Dit virtuelle håndtryk

Dit virtuelle håndtryk skabes af både det, du selv lægger på nettet , og det som andre lægger ud. Husk at tjekke det jævnligt.
Det virtuelle håndtryk dannes af alt det, man kan finde på nettet om dig, og som beskriver, hvem du er, og hvad du står for.
Dette håndtryk skal plejes, hvad enten du er fastansat, selvstændig eller en større virksomhed.
Vi er nærmest to personer, en fysisk og en virtuel:
Vi har som regel styr på, hvordan vores fysiske fremtræden er – eller bør være.
Men det er lige så vigtigt, hvordan du “ser ud” på nettet -
Er dit håndtryk fast, konsistent, professionelt, eller synes du ved en søgning på dig selv, at der kommer noget forkert, fortegnet og forældet op om dig ?
Det gælder om at være forberedt på, hvad man kan finde om dig og dine kompetencer.
Hvis du ikke synes, det fundne er godt nok, så ør du begynde nu:
Arbejd aktivt selv med at ændre dit håndtryk!
Håndtrykket består meget tit af både noget, som du selv har lagt på nettet, og af noget, som andre har lagt ud, uden at du har haft indflydelse på det.
Det sidste kan du sjældent gøre så meget ved, men det første har du selv ansvaret for og kan arbejde mere aktivt med, så du får dét frem, du gerne vil vise om dig selv eller om virksomheden på en professionel måde.
Håndtrykket udgøres bl.a. af
- nyttig plusinformation til den du sender mail til, fx i din autosignatur
- konstruktive bidrag på mailinglister,
- deltagelse og/eller opbygning af online-communities
- bidrag på andres eller egne blogs (der snart afløser det klassiske CV)
- profil og aktivitet på facebook, Linked In, MySpace og Twitter.
Desuden kan de lidt mere trænede bruge sociale netværksteknologier som
- linkdeling,
- video- og billeddeling,
- wikier
- samt pod- og videocasting
Vigtigt for virksomheder såvel som for dig selv:
· Virksomhedens omdømme vurderes som regel på baggrund af fakta, der kan ligge på firma- eller foreningshjemmesider, men i stigende grad også på, hvad der kan findes om den enkelte medarbejder.
. Virksomheden har brug for medarbejdernes netværk og skal forstå, at hver eneste medarbejder kan tiltrække såvel kunder og kontakter som viden og indsigt, vel at mærke hvis medarbejderen får tiden til at være synlig og aktiv på nettet som en god networker.
· Medarbejderen/du bedømmes om professionel, faglig person på rapporter, personen er (med)forfatter til, på specialer fra universitetet, artikler, firmapressemeddelelser eller andet faktuelt skriftligt materiale, som vedkommende selv eller andre har lagt ud – husk at pleje dette “udseende” med nyt og relevant.
· Men medarbejderen/du bedømmes også på de andre spor, du efterlader dig, også dem, du uden at tænke over det efterlader som privatperson – så et tjek af det virtuelle håndtryk kan også omfatte nøglemedarbejderes virtuelle profil.
Jamen jeg er slet ikke PÅ !!
· Du bedømmes også på en manglende tilstedeværelse – for vi er nu så vante med at tjekke såvel oplysninger som personer, kolleger og arbejdsgivere på nettet, at findes du ikke dér, findes du ikke.
Læs på denne blog enrække indlæg om det virtuelle håndtryk, om Linked In-tilstedeværelsen, om profiler på facebook og om hvordan du håndterer dette både som virksomhed og enkeltperson.
Jeg har også skrevet bogen “Dit virtuelle håndtryk”
KONTAKT:
Abelone Glahn
info [at] abeloneglahn.dk
Telefon 5449 0094
Mobil 2425 4852









