I radioen talte man i morges om digitale gårdvagter, om moderatorer, der sørger for at holde ro og orden på internetfora, hvor især yngre bevæger sig.

Det er Red Barnet, der bl.a. for fondsmidler fra Egmontfonden, har igangsat en gratis uddannelse for mennesker, der skal arbejde på nettet med at moderere diskussioner, især hvor unge mødes.

At sætte uddannelsen af moderatorer i system hilser jeg særdeles velkomment. Det er længe sket i udlandet, men så systematisk, som det tilsyneladende kan ske her, hvor frivillige såvel som organisationer og virksomheder kan blive uddannet, har jeg endnu ikke set i Danmark.

Læs videre…

Den brugerskabte modeblog udkommer nu kvartalsvist som gedigent magasin, man kan bladre i længe.

En ordentlig moppedreng. 264 sider og 560 gram. Kvartalsmagasin på glittet papir, spækket med billeder og beretninger fra hele verden.
“I like my style” er titlen på et community, som i nogle år har samlet fashionistas og andre modeinteresserede i et blog-og-billedunivers.  Omdrejningspunktet er selvfølgelig  “Mig og min stil”, altså en iagttagelse og en bidragelse til registrering af, hvad der er stil, ikke kun på gaden, men også blandt de mere etablerede.
Blogindlæg er ikke kun skrevet af ukendte, men også en lang række mere fremtrædende mænd og kvinder inden for mode, foto, design og smykkekunst.
Nu har sitet lavet det første brugerskabte modemagasin, en appetitlig vandring gennem modetendenser uden for catwalken.

Det er 100 procent brugerskabt, redigeret af brugerne, fotograferet af brugerne, skrevet af brugerne.  Støtte finansielt af Mercedes og Adidas, der reklamerer i bladet i en stil, der passer til indholdet. Forhandles på udvalgte steder, I dare say, Jeg fandt det i Paris i en af de mere hypede  modeforretninger Colette.

Læs videre…

I mange år har Thomas Madsen-Mygdal stået i spidsen for en event, der hedder Reboot , som har samlet hundredvis af folk til en meget selvstyrende og selvkørende, og altid uhyre interessant internationalt meget anerkendt konference  for webinteresserede i København.
I år har han meddelt pause, men at holde pause med et sådant arrangement, som er så populært, og som for mange også betyder en årlig saltvandsindsprøjtning og mega networkingmulighed kan ikke føre til andet end, at andre tager over.

Det er så sket nu, hvor der er arrangeret en “Noboot” konference, der nu kaldes “Ersatz”, og som “bare er opstået”, fordi nogle har taget initiativ, og andre har fulgt op.

Det foregår på Arsenalvej 10 på Holmen og temaet er break – jeg har overhovedet ikke begreb skabt om program eller indhold, men jeg kommer, det er helt sikkert. (tilmelding sker her)

Læs videre…

For et stykke tid siden tog “min” nye virksomhed First Link Kommunikation, et nyt redskab i brug, Yammer, som er mikroblogging i lukkede fora. Vi er kun tre i virksomheden, og jeg må sige, at tjenesten virker en lille smule overkill i forhold til vores antal, men tanken om at kunne twitte i et lukket forum, tiltalte mig.

Yammer er på en måde erhvervslivets svar på Twitter. Eller rettere – Yammer giver mulighed for de små, korte beskeder til et lukket forum, som er meget anvendeligt for virksomheder og organisationer, der ikke ønsker beskeder ud i det ”fri”, som på Twitter. Man kan yamme, skrive korte beskeder til hinanden via mobil eller internet på tjenesten, hvor man kan også kan vedhæfte filer, billeder og skrive mere end 140 enheder, samt en del mere.>

Da vores egen erfaring med at bruge Yammer ikke var specielt epokegørende,  ringede jeg til Morten Bove i Sorø for at høre, hvordan han og medarbejderne i kommunikationsbureuaet Cumuli brugte Yammer, som jeg vidste, de havde taget i anvendelse for et lille års tid siden. I Cumuli arbejder 11 mennesker, de er alle på Yammer og har alle installeret programmet på deres smartphones eller computer. Morten Bove er strategi & projektleder, administrerende direktør i  Cumuli, og her er, hvad han fortalte:

Læs videre…

Har jeg  i mine forrige indlæg overbevist om, at det bedre kan betale sig at sige JA end Nej til en invitation til LinkedIn?
 Hvis ja, så vil jeg lige komme med et par råd til, hvem man med størst fordel kan sige ja til, når man bliver inviteret.

