Det er Red Barnet, der bl.a. for fondsmidler fra Egmontfonden, har igangsat en gratis uddannelse for mennesker, der skal arbejde på nettet med at moderere diskussioner, især hvor unge mødes.

At sætte uddannelsen af moderatorer i system hilser jeg særdeles velkomment. Det er længe sket i udlandet, men så systematisk, som det tilsyneladende kan ske her, hvor frivillige såvel som organisationer og virksomheder kan blive uddannet, har jeg endnu ikke set i Danmark.

I 2003 interviewede jeg en række moderatorer, som betrådte disse nye stier som nogle af de første. Et af de nu ældste moderatorfirmaer Chatmoderators, benytter professionelle moderatorer, der på grund af geografisk placering rundt om på hele kloden kan moderere chatrum døgnet rundt nonstop. At man ikke benytter frivillige, men folk, der er trænet til jobbet, giver flere fordele: Et er, at man måske har fundet en fagligt god person til at styre en debat, men det er jo ikke sikkert, at vedkommende også er i stand til at klare en række alvorlige sociale situationer, der pludselig kan opstå.

Den daværende direktør fortalte: - Vi har flere gange været ude for folk, der skrev, at de ville begå selvmord, og i et særlig grelt tilfælde fandt vi frem til personen via e-mailen, kontaktede vores kunde og fik en af deres sociale medarbejdere til at gribe ind. Det lykkedes os at få stoppet fyren i at tage en overdosis, og dét viser for os, hvor vigtigt det er, at de rette mennesker sidder der døgnet rundt.

Chatmoderators oplever bl.a., at oprindelige deltagere, der senere bliver moderatorer, kan blive lidt for ivrige og smide folk ud af dialogen, hvis de ikke mener det samme som moderatoren. Blandt andet derfor er det vigigt at uddanne moderatorer til den gode værtsrolle. OG ikke mindst til at være opmærksom, og at gennemskue, når der kommer pædofile ind på chatten, eller når der dukker nogen op, som bare vil lave ballade.

Dialog, ikke eftersidninger:
Det handler nemlig ikke kun om at være gårdvagt og skrapmoster. En god moderator kerer sig om dialogen:

 Moderatorer er personer af en særlig støbning, der kan styre en debat i et stort internetfællesskab uden at være for dominerende. Det kræver særlige evner at sætte liv i et community, åbne ballet og sørge for, at der hele tiden er nogen på dansegulvet.

Den gode moderator i et community er som en vært ved et middagsselskab: I stand til at skabe den rette stemning og til at forstå og lytte til andre. Men også i stand til at fortælle, når festen er forbi. Det kræver med andre ord særlige evner at styre og sætte gang i debatten i et internetfællesskab.

Red Barnet har uddannet 35 moderatorer fra TV2, DR, Lego, Habbo Hotel, Go Supermodel, Andeby.dk, Goal m. fl
- Men behovet er væsentligt større. Vi vil jo gerne nå ud til alle landets næsten 1000 moderatorer, siger Jon Lange til Dr.dk.

Uddannelsen er gratis, fordi Egmontfonden støtter den i to år. Men der er krav til deltagerne, bl.a. skal alle virksomhedens ansatte på børne/unge chatsites kunne fremvise en ren børneattest.

Til gengæld får virksomhedern et logo af Red Barnet, som indikerer, at dette er et sikkert sted at være, skriver Dr.dk

Digitale gårdvagter/moderatorer uddannes is a post from: Abelone Glahn

Den brugerskabte modeblog udkommer nu kvartalsvist som gedigent magasin, man kan bladre i længe.

En ordentlig moppedreng. 264 sider og 560 gram. Kvartalsmagasin på glittet papir, spækket med billeder og beretninger fra hele verden.
“I like my style” er titlen på et community, som i nogle år har samlet fashionistas og andre modeinteresserede i et blog-og-billedunivers.  Omdrejningspunktet er selvfølgelig  “Mig og min stil”, altså en iagttagelse og en bidragelse til registrering af, hvad der er stil, ikke kun på gaden, men også blandt de mere etablerede.
Blogindlæg er ikke kun skrevet af ukendte, men også en lang række mere fremtrædende mænd og kvinder inden for mode, foto, design og smykkekunst.
Nu har sitet lavet det første brugerskabte modemagasin, en appetitlig vandring gennem modetendenser uden for catwalken.

Det er 100 procent brugerskabt, redigeret af brugerne, fotograferet af brugerne, skrevet af brugerne.  Støtte finansielt af Mercedes og Adidas, der reklamerer i bladet i en stil, der passer til indholdet. Forhandles på udvalgte steder, I dare say, Jeg fandt det i Paris i en af de mere hypede  modeforretninger Colette.

