Slå nu koldt vand i blodet – googlenoia

Det virtuelle håndtryk, facebook, Linked In, Markedsføring, Sociale medier 2 kommentarer
Independent 070524 Google Slå nu koldt vand i blodet   googlenoia

vi er tæt på at blive paranoide i vores angst for, hvad man kan finde på nettet om os

DRTV Magasinet Penge tager i aften op i udsendelsen, at arbejdsgiverne tjekker din profil på nettet, før de ansætter.

I forskræppet til programmet, som jeg netop har hørt i radioen, er det igen fuldemandsbillederne, der fokuseres på.

Læs videre…

 

Do’s and don’ts: Invitationer på Linked In

Communities, Det virtuelle håndtryk, Linked In, Netværk, Sociale medier 1 kommentar

Har jeg  i mine forrige indlæg overbevist om, at det bedre kan betale sig at sige JA end Nej til en invitation til LinkedIn?
 Hvis ja, så vil jeg lige komme med et par råd til, hvem man med størst fordel kan sige ja til, når man bliver inviteret.

- Sig kun ja til dem, du kender og vil gøre en tjeneste en dag. ( Med ganske få undtagelser – engang imellem skal du også tage chancen og sige ja  til nogen, du ikke kender, men KUN hvis de spørger på den ordentlige måde.)
- Sig ikke ja for at få mange kontakter, altså kvantitet, men gå efter kvalitet.
- Sig ja til dem, der har ulejliget sig med at skrive en personlig invitation med begrundelse for, hvorfor de vil i kontakt med dig, og som ikke tydeligvis skriver til 110 mennesker på een gang med sådan en underlig, masseformuleret,neutral besked.
- Sig ja til dem, der IKKE bruger den autogenererede engelske tekst, men har ulejliget sig med at betragte dig som et rigtigt ægte menneske og gidet at bruge tid på at skrive til dig med blot et par danske sætninger.(jajajaja hvis der altså er tale om en dansker)
- Overvej meget, om du vil sige ja til gamle skolekammerater og kærester. Det er fint nok at fastholde kontakten, men LinkedIn er et professionelt redskab - er du sikker på, at dine gamle bekendtskaber skal vedligeholdes her og ikke på facebook i stedet for?

Når du selv inviterer på Linked In, så
- Brug aldrig LinkedIns autogenererede engelske invitationstekst – det er en fornærmelse at sende en autotekst, skriv selv en ordentlig begrundelse, jfr ovenstående.
- Brug aldrig synkronisering med dit postprogram!! Dels crasher det garanteret, dels kommer du til at invitere nogen, du ikke ville i netværk med alligevel
Og endelig kommer du til at invitere med en fælles ordlyd til dem alle, og det advarer jeg netop oven for imod!

Læs videre…

 

Skal jeg sige ja eller nej til en kontakt på Linked In?

Det virtuelle håndtryk, Linked In, Netværk 1 kommentar

Hvis man som nævnt i mit forrige indlæg er bange for at blive kigget over skulderen af mulige konkurrenter, som man lukker ind i sit netværk på Linked In, kan man jo overveje at sige nej tak til en invitation.

For et nej taler:
At du har under 100 kontakter. Da vil personer i dit kontaktnet være meget synlige og muligvis afspejle en kundekreds og/eller mønstre i din måde at netværke, som giver en indsigt, som din konkurrent kan bruge.

For eksempel kan en dygtig it-medarbejder med en efterspurgt specialkompetence  komme til at vise andre potentielle kandidater til et job alene ved at vise, hvem hun er i netværk med. Måske er hun særlig god til at løse en bestemt form for problemer med et specifikt program, som der ikke er særlig mange, der mestrer. Der er stor sandsynlighed for, at hun er connected med andre med samme kompetence.  Derfor kan indsigt i hendes netværk betyde, at en headhunter får nemmere ved at finde andre gode it-folk, der kunne være interessante at lokke over i den konkurrerence virksomhed.

Læs videre…

 

Konkurrentovervågning på Linked In

Communities, Det virtuelle håndtryk, Linked In, Netværk 2 kommentarer

LinkedIn 150x150 Konkurrentovervågning på Linked In I 2007 gennemførte en medarbejder i firmaet  CSIS Security Group et forsøg med at oprette en fiktiv profil på Linked In for at se, om det kunne lykkes ham at skaffe en masse kontakter og gennem kontakterne få en indsigt i, hvad konkurrenterne lavede.
Han gjorde det også for at undersøge, hvor sårbare virksomheders medarbejdere gør deres virksomhed over for malware, som de får “tilbudt” via Linked In.

Han angav sig selv som tidligere medarbejder i et større, eksisterende firma og begyndte at invitere ”tidligere kolleger”. Han brugte så ti kontakter til at forbinde sig videre med deres hjælp, og de emails, han fik adgang til.
- I løbet af tre timer fik han den første accept på en invitation sendt ud til nogen, han ikke anede, hvem var.
- Efter tre dage fik han invitationer fra (komplet ubekendte) folk, som bare gerne ville have udvidet deres eget netværk.
- På mindre end to uger fik han bygget et netværk på 1300+ med emails navne og masser af virksomhedsinformation.

