ville jeg ønske, der var flere, der tog “Det lille kørekort” til facebook, inden de hovedløst kaster sig ud i at være på den platform.
Jeg iler med noget af det, der bør være første lektion i en sådan køreprøve:
DRs Nyheder bringer i dag et indslag om, at flere virksomheder – nu senest Danske Bank – blokerer for deres medarbejderes brug af facebook i arbejdstiden.
Det gør de af sikkerheds hensyn, og det kan være en rigtig fornuftig forklaring. Se for eksempel Finansforbundets gode forklaring på, hvorfor sikkerheden kan være i fare for en bankansat.
Men at forbyde facebook i arbejdstiden uden et forudgående aftale eller dialog med medarbejderne er ikke god firmapolitik. I dette tilfælde skal jeg dog sige, at jeg ikke ved, om Danske Bank har diskuteret dette med medarbejderne forud, men jeg vil blot generalisere, og sige, at et firma bør tilrettelægge en politik for brug af facebook i en grundig dialog med medarbejderne, så man rammer et fornuftigt leje for, hvornår sådanne sociale tjenester må bruges.
Mange medarbejere arbejder hjemmefra eller fra bærbare, der både er arbejds- og privat PC, ligesom grænserne mellem arbejdstid og fritid flyder mere og mere ud, så hvornår er du den ene person og hvornår er du den anden?
På utallige opfordringer: NU i København –
heldagskursus i Nem markedsføring for selvstændige
Syv gange har jeg kørt dette kursus på Falster, og mange er kommet meget langvejs fra for at være med: Endnu flere har spurgt, om jeg dog ikke kunne holde det i København, fordi Falster, hvor jeg bor, er for langt væk.
Okay, hvis ikke Muhammed vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Muhammed:
Torsdag den 22. januar 2009, 9.00 – 16.00 Online markedsføring for små midler – brug dit virtuelle håndtryk
Lær mere om hvordan du skal skabe dig en professionel og personlig profil på nettet som freelancer/mikrovirksomhed.
Naturligvis tjekker headhunterne eventuelle kandidater til jobs på nettet. Jo højere placering en person skal have, jo mere tjekkes de på nettet. (jfr. Samvirkes undersøgelse i foråret 2008)
Alligevel virker det overraskende for mange, at headhuntere også tjekker facebook og LinkedIn og ikke kun bruger en almindelig googlesøgning.
Jeg vil dog gerne diskutere især punkt 8. pseudonym
Datatilsynet skriver: Udbydere skal åbne for etablering og brug af pseudonyme profiler som option, og de skal tilskynde til brug af denne mulighed.
Jeg kan godt se ideen i, at man visse steder har mulighed for at hedde “blondinen” eller et andet dæknavn, men jeg er ikke sikker på det fornuftige i at tilskynde til en sådan camouflering af identitet.
På de allerfleste onlinesites synes jeg, at opgivelsen af ens rigtige navn er med til at tyrke troværdigheden af et indlæg eller af en profil, mens en anonymisering svækker troværdigheden, til trods for et muligt godt indhold på profilen eller af profilens ytringer.
Lars begrunder det blandt andet med, at Facebook Connect snart vil gøre det muligt at tage sine relationer med på nettet.
Lars skriver blandt andet: Facebook Connect er noget, som bliver enormt interessant over det næste stykke tid. Det går kort fortalt ud på, at man kan tage sine relationer med rundt, og få sine handlinger på andre sites “feedet” over i Facebook, og finde sine Facebook-venner på andre websites.
I går og her til morgen har jeg af en eller anden syg grund fået tripple kopi af alle breve fra Facebook.
Og de har alle sammen været invitationer til grupper eller begivenheder af tidsspilde-karakter undtagen en enkelt.
Der er efterhånden langt mellem snapsene for mig på facebook, eller også er jeg venner med de forkerte (undskyld derude).
Jeg får stadig meget ud af det peepshow det er at se, hvad mine børn og venner foretager sig, for det holder mig orienteret på smalltalk planet, og en sjælden gang er der også interessante grupper, events og cases, der kan optage mig, men jeg kan mærke, at lysten til at deltage selv fader endnu hurtigere, end jeg havde forventet.
Facebook er som en tatovering. Når først du har fået den, er den meget svær at komme af med igen.
En tatovering varer for livet, eller til kirurgen skærer den væk. Hvad du vælger som motiv er ofte alders- og øjebliksbestemt, og det du syntes var dejligt og smukt som 20 årig, er ofte meget svært at få til at harmonere med den person du er fem-ti år efter.
Sådan er facebook også. Alting gemmes i booken, og Facebook sidder også fast på andres nethinder. Du kan kun fjerne dele af tatoveringen, rester vil være tilbage, selv om du sletter din profil.
Pas derfor på, hvad du i ungdoms kådhed, eller skulle jeg sige nybegynders kådhed lægger ud.
Når du kommer til besindelse og finder ud af, hvor meget du risikerer ved at være for åben, finder du også ud af at dække dig til igen.
Men da kan det være for sent.