Tilblivelsen er jo interessant. Communitiet har eksisteret nogle år og enhver kan være med. du opretter dig som bruger og begynder at sende billeder og beskrivelser ind. Mange modeblogs ejes af nogen, der blogger streetfashion, men her kan enhver bidrage.

Undervejs har producenterne også fortalt om tilblivelsen af magasinet, og fortællingerne er ofte små “kunstværker” i sig selv, som denne trailer, der kom engang i december, hvor man godt vidste, at magasinet kom til at se lidt anderledes ud end på filmen, men man ønskede at fortælle om, at det var på vej.

Jeg synes, det er interessant, fordi det internetbårne medie kom først, og derefter tog det “gamle” medie i brug. og begge har klart hver deres fordele. At have magasinet i hånden, have tid til at læse og se de mange detaljer, uafhængigt af computer er virkelig dejligt , og den redigerede form har også  åbnet for muligheder for at se de brugerskabte bidrag på en ny måde.
For eksempel er der en artikel om Dobbeltgængere, hvor redaktørerne har fundet en række fotos af folk, som ikke kender hinanden, og ikke er par. Alligevel synes billedene at have noget til fælles både i opsætning og udtryk.

Der er også artikler om mere weirde mennesker, og antallet af mærkevarer og designere nævnt er utroligt.
Danmark er uendelig lidt repræsenteret. Jeg er faktisk ikke sikker på, at der overhovedet er danskere med, men da man jo logger sig på og opretter sig med et navn efter frit valg, kan der blandt de mange skærmnavne godt gemme sig en enkelt dansker. Forsidebilledet er en engelsk pige, der er fotograferet på sidste skoledag – Hun ser noget trashy ud, men det er fordi den pigeskole, hun går på, har tradition for at klippe skoleuniformen i stykker den sidste dag.
Andre billeder er superstylede, men de fleste er taget i øjeblikket, uden nødvendigvis de store bagtanker om publicering. “Bare fordi jeg ser sej ud”, kan man se, de tænker. Alle med en lille historie tilknyttet og med meget bevidst angivelse af tøjproducent, hvad enten det er vintage eller mærkevare.
Jeg kan mærke en stor interesse for magasinet, for det har stort set været udlånt hver dag, siden jeg kom hjem med det!

Brugerskabt modeblog nu som magasin is a post from: Abelone Glahn

Det er så sket nu, hvor der er arrangeret en “Noboot” konference, der nu kaldes “Ersatz”, og som “bare er opstået”, fordi nogle har taget initiativ, og andre har fulgt op.

Det foregår på Arsenalvej 10 på Holmen og temaet er break – jeg har overhovedet ikke begreb skabt om program eller indhold, men jeg kommer, det er helt sikkert. (tilmelding sker her)

På Ning-konference sitet, der lynhurtigt er sat op, har Claus Dahl postet en glimrende, sjov video, som handler om at starte en bevægelse.
Se den igennem og lyt til, hvad der bliver sagt.

Det interessante er ikke, at vi alle bliver bedt om at tage lederskab, og at nogle gør det. Det interessante er at turde at være den første follower, den første, og den anden der går med, og som bakker op om nogen, der måske er lidt nørdede, men som i kraft af de førstes opbakning kan få de næste med.

Det er et kendt fænomen. Du ser det alle vegne. Du ser det såmænd også på restauranter. Hvis der sidder een gæst ved et bord på en restaurant, går man uden om, for der er nok kedeligt. hvis der bare er fyldt ved 2 eller tre borde, bliver restauranten interessant, og pludselig er den propfyldt.
Hvis der er en, der kommer med en skør ide, bliver vedkommende måske overset eller bare betegnet som skør. Hvis der er 2 eller 3 , der tør risikere sig selv ved at følge, begynder der at ske noget.

Det springende punkt er selvfølgelig indholdet. Hvad er det vi følger? Hvad hopper vi på, bare fordi andre følger. Dét diskuterer jeg bare ikke her i dette indlæg.
Jeg vil udelukkende citere det, som bliver sagt i speakersporet – hvis du skal planlægge noget, og virkelig vise lederskab, er det vigtigt at koncentrere dig om at give plads til den 2. og den 3. follower, for det er dem, der bærer din ide videre og gør, at den kan blive interssant for andre. Altså: Gør plads, flyt dig som leder, så der er rum til at nr 2 og 3 også kan arbejde.

