Gode råd til nybegyndere i Employer Branding på nettet

Jeg er forleden blevet interviewet i Erhvervsbladet om Employer Branding og hvordan man skal forhold e sig på nettet.
Læs hele artiklen her, hvor der er et godt eksempel på brugen af You Tube i markedsføringssammenhæng.

Jeg og Christian Schwarz Lausten, partner i innovations- og konsulenthuset Seismonaut er citeret for følgende gode råd

Gode råd til nybegyndere

– Læg ud med at undersøge, hvilken type brugere, der anvender og er til stede i de forskellige sociale medier. Hvor befinder dine potentielle kunder sig? Undersøg også hvilke emner forskellige blogs, debatfora og online universer beskæftiger sig med – og find det sted, der har flest relationer til dit område, marked eller produkt. Du kan eksempelvis starte på Technorati.com eller Overskrift.dk, der giver et godt overblik.

– Find ud af, hvilken type information brugerne rater højt. På flere sociale medier giver brugerne stjerner til indlægene – eksempelvis på YouTube, hvor du kan få et godt overblik over, hvilken type videoer, som er populære.

– Sæt dig grundig ind i, hvordan kulturen er på de forskellige medier. Hvordan udveksler brugerne information, hvordan er tonen, hvad er ’go’ og ’no go’. Du kan lægge ud med at spørge dine ansatte, hvilke erfaringer de har med brugen af sociale medier – og eventuelt dem dem give et kursus. En anden mulighed er at kigge dine teenage-børn over skuldrene en aften eller to – de har med stor sandsynlighed profiler på flere sociale medier.

– Det er vigtigt at fastlægge, hvor meget tid, der kan afsættes til brugen af sociale medier i det daglige. Det er nemlig ikke nok blot at oprette en profil og så vente på, at kunderne finder virksomheden. Du skal være aktiv og klar til at gå i dialog med andre brugere.

– Det kan give god mening at udnævne en gruppe ansatte som digitale piloter. Deres ansvar er så at sikre en aktiv og ordentlig tilstedeværelse på det sociale medie.

– Når først skridtet er taget ind på de sociale medier – om det er Facebook, LinkedIn, YouTube eller deltagelse i forskellige blogs – så hold hele tiden fokus på, at der er tale om interaktiv kommunikation. Du får ikke respekt, hvis du kun er til stede for at fortælle om dine produkter. Det gør du til gengæld, hvis du er ærlig, aktiv og klar til at gå i dialog om interessante emner med andre brugere.

Kilder: Netværksekspert Abelone Glahn og Christian Schwarz Lausten, partner i innovations- og konsulenthuset Seismonaut.

Abelone Glahn

Trackbacks og pingbacks

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.