20. januar 2007
Communities, Sociale medier
2 kommentarer
Hvor vide grænser skal der være/ eksisterer der for genbrug/videreudnyttelse af MIT stof på andres fora?

Kommunikationsforum har åbnet et mødested, hvor man kan lægge både det ene og det andet op.
I ”det med småt”, står der:
Ved din accept af disse generelle vilkår accepterer du samtidig, at dine indlæg, herunder også billeder, tekst, musik, videoklip m.v. til enhver tid kan og må bruges og benyttes af Kommunikationsforum A/S i både denne og andre medieformer, herunder nuværende og fremtidige uden nogen form for vederlagsbetaling. Indlæg m.v. vil blive opbevaret i en database, der er søgbar og tilgængelig for enhver.
Og videre, en passus, jeg synes, er noget voldsom:
Ovenstående indebærer, at det ikke er tilladt for andre end Kommunikationsform A/S at benytte indlæg fra hjemmesiden i anden sammenhæng. Du må derfor ikke kopiere hele eller dele af de artikler og indlæg, du finder på www.kforum.dk eller gøre dem tilgængelige for andre uden for hjemmesiden.
Det betyder vel i princippet, at jeg ikke må bruge mine egne skriblerier, jeg selv har lagt ud på Kforum til andet – men at Kforum gerne må !?
Læs videre…
8. december 2006
Blogs, Communities, Netværk, Sociale medier
Ingen kommentarer
Dejligt at se, at det begynder at sive ind hos det større publikum, at man skal tage alle disse nye kommunikationsformer med ind i sin virksomhed, og dejligt, at større organisationer arbejder med et kursusforløb.
Heldige Århusianere.
Har du styr på morgendagens kommunikationsformer?
Podcasting, RSS, blogging… Et nyt web vokser i disse år frem med enorm fart. Dansk Industri arrangerer fem seminarer i Århus om fremtidens elektroniske kommunikation.
- Læs mere om seminarerne her
23. september 2006
Blogs, Communities, Uncategorized
Ingen kommentarer
En opfølger til indlægget om manglende brug af dimser og funktioner faldt jeg tilfældigvis over her: En interessant diskussion om, hvorfor man ikke bruger de såkaldte collaborative medier – dem, hvor vi kan dele og snakke sammen, i hvert fald ikke så meget, som man kunne – her er en god tråd skrevet af Shawn Callahan på Anecdote.
Hovedpointern er, at de er
Folk er endnu ikke vant til dem
De er ikke nødvendgvis særlig intuitive (nej mon ikke, bare prøv at forklare RSSfeeds !!)
De er lidt ubehændige at bruge
Mange har slet ikke føling med at dele med andre, evner simplekthen ikke at gøre det.
Det er nemmest at lære og forstå at bruge ved sidemandsoplæring, men sidamanden er ikke så nem at finde….
Dem, vi allerhelt vil snakke med, er ikke online !
og ofte ved vi faktisk ikke, hvem det ville være mest nyttigt at tale med.
Endelig er vi i bund og grund ikke vant til at lræe ved hjælp af andre idet vi er vant til at blive målt på egen præstation.
Disse punkter er foreslået af David Pollard, og er i ovenstående link kommenteret af Shawn Callahan.
Jeg synes nok, at nogle af punkterne refererer til en anden kultur end den danske. Jeg mener, vi gennem skolesystemet er blevet godt trænet op til at projektarbejde, arbejde i hold, så dét er nok ikke den værste hurdle her i Danmark, men jeg er meget enig i, at vi endnu er så meget i skabelsen af disse medier, at de fortrinsvis er udformet til at blive brugt at folk, der er godt hjemme i denne elektroniske verden.
Der går nok nogle år, før teknikkerne er udviklet, så de er nemme at bruge også for den generation, der ikke som mine store teenagebørn er vokset op med Myspace, SMSfingre og Instant messaging.
8. september 2006
Blogs, Communities, Netværk, Sociale medier
3 kommentarer
I den forgange weekend var jeg på iværksættermessen 06 som repræsentant for Mikronet. Vi havde åbnet vores weblog et par dage forinden og tilbød at messedeltagere kunne blogge som gæstebloggere. Det gav en meget stor effekt, da vi samtidig havde sat en storskærm op, så folk kunne se med, når der blev skrevet.
Vores formål var at fortælle om Mikronet, og vi fik da også en hel del nye medlemmer (det er stadig gratis at være med), men dét, der var mindst lige så godt som at fortælle om vores udmærkede netværk, var at være med til at afmysticifere webloggingen. Ikke kun for dem, der satte sig og prøvede, men også for dem, der bare kiggede på.
Det rygtedes på messen, så mange kom hen for at høre, hvad weblog var og om de selv kunne bruge det i deres biks. Så er det jo heldigt, at de kom til den rette
men som sagt, det havde en stor effekt at folk kunne få hands on selv.
Hvad der også helt uventet skete, var, at standen fik besøg af indtil flere, som havde læst enten min egen eller mikronets weblog og nu stod i levende live. Særligt glad var jeg for, at Gunnar Langemark, som jeg hidtil kun er stødt på på nettet, pludselig dukkede op i levende live og skrev et indlæg. Samme dag kom også Trine Maria Kristensen forbi og skrev et indlæg fra et meget interimistisk hæve-sænkebord, vi oprettede af et par klapstole, fordi hun havde forrygende ondt i ryggen og havde svært ved at sidde ned.
Det er blandt andet det, der er så fascinerende ved nettet – at man kan læse så meget om folk og af folk og danne sig et indtryk på forhånd, og så synes man ligesom man allerede kender dem rigtig godt, når de så dukker op i den fysiske verden.