Den vigtige første follower og om #ersatz is a post from: Abelone Glahn

Yammer er på en måde erhvervslivets svar på Twitter. Eller rettere – Yammer giver mulighed for de små, korte beskeder til et lukket forum, som er meget anvendeligt for virksomheder og organisationer, der ikke ønsker beskeder ud i det ”fri”, som på Twitter. Man kan yamme, skrive korte beskeder til hinanden via mobil eller internet på tjenesten, hvor man kan også kan vedhæfte filer, billeder og skrive mere end 140 enheder, samt en del mere.>

Da vores egen erfaring med at bruge Yammer ikke var specielt epokegørende,  ringede jeg til Morten Bove i Sorø for at høre, hvordan han og medarbejderne i kommunikationsbureuaet Cumuli brugte Yammer, som jeg vidste, de havde taget i anvendelse for et lille års tid siden. I Cumuli arbejder 11 mennesker, de er alle på Yammer og har alle installeret programmet på deres smartphones eller computer. Morten Bove er strategi & projektleder, administrerende direktør i  Cumuli, og her er, hvad han fortalte:

- Yammer svarer til et ”alle-kald” til alle medarbejderne i virksomheden. Yammer er et superhurtigt redskab til fastholdelse af ideer og hurtig beskeder og fungerer som en nyttig huskeblok/opslagstavle mv, som kan tilgåes alle medarbejdere alle mulige steder fra. Yammer er en klon mellem Twitter og Instant Messaging. Vi bruger det til at skrive ting, tage billeder og poste beskeder, som kan være væsentlige for de andre i virksomheden.

- Vi er selv en kommunikationsvirksomhed og er meget kommunikerende, så Yammer udgør en måde, hvorpå vi hurtigt og nemt får skrevet interessante nyheder, mens nogle er i marken og andre er på kontoret.  Nogle er måske på optagelse, andre sidder i redigering, nogle har netop afsluttet et kundemøde, og andre igen sidder hjemme og færdiggør en produktion. Vi er rigtig gode til at fortælle, når en ny ordre er gået hjem eller vise ideer, som vi gerne hurtigt vil sprede til hinanden. Vi holder hinanden opdateret på Yammer.

- Forskellen på at SMSe til hinanden er, at Yammer både findes på mobilplatformen og på computeren, og at man nemmere kan vedhæfter filer og billeder. Man kan vælge modtagerformen alt efter hvor man er, og folk svarer tilbage igen på den fælles platform.

Kommunikationsoverflow?
- Måske vil nogen sige, at det giver et kommunikationsoverflow, men du behøver ikke tage stilling til hver eneste besked. Jeg opfatter det mere som et værksted. Vi har alle Iphones eller smartphones, og man kan sætte sin telefon eller til computer til at få beskeder ind, så de dukker op som en slags MSN: Hvis du synes, det er for meget eller det forstyrrer i dét, du sidder midt i, kan du bare slå den fra.

- At bruge Yammer tager tid, men vi tror på tidsforbruget som en investering, siger Morten Bove. På sin smartphone kan man lave resumeer af møder, man har været til, og det betyder, at vi ikke skal afrapportere så meget senere. 3-10 linjer er også en god øvelse i at lave referat til kunderne.

Den umiddelbare reaktion i virksomheden har ifølge Morten Bove været, at kommunikationen på Yammer giver en god følelse af energi og af at være på et højt informationsniveau: – Det imidlertid også vigtigt for os at skabe energi og samhørighed i virksomheden i kraft af, at alle får informationerne: Noget, der sker ude i et hjørne af virksomheden, ved de andre kort efter. Vi har selvfølgelig mandagsmøder, hvor vi orienterer, men Yammer er en hurtigere måde at banke informationer af sted på.

Kræver disciplin
Morten Bove anslår, at han selv skriver 5-6 beskeder om dagen. De, der er i marken, skriver typisk flere beskeder. Ind imellem kommer der også lidt overflødig information, erkender han:
- Det er en udfordring ikke at sende spam. Man kan godt komme til at sende beskeder, der er lidt ligegyldige eller tomgangsagtige. Det sker. Det kræver disciplin at bruge Yammer.  Ind imellem sker det også, at to medarbejdere begynder en dialog, hvor man må bede dem om at gå over på Messenger i stedet, fordi deres dialog ikke vedrører os andre.
Men Morten Bove er ikke i tvivl om, at investeringen i tid kan betale sig, selv om virksomheden ikke direkte kan måle på omsætningen, at Cumuli bruger Yammer. Det er altid svært at måle, hvornår man videndeler og hvordan den videndeling gør virksomheden bedre.
- Jeg vil hverken kunne sige, om vores omsætning er steget eller faldet, men på det lille år, vi har brugt Yammer er det givet, at vi helt klart har fået styrket samhørighedsfølelsen og hævet informationsniveauet.