Forsøget er gjort i 2007, og kunne gentages i dag, for hovedpointerne går igen:
*Alt for mange forbinder sig med nogen, de ikke kender, alene for at få kontakter.
*Alt for mange siger ja tak til invitationer uden egentlig at vide, hvem de inviterer indenfor.
*Alt for mange klikker gladeligt på foreslåede links fra folk, de kender gennem Linked In og udsætter dermed deres virksomhed for at få malware ind i systemet.

Læs videre…

 

Trim din Linked in profil, hvis du søger job

Det virtuelle håndtryk, Linked In, Netværk Ingen kommentarer

En genvej til at have en professionel, troværdig og meget synlig tilstedeværelse på nettet er at oprette og vedligeholde en profil, nærmest et onlineCV, på businessnetværket LinkedIn.
En profil i dette netværk kommer højt op i søgningerne på ens navn, fordi LinkedIn som site er populært. En profil her bliver opfattet mere troværdig rent forretningsmæssigt end en facebook profil, som også kommer højt op i søgeresultatet, men som ikke opfattes som professionel.

Jeg har skrevet en artikel til Samdatas onlinemagasin.
Læs dér mere om, hvordan du kan trimme din profil, især hvis du er jobsøgende.

Det er vigtigt at dit aftryk er troværdigt og konsistent og en profil på linkedIn kan være med til at opveje nogle andre, måske lidt mindre seriøse, “fund” på nettet.
personal branding virtualprint Trim din Linked in profil, hvis du søger job

 

Heroin på facebook

Communities, Det virtuelle håndtryk, Employer Branding og virtuel rekruttering, facebook, Sociale medier Ingen kommentarer

Se lige nærmere på dette skærmbillede, især på dét,  jeg har indrammet nederst:

heroin på facebook Heroin på facebook

En harmløs dialog på facebook mellem venner, der foretager sig helt almindelige ting og skriver helt almindeligt facebooksprog til hinanden. Og så, pludselig – NN giver en bedømmelse af profilindehaveren YY, og spørger
“Tror du at YY har taget heroin? Ja eller nej”

Konversationen fandt jeg for et stykke tid siden i en – dengang – fuldt åben profil, som alle kunne kigge med på.

Læs videre…

 

Foto og lyd på blog fra bogforum

Blogs, Det virtuelle håndtryk Ingen kommentarer
image upload 19 753730 Foto og lyd på blog fra bogforum

Mens jeg fortalte, bloggede jeg dette foto på min fotoblog

Dette foto forestiller tilhørerne ved mit indlæg på Bogmessen i går om betydningen af blogs for en forfatter. For at vise, hvor nemt det er at blogge, for eksempel med foto, tog  jeg undervejs et billede med mit kamera og bloggede det på få sekunder.
Jeg tog også min Easispeak frem, og tændte for den, så hvis den ærede læser vil høre, hvad jeg sagde, så kan man gøre det ved at klikke her på lydfilen.

I dag, lørdag den 14. november 09, taler jeg om markedsføring på utraditionel måde kl 13.00 sammen med Dan Larsen, der vil præsentere www.bogradio.dk

Læs videre…

 

100 praktiske råd om skrivning af din bog

50+, Blogs, Det virtuelle håndtryk, Frie Agenter, Kultur, bøger og musik, Tvillinger Ingen kommentarer
bid w300h220 100 praktiske råd om skrivning af din bog

freelancegruppens logo for aktiviteterne på Bogmessen i år er lavet af Karina Bjerregaard

Mindst 100 praktiske råd kan du få om
-at skrive din egen bog
-at få den udgivet
-at bruge ghostwriter
-at inddrage egne erfaringer uden at gøre dem for private
-at illustrere sin bog
-at overkomme din egen skriveangst
-at udfolde din skriveglæde
-at arbejde med en interviewbog
JA, der er nærmest ikke dét praktiske emne inden for bogskrivning, der ikke berøres på Dansk Journalistforbunds Freelancegruppes stand  på 1. sal i Forum.

Jeg selv “optræder” tre gange:
Fredag fortæller jeg om blogging og brug af blogs, særligt på Børsen Mikro, som markedsføringsmetode:

Læs videre…

 

Kørekort til gymnasielærere i sociale medier

Communities, Det virtuelle håndtryk, Netværk, Sociale medier 9 kommentarer
DSC01605 300x225 Kørekort til gymnasielærere i sociale medier

Gymnasieelever skal både tage kørekort til bil og sociale medier - gerne sammen med deres lærer icon smile Kørekort til gymnasielærere i sociale medier

Jeg har flere gange slået til lyd for et kørekort til de sociale medier.
I samarbejde med den webkyndige gymnasielærer (med meget mere!) Anders Stubkjær er jeg begyndt at se nærmere på ét, der kan gælde for undervisningsverdnen, altså for lærere og andre undervisere, der dels selv skal forstå og selv skal anvende de sociale medier i undervisningen, dels skal videreformidle en fornuftig brug af disse medier.

Ikke færdigheder, men færdselsregler
Et kørekort tænker jeg ikke som et PCkørekort, der mestendels handler om at tilegne sig færdigheder inden for forskellige programmer.
Et kørekort til de sociale medier er snarere en form for mindstemål af forståelse for samtalen og dens konsekvenser på nettet, en forståelse for færdselsreglerne på de sociale medier.

Læs videre…

 

Nyere indlæg »