31. august 2006
Blogs, Communities, Frie Agenter, Netværk
Ingen kommentarer

Så kom den endelig i luften – vi har arbejdet på den en måneds tid, måske lidt mere og med god teknisk bistand fra Jesper Balslev er Mikronet nu i luften med den første danske blog for og om mikrovirksomheder og selvstændige solister.
Vi er foreløbig tre, der blogger fast om hverdagen for mikrovirksomheder, med forskelligt udgangspunkt – ud over at jeg blooger, skriver Helen Martin, Biopharmation ( med speciale i databasesøgning) på engelsk, da vi har mærket en stor interesse for internationale mikrovirksomheder, og så skriver en ret ny selvstændig, journalisten Susanne J. Lassen, Texteriet. Hun har ikke hjemmeside endnu, men vil blandt andet fortælle om, hvordan det er at gå i gang med alt det, der skal til, for at virksomheden folder sig ud.
Vi åbner bloggen for gæstebloggere i morgen og på lørdag, hvor vi står inde på Iværk06 på en stand i Netværkszonen, sammen med Dansk iværksætterforening, Morgendagens Heltinder , Dansk Industri og netværket Ildsjæle.
Vi har arbejdet sent i aften på at sætte standen op, og her er et par glimt fra opsætningen taget med min mobiltelefon. Der er en god stemning derinde, og vi glæder os meget til at se, om vi kan afmystificere blogging lidt ved at vise på stedet, hvor nemt det er.

11. august 2006
Blogs, Communities, Frie Agenter, Netværk
Ingen kommentarer

Vær med på eller besøg Mikronets stand
på Iværksættermessen i Forum 1.-2. september 2006
WEBLOG – vi rapporterer løbende fra Iværk06:
Mikronet.dk indretter sin hjemmeside til, at alle på Iværk06 kan blogge herfra:
Mikronet-repræsentanter blogger løbende fra messen, ligesom bloggen åbnes for gæstebloggere – dem, der gerne vil skrive et indlæg fra messen.
Formålet er at give en synlig, direkte rapport og forbindelse til, hvad der sker på messen for udenforstående, samt give deltagerne på stedet mulighed for at give deres besyv med som gæstewebloggere.
WIKIPEDIA – vi definerer sammen en række iværksætterord
Mikronet.dk påtager sig ved hjælp af deltagerne på messen at indkredse forskellige iværksætterord og begreber ved hjælpe af onlineordbogen wikipedia.dk.
Vi forventer at runde begreber som mikrovirksomhed, konkollega, iværksætter, fri agent, entreprenør, partnerskaber, netværk, ja alle de ord, der kan forbindes med mikrovirksomheder.
Formålet er at nå frem til at definere et eksplosivt voksende og nyt område, der ikke er beskrevet så mange andre steder, netop ved hjælp af deltagerne på Iværk06.
10. august 2006
Blogs, Communities, Netværk, Sociale medier
Ingen kommentarer
Skal til London og deltage i Unicoms konference og workshop “The effective Knowledge networker” og “Social network Tools and their Business Application”.
Forventer for det første at se, hvordan et arrangeret networking seminar med international deltagelse forløber. Deltagerne skal igennem en daglang workshop, hvor samtalen er omdrejningspunktet.
For det andet er jeg som garvet networker og selv underviser i dette interesseret i at se, hvordan andre konkolleger gør det.
Dagen efter er der to dages seminar om hvordan podcast, weblogs, RSS og Wikis indarbejdes i din business. Også dette ser jeg frem til.
Den eneste, jeg genkender på programmet, er Euan Semple fra BBC, som jeg hørte på Social Squares udmærkede session Samtalerne tidligere på året.
Resten kommer ind på emner som hvordan det semantiske web og wikier kombineres, på hvordan podcasting og participation medias påvirker forretningen, og så glæder jeg mig særligt til at høre lidt om kontrol af social network technologies.
Når jeg er særligt interesseret i dette, skyldes det først og fremmest, at det er mit eget arbejdsfelt, men dernæst også, at jeg er i gang med at planlægge et seminar i foråret 2007 om International networking sammen med min norske partner Kerstin Marthinsen, Alumnia.
og, at det ikke varer længe, før et lignende seminar om, hvad weblogs og anden brugerdreven interaktion mv. betyder for business, bliver holdt i Danmark med Amedia som arrangør – der sker simpelthen for lidt på dette område herhjemme i Danmark, og der er alt alt for mange, der er alt for tøvende overfor at favne disse nye teknologier.
Så må vi jo forklare dem, hvorfor det er så vigtigt at inddrage brugerne, og hvordan det gavner forretningen. Bundlinien, igen !
7. august 2006
Communities, Sociale medier, Tvillinger
1 kommentar
I gråzonen for hvad man kan/må/vil/bør diskutere på et internetforum:
Det meget store engelske Mumsnet har i dag måttet opgive at diskutere forfatteren Gina Fords bøger, efter at Gina Ford har truet med voldsomme sagsanlæg, fordi der har været rejst kritiske røster imod hendes råd på et af Englands største onlinemødrenetværk. Mumsnet beder simpelthen deres mange tusinde medlemmer om ikke at skrive mere om hende.
Læs hele historien her:
Det er et meget godt, men trist eksempel på, at relevant diskussion på et onlineforum ind imellem kanter sig op ad skadende omtale, og viser hvilket dilemma, man som community manager, ordstyrer, moderator mv. står i, når bølgerne går højt i en diskussion.