Det var spændende at høre Morten Boves erfaringer. Jeg spurgte ham til slut , om han kunne give et bud på, hvor stor en virksomhed skulle være, for at Yammer kunne være nyttig, men vi blev enige om, at det kom an på virksomhedens arbejdsområde og på hvor teknisk indstillede medarbejderne er.

Netværket for onlinejournalister og -kommunikatører DONA har i forbindelse med sin generalforsamling den 20. april også et oplæg om Yammer brugt på Novo til intern kommunikation.

Yammer – det “virtuelle Alle-kald” is a post from: Abelone Glahn

- Sig kun ja til dem, du kender og vil gøre en tjeneste en dag. ( Med ganske få undtagelser – engang imellem skal du også tage chancen og sige ja  til nogen, du ikke kender, men KUN hvis de spørger på den ordentlige måde.)
- Sig ikke ja for at få mange kontakter, altså kvantitet, men gå efter kvalitet.
- Sig ja til dem, der har ulejliget sig med at skrive en personlig invitation med begrundelse for, hvorfor de vil i kontakt med dig, og som ikke tydeligvis skriver til 110 mennesker på een gang med sådan en underlig, masseformuleret,neutral besked.
- Sig ja til dem, der IKKE bruger den autogenererede engelske tekst, men har ulejliget sig med at betragte dig som et rigtigt ægte menneske og gidet at bruge tid på at skrive til dig med blot et par danske sætninger.(jajajaja hvis der altså er tale om en dansker)
- Overvej meget, om du vil sige ja til gamle skolekammerater og kærester. Det er fint nok at fastholde kontakten, men LinkedIn er et professionelt redskab - er du sikker på, at dine gamle bekendtskaber skal vedligeholdes her og ikke på facebook i stedet for?

Når du selv inviterer på Linked In, så
- Brug aldrig LinkedIns autogenererede engelske invitationstekst – det er en fornærmelse at sende en autotekst, skriv selv en ordentlig begrundelse, jfr ovenstående.
- Brug aldrig synkronisering med dit postprogram!! Dels crasher det garanteret, dels kommer du til at invitere nogen, du ikke ville i netværk med alligevel
Og endelig kommer du til at invitere med en fælles ordlyd til dem alle, og det advarer jeg netop oven for imod!

Husk: De fjerneste kontakter giver ofte de stærkeste input

Do’s and don’ts: Invitationer på Linked In is a post from: Abelone Glahn

Han angav sig selv som tidligere medarbejder i et større, eksisterende firma og begyndte at invitere ”tidligere kolleger”. Han brugte så ti kontakter til at forbinde sig videre med deres hjælp, og de emails, han fik adgang til.
- I løbet af tre timer fik han den første accept på en invitation sendt ud til nogen, han ikke anede, hvem var.
- Efter tre dage fik han invitationer fra (komplet ubekendte) folk, som bare gerne ville have udvidet deres eget netværk.
- På mindre end to uger fik han bygget et netværk på 1300+ med emails navne og masser af virksomhedsinformation.

Forsøget er gjort i 2007, og kunne gentages i dag, for hovedpointerne går igen:
*Alt for mange forbinder sig med nogen, de ikke kender, alene for at få kontakter.
*Alt for mange siger ja tak til invitationer uden egentlig at vide, hvem de inviterer indenfor.
*Alt for mange klikker gladeligt på foreslåede links fra folk, de kender gennem Linked In og udsætter dermed deres virksomhed for at få malware ind i systemet.

Skyggesiderne ved netværk
Jeg er ikke sikkerhedskonsulent omkring malware og vira, men jeg synes eksperimentet viser meget godt, at der er skyggesider ved sociale og business onlinenetværk: Naturligvis kan de (mis)bruges for egen vindings skyld, naturligvis kan de bruges af fupmagere, og naturligvis skal man passe på.

Hvor er det så, man skal være opmærksom på netop Linked In?
Hvor er det hullerne ligger ?