- Sig kun ja til dem, du kender og vil gøre en tjeneste en dag. ( Med ganske få undtagelser – engang imellem skal du også tage chancen og sige ja  til nogen, du ikke kender, men KUN hvis de spørger på den ordentlige måde.)
- Sig ikke ja for at få mange kontakter, altså kvantitet, men gå efter kvalitet.
- Sig ja til dem, der har ulejliget sig med at skrive en personlig invitation med begrundelse for, hvorfor de vil i kontakt med dig, og som ikke tydeligvis skriver til 110 mennesker på een gang med sådan en underlig, masseformuleret,neutral besked.
- Sig ja til dem, der IKKE bruger den autogenererede engelske tekst, men har ulejliget sig med at betragte dig som et rigtigt ægte menneske og gidet at bruge tid på at skrive til dig med blot et par danske sætninger.(jajajaja hvis der altså er tale om en dansker)
- Overvej meget, om du vil sige ja til gamle skolekammerater og kærester. Det er fint nok at fastholde kontakten, men LinkedIn er et professionelt redskab - er du sikker på, at dine gamle bekendtskaber skal vedligeholdes her og ikke på facebook i stedet for?

Når du selv inviterer på Linked In, så
- Brug aldrig LinkedIns autogenererede engelske invitationstekst – det er en fornærmelse at sende en autotekst, skriv selv en ordentlig begrundelse, jfr ovenstående.
- Brug aldrig synkronisering med dit postprogram!! Dels crasher det garanteret, dels kommer du til at invitere nogen, du ikke ville i netværk med alligevel
Og endelig kommer du til at invitere med en fælles ordlyd til dem alle, og det advarer jeg netop oven for imod!

Læs videre…

I 2007 gennemførte en medarbejder i firmaet  CSIS Security Group et forsøg med at oprette en fiktiv profil på Linked In for at se, om det kunne lykkes ham at skaffe en masse kontakter og gennem kontakterne få en indsigt i, hvad konkurrenterne lavede.
Han gjorde det også for at undersøge, hvor sårbare virksomheders medarbejdere gør deres virksomhed over for malware, som de får “tilbudt” via Linked In.

Han angav sig selv som tidligere medarbejder i et større, eksisterende firma og begyndte at invitere ”tidligere kolleger”. Han brugte så ti kontakter til at forbinde sig videre med deres hjælp, og de emails, han fik adgang til.
- I løbet af tre timer fik han den første accept på en invitation sendt ud til nogen, han ikke anede, hvem var.
- Efter tre dage fik han invitationer fra (komplet ubekendte) folk, som bare gerne ville have udvidet deres eget netværk.
- På mindre end to uger fik han bygget et netværk på 1300+ med emails navne og masser af virksomhedsinformation.

Forsøget er gjort i 2007, og kunne gentages i dag, for hovedpointerne går igen:
*Alt for mange forbinder sig med nogen, de ikke kender, alene for at få kontakter.
*Alt for mange siger ja tak til invitationer uden egentlig at vide, hvem de inviterer indenfor.
*Alt for mange klikker gladeligt på foreslåede links fra folk, de kender gennem Linked In og udsætter dermed deres virksomhed for at få malware ind i systemet.

Læs videre…

Se lige nærmere på dette skærmbillede, især på dét,  jeg har indrammet nederst:

En harmløs dialog på facebook mellem venner, der foretager sig helt almindelige ting og skriver helt almindeligt facebooksprog til hinanden. Og så, pludselig – NN giver en bedømmelse af profilindehaveren YY, og spørger
“Tror du at YY har taget heroin? Ja eller nej”

Konversationen fandt jeg for et stykke tid siden i en – dengang – fuldt åben profil, som alle kunne kigge med på.

