Leder: Enkeltmandsfirmaer er lige så vigtige som vækstiværksættere

Erhvervsbladets chefredaktør Carsten Steno går i brechen for enkeltmandsvirksomheder i lederen fra mandag den 25. september.
Anledningen er, at Erhvervs og Byggestyrelsen har undersøgt hvilke iværksættervirksomheder, der overlever og hvorfor.
Et par af konklusionere er, at det er gode tider, derfor overlever flere, at iværksætteri er blevet en anerkendt levevej, og at iværksætterene er mere professionelle, har en længere uddannelse bag sig og ofte erhvervserfaring.
Rapportens forfattere konkluderer, at det især er virksomheder, der fra starten etablerer sig som aktie- eller anpartsvirksomheder, der vokser, mens de personligt ejede virksomheder forbliver små.

Herefter skriver Carsten Steno så:
“Det er dog farligt at konkludere, at selskabsformermen er afgørende for, hvornår man vokser som virksomhed.
Virksomheder, der vokser, organiserer sig som regel før eller siden som aktieselskabsform, men de kan sagtens have fået en god start, selv om de er personligt ejede.
Desuden skal man huske på, at det for samfundet også er vigtigt, at der etableres mange nye enkeltmandsvirksomheder.
Her er der tale om danskere, som forsørger sig selv, og derved skaber vækst for andre. Det er i høj grad prisværdigt”, skriver Erhvervsbladets leder.

Dejligt, at der er andre, der fatter vigtigheden af mikrovirksomheder.

Abelone Glahn

Leave a Reply Text

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.