- Medarbejdere kan medtage oplysninger om kunder mm, når de forlader virksomheden, idet man kan eksportere kontakterne. Flere og flere linker til kunder og samarbejdspartnere og synkroniserer med deres Outlook og får dermed adgang til kontakter, som er i firmaets kartotek.
- Konkurrenter kan snuse i dit netværk ved at se på din kontaktliste.
- Du kan uforvarende komme til at afsløre oplysninger om produkter og salgsmønstre.
- Du kan komme til at bryde forskellige love, for eksempel markedsføringsloven ved uoverlagte statusopdateringer.
- De samme statusopdateringer kan komme til at afsløre forretningshemmeligheder
- Hackere kan få adgang til dit netværk
- Man kan høste emails fra profilerne

Et eksponeret kontaktnet
Lad mig bare tage et af punkterne: Et eksponeret kontaktnet er kræs for folk, der vil have indsigt i virksomheders kundekartotek. Salgspersoner i en virksomhed er ofte de mest linkede personer, og en salgsperson kan uforvarende komme til at afsløre rigtig gode kontakter til firmaer, som en konkurrent gerne vil være i forbindelse med.
En anden kan altså få indsigt i, hvem der kender hvem. (Det er sådan set pointen med Linked In, men hvis man vil misbruge dette, kan man altså godt gøre det.)
For mig som journalist er det for eksempel værd at overveje, om mine kontakter skal være synlige for alle: En dag får jeg måske en god historie fra en virksomhed, og en anden kan med et enkelt blik på mit kontaktnet måske gennemskue, hvem af mine kontakter der kan være “deep throat” på denne virksomhed.

LinkedIn er pr. default sat op til, at dit kontaktnet automatisk vises – du skal ændre indstillingen selv, hvis du ikke ønsker at vise dem.
De fleste viser deres netværk , fordi det også netop er ideen med Linked In, men nogle nøglemedarbejdere skal måske overveje, om de vil eksponere kontaktnettet frem over.
I hvert fald bør virksomheden overveje, hvilken politik virksomheden skal have over for dette!
Og så er vi henne ved en af mine kæpheste – nemlig at virksomheder i meget højere grad bør indarbejde omgangen med de sociale medier i deres IT-og web- og mailpolitik.

Ingen paranoia , tak
Jeg vil gerne tage det forbehold, at dette indlæg er skrevet for at vise nogle af skyggesiderne ved LinkedIn.  Skam få den, der tænker ilde herom, fordi LinkedIn er jo ikke til for at blive misbrugt, og min principielle holdning er da også, at man bør gå efter åbenheden.
Mere om dette i de kommende indlæg.

Konkurrentovervågning på Linked In is a post from: Abelone Glahn

En harmløs dialog på facebook mellem venner, der foretager sig helt almindelige ting og skriver helt almindeligt facebooksprog til hinanden. Og så, pludselig – NN giver en bedømmelse af profilindehaveren YY, og spørger
“Tror du at YY har taget heroin? Ja eller nej”

Konversationen fandt jeg for et stykke tid siden i en – dengang – fuldt åben profil, som alle kunne kigge med på.

Heroin er et ord, man stopper op ved. Bare tag dig, læser. Jeg er sikker på, at mere end halvdelen af dem, der læser dette indlæg, har valgt at læse det, fordi ordet i sig selv vækker nysgerrighed – hvad bliver det brug på nettet for?!
Antag nu, at du er arbejdsgiver, og du har fåt en ansøgning fra denne person YY.
Du står og vakler mellem at vælge YY eller en helt tredie person ZZ.  Ikke fordi det er en stor stilling, du skal have besat – det kan være den næste ekspedient i tøjbutikken, sågar blot en elevplads, men du tjekker, fordi du vil være helt sikker på, at vedkommende, som du har haft til samtale, er den rigtige for din virksomhed.

Et hurtigt tjek på nettet giver et par hits på begge personer. Et af hitsne er facebook, hvor ZZ har lukket sin profil, mens YY tillader alle at se konversationerne.
Kender man ikke lige jargonen på denne platform eller ved, at denne “bedømmelse af en person”  kan være noget, der indgår i en applikation,  kan man nemt få nogle uhensigtsmæssige associationer og en lille mistanke om, at der måske er noget, der ikke er fortalt helt rent ud ved samtalen. 
Skal arbejdgiveren tage en hurtig beslutning, kan denne lille kommentar fra en “ven” på en profil, være med til at rejse en tvivl, som ikke kommer den jobsøgende til gode.

Med andre ord:  
Det kan have betydning for dig, hvad ANDRE har lagt ud på nettet om dig.

Selv om du omhyggeligt passer på og tager ansvar for, hvad du selv lægger ud, er det andres “udlæg”, der er med til at danne det elektroniske omrids af dig på nettet.

Grunden til, at jeg endnu en gang tager dette op, er Urbans forside  forleden: ” Vi er frygtløse og  naive på nettet”. Urbans Gallupundersøgelse viser, at kun 3 ud af 100 mener, at der ligger oplysninger på nettet om dem, som giver et dårligt indtryk.

Det er sikkert sandt for rigtig mange, måske lige frem for de fleste,
men det sete afhænger af øjet, der ser.