Læs videre…

Det er en ganske særlig dag i dag, mandag den 7. december, og jeg mener ikke på grund af klimatopmødet. I dag er det ti år siden jeg åbnede sitet tvillinger.com, et site, der startede med nogle få sider om tiden efter fødslen frem til skolegangen, og som i dag er Nordens største hjemmeside for og om tvillinger med tvillingebutik og ni onlinegrupper samt et forum for dem, der har mistet deres medtvilling.

Hvorfor er det interessant at blogge om på denne blog, der ellers handler om virtuelle fora?
Jo, fordi denne hjemmeside har netop været dén, der førte til, at jeg i dag rådgiver om virtual communities og sociale medier. Her er forklaringen:
Jeg er journalist og mor til enæggede drenge, der i dag er 19 år. Da jeg arbejdede som fastansat på DR, besluttede jeg at lave en multimedieproduktion om tvillinger, fordi jeg mente, der manglede en sådan. Ikke meget stof kunne man finde på dansk om tvillinger, og når jeg nu både havde tvillinger og evnen til at formulere mig, var det oplagt, at jeg skulle lave en sådan.
Jeg budgetterede med TV-programmer, DVDer, eller CDIer, som de hed dengang, undervisningsvidoer, lysbilledshow ( ja, det ER ti år siden), håndbøger og fagbøger, og til slut i budgettet havde jeg et punkt, der hed Hjemmeside. Budgettet var på 8 millioner, som jeg søgte forskellige steder, men jeg fik afslag på afslag. Undtagen fra Journalistforbundets Ophavsretsmidler, der gav mig 56.000 kroner til at virkeliggøre det, der stod nederst på listen – en hjemmeside. Det blev til tvillinger.com, men kun fordi jeg var superheldig:

På samme tid åbnede det, der i dag kendes som Netdoktor.dk, en af pionerene inden for onlinefællesskaber og portaler. Dette nyskabende sundhedssite var stiftet af en læge Carl J. Brandt, og en journalist, Rune Bech, og jeg fik et møde med de to, hvor jeg fortalte, at jeg ville lave et site om tvillinger. De viste mig en stor tiltro og sagde, at de gerne ville linke til mit site, hvis der var tilstrækkeligt professionelt stof deri. Og, hvad endnu mere væsentligt var, de forærede mig tre dage med optræning i at lave hjemmesider,  i Front Page, så jeg tog til Svendborg og lærte fra bunden, hvordan man lavede hjemmesider. Min lærer fik senre tvillinger selv!!

Læs videre…

Gymnasieelever skal både tage kørekort til bil og sociale medier - gerne sammen med deres lærer

Jeg har flere gange slået til lyd for et kørekort til de sociale medier.
I samarbejde med den webkyndige gymnasielærer (med meget mere!) Anders Stubkjær er jeg begyndt at se nærmere på ét, der kan gælde for undervisningsverdnen, altså for lærere og andre undervisere, der dels selv skal forstå og selv skal anvende de sociale medier i undervisningen, dels skal videreformidle en fornuftig brug af disse medier.

Ikke færdigheder, men færdselsregler
Et kørekort tænker jeg ikke som et PCkørekort, der mestendels handler om at tilegne sig færdigheder inden for forskellige programmer.
Et kørekort til de sociale medier er snarere en form for mindstemål af forståelse for samtalen og dens konsekvenser på nettet, en forståelse for færdselsreglerne på de sociale medier.

Læs videre…

De gode folk på Komfoapps bliver ved med at sprøjte det ene nyttige redskab efter det andet ud, som kan bruges af virksomheder i forhold til markedsføring på facebook.

Her er deres  nyeste: Guide til bannerannoncering på facebook

Her er deres Guide til facebook-sider ( pages) for virksomheder

Læs videre…