Kilde: Komfo.dk
Danmark har nu overhalet Norge og er det næststørste land efter Canada målt på antal brugere af facebook pr indbyggere.
Naturligvis tjekker headhunterne eventuelle kandidater til jobs på nettet. Jo højere placering en person skal have, jo mere tjekkes de på nettet. (jfr. Samvirkes undersøgelse i foråret 2008)
Alligevel virker det overraskende for mange, at headhuntere også tjekker facebook og LinkedIn og ikke kun bruger en almindelig googlesøgning.
Det er åbenbart så overraskende for jobsøgende kandidater, at headhunterfirmaerne ligefrem bliver nødt til at fortælle, at de gør det.
Headhunterfirmaet Totem skriver for eksempel på deres hjemmeside:
Hvad tjekker Totem i forbindelse med ansøgere/kandidater til stillinger? Læs videre…
Forleden deltog jeg i IT-og Telestyrelsens konference Privatliv på profilen.
Ved den lejlighed fremlagde Datatilsynet også sine anbefalinger til, hvordan man kan beskytte privalivet på disse onlinetjenester.
Jeg gengiver dem her nedenfor fra Datatilsynets egen hjemmeside, og er overordneligt enig i, at det ikke nødvendigvis så meget er, hvad du selv lægger ud på nettet, der udgør problemet, men det i stigende grad er det, du opdager at andre har lagt ud om dig.
Jeg vil dog gerne diskutere især punkt 8. pseudonym
Datatilsynet skriver:
Udbydere skal åbne for etablering og brug af pseudonyme profiler som option, og de skal tilskynde til brug af denne mulighed.
Jeg kan godt se ideen i, at man visse steder har mulighed for at hedde “blondinen” eller et andet dæknavn, men jeg er ikke sikker på det fornuftige i at tilskynde til en sådan camouflering af identitet.
På de allerfleste onlinesites synes jeg, at opgivelsen af ens rigtige navn er med til at tyrke troværdigheden af et indlæg eller af en profil, mens en anonymisering svækker troværdigheden, til trods for et muligt godt indhold på profilen eller af profilens ytringer.
Lars K. Jensen kommenterer forleden mit indlæg om, at Facebook fader med en glimrende gennemgang af, hvorfor han ikke er blandt de første, der forlader facebook-fartøjet, tværtimod.
Lars begrunder det blandt andet med, at Facebook Connect snart vil gøre det muligt at tage sine relationer med på nettet.
Lars skriver blandt andet:
Facebook Connect er noget, som bliver enormt interessant over det næste stykke tid. Det går kort fortalt ud på, at man kan tage sine relationer med rundt, og få sine handlinger på andre sites “feedet” over i Facebook, og finde sine Facebook-venner på andre websites.
I går og her til morgen har jeg af en eller anden syg grund fået tripple kopi af alle breve fra Facebook.
Og de har alle sammen været invitationer til grupper eller begivenheder af tidsspilde-karakter undtagen en enkelt.
Der er efterhånden langt mellem snapsene for mig på facebook, eller også er jeg venner med de forkerte (undskyld derude).
Jeg får stadig meget ud af det peepshow det er at se, hvad mine børn og venner foretager sig, for det holder mig orienteret på smalltalk planet, og en sjælden gang er der også interessante grupper, events og cases, der kan optage mig, men jeg kan mærke, at lysten til at deltage selv fader endnu hurtigere, end jeg havde forventet.
Facebook er som en tatovering. Når først du har fået den, er den meget svær at komme af med igen.
En tatovering varer for livet, eller til kirurgen skærer den væk. Hvad du vælger som motiv er ofte alders- og øjebliksbestemt, og det du syntes var dejligt og smukt som 20 årig, er ofte meget svært at få til at harmonere med den person du er fem-ti år efter.
Sådan er facebook også. Alting gemmes i booken, og Facebook sidder også fast på andres nethinder. Du kan kun fjerne dele af tatoveringen, rester vil være tilbage, selv om du sletter din profil.
Pas derfor på, hvad du i ungdoms kådhed, eller skulle jeg sige nybegynders kådhed lægger ud.
Når du kommer til besindelse og finder ud af, hvor meget du risikerer ved at være for åben, finder du også ud af at dække dig til igen.
Men da kan det være for sent.
”Relational onboarding” er et udtryk for en systematisk velkomst til nye medarbejdere på deres første arbejdsdag.
Arbejdspladsen lægger en plan for den nyansatte og sørger for, at vedkommende kommer godt rundt i huset. For eksempel planlægges en liste med 10 personer både indenhus og udenhus, som den nyansatte forventes at tage kontakt til den første dag.
Ved at tage godt imod en medarbejder og lempe dem i gang med at skabe kontakter og relationer på deres nye arbejdsplads, giver man dem en håndsrækning til at finde sig tilrette.
Jeg spiller selv spillet Networkers med virksomheder og organisationer, der skal finde ud af, hvordan netværkskulturen er på en arbejdsplads og se, om vidensdelingen kunne foregå mere effektivt.
Dette spil bruges også af en række danske arbejdspladser hvert halve år, når nye medarbejdere skal ind i virksomheden og lære dens kultur og personer at kende.
Når de så skal fra borde igen:
Næsten lige så vigtigt som at hjælpe den nyansatte med at skabe netværk på arbejdspladsen, er det at sørge for, at der også tages hånd om dem, der forlader virksomheden i såkaldte alumni netværk, som jeg tidligere har skrevet om.
Disse alumninetværk af tidligere ansatte er en vigtig kilde til rekruttering senere, og der er mange fordele ved at ansætte tidligere medarbejdere.
Min norske kollega, som jeg samarbejder om alumninetværk med, Kerstin Marthinsen , alumnia.no udtrykker det således: Læs videre…
Greens Erhvervsinformation har besluttet at følge med i, hvilke kvinder, der rykker i toppen af dansk erhvervsliv.
Fin lille oversigt, som de, der for eksempel arrangerer seminarer eller skal finde oplægshodlere, nemt kan konsultere, hvis de mangler en kvindelig topperson, ligesom listen sikkert også kan være nyttig at konsultere, hvis man selv overvejer at besætte nogle bestyrelsesposter med kvinder.
Der findes et hav af bestyrelsesbaser. Denne liste adskiller sig ved, at disse kvinder ikke nødvendigvis selv ønsker at lægge sig i sådanne baser, men bare er i ledelse.
Som man kan læse af Michael A. Hansens kommentar, er der 25.300 brugere på Facebook, som er +55 år.
Pyha, jeg var lige ved at tro, man var dømt ude, bare fordi man er over 55 år.
Det forrige indlægs illustration af aldersfordelingen kommmer her i en mere udspecificeret udgave.
Betyder det, at der ikke er nogen, der er over 65…………? I doubt it.
Ud af de ca 1.020.00 danskere, der er på facebook pr 25 august 2008 er 57 % kvinder og 43 % mænd.
Ud af de samme 1.020.000 danskere er over halvdelen 26-55 år, nemlig 545.225 tilmeldte, de “mellemunge” på 19 – 25 år tegner sig for den næstestørste gruppe på 324.685 tilmeldte, mens de helt unge 13-18 årige tegner sig for 150.000
Sådan cirka. tallene har jeg fra de gode folk bag Komfo, der har specialiseret sig i employer branding via nettet samt applikationer til facebook.