Så længe, der er så mange utrænede i at afkode, hvad der står, og hvilken sammenhæng ord og billeder skal ses i, og så længe, vi ikke har vænnet os til at afkode os som hele mennesker skabt af mange indtryk og informationer, der ligger på nettet, bør man være påpasselig.

Men hvor langt skal vi gå i paranoiaen?
Jeg synes, der er  sket en bevægelse mod en meget større forståelse af, hvad der bør være på nettet, og hvad der bør holdes i private rammer. Hvis du ser hvad de interviewede i Urban artiklen svarer, når de spørges, om de er særligt påpasselige på nettet, svarer de
- Jeg tænker meget over det. Alt hvad der går længre end det klassiske drukbillede, ville jeg aldrig lægge ud.
- Jeg tænker mere over, hvem jeg giver adgang på facebook
- Jeg prøver altid på min blog at se tingene fra en positiv synsvinkel
- Jeg er meget kontrolleret med, hvad jeg lægger ud på min blog og min hjemmeside

Dejligt. Men igen, det er hvad de selv lægger ud. Det er ikke, hvad de andre lægger ud om en. Og nogle gange handler konversation på nettet om at være hurtigst med et kvikt svar –  nogle gange lidt for overkvikt.

Jeg synes, det er dejligt, at så mange er frygtløse. Vi skal have lov til at slå et slag med halen engang imellem, og ikke alt kal foregå på arbejdsgivernes prlmisser, sådan som én af de interviewede også komenterer i Urbans artikel.
I bedste fald er det fordi der vitterlig ikke er noget at frygte, men i værste fald har folk svaret til Gallupundersøgelsen uden at have tjekket, hvad der ellers er lagt ud om dem derude.

Man kan selv være elitebilist, men det er idioten i overhalingsbanen, der er skyld i ulykken.

Heroin på facebook is a post from: Abelone Glahn

Hvorfor er det interessant at blogge om på denne blog, der ellers handler om virtuelle fora?
Jo, fordi denne hjemmeside har netop været dén, der førte til, at jeg i dag rådgiver om virtual communities og sociale medier. Her er forklaringen:
Jeg er journalist og mor til enæggede drenge, der i dag er 19 år. Da jeg arbejdede som fastansat på DR, besluttede jeg at lave en multimedieproduktion om tvillinger, fordi jeg mente, der manglede en sådan. Ikke meget stof kunne man finde på dansk om tvillinger, og når jeg nu både havde tvillinger og evnen til at formulere mig, var det oplagt, at jeg skulle lave en sådan.
Jeg budgetterede med TV-programmer, DVDer, eller CDIer, som de hed dengang, undervisningsvidoer, lysbilledshow ( ja, det ER ti år siden), håndbøger og fagbøger, og til slut i budgettet havde jeg et punkt, der hed Hjemmeside. Budgettet var på 8 millioner, som jeg søgte forskellige steder, men jeg fik afslag på afslag. Undtagen fra Journalistforbundets Ophavsretsmidler, der gav mig 56.000 kroner til at virkeliggøre det, der stod nederst på listen – en hjemmeside. Det blev til tvillinger.com, men kun fordi jeg var superheldig:

På samme tid åbnede det, der i dag kendes som Netdoktor.dk, en af pionerene inden for onlinefællesskaber og portaler. Dette nyskabende sundhedssite var stiftet af en læge Carl J. Brandt, og en journalist, Rune Bech, og jeg fik et møde med de to, hvor jeg fortalte, at jeg ville lave et site om tvillinger. De viste mig en stor tiltro og sagde, at de gerne ville linke til mit site, hvis der var tilstrækkeligt professionelt stof deri. Og, hvad endnu mere væsentligt var, de forærede mig tre dage med optræning i at lave hjemmesider,  i Front Page, så jeg tog til Svendborg og lærte fra bunden, hvordan man lavede hjemmesider. Min lærer fik senre tvillinger selv!!

På forhånd havde jeg planlagt indholdet, vidste jo som tvillingemor udmærket, hvilket stof, der skulle lægges i sitet, og manglede blot kompetencen til at lave hjemmesiderne. Den fik jeg, og det betød et tigerspring for både tvillingesitet, og for de mange andre hjemmesider, jeg har kastet mig ud i siden.
Jeg sagde mit job op og startede som selvstændig og åbnede tvillinger.com i december 1999 fuldstændig uden at vide, hvilken konsekvens det fik. Jeg havde troet, jeg skulle drive almindelig freelancevirksomhed og havde ikke nogen anelse om, at denne hjemmeside kom til at ændre min tilværelse:
Et par uger efter åbningen af tvillinger.com skrev en mor til mig: Fint, du har oprettet sitet, men kunne du ikke oprette en postgruppe for tvillingeforældre.
Jeg anede ikke, hvad kvinden mente, og hun forklarede mig det meget enkelt, at en postgruppe var et sted, hvor man på Internettet kunne mødes og dele erfaringer med andre uden at mødes i virkeligheden. En måned efter var  listen oppe at køre.

