Crowdsourcet bog på Bogmessen

Bogskulptur i Vangsgårds boghandel på Rådhuspladsen

Bogskulptur i Vangsgårds boghandel på Rådhuspladsen

På lørdag den 10. november skal jeg på bogmessen tale på Saxo Publishs stand om det at skabe stammer omkring sine bøger , længe før de udgives. Det kaldes Tribal Marketing med et buzzord.  Det handler dybest set om at sørge for at lytte godt til sine læsere eller kommende læsere, at servicere dem med oplysninger, der er relevante, at kende deres behov og at gøre det muligt for dem at være i dialog, uden at du blander dig med alskens pushmeddelelser og salgsbudskaber.

“Begynd tre år før” siger Seth Godin i bogen “Stammeleder”: Because it takes “three years to build a reputation, build a permission asset, build a blog, build a following, build credibility and build the connections you’ll need later.

Jeg vil fortælle om min seneste bog “Tvillingetips- fra tvillingeforældre til tvillingeforældre” som det alene er lykkedes mig at skrive, fordi jeg har passet og plejet mine læsere og kommende læsere – og netop mine medtvillingeforældre – i meget mere end tre år. Hvis ikke, havde de ikke haft tillid til, at jeg var den, der kunne samle deres gode råd til andre.
I dag er det en bog med foreløbig 220 gode råd , samlet med crowdsourcing, hvor tvillingeforældre landet over er crowden, flokken, der har været kilden til al denne viden. For det er jo i sidste ende os, der er eksperterne :-),  vi, der har tvillinger og vi, der gerne vil give viden videre om dette særegne privilegium at have fået to børn på een gang. Kom og lyt med klokken 15.45 på Bogmessen i Bella Center.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.