Selvfølgelig kunne en sådan oprettes og i skrivende stund har den liste netop rundet 915 medlemmer. Den blev stiftet 7. januar 2000.
Hvad jeg ikke var klar over var, at jeg nu havde samlet det, der i fagtermer hedder et community, et sted på nettet hvor man ikke alene finder oplysninger, information og fakta, men også er i stand til at dele viden og erfaringer med andre med henblik på at udvikle og lære nyt.
I dag er tvillingesitet begavet med 9 postgrupper, hvoraf den allerførste klart er den mest aktive. Tvillingesitet er stort, velbesøgt og velrenommeret, men ikke specielt indtægtsgivende – det kunne det godt blive, hvis jeg valgte at prioritere de kommercielle kræfter her – men jeg bruger det snarere som et 100 procents pilotprojekt til at afprøve nyt ting på nettet. Jeg har åbnet en mindre internet forretning, og jeg er i gang med et eksperiment, hvor tvillingeforældre fra hele Danmark bidrager online til skrivningen af en bog med gode råd til andre forældre. I begyndelsen fik jeg også mange tip til historier, som jeg kunne sælge freelance, ligesom det har givet mig en række utrolig vigtige internationale kontakter.
Jeg udgav også i de første år som freelancer to bøger om tvillinger, en om de første ti år og en om voksne tvillinger, holdt foredrag om adskillelse, skolegang mv. og arbejdede en del med at holde foredrag om tvillinger for både forældre og fagpersonale. Men selv om jeg på grund af dette engagement i tvillinger i mange år var mest kendt som ”hende med tvillingerne”, lever jeg i dag af noget andet.

At forstå hvordan communities virker og se potentialet i, hvad de kan bruges til flyttede min virksomhed et helt andet sted hen. Det gik op for mig, at Internettet ville byde på mange flere muligheder for communities, og at jeg ville kunne lave mig en forretning med rådgivning om disse.

Det er dét, jeg lever af i dag – men tvillingestoffet er present hele tiden – jeg er i gang med endnu en bog om voksne tvillinger, der skal udkmme i 2010, og da tvillinger aldrig bliver umoderne, vil mit site formentlig også tage ti år mere  – men hvem ved hvordan det ser ud til den tid.

Ti år med tvillinger.com og communities is a post from: Abelone Glahn

Gymnasieelever skal både tage kørekort til bil og sociale medier - gerne sammen med deres lærer

Jeg har flere gange slået til lyd for et kørekort til de sociale medier.
I samarbejde med den webkyndige gymnasielærer (med meget mere!) Anders Stubkjær er jeg begyndt at se nærmere på ét, der kan gælde for undervisningsverdnen, altså for lærere og andre undervisere, der dels selv skal forstå og selv skal anvende de sociale medier i undervisningen, dels skal videreformidle en fornuftig brug af disse medier.

Ikke færdigheder, men færdselsregler
Et kørekort tænker jeg ikke som et PCkørekort, der mestendels handler om at tilegne sig færdigheder inden for forskellige programmer.
Et kørekort til de sociale medier er snarere en form for mindstemål af forståelse for samtalen og dens konsekvenser på nettet, en forståelse for færdselsreglerne på de sociale medier.

Anders og  jeg har i første omgang skrevet en artikel til Gymnasieskolen om dette emne set i forhold til gymnasielærere.  Vi skal senere følge dette op på den årlige, meget besøgte og populære todages konference Uddannelsesforum, “årets opdatering for alle , der arbejder med it, medier og læring”, som den kalder sig.
(Harddisken sender live derfra lige som sidste år)

Her er et par af vores bud på, hvad et kørekort bør indeholde. Flere punkter kommer sikkert til – og læseren, du, er velkommen til at spille ind.

1. Forstå samtalen og eksponeringen i de sociale medier
At færdes i de sociale medier er at ligne med at færdes i ét stort samtalerum. Rigtig mange bruger de sociale medier ensidigt til i tidens ånd at eksponere sig selv, men grundlæggende er de sociale medier netop sociale og forlanger, at man er indstillet på dialog. At indgå i samtaler kræver forståelse for samtalekunst og respekt for andres synspunkter. Det kræver klarhed på grænserne for hvad man selv kan udtrykke, og hvad man kan kommentere andres udsagn med.
Det kræver også en forståelse for konsekvensen af, hvad man siger på nettet. Alt for mange siger/skriver ting, som de ikke kan overskue konsekvensen af på længere sigt.

Den voldsomme eksponering kan også give bagslag på andre områder. En elev kan af mange personlige årsager frabede sig at være synlig på nettet, og dette skal man som lærer forholde sig til og ikke bare forlange deltagelse på grund af et undervisningsmæssigt formål. At eksponere forskellige typer af elever kan også indeholde dilemmaer – vil den bogligt svage blive yderligere eksponeret, når han bliver bedt om at skrive en blog, der kan læses af alle?

Undervisning bør derfor indeholde en diskussion af, hvor grænserne går for, hvad man kan sige, hvem man siger hvad til, hvad fastholdelsen af information betyder for indhold og form i det, eleven skriver, og diskussion af hvem man forbinder sig med, altså en fornemmelse af hvilket netværk det er, man langsomt væver sig selv ind i.

2. Vær kommunikationskritisk
Igennem flere år har andre end eleverne selv fungeret som en form for gatekeepere eller filter og sorteret på vegne af eleven/læseren. I takt med at internettet kan tilgås af alle, og omfanget af information på nettet er så stort, kan jobbet som gatekeeper kun i begrænset omfang fungere. ( Hvis man i dag skulle følge med i alt, hvad der ligger på internettet, skulle man dagligt læse fire bøger! skriver Morten Bay i sin nye Homo Conexus)
Den enkelte elev er nu sin egen gatekeeper og skal selv opstille filtre, især på de sociale medier. I undervisningssammenhæng vil det derfor være vigtigt, at eleven lærer redskaber til at sortere og filtrere i informationer, samt hvem der skal have adgang til informationer, man selv efterlader i de sociale medier.
Det handler imidlertid ikke kun om at begrænse og filtrere, men også om at lære at fylde nok i filtrene for at kunne uddrage essensen. En opgave for underviseren er derfor også at sikre, at eleven trænes i at tænke i at sammenholde mangfoldige kilder og udvise kildekritik. At en vigtig oplysning hurtigt og nemt kan hentes via Twitter eller et onlineforum, er ikke det samme som at den er sandheden selv, men den kan faktisk godt være det eneste og det rigtigste sted, oplysningen ligger.

3. Kend Netetiketten
At samtale online kræver også et kendskab til netetikette. Hvordan diskuterer man i fora, hvordan er man konstruktiv, hvordan give man den viden tilbage, man har modtaget. De fleste elever er godt trænede i at MSNne, SMSsem, Skype og chatte, men netetikketten følger ikke automatisk med en teknisk færdighed. Ud fra et undervisningssynspunkt bør omgangen med sociale medier indeholde en undervisning i netetikette, sober videndeling og konstruktiv debatform. Ligesom den skal indeholde bevidstgørelsen om, at et forum med videndeling kun virker, hvis man selv tager ansvar og bidrager, og ikke kun er en der suger fra andre.

4. Slet sporene
Internettet er ét stort arkiv, der fastholder bits og bytes, så snart de er lagt ud på nettet. Mange ved ikke hvordan man sletter oplysninger, og selv om man selv sletter oplysninger på sociale fora som facebook er ikke det samme, som at de for ever er væk fra nettet. Eleven bør lære, hvordan man jævnligt tjekker, hvad der ligger på nettet om en selv, og automatisk kan følge med, hvis ens navn bliver nævnt. En undervisning bør indeholde, hvordan man sletter sine spor på nettet, ligesom skolen pr rutine bør slette opgaver, der er løst på åbne platforme på nettet. En gammel blog, der er lavet i en undervisningssammenhæng vil ofte dukke op på en søgning på elevens navn, når vedkommende er færdig med gymnasiet og kommet ud på arbejdsmarkedet, alene af den grund, at der ikke foreligger så forfærdelig meget andet om vedkommende på nettet.

Hvad skal mere med ? Vi modtager gerne indspark.

Kørekort til gymnasielærere i sociale medier is a post from: Abelone Glahn

Her er deres  nyeste: Guide til bannerannoncering på facebook

Her er deres Guide til facebook-sider ( pages) for virksomheder

og den, de udgav først i rækken:
Guide til hvordan man “styrer sit privatliv” ( hvis dette kan lade sig gøre…) på facebook

Hvornår kommer bogen , Komfoapps??!!

3 nyttige facebook redskaber for firmaer is a post from: Abelone Glahn